Det første slag

[Kyprioth]

Det var en smuk dag. Solen skinnede fra en skyklar himmel og der hang vasketøj og tørrede i dens stråler. Da lyden af signalhorene flænsede luften, spidsede samtlige indbyggere ører. Såvel tyraboer som tortallanere satte i bevægelse på få øjeblikke og hele Rodlund gjorde sig klar til kamp. Bueskytterne blev posteret rundt om på den ydre borgmur og ordrene løb ned gennem rækkerne i takt med, at udkigsposterne kunne se mere. En enlig stormvinge svævede langt over byen og solen blev spejlet i dens spejlblanke vinger. Snart sluttede flere sig til den og de cirklede rundt som et ondt varsel om det forestående. Marenerne kom marcherende i så høj grad det var muligt på de fugtige skråninger. De sidste dages sol havde tørret landskabet mere ud end i den sene vinter og deres rækker holdt stand.

Første slag

Rodlund har overhånden. De befinder sig bag fæstningsværkets mure. Derudover er omgivelserne delvist vådområde og delvist skrånende marker, der gør det svært at belejre og helt umuligt at medbringe katapulter. Derfor har Rodlund 6 terninger og Maren har 4.

Rodlund: 6,2,2,5,5,1 = 3 sejre                Maren: 1,1,5,3 = 1 sejr

Marens hær har medbragt en rambuk og adskillige stier. For at kunne benytte sig af dem, er de i midlertidig nødt til at pacificere en stor del af byens bueskytter og skabe et momentum. Det lykkes deres egne skytter at skabe en sikker passage for den flok, der trækker rambukken, men ikke længe nok til, at de når at bryde den ned. I stedet må de flygte tilbage til deres egne rækker og flere falder døde om med tortallanske pile i ryggen.

Andet slag

Maren får, som taberen af første slag, frataget en terning.

Rodlund: 6,4,2,6,2,1 = 2 sejre                Maren: 5,1,4 = 1 sejr

Marens hær har succes med at skyde brændende pile hen over den første borgmur og stikker ild til to huse, som borgerne i al hast forsøger at redde. Kort efter bliver de dog selv nødt til at flygte over hals og hoved, fordi en pileregn rammer deres tropper. Fem huse bukker i alt under for flammerne. Tre civile tyraboer er døde og fem andre alvorligt skadede af røg. Angriberne vender ikke tilbage. Deres venners lig bliver besudlet af stormvingerne, før en delegation sendes ud for at stable deres rester i et ligbål. Døde tyraboer og tortallanere begraves. Angrebets sølle udførsel hånes om aftenen af flere højtstående befalingsmænd.

I denne tråd får hver enkelt karakter mulighed for at beskrive sin egen oplevelse af og indsats i kampen. Det er her vi vil høre om eventuelle skader, om hvilke forfærdelige ting din karakter har set etc. Vi anbefaler at man har krigs playlisten kørende i baggrunden imens man skriver. Én post per karakter. Det bliver ikke fællestråde med samtaler mellem karaktererne. Dem må man meget gerne have i det korrekte subforum, men det er valgfrit.

[Galeron af Ravntoft]

Galeron satte i løb så snart lyden af horn skar igennem luften. Han fandt sig en plads på bymuren med udsigt over uden at gå i vejen for bueskytterne der tog opstilling. Med den ene hånd løftet skyggede han for solen og så sammenbidt på de marenske tropper der bevægede sig frem mod Rodlund. Et glimt i luften over ham fik ham til at lægge nakken tilbage og en illing løb ned over hans ryg ved synet af Stormvingen. Hvor han dog hadede de stinkende skabninger.

Han blev stående på borgmuren hvorfra han fulgte den marenske hærs første udfald. Der var dog ingen lettelse da angrebet ikke lykkedes dem. Det var kun begyndelsen og ganske rigtigt blev se lysende prikker af ild tydeligt at se kort efter. Flere advarsler blev brølet mens de brændende pile sejlede gennem luften, ind over bymuren. De fleste ramte jorden og stod som malplacerede fakler, mens andre ramte tagstrå ilden hurtigt tog fat i. Galeron bandede da han fra muren så en civil mand gå i knæ med en brændende pil i brystet.

Det var også der han forlod bymuren igen, tog trappen to trin ad gangen forbi en forsinket bueskytte på vej op og satte kursen direkte mod det nærmeste af de brændende huse. Der var ikke noget han kunne gøre på fæstningsværket, men hernede kunne han i det mindste være til nytte. En kvinde med et farvestrålende tørklæde om hovedet jamrede sig mens Galeron sluttede sig til de mænd der forsøgte at redde så meget som muligt ud inde fra huset før tagspærene gav efter og faldt sammen. Andre igen var i fuld gang med at vente vand, uden at det gjorde den store forskel. Der var kun én brønd og nu adskillige huse i flammer.

Da angrebet blev blæst af havde Galeron adskillige striber af udtværet sod i ansigtet. Der var en væbner der ville få nok at se til med at pudse rustning senere, med mindre marenerne angreb igen. Han troede det ikke mens han sank ned på en kasse udenfor et uskadt hus og bøjede nakken tilbage til hans baghovede hvilede mod den kalkede mur. Hans hænder sved efter ufrivillig nærkontakt med en brændende bjælke, men det var billigt sluppet denne gang.

[Ina Tækker]

Ina tjente som skytte fra det sekund hun fik stukket en bue i hånden. Hun stod på borgmuren og betragtede de marenske tropper nærme sig. Pile susede imod dem under det første angreb og de skjulte sig bag muren. En enkelt mand i nærheden af hende trak sig ikke tilbage i tide og blev ramt i skulderen. Han kollapsede med en guttural stønnen og to andre sank ned ved ham, den ene i færd med at undersøge såret. Det så ikke dødeligt ud, men hun havde heller ikke tid til at se nærmere. Hun spændte buen og sendte en pil lige i halsen på en af de marenere, der skubbede vognen med rambukken. Da de flygtede måtte hun smile et grumt smil.

Da det næste angreb kom, stivnede smilet på hendes læber. Hun trådte ud og skød på de fremtrængende fjender, men denne gang var det hende, der ikke kom i sikkerhed hurtigt nok. En flammende pil på vildkurs ramte hende lige over kravebenet og hun sank sammen med et vantro udtryk, lige før hendes hjerte slog sit sidste slag. Syv tortallanere døde den dag og Ina blev begravet om aftenen som en af dem.