Vrede og hævn

[Annis Giftkniv]

Hector Hvare Khshaeta

25. juli, 527 M.T.

Hun havde afsluttet sit møde med Silvya og efterfølgende var hun gået direkte hjem til stedet, hvor hun og Hector havde lejet et par værelser. Men i stedet for at gå ind på sit eget værelse, stod hun nu uden for hans dør og bankede voldsomt på den. Der var ikke ophold og hun ventede ikke engang for at høre, om han måske skulle sige noget på den anden side. Hun havde bare brug for at se ham. Nu.

[Hector Hvare Khshaeta]

Det havde været en af de stille aftener og Hector var søgt op på sit værelse. Ikke fordi han havde noget synderligt at tage sig til, men netop derfor. Det var nok også en af grundene til, at han rynkede brynene i tavs undren, da der pludselig var en, der besluttede sig at lege spætte mod hans dør. Med et opgivende suk rejste han sig og gik over til døren. "Ja ja," brummede han og fik endelig åbnet døren. Hans ansigt røbede intet, da han åbnede døren og så Annis. "Godaften prinsesse," han trådte til siden, så hun kunne træde ind.

[Annis Giftkniv]

Da døren gik op stod hun et øjeblik bare og stirrede på ham uden at ane, hvad hun skulle sige. Hun reagerede ikke engang på, at han kaldte hende prinsesse, selvom det gjorde hun stort set altid. "Silvya er i Legan," endte hun med at sige, inden hun lod skuldrene falde lidt og gik ind af døren for at sætte sig på sengen. Hun hvilede sine albuer på knæene og så op på ham, som han lukkede døren efter hende igen. "Silvya er i Legan og Selma har tortureret hende!"

[Hector Hvare Khshaeta]

Det sitrede svagt i den ene mundvige, da hun bare vadede ind på hans værelse, som han trak på skuldrene og lukkede og låste døren efter hende. Med rolige skridt vendte han sig rundt og betragtede hende med armene lagt over kors. Afventende brummede han uden helt at kunne se, hvad han skulle bruge informationen til, før Annis fortsatte. "Tortureret?" brummede han overrasket. "Er du sikker?" Det lød ikke rigtigt. Viskonerne fra Doi tyede sjældent til den slags midler. Vold og tortur gik imod værdisættet.

[Annis Giftkniv]

Hun rakte armene ud til siden i en opgivende gestus. "Det er, hvad hun selv siger. Åbenbart efter, at Vitor's bror havde kidnappet Selma og gjort et eller andet forfærdeligt ved hende for at straffe Vitor eller et eller andet." Hun sukkede let og lagde hovedet i hænderne, inden hun gav sig til at genfortælle alle de ting, som Sylvia havde fortalt hende for ganske kort siden.

[Hector Hvare Khshaeta]

Med langsomme skridt gik han hen til stolen, der stod i værelset og tog plads, lagde benene over kors og lyttede til hendes fortælling i tavshed. Han havde nok også taget hævn, hvis han var blevet mishandlet, men det lød stadig ukarakteristisk. Da hun var færdig med at fortælle, forblev han tavs et langt øjeblik. Blikket hvilede stadig på hende. "Så hvad gør du nu?" Det var vel det, hun var kommet for at tale om. Det havde påvirket hende.

[Annis Giftkniv]

Hun gned sig hårdt i ansigtet. "Jeg ved det ikke," sagde hun i en let rådvild stemme. "Sylvia er min søster. Og jeg har lovet hende, at Selma ville fortryde sin handling." Hun sukkede dybt. "Men samtidig har jeg lyst til at myrde Orvar for at have sat Sylvia i fare uden at beskytte hende... Og hvis det er sandt, at Selma er Vitor's kvinde, så kan jeg heller ikke bare troppe op og forsøge at myrde hende..." Hun sukkede let igen. "Og vi har vores opgave her."

[Hector Hvare Khshaeta]

Han nikkede tankefuldt. Det var en udfordrende situation at stå i og selvom det efterhånden var mange år siden, han havde mistet sin søster, forstod han sagtens hendes splittelse. "Hvad siger dit instinkt dig?" spurgte han. Det lod til at være en vigtig ting for kvinder - altid drevne af deres følelser og instinkter og tanker og hvad ellers, der var.

[Annis Giftkniv]

Hun sukkede let og talte så langsomt og med kun en lille ringen af noget intenst i sig. "At drive en kniv dybt ind i brystet på Orvar og at forsøge at gøre det samme ved Selma, hvis ellers jeg kan komme til det uden at ramme Vitor først." Hendes blik flammede og hun mærkede igen vreden syde i brystet. "Jeg tror måske, jeg kan komme uden om ham ved at udfordre hende åbent."

[Hector Hvare Khshaeta]

Igen nikkede han langsomt og lænede sig så lidt frem i stolen. "Altså du ved, jeg støtter dig." Han skyldte ikke Farkas noget som helst - om noget var det omvendt. Manden havde frataget ham hans partner, kvinde og liv. "Men du må finde ud af med dig selv, hvad der er mest værd for dig. Vitor og Farkas eller din søsters hævn." Det var ganske ligetil, men det lod til at nogen måtte pointere det for hende.

[Annis Giftkniv]

Hun mærkede igen den der følelse af splittelse over hans ord. Hvorfor skulle han også stille det op på den måde? Selma havde jo ikke noget med Farkas at gøre. Det var kun Vitor og selv han måtte vel kunne forstå, at hun ikke kunne sidde den slags overhørig? Og så sukkede hun lidt igen. Vitor var ikke just typen, som sad ting overhørig, hvis han var engageret i det. "Jeg har lovet hende det," sagde hun så ned mod gulvet, mens hun sad med panden lagt fladt ned i sine åbne hænder.

[Hector Hvare Khshaeta]

Igen lod han hende tænke i tavshed. "Hvor starter vi så?" spurgte han uden at skulle bruge andet end den bekræftelse. For ham ville alene det være nok til at tage valget. "Orvar er her, så det ville være det oplagte. Desuden ville der så også gå lidt længere, før du skulle forklare Farkas, hvorfor du valgte at tage herfra." Han tøvede lidt, så rejste han sig op og skridtede over gulvet, før han tog plads umiddelbart ved hendes side på sengekanten.

[Annis Giftkniv]

Hun sukkede let og rettede sig op, da han satte sig ved hendes side. "Jeg ved det ikke," sagde hun igen og fnøs lidt af, at det åbenbart var blevet hendes mantra. "Sylvia lader til at være komplet afhængig af denne Orvar.. Og det vil gøre ondt på hende, hvis han pludselig er væk. Og samtidig har vi en opgave at udføre her, som jeg ikke havde planer om at forlade i over en måned." Hun sukkede irriteret igen. "Åh, hvorfor skal det hele være så besværligt?!" Stemmen var vred nu. Vred på verden og på guderne for at have sat hende i denne situation.

[Hector Hvare Khshaeta]

Det var en noget anderledes og temmelig ubeslutsom Annis, der sad foran ham og et øjeblik kunne han ikke lade være at rynke på næsen over hendes alt for tydelige momentære svaghed. Længe var han tavs. "Situationen er ikke en, du har kontrol over, men ikke desto mindre er det sket og nu skal du håndtere det," mindede han hende om i et forsøg på at håndtere hendes tilstand frem for at irriteres over den.

[Annis Giftkniv]

Hun så over på ham næsten samtidig med, at han rynkede på næsen og hun mærkede en lille irritation i maven over den. Hun var også tavs, indtil han talte og i den tid havde hun fået lidt styr på sig selv. Derfor nikkede hun også bare til hans ord. "Jeg trænger til at tænke over det," sagde hun så og klappede sig på lårene, inden hun rejste sig op. Hans reaktion havde irriteret hende og hun havde ikke brug for at hade flere lige nu. Så det strategisk rigtige måtte være at komme ud derfra hurtigt. "Vi snakkes ved senere." Og så låste hun døren op og gik ud og ind på sit eget værelse i stedet.

*Tråd afsluttet*