Endnu en snak

[Katinka Sølvtunge]

Anya Slyngelræv

De små tæer vrikkede fornøjet, da Katinka smækkede dem op på en kasse foran sig. Det var en af hendes yndlingsbeskæftigelser at sidde på havnen, når der blev leveret varer og bare finde ro i det kaos, der herskede omkring hende. Hendes fødder var næsten helt sorte, bemærkede hun. Sådan gik det jo, når man gik i bare tæer.

Hun lænede sig bag over og hvilede hovedet mod en af de kasser, hun havde sat sig op af. Hendes tunge gled over overlæben, der stadig var hævet efter slagsmålet med Anya. Det trak lidt opad i den ene mundvige ved tanken.

[Anya Slyngelræv]

Anya Gik lettere haltende hen mod Katinka. Hun var øm over hele kroppen efter sit slagsmål. Hun havde stadig svært ved at se ordentligt ud af det ene øje, der stadig var blåt og hævet. Men hun vidste hvad hun måtte gøre og selvom det gjorde en smule ondt at indrømme, var hun klar til det. Hun havde ledt efter Katinka i noget tid og havde nu fundet hende her. Hun så irriterende tilfreds ud, men Anya ville nok have gjort det samme.
Anya nærmede sig hende, og stoppede så inden for respektabel afstand og rømmede sig "Ka..Katinka?"

[Katinka Sølvtunge]

Hun skubbede en smudsig negl ind under en anden og trak lidt skidt ud, der havde plantet sig der. Ved nærmere eftertanke burde hun nok egentlig også snart få vasket sine fingre. Det havde hun det med at glemme. En velkendt stemme fik hende til at se op fra sine beskidte negle og smilet voksede. "En lille ræv," drævede hun selvtilfredst, men lyste så op i et mere imødekommende smil. "Hvad kan jeg gøre for dig?" Hun tippede hovedet på skrå.

[Anya Slyngelræv]

Anya gik lidt tættere på. Med opløftet pande og accept kiggede hun på Katinka "Jeg ville bare sige, tak for kampen"Hun var meget reel i hendes stemmeføring, og det kunne tydeligt mærkes at den provokerende understemme der førhen havde været nu var forsvundet "Du kæmper godt, og du virker til at være en god leder for børnene." hun tav et øjeblik, Det næste hun ville sige var en smule svært at få over læberne "Hvis det er i orden, vil jeg meget gerne blive i byen. Om så jeg mister min frihed til at gøre det jeg nyder, og i stedet skal til at gør opgave for dig" Hun nikkede for sig selv, som for at sige, at hun var indforstået med konsekvenserne og den egentlige dom ville falde.

[Katinka Sølvtunge]

Der var noget i Anyas adfærd, der havde forandret sig. Og Katinka kunne ikke lade være at føle en slet skjult tilfredshed over det. Langsomt nikkede hun til ordene, smilet stadig over læberne. Hun havde ingen intentioner, om at slå videre på pigen eller starte en ny diskussion. Nu var det op til Anya, hvordan de skulle tage den og hun lod til at være indstillet på at slutte fred. ”Det er i orden, lille ræv,” nikkede hun venligt og rykkede sig en smule på kassen, klappede ved sin side som en invitation til, at Anya kunne sætte sig.

[Anya Slyngelræv]

Hun fornemmede hendes tilfredse glæde, men accepterede at det var i orden, nu det var hende der havde vundet. Måske kunne Anya havde fulgt hende fra starten, men dette var alligevel noget andet. Katinka havde vist sig værdig og Anya havde lidt nederlag. Noget hun lagde meget vægt og ære i.
Anya kiggede lidt mistroisk på kassen, men besluttede sig så for at sætte sig. "Er det virkelig nødvendigt med det der 'Lille ræv'?" Hun vidste godt at Katinka nu var den stærkeste og dermed at hendes ord var lov, men det kunne da være det var mulig at snakke om det.

[Katinka Sølvtunge]

Det glædede hende tydeligt, at Anya ikke lod til at ville skabe sig mere. Så havde det virket. Og hun glædede sig til at få pigen i sin samling. Katinka trak på skuldrene, da hun kom op ved siden af hende. ”Ikke, hvis du ikke kan lide det,” svarede hun og lænede sig igen tilbage mod kassen og måtte mentalt ømme sig, da det ramte lidt af det blå mærke, hun havde fået efter slåskampen mod Anya. Ikke at hun nogensinde ville indrømme det. ”Jeg kan nu godt lide det.”

[Anya Slyngelræv]

Katinkas kommentar fik hende alligevel til at overveje det en ekstra gang. Det vare egentlig også mest det der 'lille' der generede hende, hun måtte jo minimum være lige så gammel som Katinka. Hun overvejde det lidt og gjorde så et nyt forsøg "Hvad som du kunne nøjes med Ræv?" Det kunne hun godt leve med. faktisk ville hun have det rigtig fint med det. Hun lænede sig forsigtet tilbage mod kasserne, de brækkede ribben var ikke alt for glad for for meget tryk.
Mens hun sad der, kiggede hun ud over havnen, og besluttede sig så for at få det hele på plads. Hun kunne ligeså godt vide det først som sidst "Og hvad så nu? Bliver jeg begravet i kedelige pligter og opgaver du ikke selv gider at udføre?" Der var ingen brok at høre i hendes stemme, det var bare kolde kendsgerninger. Hun havde gjort bøvl, så ville det ikke være mest logisk at give hende alt det trælse kedelige arbejde, for lige at vise hvem der bestemte?

[Katinka Sølvtunge]

Hun så vurderende på Anya et øjeblik. Egentlig kaldte hun alle sine børn små, mest for at understrege hvordan de lå under hende, men hun kunne vel godt gøre en undtagelse. Så nikkede hun langsomt og vendte øjnene tilbage til havnen, selvom hun fra tid til anden kastede et stjålent blik til siden for at betragte pigen.

”Næh, der er ingen pligter hos os.” Hun smilede dovent. ”Hvad tog du mig for?” Hun blinkede fornøjet til Anya, før hun igen så mod havnemylderet. ”Jeg forventer bare, at du giver lidt til fællesskabet. Og hvis du hører noget interessant, er jeg altid nysgerrig.” Katinka så intet behov for hævn. Det lod til pigen havde affundet sig med at indordne sig.

[Anya Slyngelræv]

Hun rynkede brynene i undren. Bevægelsen blev dog hurtigt afbrudt af et smertejag over at have bevæget for meget med brynet over det sæbeøjet, men hun holdt hovedet højt og undgik at klynke. "Så jeg kan fortsætte min forretning præcis som før?" Hvis det var sandt, hvorfor pokker havde der så været noget problem i første omgang? kunne Katinka så ikke bare havde ladet hende være i fred.

[Katinka Sølvtunge]

Spørgsmålet fik hende igen til at smile, før hun så ganske blidt rystede på hovedet. ”Ikke præcis som før,” indvendte hun henkastet uden at se, hvorfor Anya havde så travlt med alle de detaljer. ”Vi er som en familie. Så du giver selvfølgelig det, du tjener til fællesskabet, der så uddeler de ting, du har behov for, hvis blot du spørger.” Det var sådan, de gjorde de på i hjemmet. De var en familie og i familier delte man, hjalp hinanden.

[Anya Slyngelræv]

Hun rynkede lidt på næsen. Hun var bestemt ikke tilfreds med at hun skulle dele hendes bytte med noget. og det var da også ganske modvilligt da hun svarede "fint nok" Hun ville ikke diskutere det men besluttede sig i sit hoved for måske at lægge lidt til side til sig selv. Hun var dog meget forsigtigt med ikke at afsløre sine tanker i sin ansigtsmemik.

[Katinka Sølvtunge]

Anyas tøven over for den nye regel gik ikke hendes næse forbi og hun skrev sig bag øret, at hun nok skulle holde øje med den nye pige lidt. I hvert fald ind til hun var faldet til. Ikke fordi det ikke havde været planen hele tiden. ”Og så bor du hos os, s’føli’.” Hun lagde sin hånd på hendes underarm og kærtegnede den ganske blidt. ”Men ud over det er der intet, der behøver ændre sig.”

[Anya Slyngelræv]

Anya kiggede ned på hånden der kærtegnede hendes om. Hun skulle koncentrere sig meget om ikke at sige eller gøre noget forkert. Troede hun virkelig hun kunne lulle hende ind i hendes spind ved at at hende på armen. Hun kiggede ud over havnen igen "fint nok. Så bor vi vel sammen. Det kan have sine fordele" hun ville ikke uddybe hvilke, bare Katinka ville stoppe med at være træls. Anya begyndte allerede langsomt at føle den kvælende fornemmelse igen.

[Katinka Sølvtunge]

”Mmh,” brummede hun uden rigtig at have interesse for, hvad Anya mon helt præcist mente med det. Hun havde tabt og Katinka havde vundet. Det var det eneste, der betød noget. Og selv hvis pigen ville tage den op igen, var hun ret sikker på, at det nok ville ende på samme måde. Forhåbentlig endda lidt bedre. Pegefingeren fra den hånd, der ikke lå over Anyas arm, lagde sig over den flækkede læbe. Så dumpede den ned langs hendes side igen. "Du kan flytte dine ting ind senere, så kan vi vise dig, hvor du skal sove."