Regn og øltønder

[Mathias Brygger]

Elin Bager

Udenfor Tågelygtens vinduer, stod regnen ned i stride strømme. Og himlen var allerede mørk, selvom det kun var omkring aftenstid. Mathias sad ved et bord og så ud på det, med et mildest talt utilfreds udtryk i ansigtet. Han hadede, når det regnede. Så var der altid lidt færre mennesker på Tågelygten, og lidt mindre fest.

Det var nu ikke fordi han skulle bruge aften på nydelse, næ nej. Han skulle arbejde. Og lige nu gjaldt det en liste over, hvor mange øltønder de havde. Og om de manglede nogen. Eller noget helt andet. Men det var kedeligt, når han følte sig rastløs, og bare gerne ville more sig med en ung og smuk kvinde.

[Elin Bager]

Regnvejrs havde gjort Elin rastløs lige så længe, hun kunne huske. Hun hadede at føle sig indelukket og der gik ikke længe, før hendes fader forbarmede sig over hende og med et slag over sig traskede hun til Galopdistriktet, hvor hun straks satte mod Tågelygten. Det var endnu et sted, hvor der ikke skete vanvittigt meget på regnvejrsdage og hun håbede, det betød, Ella ville have tid til at finde på et eller andet at foretage sig.

Synet af Mathias var det første, der tiltrak hendes øjne, da hun trådte ind i krostuen og det trak en smule opad i hendes mundvige, mens hun satte derover. ”Har jeg set dig her før?” spurgte hun med et strejf af morskab i stemmen.

[Mathias Brygger]

Han så op fra listerne, da døren ind til Tågelygten blev åbnet. Og Synet af Elin ramte ham. Han smilede, da hun henvendte sig til ham. Han trak let på skuldrene. "Det kommer an på, hvor ofte frøkenen selv kommer på Tågelygten," drillede han med vilje igen, inden han lagde listerne fra sig og kastede sin fulde opmærksomhed på hende. "Men hvis du kommer efter min søster, så er hun lige netop taget afsted med min mor. Noget med en vanskelig fødsel," forklarede han og slog undskyldende ud med hånden.

[Elin Bager]

Hans drillerier fik hende kun til endelig at overgive sig helt til smilet og hun blinkede koket til ham. ”Ikke noget nær nok, hvis det er her, I gemmer alle de flotte mænd,” fortsatte hun de rappe replikker og nød, hvordan hun straks havde fået ham til at lægge listerne væk og dedikere sin fulde opmærksomhed til hende.

”Hvem siger, jeg er her for din søster i dag, Mester Brygger?” spurgte hun kækt og tog plads over for ham, lænede sig en smule ind over bordet med et drilsk glimt i øjnene.

[Mathias Brygger]

Han slog ud med hånden, for at vise hende, den noget halvtomme krostue, som lige nu primært var fyldt med rejsende. "Lige nu er der kun en flot mand i stuen," kommenterede han drillende. "Og ham må du hjertens gerne skænke din tid og opmærksomhed," drillede han, og lænede sig så efterfølgende tilbage på sædet. "Bild mig ikke ind, at det er for mit gode udseendes skyld, Frøken Bager. Men, hvis det er sådan landet ligger..." Han undlod med vilje at gøre sætningen færdig, inden han lænede sig frem og så på hende med et drillende glimt.

[Elin Bager]

Det var kun et overfladisk blik for syns skyld, der blev skænket resten af krostuen, før hun igen fandt ham. Hun behøvede ikke tjekke udvalget ud, for hun havde lagt sit blik på én herinde allerede. Og det var ham. ”Det vil jeg så gøre,” fortsatte hun drilsk og nød, hvordan hun lige så svagt kunne fange hans duft, nu de var en smule tættere på ham igen. De havde bestemt brugt mere tid sammen efter aftenen i busken, selvom det aldrig havde udviklet sig til mere. Endnu. ”… Men så kun på grund af dit gode udseende.” Nu skulle han jo ikke blive for kæphøj.

[Mathias Brygger]

Han lo, da hun talte. "Lille Elin dog," sagde han drillende, og kaldte hende med vilje det kælenavn, han havde brugt, inden han rejste. "Fortæl mig så, hvad jeg kan gøre for en ung og æggende kvinde som dig," han lod som om, at han var alvorlig, men han var det langt fra. I stedet strålede hans øjne, og han tænkte igen på, hvordan han kunne få hendes krop til at smyge sig op ad hans. Hvis det endelig skulle være, kunne de jo altid gå oven på. Klokken var ikke så mange endnu.

[Elin Bager]

Hun tog udfordringen op, da han valgte at kalde hende ved kælenavn og blikket spillede vågent. ”Åh, jeg er langt mere interesseret i at høre, hvad du gerne ville gøre ved en ung og æggende kvinde som mig,” udfordrede hun ham og udbyttede med vilje det lille for med ved. For hun havde godt set blikket i hans øjne. Ikke fordi hun ikke selv havde tænkt på det samme. Deres forgange møder havde efterladt hende frustreret og hun lod tænderne køre over sin læbe, mens hendes blik dvælede bevidst ved hans et øjeblik.

[Mathias Brygger]

Han smilede af hendes ord. En anelse kækt og selvsikkert. Hans havde bestemt mange ting i tankerne. "Jeg er ikke sikker på, at det jeg tænker, er særligt passende i denne krostue," svarede han muntert, og lagde ikke skjul på, at han meget gerne ville være alene med hende. Helt alene. Og det helst oppe på hans værelse. "Men hvis du skulle være nysgerrig, så har jeg noget meget spændende at vise dig."

[Elin Bager]

Hun kunne ikke se sig fri for at være yderligere interesseret ved hans svar og hun fastholdt hans blik vurderende et øjeblik og nikkede så. ”Du kender mig da, Mathias. Jeg er altid nysgerrig.” Det var ikke en underdrivelse. Elin var altid blevet rastløst hurtigt og var derfor altid klar på skæg og ballade, også selvom hendes forældre ikke altid fik lov at se den side af hende. For hun kunne sagtens også smile og være sød og pligtopfyldende, som en bagerdatter nu skulle være det. Men derfor var hun ikke blind.

[Mathias Brygger]

Han smilede. Ganske tilfreds med hendes svar. Derfor rejste han sig også op fra sin plads på bænken. "Jamen så kom med. Jeg kan love dig for, at det er noget ganske interessant," sagde han, og blinkede til hende, inden han samlede listerne sammen. De skulle helst ikke ligge og flyde. Men han kunne altid se på den senere. "Vi skal ovenpå," fortalte han drilsk, inden han gik gennem krostuen, med hende lige bag sig. Ud i gården kom de, og han satte lidt fart på, for at komme hen til trappen, der førte op til værelserne. Han førte vej hen til sit eget, og åbnede døren. "Velkommen til mit palads, ædle nådigfrøken," sagde han med en selvhøjtidelig stemme, og bukkede for hende.

[Elin Bager]

Hun fulgte hans eksempel og rejste sig også selv og ventede, til han havde fået samlet alt sammen, før hun fulgte med ham gennem først krostue, så gård og senere trappen og gangen hen til hans værelse. Da de endelig nåede frem, sænkede hun farten igen og så sig vurderende omkring. Der var langt større nysgerrighed i hendes blik nu end der havde været nede i krostuen. Men hun havde så heller aldrig været på Mathias’ værelse før. I hvert fald ikke så vidt hun huskede. ”Hyggeligt,” kommenterede hun og fangede hans blik igen.

[Mathias Brygger]

Han trak på skuldrene. "Hyggeligt er en måde at beskrive det på," svarede han, og kunne ikke undgå at være helt tilfreds med, at han havde fået et af de store værelser. Det var nok et håb fra hans mors side om, at der snart ville kunne bo to på værelset. Men s langt var han altså ikke kommet endnu. Han var jo lige kommet hjem.

Han lagde listerne på et skrivebord, der stod henne ved det ene vindue, som lyste rummet op normalt. Men lige nu var der halvmørkt, og han tændte derfor lysene i rummet. Så gik han hen og lagde armene omkring Elins spinkle skikkelse. "Jeg har en ganske spændende samling af sengetøj på min seng. Kunne du være interesseret i at mærke den?"

[Elin Bager]

Hendes øjne nåede aldrig at vænne sig til halvmørket i rummet, før han tændte lyset og hun fulgte ham med blikket, som han trådte hen til hende. Lyset gjorde hans hud mere gylden end den normalt fremstod og hun var omhyggelig med at studere hele hans skikkelse, før hun igen fandt hans øjne, da han nåede frem. Hun gjorde ingen indvendinger mod tilnærmelsen, men søgte hun ind i hans arme. ”Det lyder virkelig interessant,” kommenterede hun med karikeret interesse og førte hænderne op langs hans torso. ”Hvordan skulle jeg kunne lade være?”

[Mathias Brygger]

Han smilede ned til hende, og lod sin ene hånd glide fra hendes lænd, og ned på hendes ene balde. "Jamen, så tillad mig, at eskortere Dem derhen," sagde han drillende, inden den anden hånd også havde lagt sig om hendes balde. Så løftede han med lethed hendes skikkelse op fra jorden, gik de få skridt hen til sengen, som der nu var, og lagde hende ned i den. Han sørgede for, at han lå halvt ind over hende, med et ben mellem hendes lår.