En tår over tørsten

[Gallaneren Mateo]

Olivia Krodatter

De sidste mange dage havde været meget mere forvirrende, end han havde forventet, at de ville være. At se Valina igen, havde ligesom ikke været med i planen og alle de tanker, han havde haft i hovedet siden, havde bestemt haft brug for at blive slukket denne aften.

Derfor sad han på Duen med en flaske billig whiskey foran sig og havde indtaget langt mere, end godt var, da han viftede med en arm og kaldte barpigen til sig. Ikke for første gang denne aften.

[Olivia Krodatter]

Olivia kiggede på manden, der allerede så ud til at have fået en hel del. Han lignede mest af alt en der forsøgte at drikke tankerne bort, men hvor meget mere kunne han mon holde til. Olivia havde allerede flere gange overvejet, om det var ham, hun skulle prikke til, for at sætte gang i et slagsmål hun kunne tjene lidt penge på. Hun nåede dog frem til den konklusion at det nok ikke lige var hans dag i dag og lod værre.
Da han kaldte hende hen til sig, valgte hun at vimse hen til ham uden noget at fylde i glasset. Hun kom ned til bordet og prøvede her med et lille smil for at lette stemningen lidt "Hvad kan jeg hjælpe dig med?"

[Gallaneren Mateo]

Han hang lidt ind over bordet og havde kinden støttet i den ene håndflade, mens han så på hende med et let sløret blik. "Jeg schkal ha' en øl mer'," forlangte han og klappede i bordet med det tomme krus foran sig. Han var måske mere end almindeligt beruset, men han var på ingen måde helt tabt endnu og han afventede bare hendes svar.

[Olivia Krodatter]

Hun kiggede indgående på ham. Det var bestemt ikke fest hun tænkte på når hun kiggede på ham, men en øl mere kunne vel ikke skade? Hun trak på skulderen og gik op bag baren for at skænke et glas øl.
Da hun kom tilbage til bordet, kunne hun alligevel ikke helt lade være med at blande sig "Løsningen på dine problemer finder du ikke i bunden af denne øl, og heller ikke de næste. Det håber jeg, at du ved" Hun satte øllen foran ham og kiggede så på en tom stol ved bordet. "Må jeg sætte mig?"

[Gallaneren Mateo]

Han nikkede tilfreds, da hun gik efter hans forlangende. Da hun kom tilbage, så han på kruset med et underligt udtryk og derefter på hende. "Hvem schiger, at jag har prob'hik'lemer?" snøvlede han langsomt, men gjorde ikke noget for at forhindre hende i at sætte sig. "Jai er frisk, som et føl, der skal på græs første gang." Han gjorde en affejende bevægelse med den ene hånd og væltede to tomme krus på gulvet, fordi han ikke kunne styre sine bevægelser.

[Olivia Krodatter]

Hun sukkede af de væltede glas og stillede dem tilbage op på bordet. "Tror du, at du er den første der forsøger at finde løsningen på bunden af et krus øl? Jeg har været her i to år, jeg ar lært at spotte de fleste typer." hun satte sig til rette på stolen lænede sig lidt tilbage og kiggede så på ham lidt i smug "Du er frisk som et føl siger du? Vil du var klar på alt, hvis jeg sagde, hvad su skulle gøre?"

[Gallaneren Mateo]

Han så på hende med et let svømmende blik og forsøgte at tænke igennem, hvad hun lige have sagt. Det opgav han dog og nøjedes med at fokusere på, hvad det var, hun nu sagde i stedet. Hendes ord fik dog et skævt smil frem på hans læber og han grinede, mens han rystede på hovedet. "Lille pige. Det er farligt at lege med skarpe knive, ved du ikke det?" Stemmen var stadig let snøvlende, men han virkede alligevel mere vågen, end han før havde været.

[Olivia Krodatter]

Hun kiggede indgående på ham "Jeg er ikke lille. Og livet kræver spænding af og til" hun kiggede afmålende på ham og vurderede ham lidt uden ord. Hvor langt kunne hun må gå med ham "Så hvad regner du med at finde på bunden af din øl?" hun var ikke bange af sig. Hun var sikker på at han have noget at sige hun skulle bare finde den rette måde at få det frem.

[Gallaneren Mateo]

Han havde ikke taget blikket af hende, siden hun havde fanget hans interesse for lidt siden og han sad nu og fokuserede temmeligt hårdt på hende. "Virkelig. Og hvilken type spænding er det så, du er ude efter, lille pige?" Hans stemme havde en lille farlig undertone i sig, fordi han ærligt talt mente, at hun var ude, hvor hun ikke kunne bunde. Hendes næste kommentar fik ham dog til at trække på skulderen. "En smule ro til sindet," mumlede han med en lidt trist undertone. "Er det ikke altid, hvad man venter at finde sådan et sted?"

[Olivia Krodatter]

Hun trak på skulderen og kiggede på ham "Den spændende slag. eventyr, nye oplevelser, en god historie det er mange muligheder" hun smilede til ham, da hun begyndte at snakke om forskellige typer spænding hun kendte til. En mere ædru person havde nok set en lille snert af af frygt, som dog hurtigt blev ændret til et varmt oprigtigt smil. Hun kiggede på øllen igen "Tja ro får du nok når du engang går til køjs. Hvad du ellers finder er hmm... mod, en falsk styrke, selvtillid, dårlige valg og sikkert en endnu dårligere dag i morgen"

[Gallaneren Mateo]

Mateo var ærligt talt ikke til sinds at lade en ung pige side og fortælle ham om livet og alle dets mysterier og han rystede derfor bare lidt på hovedet af hendes lange ordstrøm. "Når du har set bare halvdelen af de ting, jeg har set, lille pige, så kan du få lov til at fortælle mig, hvordan jeg skal klare mine problemer." Han tog en stor slurk af sin øl og satte den så ned i bordet igen. "Og indtil da, har du sikkert andre kunder."

[Olivia Krodatter]

Olivia blev sur. Hun havde ellers været sikker på, at manden havde været til at tale med hende, men der havde hun så åbenbart taget fejl. "Jeg er IKKE lille! Måske har jeg ikke set så meget som du, men jeg ved, hvad livet er værd. Når man mærker døden lidt for tæt på, får man en hvis form for respekt" Hun lagde vredt armene overkors "Du lignede sådan bare en spændende person som havde brug for lidt selskab, men der tog jeg nok fejl. Du ikke mere end en drukkenbolt lader det til." Han havde bestemt skuffet hende, men sådan var det jo af og til mig fulde folk. Hun kiggede afmålende på ham og blev siddende i protest, der var alligevel ingen kunder lige nu, der så ud til at mangle noget.

[Gallaneren Mateo]

Han have tydeligvis ramt en nerve og hans smilede skævt og kom til at le lidt af hendes udbrud. Han rystede let på hovedet og tømte sit krus, inden han rejste sig. Han havde alligevel fået nok. "En anden aften, lille pige. Så skal jeg nok underholde dig." Han gik forbi hende og strøg demonstrativt en finger over hendes kind, som man ville gøre med et surmulende barn. "Men nu, skal jeg vist i seng." Og med de ord, gik han over mod trappen og op til sit værelse.

[Olivia Krodatter]

Hun havde bestemt taget fejl af manden. En mere idiotisk og forfærdelig mand skulle man da lede længe efter. Dum var han også. Hun fortrød straks, at hun havde haft ondt af manden, men måske var det der problemet lå. Selvfølgelig fortsatte han med at kalde hende lille, hvor var det træls. Da han gik forbi hende, stak hun en fod ud, ikke noget voldsomt, bare så han snublede over den og var ved at miste balancen. Men at falde helt. "Skal du have en hånd? Det ser ud til at knibe med at gå lige"

[Gallaneren Mateo]

Han snublede let, da hun stak benet ud foran ham, hvilket han kun gjorde, fordi han trods alt var ret beruset. Et kort nu havde han en næsten altoverskyggende lyst til at vende sig om og stikke hende en lussing med håndryggen for at have fået ham til at se dum ud, men han pressede den i baggrunden med en kraftsanstrengelse. Han havde trods alt også fået hende til at føle sig dum. Det var han godt klar over. I stedet rystede han på hovedet, inden han var helt væk. "Løb ud og leg med én på din egen størrelse, lille pige. Her kommer du måske til skade." Og så var han væk. Nu skulle det virkelig blive godt med en seng.

*out*