Fødselsdagsfejring

[Cynthea af Macay]

Larkin af Stenbjerg

De havde efterhånden været hjemme i en rum tid, men det var bestemt ikke blevet roligere end det. Hendes fødselsdag og Hertugen af Macays ægteskabstilbud havde gjort det til en noget kaotisk måned for Thea, der også måtte finde tid til alle de normale ting mellem sine studier og de store beslutninger. Alligevel havde hun samme ro over sig, da hun trådte op til Stenbjergs villa i Højagerdistriktet. Der var ikke langt mellem den og hendes egen families, så nogen stor udfordring havde det heller ikke været at finde plads til et besøg til sin fætter, selvom det havde virket en smule uoverskueligt, da hun modtog invitationen.

Ikke desto mindre var hun der. Nydelig og velsoigneret som altid trådte hun ind i hallen og foldede hænderne foran sig, mens en tjener stak af for at finde Larkin. Sådan var det nu engang i hendes familie. Alting var så ordentligt. Altid korrekt. Og det havde jo været en tradition for hende og fætteren at mødes omkring deres fødselsdage. Der var immervæk kun to dage imellem.

[Larkin af Stenbjerg]

Der var meget at tage sig af. Bestillinger, planlægning, budgetter, invitationer. Sidstnævnte var efterhånden blevet sendt ud i samarbejde med Myrilla. Folk skulle jo have besked i god tid, og nogle af brevene skulle nå ud til lener og tilbage igen. Den slags tog tid.
Larkin var ved at sidde og lave en oversigt til sin kommende hustru. Den var forholdsvis simpel og indeholdte blot informationer om Stenbjergs tjenerstab. Hvor mange folk de havde. Om der var nogen, som hun skulle være klar til at holde et ekstra øje med. Hun skulle ikke have det lige foreløbigt, men han regnede med at give hende det, når hun kom til Stenbjerg to uger før brylluppet. Det var kun godt at have en oversigt at støtte sig til i den første periode.
Han sad og arbejdede på det i en stue, så da en tjener anmeldte kusinens ankomst, bad han tjeneren om at vise hende ind. Da Cynthea blev vist ind, rejste han sig smilende og kom hende i møde. ”Velkommen, kære kusine,” hilste han og bukkede som altid. Da han rettede sig op, gjorde han tegn mod bordet, hvor frugt og saft stod klar til dem. ”Sæt dig endelig. Havde du en god fødselsdag?” Han slog sig selv ned, hvor han havde siddet før og lagde sit papirarbejde til side.

[Cynthea af Macay]

Synet af fætteren siddende foroverbøjet over et bord fyldt med forskellige lister og dokumenter var langt fra nyt. Det havde de to altid kunnet knytte bånd over, dedikation til studierne og de pligter, der fulgte med at være af hertugslægt. Hun smilede varmt til ham, da han kom i møde og nejede yndefuldt for ham, før hun igen rankede sig ud og tog plads ved bordet.

”Mange tak for det, Larkin,” svarede hun og så til, mens der blev skænket saft op til dem. Hun satte sig godt til rette og nikkede smilende til hans ord. ”Den var udmærket, tak. Og du?” Blikket hvilede afventende på ham, mens den ene hånd havde fundet hvile i skødet og den anden tog glasset.

[Larkin af Stenbjerg]

Da tjeneren først havde hældt op til dem, tog Larkin sit glas og holdt det frem for at skåle med kusinen. Han smilede skævt ved spørgsmålet. ”Den var udmærket. Jeg orkede dog ikke at holde noget stort i år.” En stor fest var ikke det værd lige nu. Der var jo så mange fester for tiden. ”Jeg fik dog besøg af min forlovede.” Han gav ikke udtryk for, at det var en overraskelse for ham. Det skulle jo ikke virke som om, at de ikke kom godt ud af det med hinanden. ”Hvordan går det ellers med dig? Går det godt med dine studier?”

[Cynthea af Macay]

De skålede og Thea tog en tår af saften, der heldigvis ikke var for sød. Søde ting var ikke hendes stærkeste side. Hun satte glasset fra sig igen og fugtede læberne med tungespidsen, før den anden hånd også lagde sig i skødet. ”Det lyder også som en god måde at fejre det på,” kommenterede hun med et lille smil. Hun kendte intet til Larkins forhold til sin forlovede, men det var ikke unormalt blandt adelen, at ægteskab var en forretningsaftale og intet havde at gøre med følelser. Sådan var det også i hendes tilfælde.

”Det går bestemt fremad,” nikkede hun og blikket afslørede glæden ved at være kommet tilbage. ”Selvom det er en mulighed, at det kommer til at blive udskudt en anelse.” Hun gemte sit ambivalente forhold til netop den tanke med et smil.

[Larkin af Stenbjerg]

Han løftede et øjenbryn, da Cynthea talte om at udskyde sine studier. Det var ellers ikke noget, som han havde hørt fra hende før. Hverken fra hende eller hendes familie. De holdt jo så meget af uddannelse. ”Ægteskab?” spurgte han roligt og drak lidt af sin saft. Det var det mest sandsynlige. ”Eller har rundrejsen givet dig lyst til at rejse?” Han smilede skævt til hende. Det var næppe det, der var tilfældet.

[Cynthea af Macay]

Hans løftede øjenbryn fik kun smilet til at dirre yderligere i hendes mundvige. Han var bestemt lige så overrasket, som hun havde forventet. Men alt, hun havde talt om de sidste mange år, havde været studierne, så hun forstod godt hans reaktion. Ordene fik hende til at le ganske let og hun rystede på hovedet.

”Næppe,” smilet sagde det hele. De forstod hinanden. Sådan nogenlunde i hvert fald. I hvert fald på det punkt. ”Hertugen af Macay har udset sig mig som værende en passende hertuginde ved hans side.” Blikket flakkede ganske let, før hun igen fandt viljen til at holde det på hans blå øjne. På en underlig måde mindede de hende om Aric. Larkins forlovede måtte sikkert også finde dem intimiderende at se ind i for længe.

[Larkin af Stenbjerg]

Macay? Tja, det var et yderst passende parti for en kvinde af Cyntheas rang. Hvis en hertugdatter ikke kunne blive gift med en prins, var en hertug eller -arving uden tvivl det mest optimale. ”Har han talt med din far?” spurgte han roligt og så opmærksomt på kusinen. Mon ikke hendes bekymringer bundede i de samme ting som Myrillas en gang havde gjort. ”Er du bange for, at du ikke kan fortsætte dine studier?” Det var jo en reel bekymring at have. Det var langt fra alle mænd, der kunne se, hvorfor deres hustru skulle sidde og studere.

[Cynthea af Macay]

Et smil, der ikke helt formåede at skjule bitterheden bagved, indtog hendes læber. ”Det går jeg ud fra,” svarede hun og den ene hånd knyttedes ganske kort, før den igen slappede af. Det var ikke fordi, der var nogen, der fortalte hende noget om planerne for det ægteskab, hun muligvis skulle indgå i.

Spørgsmålet fik hende også til at sænke blikket i respekt for et øjeblik. ”Jeg er sikker på hertugen er mere end kvalificeret til at tage den rette beslutning omkring fremtiden for mine studier, ligesom min far har været det indtil videre.” Åh, at være mand og kunne have muligheden for at vælge for sig selv. Men hun var født som kvinde.

[Larkin af Stenbjerg]

Han lagde ansigtet i lettere medfølende folder og sukkede let. ”Det er ikke let, når ens forældre træffer beslutninger hen over ens eget hoved.” Han var sluppet billigt på det punkt. Forældrene var døde, før de havde sat noget som helst i stand til ham. ”En fornuftig mand har forståelse for vigtigheden af at have en fornuftig kvinde ved sin side,” kommenterede han. ”Forhåbentlig vil hertugen af Macay hellige din fars ønske og lade dig færdiggøre dit studie.” Han kendte ikke hertugen af Macay personligt, så han var ikke sikker på, hvad manden ville gøre. Han var jo vist noget oppe i alderen, så han havde muligvis travlt med at sikre sig en arving. Larkin stillede glasset fra sig og tog en pære fra frugtskålen.

[Cynthea af Macay]

Hun kunne ikke se sig fri for at være en smule overrasket over Larkins medfølelse. Selvom de var i familie, var han ikke altid den varmeste. Ligesom hendes bror. Men på mange punkter foretrak hun alligevel fætterens selskab. ”Det var venligt sagt,” svarede hun og smilede venligt til ham. ”Mellem os sagt, er jeg enig.” Hun tog endnu en tår af saften og satte sig lidt bedre til rette med den ene fod bag den anden.

”Hvordan går det med bryllupsforberedelserne?” spurgte hun med oprigtig interesse. ”Jeg har godt mødt din forlovede et par gange på universitetet. Hun lader til at være et godt valg.” Og det mente hun. Godt nok forstod de ikke helt hinandens felter, men begge Naxen-tvillingerne virkede dedikerede og intelligente.

[Larkin af Stenbjerg]

Han sendte hende et opmuntrende smil. ”Du kan jo eventuelt bringe din bekymring op med din far? Han kunne jo stille som et krav for forlovelsen, at du har lov til at færdiggøre dit studie.” Onkel Dermid var jo tydeligvis interesseret i at se Thea få en uddannelse, så måske var han villig til at sætte sådan et krav?
Han sukkede opgivende ved det næste spørgsmål. ”Jeg glæder mig ærligtalt allerede til at få det bryllup overstået. Der så forbandet mange ting, man skal holde styr på,” svarede han og rystede på hovedet ved tanken. ”Men jeg kan jo ikke tillade mig at slække på det. Stenbjerg har et ry at opretholde.” Fester var perfekte til at vise et lens indflydelse og rigdom. Maden, antallet af gæsterne, gæsterne selv, dekorationerne. Det talte alt sammen for, hvor rig man var, og hvor stærke alliancer, man havde. ”Ja, Myrilla nævnte, at I har mødt hinanden. Hun glæder sig til at se dig ved brylluppet.” Han tog en bid af pæren. ”Jeg er bestemt også ganske tilfreds med mit valg. Hvad synes du om hertugen af Macay? Har han din interesse?”

[Cynthea af Macay]

”Det er en mulighed, ja,” nikkede hun vurderende. At bringe sit ønske om fortsat at studere op for faderen var ganske vist en mulighed, men samtidig kunne hun heller ikke tillade sig at sætte for store krav. Især ikke hvis Joesh var i nærheden til at overhøre det. Hun smilede til ham. Det var nu ganske rart at have én at vende den slags ting med.

Hans næste ord fik hende til at le. Ja, det virkede også som en ordentlig mundfuld, selvom hun ikke selv havde planlagt et endnu. Og hun ville endda have sin moder til hjælp. Så vidt hun huskede havde Larkins forlovede heller ingen mor, der kunne hjælpe dem med slæbet. ”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det bliver et helt ekstraordinært bryllup,” beroligede hun ham og sendte et opmuntrende smil magen til det, han netop havde sendt hende.

”Det er mig en glæde at høre. Der er ikke mange på universitetet, der ikke kender til tvillingerne af Naxen. De er kendt for begge at være ganske dedikerede.” Det var noget, Larkin havde brug for. Også selvom han måske ikke ligefrem var manden, der ville lade sig blive sat på plads af en kvinde. Men det var ganske normalt i deres familie. ”Interessant er han bestemt,” forsikrede hun ham og sendte ham så et vurderende blik, før hun fortsatte. ”Jeg finder ham en anelse intimiderende på nogle punkter.”

[Larkin af Stenbjerg]

”Tja, det meste af det jeg gør er som regel ekstraordinært,” bemærkede han med et drillende smil. Arrogance var ikke altid en tiltalende egenskab, så han pakkede den gerne lidt ind i spøge. Han tog endnu en bid og nikkede let til bemærkning om Naxen-tvillingerne. To tvillinger der studerede alkymi. Det var vel lidt i øjnefaldne. Han smilede svagt, da hun kom med sin indrømmelse om hertugen. ”Jeg tror, at det er ganske normalt, Thea. Det er blot et tegn på, at du er en velopdragen kvinde – du er på vagt omkring mænd.” En kvinde skulle jo helst vogte sig selv mod mænd og deres tilnærmelser, så det var vel kun godt, hvis hun følte sig lidt intimideret.

[Cynthea af Macay]

Hun smilede til hans ord. ”Ja, det er jeg, men indtil videre har han ikke givet mig nogen grund til at være på vagt, det er bare..” Hun skulle bruge et øjeblik til lige at prøve at sætte en finger på, hvad det helt præcist var ved hertugen, der gik under huden på hende. ”Jeg ved godt, det måske ikke er noget, jeg burde sidde og fortælle om, men.. Måden han kigger på mig er meget anderledes, end jeg hidtil har oplevet.” Hun tav igen og så ned mod hænderne, der lå i skødet. Det virkede flovt at sidde og fortælle sin fætter om, men det var mere end en ung komtesse, der sad og rablede om en charmerende hertug.