En lærermester

[Amina Syerske]

Serena Løveklo

Der lød tumult uden for Duen, både mumlen og hvad lyder der ellers kommer fra en slåskamp.

Amina havde godt fat i en jævnaldrende dreng, godt et hoved højere end hende selv. Hendes hår havde løsnet sig fra den sædvanlige snøre og hun var tydeligt vred. "Hold for dig selv din forræder!" hun knyttede næven og lagde an til et slag. Hun ramte ham lige under øjet "forsvind din modbydelige idiot!"

Men Amina var uforsigtig et øjeblik, og snart havde trukket en kniv og skåret hende i armen. Amina bed det i sig, sparkede ud efter ham om greb så hans arm, som hun satte tænderne i. Alt imens Iggy hendes lille ilder løb omkring benene på drengen og forsøgte også at bide sig fast.
Så mærkede Amina et jag i skulderen, hans kniv havde ham igen. Hun skreg, men han skulle ikke få lov at slippe så nemt.

[Serena Løveklo]

Serena havde været afsted på et ærinde, men som hun fik Den Dansende Due i syne, så hun også et par andre, velkendte skikkelser. Den ene en knægt der plejede at løbe ærinder for hoffet, den anden hendes yndlings-irritations-moment for tiden - Amina. Hun gik lidt langsommere mens hun betragtede de to. Det var i hvertfald ikke varme følelser der udsprang mellem dem og da knægten trak kniv, rynkede hun brynene i en utilfreds grimasse og satte farten op igen.

Hendes lange fingre lukkede sig hårdt omkring knægtens nakke og selvom han var lige så høj som hende, havde hun overraskelsesmomentet på sin side "Lad mig se dig trække kniv igen på den måde og jeg smider dig for hundene.." hvislede hun, med et mærkbart greb i hans nakkehår "Lær at kæmpe som en mand og forsvind før jeg fortæller Amos hvad du render og laver." ikke fordi hun ikke selv ville kunne lære ham en lektie, men Amos havde det med at være en bedre overtalelsesfaktor til de store knægte.

Hun slap ham og han skulede olmt fra Amina, til hende og tilbage igen "Vi er ikke færdige, din lille mide." hvæsede mens han viftede med kniven og så tog benene på nakken væk derfra. Serena så kort efter ham, før hun vendte opmærksomheden mod Amina, tog hård fat om hendes arm og trak af med hende, om mod Duens baggård "Du ender med at ligge død i en rendesten hvis du ikke lærer at styre dit temperament." vrissede hun irriteret.

[Amina Syerske]

for første gang var Amina oprigtig glad for at se Serena, og hun blev glad over Serenas hjælp. Amina skrev sig bag øret at hun skyldte Serena en tjeneste.
Hendes arm gjorde ondt og en fin stribe af blod løb ned af den. Hun tog fat om den med den modsatte hånd. "Tak. Jeg ved det godt, men ville du ikke også blive vred hvis en eller anden idiot fortalte at Amos ikke fortjente sin plads og Farkas Måske havde sin ret ?"

[Serena Løveklo]

Serenas greb var ikke just blidt og da hun slap Aminas arm var det med et irriteret fnys "Måske, men modsat dig, kan jeg vælge mine kampe." hun satte hænderne på hofterne og målte Amina med blikket, fra fødderne og hele vejen op "Var han det værd?" spurgte hun med et nik mod pigens blødende arm og ødelagte bluse.

[Amina Syerske]

Hun fnøs. Han havde været det værd, indtil han havde taget kniven frem. "Det er ikke noget særligt. Det er ikke noget lidt nål og tråd ikke kan klare" indvendigt var hun stadig bitter over det. og det begyndte at gøre ondt. Hun kiggede rundt omkring sine fødder, fik øje på Iggy, som hun kaldte op på sin skulder. "Men jeg burde nok lære at håndtere end kniv..."

[Serena Løveklo]

Hun himlede let med øjnene og rystede på hovedet for sig selv. Amina var ikke den første tøs med overmod og uden styr på sine prioriteter hun havde mødt "Der er andre måder at forsvare sig end med et våben." pointerede hun "En klog mand lærte mig, at det er dem man skal lære først." hun hævede de smalle bryn sigende.

[Amina Syerske]

"Vil du lære mig det?" Spørgsmålet fløj ud af Amina, før hun kunne nå at tænke sig om. Hun ville gerne høre til her og hun ville gerne kunne passe ind her uden at folk grinede bag hendes ryg. Hvis Serena vidste, hvordan man forsvarede sig på bedre vis, end at ende ud i knivudveksling, ville hun meget gerne lære det. "Jeg lover dig at være lydig og ikke sætte mig imod."

[Serena Løveklo]

Serenas bryn krøb endnu længere op i klar forundring over Aminas spørgsmål "Lære dig det?" hun fnøs, ikke hånligt, men nærmere fordi hun ikke vidste hvordan hun ellers skulle reagere.

Hun sagde ikke mere, men endte med at stå med hænderne på hofterne og se skeptisk på tøsen, som om hun forventede hun blev gjort grin med "Jeg har mange andre ting at tage mig til end at lære dig at slå tænderne ud på store hvalpe der tror de er verdens herre." hun havde ikke glemt hvad Amina havde sagt om knægten der havde forpakket sig. Hun var nødt til at tale med Amos om det senere.

[Amina Syerske]

Hun havde været for ivrig. Bestemt havde hun det! Selvfølgelig ville Serena ikke spilde sig tid hende. Hun trak på skulderen og accepterede det, hun måtte jo finde en anden til det så, medmindre... "Hvad skal der til for at du vil lære mig hvad du kan? Du har selv fortalt, hvad du har bedrevet så du må være den bedste lærer her omkring." Det var ikke for at fedte hun sagde det. det var ganske reelt. Skulle hun lære det, kunne hun lige så godt lære af den bedste.

Hun førte en hånd om på skulderen for at mærke, hvor slemt et sår hun havde fået deromme. Blusen var i stykker og den føltes en smule klistret efterhånden omkring revnen, men det virkede ikke slemt. Hun kunne godt blive lidt og snakke med Serena, men så måtte hun nok også lappes sammen.

[Serena Løveklo]

De smalle øjenbryn nåede lige at falde ned før de igen røg i vejret. Havde Amina lige beskyldt hende for at prale? Hun så hende an, men fik trods alt ikke den fornemmelse. Hun kunne dog heller ikke helt føle sig smigret "Hvis du vil have den bedste er det ikke mig, men din f.. Amos du skal gå til. Det var ham der lærte mig at forsvare mig med andet end kløer." svarede hun så ganske roligt og heller ikke rigtigt afvisende. Det var fakta som de fleste mænd og kvinder på Duen kunne bekræfte.

[Amina Syerske]

Amina spidsede øre, da Serena var tæt på at sige Din far det føltes underligt. en barnagtig tanke strejfede hende, da hendes fars navn blev nævnt og hun kiggede igen ned på den sårede arm. Hun skubbede dog hurtigt tanken væk igen.

Hun overvejde muligheden. Amos gik trods at med en del våben, men hun tvivlede på at han ville bruge tiden på hende. og hvad overhovedet med Serena. Amina havde halvt fået det indtryk at man helst ikke skulle komme imellem Serena og Amos. Det endte med at hun kiggede skeptisk på hende "Tror du virkelig han vil bruge sin tid på at lære mig at kæmpe, så jeg ikke taber til flere mider?" Hun troede ikke helt selv på det. Det var begrænset hvor meget de egentlig snakkede og så var der alt det med hvem hun var og ikke var.

[Serena Løveklo]

Hænderne forlod de velformede hofter og i stedet lagde hun armene over kors med en skuldertrækning "Det aner jeg ikke." svarede hun ligetil og lagde hovedet lidt på sned "Har du spurgt ham?" hun kendte allerede svaret, men noget fik hende alligevel til at bore lidt i det. Tøsen havde opført sig eksemplarisk siden deres sammenstød, så meget skulle hun have. I hvert fald lige indtil i dag.

[Amina Syerske]

Amina slog flovt blikket ned. Hun havde ikke rigtig talt med Amos siden hendes optrin. Hun var stadig ikke stolt af, hvad hun havde gjort. Hun kiggede på Serena igen "Nej. Jeg har ikke talt med ham længe" Det var svært at sige højt, og det gik op for hende at det gjorde en smule ondt. Hun nussede Iggy lidt på brystet og smilede til sin loyale ilder, der sad fin på hendes skulder.

Så kiggede hun på Serena "Jeg ønsker ikke at skabe flere problemer, og har endnu ikke haft noget rigtig at tale med ham om siden" Det var ikke helt sandt. Hun havde mange ting hun gerne ville tale med ham om, men hun var ikke sikker på, at han ville lytte. Her skulle hun trods alt bare være en pige fra Maren, der ikke kendte nogen.

[Serena Løveklo]

Serena smilede for sig selv. Den lille trækning var hverken venlig eller hånlig, men et sted midt i mellem "Du kommer aldrig på hans gode side hvis du bare gør dig usynlig. Hvis du vil ses for andet end et problem, må du sørge for at blive det." hun hørte ikke selv hvor arrogant det måske kunne lyde, selvom hun bedre end de fleste vidste, at det ikke altid var så let "Til en start skulle du øve dig på at undvige. Hvis du bare står og tager imod, så er du et lettere mål end en død krage."

[Amina Syerske]

Det lød en smule hørt, som Serena fik sagt det, men det gjorde det kun tydeligere at Amina var nødt til at tage sig sammen. "Du ar ret. Jeg får intet ud af at være usynlig. Ved du, hvor han er, Amos?" Tanken om at skulle snakke med ham gjorde hende en smule nervøs. Måske var det også derfor hun gerne bare ville have det overstået.

"normalt plejer jeg ikke at blive ramt.." Hun kiggede rundt på sine ar ".. Helt så meget. Jeg havde tankerne et andet sted, og jeg var ikke klar på at han havde en kniv" det var begrænset hvor mange våbenføre folk hun havde kæmpet imod. primært havde det mest været barnagtige slåskampe med næverne og for hendes vedkommende tænder og spark.