Kan du hjælpe mig?

[Amina Syerske]

Sacherell Mastebærer

Endelig nåede hun til Corus. Efter at have rejst så længe, var hun nu kun få skridt fra sit mål. Hvor præcist det mål befandt sig lige nu, det vidste hun dog ikke. Hun håbede bare inderligt at han stadig var i byen.
Men Iggy, sin lille lysebrune iller på skulderen, fandt hun vej frem til havnen. På vej dertil havde hun snuppet lidt brød, som hun nu gik og delte mellem hende og Iggy. Amina gik meget bevidst og kiggede på de skibe der lå i havnen. Nogle af dem kiggede hun nærmere på, hun søgte det skib ved navn "Natravnen" Hun havde desværre ikke held med at finde det. Da hun var næsten ved at opgive håbet, fik hun øje på en mand i starten af trediverne. Hun gav det sidste brød, et ret stort stykke egentlig, til Iggy og skyndte sig over til ham "Natravnen? Hvor finder jeg den? Er den sejlet?"

[Sacherell Mastebærer]

Sacherell var ofte på havnen, også uden at have et reelt ærinde. Det havde han dog haft i dag og han havde kun lige afsluttet en samtale med en kontakt på et af skibene mod Carthak, da en stemme han ikke kendte, sagde et navn han til gengæld kendte alt for godt. Han vendte sig langsomt og måtte sænke blikket betydeligt for at få øjenkontakt med et par påfaldende blå øjne. Han vurderede pigen med blikket. Målte hende hele vejen fra det rodede hår, til fødderne og op igen med et udtryk der ikke afslørede hvad der foregik i hans tanker "Det er længe siden hun har været i Corus." svarede han så endelig, uden at afsløre mere end det "Hvem spørger?"

[Amina Syerske]

Hun kiggede nærmere på den noget høje mand. "Sååh..." Hun slog bedrøvet blikket ned, hun var kommet for sent. Han var rejst fra hende endnu engang. Hun fandt et påtvunget smil, manden her kunne jo ikke gøre for at hun var kommet for sent og Amos var sejlet fra hende. "Amina, og du er? Hun rakte en hånd frem for at hilse på ham.
"Ved du, hvor de sejlede hen?" Hun kiggede igen håbefuldt på ham, måske var det ikke så langt.

[Sacherell Mastebærer]

Antydningen af en rynke viste sig momentært på hans pande på samme tid som han rakte en stor næve frem for at gengælde hendes hilsen "Sach." musklerne spændtes både tydeligt og mærkbart i hans underarm da han gav hendes et let klem og så lod armen falde igen "Nej.." han rystede på hovedet mens han talte. Blikket vurderede hende stadig. Hvilken forbindelse havde hun til Natravnen? Uden at kende til dets skæbne? "Men jeg tror ikke du skal regne med at se hende her omkring igen." han gjorde en kort pause og tilføjede så "Søger du hyre?" hun lignede ikke typen, men man kunne aldrig vide.

[Amina Syerske]

Aminas blik blev noget nedtrygt. Hun havde rejst så langt, og det sidste lange stykke tid havde hun regnet med at hendes rejse ville ende i Corus. Virkeligheden så nu ud til at være en anden. Hvor hun så skulle søge nu vidste hun ikke. Hendes håb var slukket. Hun var træt og øm efter de sidste mange ugers anstrengelser for at nå ham inden han rejste, men havde fejlet. "Nej, jeg søger en person der sejler på Natravnen" Hun så ingen grund til at nævne navn, eller familiebånd. Hun vidste trods alt endnu ikke helt om ham Sach var til at stole på.

[Sacherell Mastebærer]

Hun var ikke svær at aflæse og en lille del af ham fik et kort øjeblik medlidenhed med hende. Det måtte være noget vigtigt, eller have været noget vigtigt, siden hun så så opgivende ud "Natravnen sejler ikke længere." der var ingen beklagelse i hans blik, det var blot fakta "Hun sank for over to år siden." fortsatte han og følte alligevel et umiskendeligt stik i mellemgulvet da han sagde det højt "Beklager."

[Amina Syerske]

Amina rynkede panden. Noget kunne ikke passe. To år siden.. Hun havde fået at vide for omkring et halvt år siden at Amos kaptajnen fra Natravnen var blevet Tyvekonge i Corus. Løj han for hende? Måske kendte han slet ikke til skibet og bare forsøgte at snyde hende. Men til hvad formål?
Hun Nussede Iggy der var blevet færdig med sit brød. Hun kiggede på sin iller, der stad og snusede efter på hendes fingre, for at se om der var mere mad. "Så finder jeg ham alligevel ikke. Det var vel en fejlinformation så om, at han var blevet tyvekonge"
Hun kiggede igen på Sach. "Ved du hvad der skete med hende?"

[Sacherell Mastebærer]

Han vedblev at betragte hendes ansigt, aflæste hendes mimik, selv de små ting hun ikke engang var klar over hun gjorde, men som alligevel afslørede hende. Han rynkede panden over hendes mumlen til ilderen der sad på hendes skulder "Som jeg sagde ligger hun på bunden af havet. Hun har sejlet sin sidste tur." han tav igen og selvom hans ansigt stadig ikke afslørede noget, foregik der en masse bag de lyse øjne der vagtsomt betragtede hende "Hvem leder du efter, tøs?" hendes mumlen til ilderen havde allerede givet ham svaret, men han ville høre hende sige det. Visheden gjorde ham dog kun mere på vagt. Selvom hun ikke så ud af meget, kunne hun være en del af et langt større spil. Det kunne meget vel være Farkas's nyeste udspil.

[Amina Syerske]

Af uforklarlige årsager fik noget i hans stemme et nyt håb til at spire hos hende. Men hun var forsigtig alligevel. Hun orkede ikke at blive grint af endnu engang over, hvem hun søgte. Hun gemte derfor alle følelser væk og lod der lyde en hvilken som helst hverdags, da hun svarede "En Amos, han skulle være kaptajn på skibet" Så trak hun på skuldrene. Som om det var en hvilken som helt mand, uden nogen særlig betydning.

[Sacherell Mastebærer]

Hans kæbe spændtes et splitsekund da hun svarede ham og han kneb øjnene en smule sammen. Han stod sådan et langt øjeblik før han talte igen, overvejede og tog en beslutning med sig selv "Vi var kun en håndfuld der overlede da Natravnen gik ned." det var ikke et egentligt svar på nogen af hendes spørgsmål og heller ikke en reel forklaring, men det lå som altid i ham, at træde forsigtigt og holde kortene tæt til kroppen.

[Amina Syerske]

Hun kiggede trist på ham og tog så ilderen fra skulderen ned i armene og nussede ham lidt der. Så kiggede hun på ham med sine markant blå øjne sammenknebne. "Hvordan kan jeg overhovedet være sikker på du fortæller sandheden? bare fordi skibet ikke er her betyder det ikke, at det er sunket. jeg fik at vide for kort tid siden at Amos er tyvekonge heromkring. Så er han ikke død!" Hun nægtede at tro på at det Sach sagde var rigtigt. Måske skulle hun bare finde en anden og spørge.

[Sacherell Mastebærer]

Havde han været en mindre tålmodig mand, ville han sikkert have sukket opgivende. Hun hørte ikke efter, men det var måske ikke så underligt. Hun kunne ikke være så gammel, hvis han bedømte hende rigtigt. Han lagde det massive arme over kors over den brede brystkasse før han svarede hende "Natravnen er fortid. Tag det fra en der selv var ombord." hans blik var hårdt nu, men alligevel ikke afvisende da han fortsatte "Og jeg sagde ikke han var død."

[Amina Syerske]

Okay ja, måske havde hun været lidt for hurtigt i sin antagelse. Hun lod Iggy hoppe ned af hendes arme, så han kunne hjælpe hende. Den lille Ilder nærmede sig Sach, snusede lidt til hans fod, løb en enkelt gang rundt om ham og så tilbage til Amina.
Godt så Iggy virkede til at stole på manden, så måske skulle hun gjorde det samme. Om ikke andet virkede det da til at han vidste noget om Amos. Som heldigvis ikke var død, måske var han her alligevel så... uden skib. "Nej det er korrekt, det sagde du ikke. Hør, Jeg vil gerne tale med ham, ved du om det er muligt?"

[Sacherell Mastebærer]

Han blev stående med armene over kors, men sænkede dog blikket til sine fødder og ilderen der tilsyneladende pludselig fandt hans støvler interessante. Han undertrykte impulsen til at puffe dyret væk med støvlesnuden og løftede i stedet blikket til pigens igen. Det betød dog stadig, at han stod med hagen bøjet ned mod brystet for at udligne højdeforskellen "Måske.." begyndte han og det vurderende glimt i hans blik indfandt sig igen "Men jeg kender dig ikke og tingene heromkring er ikke til at smide oplysninger i grams til folk man ikke kender."

[Amina Syerske]

Nej selvfølgelig kendte han hende ikke. Hun var først lige kommet til byen, og havde aldrig været her før. Hun kiggede på Iggy, der igen sad på hendes skulder. Hvis Iggy gav tegn til at han var god nok, så var han det måske nok, og han virkede egentlig til at kende Amos rimelig godt. Det var vel et forsøg værd at lægge et par kort på bordet og se, hvor det bar hen. "Nej Jeg er ny i byen. Som sagt vil jeg meget gerne tale med Amos hvis det kan lade sig gøre. Nu har jeg ledt efter ham i to år, og det virker til, at du ved, hvor han er." Hun holdt inde lidt. Hun måtte give manden et eller andet for at vise, at hun vitterligt bare ville tale med Amos. "Jeg.. Det meget vigtigt for mig at jeg kommer til at tale med ham. Det... Det drejer sig om hans... Familie" Godt så, så var det sagt. Kortet var spillet. Nu ventede to mulighed. Enten flækkede Sach sammen i grin eller også himlede han med øjnene over noget så fjollet.