Ud i det fri

[Alice af Kystskov]

Leonora af Legan

Alice havde taget hen til Eos tidligt den dag, for at komme ud og lufte sin bedsteven og sig selv. Det var hårdt for hende at være sådan hjemmefra, Hun savnede især sin fader, og den frihed hun havde på borgen. Især det faktum at hun kunne snige sig ud og hjælpe fader med lidt regnskab. Men nej mor skulle ødelægge det. Alice sukkede kort imens hun gjorde Eos klar. Hun havde besluttet sig for at tage ud på en ridetur. Det ville være godt for dem begge. Komme lidt ud af selve hendes moders pres. For hun var jo faktisk fri.
Alice havde taget hen på engen med Eos, her var fantastisk smuk. De havde holdt ved et træ oppe på en lille bakke og stod blot og nød udsigten, det eneste der manglede for at gøre det hjemligt var havet. Åh hvor hun savnede havet.

[Leonora af Legan]

Leonora var stadig ikke helt kommet sig over den ballade hun havde været skyld i på rundrejsen og selvom hun endelig havde fået snakket med Julietta, var det stadig svært for hende at rumme det hele. Derfor red hun ud over engen. Her fik hun i det fjerne øje på et velkendt ansigt, som hun blev glad for at se. Hun red afsted op mod hende og standsede her Amber "Vær hilsen Ali. Hvordan står det til?" Hun smilede det var rart med en at snakke med, uden det skulle være problemer og dårlige valg.

[Alice af Kystskov]

Alice havde næsten ikke bemærket at en anden nærmede sig hende. Da hun endelig hørte nogle vendte hun hoved imod personen og så at det var Leonora. Et velkendt ansigt, fra hendes tid på klosteret. "Hej Leonora" svarede hun først, med en glad stemme. "Det går okay. Hvad med dig Leonora?" spurgte hun venligt, hendes problemer var næppe noget hun var enig i, eller måske. Det måtte tiden vise.

[Leonora af Legan]

Rosetta smilede. Alice havde altid været en god veninde. "Det er alt det med rundrejsen. Det har virkelig skabt problemer. Alle virker sure og ingen spørger hvordan jeg har det med det. " hun havde egentlig ikke lyst til at snakke om det. Hun var flov og pinlig over hvad der var sket, og hun hadede sig selv for det. "men det er dejligt at vide du har det godt. Hvor er du på vej hen?"
Hun kiggede på hesten,msom kunne hun fortælle det ud fra den retning.

[Alice af Kystskov]

Alice havde ikke været på rundrejsen, så hun vidste slet ikke at der havde været sådan sladder om Leonora. Hun var faktisk lidt i chok. Hun var da en pæn kvinde, ligesom hende selv. "Okay, øhm undskyld jeg snager, men jeg ved slet ikke hvad der er sket med dig på rundrejsen? Er du okay?" spurgte hun bekymret, mest for hendes veninde, mon der var nogen som havde såret hende! Et sted kunne Alice alligevel ikke ryste følelsen af sig, at hun var gået glip af noget vigtigt. Hun vidste ikke engang hvad der var sket med hendes veninde. Tankerne blev kastet væk, ved hendes næste spørgsmål. "Ikke noget steder specifikt, ville blot ud fra byen og trækker lidt luft" svarede hun med et opmuntrende smil.

[Leonora af Legan]

Leonora var overrasket over at hun endnu ikke havde hørt det, men så omvendt gjorde det hende også en smule glad. Så var det da ikke alle der kendte til episoden "Jeg er okay.. Sådan da. Jeg mødte den her unge adelsherre, som var så sød ved mig og fortalte hvor smuk jeg var. Deeet viste sig bare at han er forlovet med Julietta, så nu har hun vendt mig ryggen." Leonora var ked af at have mistet sin gode veninde. Det tog stadig hårdt på hende, særligt fordi hun var blevet ret dybt såret af Adrian.

[Alice af Kystskov]

Alice lyttede roligt til hende, men forstod ikke helt episoden. Det lød lettere dramatisk. Alice kunne slet ikke forestille sig at være havnet i sådan situation, mon det var disse ting der var sket på rundrejsen, i så fald var hun lykkelig over ikke at have været en del af det, hvis det blot bestod af drama. "Folk glemmer og tilgiver. Måske en dag, Julietta vil tilgive dig" svarede Alice opmuntrende. Der var jo ikke anden for, end at komme videre og ligge det bag sig, og Alice var ret sikker på at andre gjorde det samme.

[Leonora af Legan]

Leonora trak lidt opgivende på skulderne "Måske har du ret, men hun har endnu ikke værdiget mig et eneste blik siden" Leonora synes ikke helt det var fair, men smilede da lidt over at hendes bror havde sat Adrian på plads. Det gik hun hvert fald ud fra han havde.

[Alice af Kystskov]

Alice smilede "Giv hende tid og plads, så er jeg sikker på det nok skal komme" svarede hun endnu engang opmuntrende. Hun overvejede at sige, at hvis Julietta ikke havde i sinde at tilgive Leonora, så var det venskabet nok ikke stærkt nok, men da Alice hverken kendte Julietta eller deres forhold til hinanden, ville hun ikke kloge sig på noget, hun intet anede noget om.
Alice besluttede at det var på tide at snakke om noget andet, end lige dramatiske oplevelser, og derfor spurgte hun nysgerrig "Har du så fundet nogle andre i din kikkert, som måske kan blive til din forlovede?" Alice smilede, det kunne nemt tænkes at hun havde formået at finde en. Hun var trods en smuk kvinde, og i en god alder.

[Leonora af Legan]

Det var rart at Alice valgte at skifte emne, og særligt til hendes yndlingsemne. Hun kunne ikke helt lade være med at smile til Alice da hun kiggede på hende for at svare "ikke i øjeblikket. Men jeg håber der snart kommer en, og så håber jeg han er smuk og sød og.. Ikke forlovet." det var hendes store drøm at møde en som hun faktisk forelskede sig i og at det var gengældt. Hun håbede på det skete før end hendes forældre fandt en eller anden politisk løsningen. "og dig Alice? Hvordan har dig kærlighedsliv det?" Leonora smilede og strålede helt op over samtalen. Det var noget rarere at snakke om.

[Alice af Kystskov]

Hun smilede roligt og nikkede til hendes ord. Alice var lidt ligeglad med de der mænd, de sagde hende umiddelbart ikke så meget, udover hun vidste de var med til at gøre et godt parti. Og lige nu havde hun bestemt ikke travlt med at finde en eller anden.
Alice aede Eos hen over nakken og svarede "Der er intet på den front, men jeg nyder min frihed" svarede hun, næsten for glad. Alice var klar over at mange andre komtesser ikke tænkte på samme måde som hende selv, de havde ofte travlt med at finde en eller anden mand, eller brokke sig over at deres forældre havde fundet en. Alice gjorde allerede det sidste, hun brokkede sig meget over hun var sendt til Corus for at finde en mand.