Nye ansigter

[Katinka Sølvtunge]

Annis Giftkniv

Som dagene var gået, var Katinka blevet hvisket i ørerne en del gange af sine små børn. Noget af det var ligegyldigheder, men andre ting var relevante og efter et par dage valgte hun igen at besøge Sølvmønten for at snakke med Elaine. Og forhåbentligt lidt mere.

Et kig i krostuen havde dog hurtigt fortalt hende, at Tyvedronningen ikke var til stede og da hun heller ikke kunne finde Hakeem nogen steder, havde hun valgt at slå sig ned. En øl kunne det vel godt blive til. Hendes små børn havde immervæk været dygtige de sidste par dage. Med et selvtilfreds smil om læberne fik hun bestilt den.

[Annis Giftkniv]

Annis og Hector var ankommet til Legan for et par dage siden og de havde klaret at finde sig to værelser ved siden af hinanden i et gammelt hus i Slumkvarteret. Ikke helt i centrum, for de var ikke meget for at blive opdaget før tid, men heller ikke så langt væk, at det ville blive træls på sigt.

De havde tilbragt en del tid med at få føling med byen og strømmene mellem de mennsker, som de kunne tillade sig at pumpe for oplysninger og nu var tiden ligesom moden til at vove sig ind på Sølvmønten selv og forsøge at finde ud af de sidste ting.

Hun gjorde derfor heller ikke voldsomt påstyr over sig selv og selvom hun fik blikke fra folk, som tydeligvis kunne se, at hun var ny på kroen, så fik hun alligevel lov til at gå uhindret op til baren og bestille et krus øl.

[Katinka Sølvtunge]

Heldigvis var Elaine og Hakeem ikke de eneste, Katinka kendte på Sølvmønten og der gik heller ikke længe, før hun valgte at blive stående lidt oppe ved baren og sludre med bartænderen. Et nyt ansigt tiltrak begge deres opmærksomhed og blikke og hvor han servicerede den fremmede, blev Katinka blot stående på sin plads uden at forsøge at lægge skjul på, at hun betragtede hende.

Da kvinden havde aflagt sin bestilling tog hun så to skridt frem med et smil om læberne. ”Dig har jeg vidst ikke set før?” Hun tippede hovedet let på skrå.

[Annis Giftkniv]

Annis havde forventet, at nogen ville opsøge hende og det skete da også ganske snart. Men at det var en lille snotunge af en tøs, havde hun ærligt talt ikke forventet. Hun var lige ved at affærdige hende, inden hun huskede, at hun havde hørt, at Elaine vist benyttede sig af en lille gadetøs som spejder eller lignende og hun slappede tilsyneladende lidt af. "Jeg er også først lige kommet. Katinka, kan jeg tænke mig?" Hun var efterhånden et kendt ansigt for slynglerne i byen. "Annis Giftkniv er navnet." Hun rakte armen frem i et forsøg på en venlig gestus.

[Katinka Sølvtunge]

Det kom ikke bag på hende, at den fremmede kendte hendes navn. Sådan gik det hurtigt med folk, der havde bare en smule succes i den del af byen. Hun svarede derfor blot med et lille nik og havde stadig et smil hængende om læberne, før hun besvarede den fremstrakte hånd i den normale, tortallanske hilsen. Hendes hånd nåede ikke engang hele vejen om kvindens arm, men det var hun efterhånden vant til. ”Jeg har hørt om dig,” fortalte hun og tog en tår af sin øl. ”Velkommen til Legan.”

[Annis Giftkniv]

Annis smilede tilfreds, da hendes navn blev genkendt. Hun var godt tilfreds med, at hun efterhånden var et kendt navn og et kort nu kom hun til at smile endnu mere, da tanken om, at Prinsesse måske ikke var et helt åndssvagt kælenavn alligevel strøg gennem tankerne på hende. Hun rystede det dog hurtigt af sig og drak selv lidt af sin øl. "Mange tak. Mon ikke du kan fortælle mig, hvad man laver, når man skal have det sjovt her i byen?" Der var ingen grund til at gå lige på og hårdt med meningen med deres besøg.

[Katinka Sølvtunge]

Tilfredsheden i kvindens ansigt var tydeligt og det glædede hende. Folk var nu engang lettest at omgås, når de var tilfredse og Katinka havde intet at vinde på en fjende i byen. Uanset om denne var illoyal over for Amos eller ej. Hendes navn var tydeligvis nået frem før hende. ”Sølvmønten tiltrækker al den slags sjov, hjertet kunne begære,” fortalte hun og hævede armen fra disken for at slå sigende ud mod lokalet, før den igen fandt tilbage, denne gang lidt tættere på Annis. ”Men det er nok lettere at sende folk et sted hen, hvis man ved lidt mere præcist, hvad de søger.”

[Annis Giftkniv]

Da Katinka slog armen ud mod krostuen, lod Annis også sit blik følge ud og brugte muligheden til at give alle tilstedeværende et granskende blik. Ikke for længe selvfølgelig, men alligevel nok til at danne sig et godt overblik.

Hun smilede skævt og lænede sig lidt ind over disken. "Jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg leder efter endnu. Men jeg har nok tid til at finde ud af det. Jeg forventer at blive i byen et stykke tid." Det måtte Elaine godt få at vide. Så længe de ikke ragede uklar, var der ingen grund til at gemme sig for den lokale Dronning.

[Katinka Sølvtunge]

Mens Annis studerede krostuen, studerede Katinka hende. De bittesmå træk, der gled over ansigtet fra tid til anden, vurderede hendes skikkelse og størrelse og havde igen blikket på hendes ansigt, da hun vendte blikket tilbage igen. ”Det var da godt.” Hvis hun ikke mente det, kom det i hvert fald ikke til udtryk i hverken smil eller tonefald. ”Så er det forretning eller fornøjelse, der trækker mod vores skønne by?” Ikke at hun havde set så meget andet af den end slumkvarteret. Men sådan var det vel for så mange.

[Annis Giftkniv]

Annis drak en slurk af sin øl og var på alle synlige måder fuldstændig afslappet i sin positur. "Mest forretning. Men jeg går aldrig af vejen for lidt fornøjelse også." Der var en lille undertone af noget beskidt og hendes smil blev en anelse skævt, inden hun dog gled videre med det samme igen. "Men jeg håber på at kunne tale med Dronningen en af de nærmeste dage. Ved du eventuelt, hvem jeg skal tale med, hvis jeg ønsker et sådant møde?"

[Katinka Sølvtunge]

Smilet voksede en ganske lille smule ved ændringen i kvindens smil og tonefald. Hun tog endnu en tår af sin øl og lod derefter en stadig barnligt lille finger følge krusets kant. Ved forespørgslen trak hun på skuldrene. ”Ja, det gør jeg,” svarede hun og så op fra sin fingers vandring og på Annis igen. ”Så du vil gerne tale med Dronning Elaine?” Hun lænede sig tilbage mod disken med brynene hævet, så afventende på hende.

[Annis Giftkniv]

Annis afstod fra at komme med en sarkastisk kommentar om, at det jo netop var, hvad hun lige havde sagt. Pigen var trods alt ikke så gammel og der var ingen grund til at gøre sig uvenner med hende over så lidt. Så hun fortsatte med at smile og nikkede ganske let. "Meget gerne. Jeg har et tilbud at gøre hende, som jeg håber, hun vil tænke over." Det ville være åndssvagt at forsøge at holde hemmeligt, hvorfor hun var her. Enhver med bare lidt mellem ørerne ville alligevel kunne gætte det og det ville ikke falde ud til hendes fordel, hvis de mente, hun havde løjet.

[Katinka Sølvtunge]

Hun nikkede til svaret og kunne ikke umiddelbart se, hvorfor det skulle være et problem at skaffe Annis sådan et møde. Elaine ville uanset sikkert gerne vide, at der var fremmede i hendes by og at komme til at snakke med dem var den bedste måde at gøre det på. ”Jeg vil få sendt besked til dig i morgen, så,” fastslog hun og nikkede hen mod et bord som opfordring til, at hun skulle følge med, før hun selv satte i bevægelse over mod det. I en sløset bevægelse trak hun en stol ud og slog sig ned på den.

[Annis Giftkniv]

Annis var netop midt i at tage en slurk af sin øl og kommenterede dermed ikke på, hvordan Katinka mente, at kunne finde frem til hendes opholdssted. Hun var fristet til at holde sin mund og slippe uset af sted senere, så hun ikke ville være i stand til det, men det spillede mere på hendes stolthed, end det gavnede noget og hun nikkede i stedet bare og opgav den adresse, hun boede på. Hun nævnte dog ikke noget om Hector. De ville sikkert selv finde ud af det, men der var intet mistænkeligt i, at hun ikke nævnte sin rejseledsager.

Hun fulgte efter Katinka over til bordet og trak på skuldrene undervejs, som for at sige 'tja, hvorfor ikke?' Hun slog sig ned og satte sig skævt på stolen med kruset foran sig. "Hvad med du selv? Er du godt tilfreds med at arbejde for Elaine?" Det kunne ikke skade at spørge.

[Katinka Sølvtunge]

Katinka var gennem sine års fremgang blevet for arrogant til at mene, hun behøvede en adresse, men kommenterede ikke på det, da Annis gav den. Der var ikke behov for at sige mere, før de var gået væk fra der, de kort havde berørt forretning. Nu var det tid til fornøjelsen.

Spørgsmålet fik et snert af noget nyt, der gjorde hende lidt mere voksen at se på, til at glide over hendes ansigt for et kort øjeblik, før det igen forsvandt og efterlod hendes ansigt som et barns igen. ”Jeg klager bestemt ikke,” kommenterede hun og trak på skuldrene. ”Men det skal du nok komme til at forstå.” De fleste, der havde mødt Elaine vidste, hvad fascinationen gik ud på.