En musikalsk lyd

[Olivia Krodatter]

Olivia gik lystigt gennem gaderne i nedre by. Hun nød den skønne sol der havde været savnet de sidste par dage og gik og nynnede en lille melodi. Pludselig blev hun fangede af en skøn lyd. Nogen spillede musik i nærheden. Hun gik i retningen af lyden og så en ung kvinde sidde på et gadehjørne og spille. Hun gik tættere på og lyttede til de dejlige toner.

Da musikken var færdig, gik Olivia helt hen til hende. "Goddag, dig har jeg vidst ikke mødt før. Olivia krodatter" Hun rakte hånden frem for at hilse

[Thyra Magnusdatter]

Thyra havde været i Cours i en uges tid efterhånden og havde efterhånden lært en nogenlunde orientering. Hvor det kunne betale sig, at spille og hvor man bare skulle lade være. Markedsdistriktet var et godt sted. Pengene sad lidt løsere der end i for eksempel Profosdistriktet og Nedre By var spild af tid. Her kæmpede man for, at beholde sine penge selv og ødslede dem ikke væk på musik.
Alligevel havde Thyra besluttet sig for, at det var værd at spille dernede. Hun havde et nogenlunde velbetalt gig på den kro hun boede på og kunne godt tillade sig, at spille 'gratis' en eftermiddag.

Så nu sad hun med ryggen mod muren og sin mandolin mellem hænderne og spillede en vuggevise hun havde lært i Galla. Der var ingen lyrik til den, men melodien var vidunderlig smuk og Thyra elskede, at spille den. Ulig alle andre tidspunkter havde hun ikke slået kassen til mandolinen op så penge kunne kastes deri - hun sad på den i stedet.

Da den sidste tone klingede ud kom en pige frem mod Thyra og præsenterede sig. Thyra rakte hende hånden og svarede med et lille smil. "Thyra Magnusdatter. Nej, jeg har vidst ikke haft fornøjelsen. Har du et ønske til en sang eller et stykke musik?"

[Olivia Krodatter]

Hun smilede om bud på en sang. "Du kunne vel ikke spille en rigtig skibsmelodi? eller også bare noget med lidt gang i?" Hun smile til Thyra "Ikke at det du spiller ikke er godt. Det er ganske fint"
Hun rodede i sin lomme efter en kobbermønt, hun havde vundet i et væddemål tidligere på dage, og smed den i skødet på Thyra. "Værsgo. talent bør blive belønnet"

[Thyra Magnusdatter]

Thyra tænkte ikke længe over det - en sand troubadur's kendetegn var, at de altid havde et repetoire klar og hun nikkede. "Det kan du tro" spurgte hun og nikkede let som svar på kommentaren om hendes spil. Kobbermønten Olivia knipsede over til hende overraskede Thyra og hun smilede og nikkede igen som tak denne gang. "Tak"
Thyra slog strengene an og stemte lige den ene streng før hun begyndte en munter jig, der gled over i en reel og tilbage i en anden jig. Skibsmusik var det næppe, men der var tempo og et dansevenligt spil.

[Olivia Krodatter]

Olivia smilede. Jo denne pige kunne bestemt noget og hun kunne sandelig også spille op til dans. Olivia stod og dansede lidt rundt for sig selv, mens musikken spillede. Da Thyra stoppede, stoppede Olivia også og klappede smilende "Hør du. Hvor meget skal du have for en hel aftens spil?" Det måtte helst ikke være for dyrt, men det kunne være hyggeligt hvis hun ville spille op inden på Duen.

[Thyra Magnusdatter]

Thyra smilede, da Olivia begyndte, at danse. Hun elskede, hvad musikken fremkaldte i mennesker - hendes musik. Applausen var dog en tand i overkanten. Så havde det heller ikke været bedre. "En hel aftens spil?" Thyra lagde mandolinen til hvile på sine knæ. "3 kobbernobler og drikkevarer." Hun ville gøre det for 2, men kun et fjols undersolgte sig selv. Hun tilføjede for en god ordens skyld: "Jeg er til rådighed i morgen aften og en uges tid frem,"

[Olivia Krodatter]

Olivia smilede. 3 kobber var en ganske fin pris og det kunne hurtigt tjenes ind igen, særligt hvis musikken kunne trække flere gæste til Duen "Top" Hun rakte hånden ud for at færdiggøre handlen "Du er velkommen i morgen nede på Den Dansende due" Hun nævnte kroens navn med stolthed i stemmen og et smil på læben. "Er det et sted du kender til?"

[Thyra Magnusdatter]

Thyra slog hånd på handlen og var tilfreds. Det var ikke dårligt, at få et gig på den her måde - hun havde stort set intet gjort for det og det var altid rart! "Den Dansende Due," gentog hun for, at indprente sig navnet så hun vidste, hvor hun skulle dukke op. Olivia spurgte om hun kendte til kroen og Thyra rystede på hovedet. "Nej, det kan jeg ikke påstå. Men jeg har også kun været i Corus i en lille uge. Størstedelen af mit liv har været rodløst og Corus var aldrig målet for vores rejser."svarede hun med et venligt smil. Olivia lød stolt af navnet så det var måske for dårligt, at Thyra ikke kendte til den.

[Olivia Krodatter]

Olivia blev grebet af Thyras fortælling omkring rejsen. Det havde altid været Olivias drøm at komme ud og se verden. "Nå da?! Det lyder sandelig spændende. Jamen, hvad var målet så?" Hun var nysgerrig som et barn der ville høre slutningen på en historie.
Thyra nævnte dog at hun ikke kendte Den Dansende Due, hvilket Olivia blev skuffet over, men kvinden havde trodsalt kun været har få dage "arh kom han på Duen i aften, så glemmer du ikke den igen. Det er jeg vidst på"

[Thyra Magnusdatter]

Thyra smilede. "Der var intet. Vi rejste, hvor vi havde lyst. Når du kan have dit levebrød med i bagagen er der ingen begrænsninger." Olivia havde et eller andet over sig. En naturligt flair for, at tale med folk og udvise interesse - noget Thyra havde måtte lære sig selv igen efter Magus' død.
"Jeg lover intet, da jeg som sagt har et gig i aften, men hvis det ikke slutter for sent så ser jeg om jeg kan komme forbi," svarede hun i et let tonefald. Hun brød sig generelt ikke om, at færdes i byen alt for sent på aftenen så et måske var det bedste hun kunne komme op med.

[Olivia Krodatter]

Olivia var meget opslugt af fortællingen. "Interessant. Ja det giver selvfølgelig mening. " Hun forsøgte at forestille sig, hvordan det ville være sådan at rejse rundt uden mål. Det var svært. Hun kunne ikke rigtig få hovedet fra kroen. Tanken om at rejse jo, men tanken om at vende tilbage til Duen, den overskyggede hele tiden.
Hun kom tilbage til virkeligheden og smilede til hende "Du kommer hvis du kan, betalingen venter på dig" mere var der ikke rigtigt at sige, hun ville ikke tvinge hende til at komme forbi.