Svaret af Stefan Stenbryder on Feb 26, 2014 0:43:35 GMT
STEFAN STENBRYDER
KALDENAVNE -
FØDSELSDATO 17-01-496 M.T.
ALDER 29 år.
NATIONALITET Stefans far er tortallaner, mens hans mor er fra Scanra.
RANG Soldat.
LEN -
DRAGKISTEN
VÅBEN Hans bedste våben er sine hænder og der er ingen tvivl om, at nærkamp er hvor han forsvarer sig bedst. Han lever dog af at være soldat, og derfor har han med tiden måtte erhverve sig materielle våben. Det mest prominente er en kampøske, der kan transporteres på ryggen, når han - uden at have en fast bolig - ofte må transportere alle sine ejendele. Derudover har han - som så mange - mere eller mindre altid en kniv i bæltet. På slagmarken er øksen det foretrukne, men han har også utvivlsomme evner med et spyd, hvis først han får fingre i et. Han ejer ikke et selv, af transportmæssige årsager.
MAGISKE EJENDELE -
FACECLAIM Sam Claflin.
UDSEENDE Det ville måske være synd at sige, at Stefan er en af den slags personer man vil overse i en mængde. Han er høj, ikke unaturligt høj, men til gengæld temmelig bred. Hans krop bærer tydeligt præg af hårdt, fysisk arbejde og også, at lige netop det liv, passer ham ganske fint. Han er synlig, det er der ingen tvivl om - og han prøver heller ikke på at være andet. Derudover er hans rødgyldne hår, samme farve som en solnedgang, særligt karakteriserende. Håret er som regel langt nok til, at man tydeligt ser de naturlige krøller (der dog er tydeligst efter en tur i saltvand) og på hagen er det ikke atypisk at han i hvert fald har skægstubbe. Hans øjne er lysegrønne.
Han er typen, hvis humør afspejles tydeligt at sit ydre. Han kan være charmerende, måske endda tillokkende, hvis han er i humør til det. Indbyde til selskab. Men han kan også vende på en tallerken, og hans fremtoning kan på et øjeblik gå fra venlig til tordnende, og for nogle uden tvivl skræmmende. Det værste er dog nok, at det er nærmest umuligt at forudse, hvornår det sker og hvad der udløser det. Det er samme skift, der gør ham dødbringende i kamp og til en dygtig soldat.
INTERESSER Krig og kamp, havet og naturen, eventyr, spænding og fortællinger... Kvinder. Interesserne er mange.
ERHVERV Stefan er trænet soldat og har i mange år frivilligt opsøgt kamp. Styrken fra de mange år i stenbruddet og det hårde fysiske arbejde på havet, har efterladt ham ganske duelig i kamp, med råstyrke som sit primære våben. Han har fundet sin niche i felten, men er dog til stadighed drevet af eventyrlyst og behovet for luftforandring. Af samme grund takkede han ja, da det viste sig at en af hans overordnede personligt havde anbefalet ham til den nyligt åbne stilling som træner på væbnerskolen i Corus. Stefan er en dygtig kriger, det er der ingen tvivl om, men det var i lige så stor grad er hans evne til at holde hovedet koldt og bevare overblikket i pressede situationer, der var bevæggrunden bag anbefalingen - og det at han altid har været god til at omgås andre mennesker. Nu skal han altså hjælpe med at træne de små poder i nærkamp, så de en dag kan blive ordentlige krigere.
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Stefan har som sådan ikke rigtigt lagt nogle planer for sin fremtid. Han tager i større grad bare tingene som de kommer, uden altid at vide, hvor hans fødder bærer ham hen.
PERSONLIGHED Egentlig er Stefan måske ikke det mest komplekse menneske i verden. Han er ikke typen der lægger fingre i mellem eller lader noget gnave i baghovedet i længere tid ad gangen. Hvis han har noget på sinde, kan man godt regne med at det finder vejen frem, hvad end det er godt eller dårligt. På trods af det, kan han virke svær at komme ind på livet af. Det er såmænd ikke fordi han tøver med at lukke folk ind, han mener bare ikke at hans affærer kommer alle ved - men mere ubevidst, end egentlig bevidst. Han har en evne til at holde sig "over" den slags, udtale sig om ting, uden at blande noget personligt ind i det. Han kan vel egentlig betegnes som en form for neutral kommentator, for en kommentar har han tit - det er bare ikke altid hans egen mening om sagen er en del af det. Ikke desto mindre er det ganske sandsynligt, at hans oftest fornuftige holdning til ting og evne til at bevare roen eller et smil på læben (med enkelte undtagelser) er noget af det der gør, at han er nem at bryde sig om og har et naturligt talent omkring mennesker. Og det er der ingen tvivl om at han har og alle dage har haft, som hans fødder har båret ham land og rige rundt og efterladt flere gode bekendte spredt over store afstande. Han har aldrig været god til at blive det samme sted længe ad gangen, især ikke efter han forlod Anaks Rede, og der er ingen tegn på at det vil ændre sig lige med det samme. Efter sin tid på havet, er han dog blevet mere og mere forfalden til at holde sig i nærheden af det - så vidt muligt.
Selvom man for det meste kan regne med at Stefan er fornuftens stemme, har han dog som alle mennesker også svagheder. Han lader sig ikke træde på eller tage ved næsen, og forsøg derpå mødes ikke med skuldertræk. Han er retfærdig, men han finder sig ikke i alt. Alle mennesker har en grænse, og Stefan er ingen undtagelse. Det største problem er dog, at det er næsten umuligt at gætte, hvor hans grænse går, da det har en tendens til at ændre sig fuldstændigt upåvirket af nogen form for genkendeligt mønster.
Er grænsen dog overskredet, er han ikke nem at formilde igen. Han mister ikke nødvendigvis kontrollen over sit temperament - det sker endda sjældent - men han er ikke tilgivende af natur. Det er hans ultimativt største svaghed. Den manglende evne til at tilgive. Er man på hans gode side, har man en trofast støtte for livet, men træder man først ved siden af...
FAR Saefas Stenbryder, 58 og leder af stenbrydningen i et stenbrud i Anaks Rede, skønt ryggen og stenstøv i lungerne snart sætter en stopper for det.
MOR Aniki Nordbo, 55 år og tjener til dagen og vejen som kogekone i køkkenet på lensherrens borg i Anaks Rede. Ingen ved tilsyneladende om Nordbo i virkeligheden er hendes rigtige navn, men ingen har nogensinde spurgt og års brug har fået det til at hænge ved.
SØSKENDE
Marek Stenbryder, 38 år, arbejder i stenbruddet, gift.
Orem Stenbryder, 35 år, arbejder i stenbruddet, ugift.
Ansil Stenbryder, 32 år, fik i sin tid på mirakuløs vis en lærlingeplads hos en stenhugger, der skyldte Saefas en tjeneste. Har den dag i dag sit eget værksted. Gift.
Calum Stenbryder, 27 år, arbejder i stenbruddet, gift.
Rollo Stenbryder, 16 år, stenhuggerlærling hos sin storebror, ugift.
CIVILSTATUS Stefan er ikke just en mand der binder sig, så udover en jævnlig elsker i en ny by, så er han fri som en fugl.
BØRN Uden tvivl, men ikke nogen han kender til. Endnu i hvert fald.
BOPÆL I øjeblikket bor han på et lejet værelse på Tågelygten indtil han finder noget mere permanent. Lejen er en del billigere, fordi han hjælper til med det hårde arbejde i baglokalet, når nye forsyninger kommer ind og der er behov for det. Han kunne måske nok godt få råd til lejen i sig selv, men han foretrækker at arbejde for føden.
HISTORIE Stefan er den fjerde søn født ind i sønneflok på seks og har hele sit liv haft ældre brødre at skulle måle sig med og yngre brødre at imponere. Selvom deres opvækst har været styret med hård hånd af især deres mødrende ophav, så har livet med så højt et testosteronniveau i huset uden tvivl været hærdende. På trods af pladsen som midterbarn, voksede Stefan Stenbryder op med selvtillid og så snart han var gammel nok, fulgte han i sporet på sin far og to af sine ældre brødre, for at arbejde i stenbruddet. Det hårde, fysiske arbejde satte snart sine præg på hans krop og allerede som teenager, var han bygget noget anderledes end jævnaldrende adelsknægte, der af og til passerede forbi, på vej mod fæstningen i hjertet af Anaks Rede, lenet hvor Stefan er født og opvokset, lige på grænsen til Scanra.
Selvom arbejdet i stenbruddet var det der skulle fylde resten af Stefans liv, så var han - underligt nok, som den eneste af sine brødre - altid mere eventyrlysten end hvad godt var. Det fik ham flere gange i knibe og mange ting måtte han lære på den hårde måde. Sådan var det, og det lærte han med tiden at affinde sig med. Indtil det en dag ikke længere var nok.
I en alder af blot nitten år trak det ukendte - fortællinger om Tortall og fjerne, sydlige lande - mere end tanken om at hugge sten indtil hans krop en dag ville miste ungdommens styrke og han ville bukke under for stenstøvet, der over årene ville have ødelagt hans lunger. Havde der ikke været så mange munde at mætte og havde Aniki ikke været den stålfaste, ukuelige kvinde hun var, der med et enkelt blik kunne sende den ellers robuste og bryske Saefas i knæ, ville Stefan sandsynligvis have haft sværere ved at lade stenbruddet tilbage end han egentlig havde.
Forudsætningen var at han skulle klare sig selv og med lidt andet end den sidste rest af sin seneste løn og hvad han bar på ryggen, søgte han ellers ud mod hvad der føltes som et uendeligt hav af muligheder. Den rolige, behageligt selvsikre og - hvad der ikke var uvæsentligt - attraktive, unge mand havde sjældent svært ved at finde daglejerarbejde, og styrken stenbryderarbejdet havde efterladt ham med, gjorde mulighederne større. I et år rejste han på den måde, fra sted til sted, indtil hans fødder en dag landede ham i Blåhavn. Der fik han sit første arbejde på et mindre handelsskib, hvor han arbejdede hårdt for at tjene til føden, men til gengæld snart fandt ud af at den friske havluft og det bølgende vand, fik ham til at føle sig mere fri, end han længe havde gjort. Over de fem år han befandt sig på havet, kom mange forskellige skibe og kaptajner ind i billedet. Han rejste steder han aldrig før ville have drømt om, så ting han i sin vildeste fantasi, end ikke kunne have forestillet sig. Han stiftede bekendtskab med byer som Corus og Caynn, rejste lige fra Carthaks kyst til Yamaniøernes nordligste spids. Sådan kunne det have fortsat i mange år, hvis ikke en dag vinden blæste ham videre og han i en ny søgen efter nye eventyr - ulig noget andet han havde prøvet før - satte sine fødder på det fort, hvor han snart påbegyndte sin træning til soldat.
Skønt han aldrig havde kæmpet i sit liv - andet end med sine brødre og andre knægte fra landsbyen - viste han sig hurtigt at være et naturtalent, og den evige fare og uforudsigelighed de fandt på de missioner det over tidens løb blev til, var lige netop de eventyr, som Stefan havde brug for. Den spænding der skulle til for at fylde hans hverdag. Årene gik og hans evner blev ikke færre. Rejsende fra fort til fort, manglede han sjældent nye eventyr og med sin vindende personlighed, skabte han sig gode venner på de rigtige steder. Nok til der en dag dukkede en due op med et tilbud, han kun kunne takke en mere magtfuld person end han selv for.
Endnu engang var Stefan på fødderne og nu er han netop påbegyndt det seneste eventyr i hjertet af Tortall. At træne unge væbnere i Corus var aldrig en del af hans plan, men lå det nogensinde til ham at fralægge sig chancen for et nyt eventyr?
C-BOX NAVN Night.
ALDER 19 år.
KONTAKT Skype, PM, boxen.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
UDSEENDE
FACECLAIM Sam Claflin.
UDSEENDE Det ville måske være synd at sige, at Stefan er en af den slags personer man vil overse i en mængde. Han er høj, ikke unaturligt høj, men til gengæld temmelig bred. Hans krop bærer tydeligt præg af hårdt, fysisk arbejde og også, at lige netop det liv, passer ham ganske fint. Han er synlig, det er der ingen tvivl om - og han prøver heller ikke på at være andet. Derudover er hans rødgyldne hår, samme farve som en solnedgang, særligt karakteriserende. Håret er som regel langt nok til, at man tydeligt ser de naturlige krøller (der dog er tydeligst efter en tur i saltvand) og på hagen er det ikke atypisk at han i hvert fald har skægstubbe. Hans øjne er lysegrønne.
Han er typen, hvis humør afspejles tydeligt at sit ydre. Han kan være charmerende, måske endda tillokkende, hvis han er i humør til det. Indbyde til selskab. Men han kan også vende på en tallerken, og hans fremtoning kan på et øjeblik gå fra venlig til tordnende, og for nogle uden tvivl skræmmende. Det værste er dog nok, at det er nærmest umuligt at forudse, hvornår det sker og hvad der udløser det. Det er samme skift, der gør ham dødbringende i kamp og til en dygtig soldat.
PERSONLIGHED
INTERESSER Krig og kamp, havet og naturen, eventyr, spænding og fortællinger... Kvinder. Interesserne er mange.
ERHVERV Stefan er trænet soldat og har i mange år frivilligt opsøgt kamp. Styrken fra de mange år i stenbruddet og det hårde fysiske arbejde på havet, har efterladt ham ganske duelig i kamp, med råstyrke som sit primære våben. Han har fundet sin niche i felten, men er dog til stadighed drevet af eventyrlyst og behovet for luftforandring. Af samme grund takkede han ja, da det viste sig at en af hans overordnede personligt havde anbefalet ham til den nyligt åbne stilling som træner på væbnerskolen i Corus. Stefan er en dygtig kriger, det er der ingen tvivl om, men det var i lige så stor grad er hans evne til at holde hovedet koldt og bevare overblikket i pressede situationer, der var bevæggrunden bag anbefalingen - og det at han altid har været god til at omgås andre mennesker. Nu skal han altså hjælpe med at træne de små poder i nærkamp, så de en dag kan blive ordentlige krigere.
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Stefan har som sådan ikke rigtigt lagt nogle planer for sin fremtid. Han tager i større grad bare tingene som de kommer, uden altid at vide, hvor hans fødder bærer ham hen.
PERSONLIGHED Egentlig er Stefan måske ikke det mest komplekse menneske i verden. Han er ikke typen der lægger fingre i mellem eller lader noget gnave i baghovedet i længere tid ad gangen. Hvis han har noget på sinde, kan man godt regne med at det finder vejen frem, hvad end det er godt eller dårligt. På trods af det, kan han virke svær at komme ind på livet af. Det er såmænd ikke fordi han tøver med at lukke folk ind, han mener bare ikke at hans affærer kommer alle ved - men mere ubevidst, end egentlig bevidst. Han har en evne til at holde sig "over" den slags, udtale sig om ting, uden at blande noget personligt ind i det. Han kan vel egentlig betegnes som en form for neutral kommentator, for en kommentar har han tit - det er bare ikke altid hans egen mening om sagen er en del af det. Ikke desto mindre er det ganske sandsynligt, at hans oftest fornuftige holdning til ting og evne til at bevare roen eller et smil på læben (med enkelte undtagelser) er noget af det der gør, at han er nem at bryde sig om og har et naturligt talent omkring mennesker. Og det er der ingen tvivl om at han har og alle dage har haft, som hans fødder har båret ham land og rige rundt og efterladt flere gode bekendte spredt over store afstande. Han har aldrig været god til at blive det samme sted længe ad gangen, især ikke efter han forlod Anaks Rede, og der er ingen tegn på at det vil ændre sig lige med det samme. Efter sin tid på havet, er han dog blevet mere og mere forfalden til at holde sig i nærheden af det - så vidt muligt.
Selvom man for det meste kan regne med at Stefan er fornuftens stemme, har han dog som alle mennesker også svagheder. Han lader sig ikke træde på eller tage ved næsen, og forsøg derpå mødes ikke med skuldertræk. Han er retfærdig, men han finder sig ikke i alt. Alle mennesker har en grænse, og Stefan er ingen undtagelse. Det største problem er dog, at det er næsten umuligt at gætte, hvor hans grænse går, da det har en tendens til at ændre sig fuldstændigt upåvirket af nogen form for genkendeligt mønster.
Er grænsen dog overskredet, er han ikke nem at formilde igen. Han mister ikke nødvendigvis kontrollen over sit temperament - det sker endda sjældent - men han er ikke tilgivende af natur. Det er hans ultimativt største svaghed. Den manglende evne til at tilgive. Er man på hans gode side, har man en trofast støtte for livet, men træder man først ved siden af...
BAGGRUND
FAR Saefas Stenbryder, 58 og leder af stenbrydningen i et stenbrud i Anaks Rede, skønt ryggen og stenstøv i lungerne snart sætter en stopper for det.
MOR Aniki Nordbo, 55 år og tjener til dagen og vejen som kogekone i køkkenet på lensherrens borg i Anaks Rede. Ingen ved tilsyneladende om Nordbo i virkeligheden er hendes rigtige navn, men ingen har nogensinde spurgt og års brug har fået det til at hænge ved.
SØSKENDE
Marek Stenbryder, 38 år, arbejder i stenbruddet, gift.
Orem Stenbryder, 35 år, arbejder i stenbruddet, ugift.
Ansil Stenbryder, 32 år, fik i sin tid på mirakuløs vis en lærlingeplads hos en stenhugger, der skyldte Saefas en tjeneste. Har den dag i dag sit eget værksted. Gift.
Calum Stenbryder, 27 år, arbejder i stenbruddet, gift.
Rollo Stenbryder, 16 år, stenhuggerlærling hos sin storebror, ugift.
CIVILSTATUS Stefan er ikke just en mand der binder sig, så udover en jævnlig elsker i en ny by, så er han fri som en fugl.
BØRN Uden tvivl, men ikke nogen han kender til. Endnu i hvert fald.
BOPÆL I øjeblikket bor han på et lejet værelse på Tågelygten indtil han finder noget mere permanent. Lejen er en del billigere, fordi han hjælper til med det hårde arbejde i baglokalet, når nye forsyninger kommer ind og der er behov for det. Han kunne måske nok godt få råd til lejen i sig selv, men han foretrækker at arbejde for føden.
HISTORIE Stefan er den fjerde søn født ind i sønneflok på seks og har hele sit liv haft ældre brødre at skulle måle sig med og yngre brødre at imponere. Selvom deres opvækst har været styret med hård hånd af især deres mødrende ophav, så har livet med så højt et testosteronniveau i huset uden tvivl været hærdende. På trods af pladsen som midterbarn, voksede Stefan Stenbryder op med selvtillid og så snart han var gammel nok, fulgte han i sporet på sin far og to af sine ældre brødre, for at arbejde i stenbruddet. Det hårde, fysiske arbejde satte snart sine præg på hans krop og allerede som teenager, var han bygget noget anderledes end jævnaldrende adelsknægte, der af og til passerede forbi, på vej mod fæstningen i hjertet af Anaks Rede, lenet hvor Stefan er født og opvokset, lige på grænsen til Scanra.
Selvom arbejdet i stenbruddet var det der skulle fylde resten af Stefans liv, så var han - underligt nok, som den eneste af sine brødre - altid mere eventyrlysten end hvad godt var. Det fik ham flere gange i knibe og mange ting måtte han lære på den hårde måde. Sådan var det, og det lærte han med tiden at affinde sig med. Indtil det en dag ikke længere var nok.
I en alder af blot nitten år trak det ukendte - fortællinger om Tortall og fjerne, sydlige lande - mere end tanken om at hugge sten indtil hans krop en dag ville miste ungdommens styrke og han ville bukke under for stenstøvet, der over årene ville have ødelagt hans lunger. Havde der ikke været så mange munde at mætte og havde Aniki ikke været den stålfaste, ukuelige kvinde hun var, der med et enkelt blik kunne sende den ellers robuste og bryske Saefas i knæ, ville Stefan sandsynligvis have haft sværere ved at lade stenbruddet tilbage end han egentlig havde.
Forudsætningen var at han skulle klare sig selv og med lidt andet end den sidste rest af sin seneste løn og hvad han bar på ryggen, søgte han ellers ud mod hvad der føltes som et uendeligt hav af muligheder. Den rolige, behageligt selvsikre og - hvad der ikke var uvæsentligt - attraktive, unge mand havde sjældent svært ved at finde daglejerarbejde, og styrken stenbryderarbejdet havde efterladt ham med, gjorde mulighederne større. I et år rejste han på den måde, fra sted til sted, indtil hans fødder en dag landede ham i Blåhavn. Der fik han sit første arbejde på et mindre handelsskib, hvor han arbejdede hårdt for at tjene til føden, men til gengæld snart fandt ud af at den friske havluft og det bølgende vand, fik ham til at føle sig mere fri, end han længe havde gjort. Over de fem år han befandt sig på havet, kom mange forskellige skibe og kaptajner ind i billedet. Han rejste steder han aldrig før ville have drømt om, så ting han i sin vildeste fantasi, end ikke kunne have forestillet sig. Han stiftede bekendtskab med byer som Corus og Caynn, rejste lige fra Carthaks kyst til Yamaniøernes nordligste spids. Sådan kunne det have fortsat i mange år, hvis ikke en dag vinden blæste ham videre og han i en ny søgen efter nye eventyr - ulig noget andet han havde prøvet før - satte sine fødder på det fort, hvor han snart påbegyndte sin træning til soldat.
Skønt han aldrig havde kæmpet i sit liv - andet end med sine brødre og andre knægte fra landsbyen - viste han sig hurtigt at være et naturtalent, og den evige fare og uforudsigelighed de fandt på de missioner det over tidens løb blev til, var lige netop de eventyr, som Stefan havde brug for. Den spænding der skulle til for at fylde hans hverdag. Årene gik og hans evner blev ikke færre. Rejsende fra fort til fort, manglede han sjældent nye eventyr og med sin vindende personlighed, skabte han sig gode venner på de rigtige steder. Nok til der en dag dukkede en due op med et tilbud, han kun kunne takke en mere magtfuld person end han selv for.
Endnu engang var Stefan på fødderne og nu er han netop påbegyndt det seneste eventyr i hjertet af Tortall. At træne unge væbnere i Corus var aldrig en del af hans plan, men lå det nogensinde til ham at fralægge sig chancen for et nyt eventyr?
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Night.
ALDER 19 år.
KONTAKT Skype, PM, boxen.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
