Svaret af Myrilla af Stenbjerg on Aug 23, 2016 7:54:12 GMT
SOLOPOST
Myrilla klemte et gab. De sidste uger havde været et stort kaos. Foruden bryllupsfestlighederne, der bestemt ikke havde behøvet at vare syv dage, havde det været overvældende at starte ud som hertuginde med alt, hvad det indebar. Hun trådte ud af kjolen med et taknemmeligt blik til tjenestepigen, før hun gik ud på badeværelset og trak sine braies af.
Synet fik hende tik at stivne. Blod. Blod i hendes braies. Hånden knyttedes hårdt om dem, før hun ilede hen til det mindre faskefad, dybbede dem i. Fingrene fik hårdt vasket det ud. Larkin måtte ikke opdage det! Men hvordan skulle han undgå det? De sov sammen og.. Lå sammen. Hun sank hårdt, men fortsatte ikke desto mindre med at gnide blodet ud af stoffet. Så lagde hun de våde braies fra sig ved siden af fadet. Hun følte sig rundtosset. Hvorfor var hun endnu ikke med barn? De havde ligget sammen næsten hver nat og ofte mere end en gang.
Langsomt sank hun ned i karret med det varme vand, der var stillet klar til hende. Den ene hånd lagde sig over hendes pande. Så gled den ned til tindingen, hvor hun trykkede lidt for at modvirke den skærende hovedpine, der havde sat sig der. De måtte bare blive ved. Hun skulle nok blive gravid på et tidspunkt.