Hvem er lederen?

[Anya Slyngelræv]

Katinka Sølvtunge
Anya var endnu en gang taget ud for at narre pengene fra en masse uskyldige mennesker. Det var efterhånden en dagligdags beskæftigelse at snyde penge fra folk i gaderne. I dag havde det tordnet det meste af dagen, som hun havde besluttet sig at snyde folk med en eliksir der gjorde, at de ikke kunne blive ramt af lynet. Hun havde fundet en plads med en del mennesker, hvor hun stillede sig op på en kasse og råbte ud til folket. "Goddag godtfolk! Er der andre, der ligesom jeg er bange når lynene raser over hovederne på os? Når det buldre og brager, frygter I så også at lynet slår ned nær jer? Bare rolig! Jeg har løsningen på jeres problemer!" Hun fandt en lille flaske med en hvid tågede væske i, og holdt den frem "Med denne lille eliksir, sikre I jer med lynnedslag! For en simpel pris af kun 5 kobber kan I være sikre på IKKE at komme i stødet! Hvem er interesseret i dette billige mirakel?" Folk stimlede sammen omkring hende og hun fik solgt et par flasker, for derefter at skynde sig væk.

På sin vej væk, nuppede hun et par punge i forbifarten og løb videre ned ad gaden.

[Katinka Sølvtunge]

Efter et par dage med lyn og torden var det ganske rart at have solen tittende gennem skyerne igen, hvilket også havde gjort det mere attraktivt at tage en tur gennem byen, som hun gjorde det så ofte. Foruden at stjæle, holdt hun også øje med sine små børn, der var evigt lurende i øjenkrogens skygge, ventende på at kunne nappe en pung eller overhøre en interessant tale.

En stemme fik hende til at se hen og synet, der mødte hendes øjne, fik hende til at knibe dem en ganske lille smule sammen. Katinka blev derfor stående lidt væk fra menneskemængden og ventede til Anya igen satte i bevægelse. Hun havde holdt øje med slyngelpigen længe nu, så da Anya smuttede væk fra gaden var Katinka efter hende. Godt nok med et par meters mellemrum.

[Anya Slyngelræv]

Anya bemærkede langsomt en tøs, der blev ved med at følge efter hende. Anya vidste ikke hvem det var og besluttede sig for at se, hvor god pigen var til at holde ved. Hun løb ud og ind og op og ned, og pigen hang ved. Der var ikke nogen tvivl længere. Hun fulgte bestemt efter Anya!
Anya valgt derfor at fange pigen og udspørge hende, hvad alt dette drejede sig om, så hun løb ind i en gyde, og forsvandt. Da pige kom ind i gyden lukkede Anya af for hende så hun nu var fanget.
"Hvem er du? og hvorfor følger du efter mig?"

[Katinka Sølvtunge]

Hun var både en solid løber og klatrer, så det var intet problem at følge efter Anya, selvom hun gjorde sit bedste for at ryste hende af. Det gjorde dog ikke Katinka noget. Hun ville gerne have, tøsen vidste, hun blev forfulgt. Derfor fulgte hun også uden problemer med ind i gyden. Eftersom hun havde boet i byen hele sit liv, vidste hun også, at der altid var en vej ud af alle steder. Hun kendte dem alle.

Roligt lagde hun armene over kors. ”Hvem jeg er er irrelevant,” afviste hun og så hen på slyngeltøsen, mens hun lænede sig op ad husmuren. ”Men hvem er du, Anya Slyngelræv?” Det havde ikke været svært at finde ud af pigens navn. Især ikke eftersom Katinka havde massere små ører rundt i byen.

[Anya Slyngelræv]

Hvad ville hun? og hvorfor pokker stillede hun så dumme spørgsmål? Anya foldede selv armene over kors og skulede på pigen "Det lader til du allerede ved hvem er"
Hun havde bare at holder grabberne for sig selv og hoste op med svar! "Jeg spørger én gang til. Hvem er du?! Hvorfor følger du efter mig!?" Hun gik et skridt nærmere pigen. hun skulle ikke slippe så let.

[Katinka Sølvtunge]

Fint, rap replik igen. Hun trak mentalt på skuldrene. Der var ingen grund til at hidse sig op, som Anya åbenbart så ud til at gøre. Den lille ræv måtte vel føle sig truet. Et selvtilfreds smil sitrede i hendes ene mundvige, men blev aldrig til mere.

”Og jeg kan endnu engang fortælle dig, at mit navn er irrelevant.” Denne gang trak hun synligt på skuldrene og lagde så armene over kors. De føltes så tunge og besværlige, når de bare hang sådan. ”Jeg følger efter dig, fordi jeg har et tilbud.” Hun holdt en lille kunstpause og et legesygt smil kom frem. ”Eller en advarsel. Alt afhængigt af, hvordan man vælger at se på det.”

[Anya Slyngelræv]

Godt så. Hun var ikke sådan at skræmme væk, så måtte de jo snakke. "Et tilbud siger du? hvilken slags" Hun kunne da godt få lov til at blive en del af banden hvis hun ville det.
Hun besluttede sig for at tage den mere rolige indgangsvinkel til det. studerede kort pigen. Hun kunne da sikkert nok blive nyttig, hvis der blev brug for et sødt ansigt engang, men hun fik maks 20% af indtægterne det var sikkert. Hun måtte bevise sit værd, hvis hun skulle have mere.

[Katinka Sølvtunge]

Det lod til, at den noget ældre pige endelig var færdig med at forsøge at skræmme hende væk. Det var også et naivt håb. Katinka havde efterhånden set lidt for meget af forskellige situationer til at være sådan at skræmme. Derfor lod hun sig også med et skub komme væk fra muren og lagde igen al vægten på sine fødder.

”Det er egentlig ganske simpelt,” startede hun ud og gik hen mod Anya. Hun frygtede ikke gadepigen. ”Ser du, hverken Dronning Elaine eller jeg er særlig glade for små ræve, der ikke er vores.” Hun holdt en lille kunstpause, gik lidt mod Anyas ene side for at gå i cirkler om hende. ”Faktisk kan ingen lide vilde ræve. Selv ikke adelen, der ellers normalt ikke har samme problemer som os." Endnu en kort kunstpause, før hun ufortrødent fortsatte. "Og ved du hvad adelen gør med ræve? De jager dem.”

[Anya Slyngelræv]

Anya stod stadig med armene lagt overkors og hævede nu let det ene øjenbryn. Hvem troede hun egentlig hun var? En lille mide som forventede at hun kunne skræmme Anya? Aldrig. Hun lyttede nøje til, hvad der blev sagt. Dronning? Hvilket dronning? Anya havde lyst til at komme med en hånlig lille latter. Det var hende der var leder her ikke en eller anden Elaine, som ikke engang selv turde komme og sige hun følte sig truet. "Bare rolig. Jeg klare mig fint. Byen er min og jeg har styr på tingene." hun fnøs var bemærkningen omkring de adelige "Måske jager de, men de fanger mig aldrig" Hun stod afventende på pigens næste slag. Var det virkelig det bedste hun kunne komme med?

[Katinka Sølvtunge]

For første gang i mange år blev Katinka overrasket - ikke at hun viste det, selvfølgelig. Kendte dette usle gadebarn virkelig ikke til Elaine? Så var hun dummere, end hun først havde antaget. Derfor trak hun blot på skuldrene. ”Intelligens er måske ikke din stærke side, men jeg vil virkelig opfordre dig til at overveje dette grundigt.” Ikke at det gjorde hende noget. Et dødt gadebarn mere på samvittigheden kunne hun sagtens klare. ”Og nu…” hun trådte frem og gjorde mine til at gå. ”Hvis du vil have mig undskyldt?” Anya stod immervæk stadig i den mest åbenlyse udvej fra gyden.

[Anya Slyngelræv]

Egentlig ikke at hun ville. Hun stadig stadig ikke fundet ud af hvorfor præcis hun blev jagtet. Måske skulle hun alligevel sluge sin stolthed lidt og høre hvad tilbudet gik ud på, derfor behøvede hun jo ikke følge Elaine, omvendt kunne det også være hun kunne udnytte en bedre position indefra "Vent. Hvad har Elaine at tilbyde?"

[Katinka Sølvtunge]

Pigen flyttede sig ikke, selvom hun trådte et skridt fremad og hun stoppede derfor igen op og foldede armene over brystet igen, så vurderende over på hende. Spørgsmålet fik det til at trække opad i hendes mudvige igen. Måske hun ikke var så dum alligevel. ”Elaine? Hun har ikke et tilbud,” svarede hun sandfærdigt, ”Men det har jeg.” Anya ville passe fint i hendes samling af små børn. Hvis hun kunne rette sig ind, altså. Hun havde ikke brug for flere vilde ræve.

[Anya Slyngelræv]

Hmm ja godt så. nu havde hun jo taget et skridt, så måtte hun se, hvor det bar hen. Anya kunne bestemt ikke lide pigen foran hende, men blev enig med sig selv om at hun var nød til lige at høre og samtidig klarlægge, hvad der skete hvis hun takkede nej. "Og hvad er dit tilbud så?" Der kunne høres en snert af skuffelse i hendes stemme.

[Katinka Sølvtunge]

Den tydelige skuffelse i pigens stemme fik det til at prikke til hendes irritation over hende, men hun lod det ikke skinne igennem det smil, der igen lå på hendes læber. Hvis hun takkede ja, skulle Katinka nok få hende rettet ind. Eller fjernet. ”Mad, en varm seng.” Hun tøvede lidt og fortsatte så. ”Tryghed.” I hvert fald for dem, der adlød. Men det ville Anya nok hurtigt finde ud af. Man gjorde klog i, ikke at komme hende på tværs.

[Anya Slyngelræv]

Hmm det var ikke ligefrem ting Anya manglede. Hun fik den mad hun behøvede af Sandra, de havde lige fundet et sted at bo og tryghed, det var ikke nødvendigt. "Og hvad sker der med mig hvis jeg siger nej til dit tilbud?" Hun besluttede det var meget godt at tjekke om hun satte sig selv i unødig fare ved at sige nej.