En sidste snak

[Deleted]

28. Juni - Delora af Tirragen

De sidste uger havde været forfærdelige travle, der havde været meget planlægning op til Davin skulle afsted, og ikke mindst var han blevet tudet ørerne fulde fra hendes mor om Delora havde det lidt svært ved at hendes storebror skulle afsted.
Han havde brugt en stor del tid på at blive i kontoret og ikke mindst snakke med hans søn, den bedste ting som han havde skabt og gjort. En søn som var vidunderlig, perfekt og havde alle de kvaliteter som han så i sig selv. Resten af hans familie var lidt.. Ja lidt.. Han var stolt over sin søn skulle afsted, og gøre hans pligt som hans ældste søn.
Kraigh gik bestemt igennem gangen med hans to hunde gående lige bag ham. Hans to krigshunde, som begge to var bidske og farlige - men beskyttede hans familie, som de var opdraget til. De havde især passet på Delora da hun var barn.
Døren til en af de mindre stuer gik op, og han bevægede sig langsomt ind i stuen og pegede knipsende hen imod hjørnet hvor hundende hurtigt gik hen og lagde sig.
Kraigh bevægede sig roligt hen til vinduet og stilte sig der, og trak gardinet fra så han kunne skue ud over forhaven.
Han mærkede sin tålmodighed snart slap op.. Hvor var Delora..

[Delora af Tirragen]

Hun var faldet i søvn i Davins seng i hans arme. Men i løbet af natten måtte han have båret hende ind på sit eget værelse, for det var i hvert fald der hun vågnede. Flere timer efter, at han var taget afsted. Hun havde ikke fået sagt farvel til ham. Hun havde grædt, indtil hun ikke havde flere tårer tilbage, og så var hun endelig stået op.

Selvom vejret var godt, interesserede det ikke Delora, der gik ude i haven. Hun så ikke blomsterne der var ved at springe ud, eller den blå himmel, hvor solen skinnede. Hun så blot ned på græsset, mens hun tænkte på, hvor længe der mon ville gå, inden hun så Davin igen.

[Deleted]

Kraigh knækkede sine fingre imens han så ud over haven. Hun havde nogle nerver at lade ham vente, tjenestefolkene var så langsomme. De virkede ikke altid som de skarpeste mennesker omkring ham. Hans kone opgave var at sørge for tjenestefolkene vidste hvad de lavede - det var vel nok vellykket.. Tanken fløj igennem Kraighs hoved, og blev afbrudt da hans mørke øjne så ned på sin datter gå i haven.

Kraigh mærkede hans vrede blusede op, og tog en dyb indånding. Han bevægede sig hen imod døren, og åbnede den og knipsede af en tjener.
"Du har 2 minutter til at sige til min datter, hun har 1 minut til at komme herud." fløj det vredt ud af ham.
Tjeneren begyndte at løbe ud for at finde Delora.
Kraigh vendte ganske roligt ind i værelset igen, og tog en dyb indånding for at få sin vrede ned - det var svært. Han tog fat i et glas og knugede det i hånden, så hans knor blev hvide.

[Delora af Tirragen]

Hun så op, da en tjener kom ud til hende, og fortalte, at hun skulle ind til sin fader. Hun nikkede blot, en smule afmålt, mens hun begav sig ind mod stuen. Alt mod havde forladt hende, da hun var vågnet om morgenen. Der var ingen tilbage til at trøste hende, når hun var ked af det, eller til at hviske ømme ord i hendes ører, når hun trængte til kærlighed.

Hun trådte roligt ind ad døren og nejede yndefuldt for sin fader, mens hun blev ved med at holde nakken bøjet og blikket rettet mod gulvet. Hendes kinder var mere blege end normalt, fordi hun havde grædt hele morgenen. "Du ville se mig, fader," sagde hun med en rystende stemme, mens hun afventede, hvad han ville tale med hende om.

[Deleted]

Kraigh kiggede forsat ud af vinduet, og gik roligt hen og fyldte en kop op med vin og bevægede sig roligt hen mod vinduet igen. Han tog en tår og kørte hånden igennem skægget som ikke var blevet trimmet endnu. Hans øjne hvilede ned på vinen og hørte hvordan døren åbnede ham bag sig. Han mærkede de små skridt komme ind.

Han tog en dyb indånding og drak en tår til af sin vin.
"Hvem er dine forældre?" spurgte han køligt til hende og knugede igen glasset hårdt i hænderne. Han mærkede hans vrede var tæt på at bryde ud, han lukkede øjne og prøvede at holde vreden tilbage.

[Delora af Tirragen]

Hun så forvirret op på ham, og rykkede instinktivt et skridt tilbage. "D-det er du, fader. Og moder, naturligvis," svarede hun, men hun vidste slet ikke, hvad der foregik. Hun havde da umuligt gjort noget, som kunne gøre ham vred. Hun kunne i hvert fald ikke komme på noget. Måske, at hun havde grædt i sin seng. Men selv ikke det plejede at gøre ham så vred.

[Deleted]

Kraighs blik lynede og stilte glasset hård på bordet og vendte sig imod Delora og gik med hastige skridt hen foran hende. Hundene rejste sig op og fulgte med Kraigh som stod foran sin datter og så med vrede øjne på hende.
"D-d-d-det.." hans ord var sarkastiske og imiterende efter hende. "Jeg sværger pige, hvis du stammer engang til. Så kan din mareridt ikke engang fortælle dig om den straf du vil få." han løftede hånden, og mærkede hans vrede bulrede i ham som en gryde der stod for lang tid over ilden.
Hun var en ynkelig figur af kvinder tidligere i familien.
De to hunde bevægede sig rundt og satte sig bag deres herre, og logrede med halen glad.

[Delora af Tirragen]

Hun snappede efter vejret, da han kom hen til hende, og hun trådte endnu en gang tilbage. Hun vidste stadigvæk ikke, hvad der havde gjort, siden han var så vred. Og det gjorde hende rædselslagen. "Undskyld," sagde hun og bøjede nakken endnu engang, så hendes blik hvilede på hendes skosnuder, som lige stak frem for enden af kjolen. Hun ville brændende ønske, at Davin var hjemme, og kunne redde hende fra deres far. At hun kunne komme til ham, når hun var ked af det.

[Deleted]

Kraigh havde altid fundet Delora som en lille dukke, som var blevet opfostret til at gøre som der blev sagt. Hun var dog så forfærdelig følsom at Kraigh ikke kunne tage det, hun måtte til at stoppe med den del. Kraigh vendte sig om og gik hen ved sofaen og satte sig og kørte frustreret hånden igennem håret, og vendte sine øjne imod hende.
"Jeg træt af at høre du går rundt og flæber." sagde han og tog en dyb indånding. Hans øjne hvilede roligt hen på bordet som stod foran ham.
"Vigtigst af alt. Hvor var du imorges?" spurgte han med lyn i øjne og så over på sin datter. Hun var der ikke da de sagde farvel til hendes bror.

[Delora af Tirragen]

Hun bed sig i underlæben ved hans ord og nikkede stilfærdigt. Selvom hun igen havde lyst til at græde. Hun havde nu heller ikke gået rundt og grædt. Hun havde kun gjort det i sin seng, da hun vågnede. Til hans spørgsmål så hun hen på ham med forvirring i sit blik. "I min seng fader," svarede hun. Hun havde ikke fået lov til at stå op og sige farvel til Davin. Men hun havde også sagt farvel til ham om natten. Noget hverken hendes fader eller moder heldigvis vidste noget om. Det var deres lille hemmelighed, som hun ville gemme i sit hjerte indtil sin død.

[Deleted]

"Du græder højlydt på dit værelse. Jeg kan høre dig når jeg går på gangen.." sagde han vredt. Han forsøgte så godt han kunne at styrer sit temperament men det var svært når man var omringet af så mange inkompetente mennesker. Hans datter havde også en forbløffende evne som hans kone også havde til at gøre ham vred, uden rigtig at have gjort noget.

Et brag lød et halvt sekund efter hun havde svaret ham. Kraigh havde hamret sin hånd ned i bordet foran ham, så hans glas med vin var væltet.
"Du skulle have stået dernede og sagt farvel til din bror." ordene lød som torden fra en sort sky. "Fortalte din mor dig ikke det eller valgte du at ignorerer min ordrer?" lynene fløj ud af hans mund. "Hvis du lyver" Kraigh knyttede sin hånd så hårdt at hånden fik et hvidligt skær.

[Delora af Tirragen]

Hun så straks ned på sine fødder igen, og følte sig meget ubehagelig til mode. hvad hun ikke ville have give for at ligge i Davins arme igen. "Jeg havde ikke fået noget af vide, og jeg blev ikke vækket af tjenestepigen," svarede hun, og havde det dårligt med at udlevere tjenestepigen på denne måde. Men Delora havde lært, at hun ikke måtte lyve. Især fordi hun frygtede, hvad der så ville ske med hende. Igen havde hun en trang til at græde, men hun turde ikke af skræk for, hvad hendes fader så ville gøre ved hende.

[Deleted]

"Tjenestepigen, se nu sidder vi to med et problem.." sagde han mere afdæmpet end før, og foldede hænderne og så ned på glasset som var væltet. Der var jo tydeligvis et problem mellem dem nu.
"Hvis tjenestepigen intet har sagt, er det fordi din mor ikke har sagt noget. Det tvivler jeg på. Din mor plejer at gøre hvad jeg beder hende om." sagde han og knækkede fingrerene igen for at ikke slå i bordet igen. Han mærkede hvordan han havde lyst til at rive noget i stykker.
"Så du siger at din tjenestepige ikke har gjort hvad hun har fået besked på? Eller siger du at din mor ikke gør hvad der bliver sagt?" han løftede hånden hurtigt og svingede fingeren i luften truende.
"Vælg dine ord klogt pige.."

[Delora af Tirragen]

Hun trådte endnu et skridt tilbage, og vidste ikke hvad hun skulle svare. Hun vidste jo ikke, om tjenestepigen havde fået besked om noget som helst. "Det ved jeg ikke," svarede hun og brød sig ikke om, at blive stillet disse spørgsmål. Det eneste faktum var jo blot, at hun ikke var vågnet samtidig med sine forældre. Hun blev nødt til at bide sig i underlæben igen, da den truede med at bæve. Og hvis den først begyndte, at ville hun ikke lang tid efter begynde at hulke. "Jeg tror, at det er tjenestepigen," hun ville helst ikke give sin moder for mange problemer. Og det var nemmere at skyde skylden på tjenestepigen.

[Deleted]

Kraighs øjne var som is, der var ingen nærende følelser eller tvivl fra hans side. Om det var Delora, tjenestepigen eller hans kone - én skulle straffes. Nu måtte han jo finde ud af hvilken af disse 3 som skulle have en afstraffelse. Det var tydeligt for Kraigh at hans datter ikke var sikker. Så fejlen lå hos hans kone eller hos tjenestepigen. En af de to måtte straffes. Dog havde Delora også irriteret ham. "Tjenestepigen.."
Kraigh lod fingrene glide hen over bordet, og over glasskårene hvor han løftede nogle af dem op og samlede dem i en lille bunke.
"Fortæl mig Delora. Hvilken straf vil passe dig bedst?" spurgte han hånligt, og så over på hende med et hånligt smil.
"hvis du nu kunne vælge, hvad ville være bedst?"