Forsigtigt forsøg

[Anina Skyggebane]

Mathias Brygger

Det var efterhånden nogen tid siden, Anina havde haft voldsomt meget tid. Der var sket lidt meget de sidste par dage, så Amos havde haft brug for hendes evner inden for opstøvning af informationer. Det var derfor igen hårdt for hende, da det et par dage stod stille og dagene syntes at snegle sig forbi. Efter et par dages stilhed var tankerne derfor faldet på bryggersønnen, hun havde mødt nede på havnefronten og det tilbud, han havde givet hende.

Selv Galopdistriktet var normalt for tæt på hendes gamle liv til at hun tog derhen, men nu var hun der. Foran Tågelygten i Galopdistriktet i den pæneste af de kjoler, hun nu ejede, med foden skrabende nervøst i jorden. Skulle hun gå ind? Hun kunne ikke beslutte sig. Distræt tyggede hun ned i underlæben og så vurderende på bygningen.

[Mathias Brygger]

Ræset omkring hans hjemkomst var endelig faldet til ro. Og han var begyndt på en hverdag, han ikke havde haft i fire år. Men det var nu alligevel rart at komme i gang igen. Især et sted, hvor han i forvejen havde bevist sit værd, og ikke en fremmed kro, hvor han hele tiden skulle vise, at han var god til faget.

Vejret var måske en smule blæssende. Men det tog den unge og livsglade mand sig ikke af. Der blev flyttet tønder rundt, så man inde på Tågelygten fik skiftet de tomme ud med fyldte. Han havde bare ikke lige været med til den del endnu. Der havde manglet nogle ting henne fra smeden, som skulle bruges til tønderne. Derfor kom han gående rundt om hjørnet på forsiden af Tågelygten og måtte standse overrasket op, da han fik øje på en rødhåret skikkelse stående foran døren. "Anina?" Spurgte han, ikke helt sikker på om det nu også var hende.

[Anina Skyggebane]

Gå eller bliv. Kamp eller flugt. Anina stirrede på døren, ude af stand til at beslutte sig. Uanset hvad hun valgte, ville hun sikkert ende op med at fortryde det noget så bittert. Måske hun bare burde tage hjem? Tanken nåede ikke engang at blive tænkt til ende, før en stemme kaldte hendes navn og hun vendte sig forbløffet om, kiggede på Mathias med store øjne, før hun fandt et forsigtigt smil frem og nikkede. ”Hej.” Tøvende hævede hun den ene hånd i en lidt halvhjertet vinken.

[Mathias Brygger]

Mathias' ansigt flækkede i et bredt smil, da den rødhårede pige vendte sig om, og det rent faktisk viste sig at være Anina. "Hej," sagde han og gik roligt hen til hende. "Kan jeg hjælpe dig med noget? Eller tog du imod mit forslag om at se Tågelygten?" Spurgte han og satte sækken ned. Når man ikke bevægede sig, kunne den godt blive lidt tung. Og han havde ikke tænkt sig at slide sig selv op, før han en gang var blevet meget gammel. "Jeg vil med glæde vise dig rundt, hvis du gerne vil?"

[Anina Skyggebane]

Synet af hans smil var smittende og hun kunne ikke lade være at nyde tanken om, at det var vokset sådan frem til hendes ære. Hun fulgte ham med blikket, som han kom tættere på og satte sækken fra sig. Han var stærk. Ingen tvivl om det. ”En dag skulle jeg vel se stedet, ikke?” Hun trak en vilter lok bag om øret og trak på skuldrene, før hun nikkede lidt til hendes tilbud. ”Altså kun, hvis du har tiden til det,” skyndte hun sig forsikrende at flette på.

[Mathias Brygger]

Han fik kun lyst til at smile bredere, men det var faktisk ikke fysisk muligt. Hans smil kunne ikke blive større, end det allerede var. "Helt bestemt," sagde han og åbnede døren ind til den tomme krostue. Der var ikke kommet nogen endnu, og dem der boede på kroen opholdte sig nok på deres værelser. Man kunne dog stadigvæk dufte maden udefra køkkenet, hvor deres køkkenpige, var i fuld gang. "Jeg tager mig tiden til det. Og min far vil helt sikkert forstå," sagde han og vinkede hende indenfor, mens han løftede sækken op på ryggen igen.

[Anina Skyggebane]

Han løftede sækken igen og gik indenfor og Anina fulgte noget tøvende med. Krostuen var tom og virkede meget anderledes end Duen, hvor hun selv tilbragte megen tid, men med en liflig duft af mad i næsen var det hele meget bedre. Hun så sig nysgerrigt omkring efter at have sendt ham et skævt smil. ”Her virker hyggeligt,” kommenterede hun og nikkede lidt for at understrege sine ord, før hun igen så hen på ham.

[Mathias Brygger]

Han trak let på skuldrene over hendes ord. Eller, så meget det nu kunne lade sig gøre, når man havde en tung sæk over den ene skulder. "Her er bare lidt tomt. Men om et par timer, når folk begynder at opdage madduften? Så begynder her først at blive rigtig hyggeligt og livligt," fortalte han glad, mens han førte hende ud af en dør og om i gården. Han stillede sækken fra sig ude på pladsen og fløjtede så højt. En næsten tro kopi af ham, i noget yngre udgave dog, kom op fra en kældertrappe.

[Anina Skyggebane]

Hun nikkede til hans ord og kastede et overfladisk blik omkring sig. "Det kan jeg godt forestille mig," kommenterede hun, mens hun fulgte efter ham gennem krostuen og ud af en dør, ud i en gård. Igen så hun sig lidt omkring, fik straks lokaliseret alle former for flugtmuligheder og gemmesteder, før hun igen så på Mathias, før en yngre mand, der til forveksling lignede ham kom til syne. Smilet stivnede en smule, som hun igen hævede hånden i en akavet hilsen.

[Mathias Brygger]

Han så på sin lillebror, der kom hen imod dem. "Her, tag den ned til far. Jeg har fået gæster," sagde han og rakte sækken frem til den anden blonde dreng. Han så på sin bror med et strengt blik. "Og ingen sladder, vel?" Han løftede en hånd og gav sin bror et dask i baghovedet, da denne sendte blikke hen mod Anina. "Pas dit arbejde, din skarnsunge!" Han skubbede utålmodigt lillebroren afsted, inden han vendte sig mod Anina. "Så, nu står jeg til din rådighed," sagde han med et smil, og sikrede sig, at de var alene, før han trådte et skridt nærmere. "Vi kan lige så godt starte med gården her. Vi bruger den som vaskegård, til at hugge brænde, legeplads og til opbevaring af vores høns," han pegede over mod et lille hønseskur.

[Anina Skyggebane]

Anina prøvede ikke at følge for meget med i samtalen. Hun havde selv engang haft søskende og fætre og kusiner til den helt store guldmedalje, men det liv forbi nu og det at få et indblik ind i andres familieliv virkede grænseoverskridende. Derfor vendte hun blikket ned på jorden, da den yngre bror studerede hende med blikket og så først op igen efter han med det, der lød som et nakkedrag, blev sendt videre igen. Mathias vendte sig mod hende og hun så op på ham igen med et lidt fåret udtryk i ansigtet, før han trådte nærmere og hun valgte at forsøge sig med et smil. ”Den er meget fin,” mumlede hun, stadig lidt usikker på, hvor hun stod i det hele.

[Mathias Brygger]

Han så ned, da hun mumlede. Lidt usikker på, om hun overhovedet ville se alt det ligegyldige. Han rynkede panden. Han rømmede sig lidt. "Skal vi ikke gå ind i krostuen og få et krus cider, og noget mad? Min mave rumler i hvert fald," sagde han og forsøgte sig igen med at bredt smil. Han drejede halvt rundt, så han stod med fronten mod den dør, de lige var kommet ud af, og så gik han ind gennem den igen. Før havde den været helt tom, men nu var folk begyndt at dufte maden fra køkkenet, og nogle gæster var efterhånden begyndt at dukke op i krostuen.

[Anina Skyggebane]

Hans tilbud fik hende til at åbne munden for at komme med indvendinger, før han drejede rundt og satte ind i krostuen igen. Der var kommet nogle få gæster, mens de havde været ude i gården og hun smilede forsigtigt op til ham. ”Men jeg vil stadig gerne vises rundt.” Det var ikke en indvending, men en form for opmuntring. Han skulle ikke tro, at hendes tavshed i gården havde været en afvisning. Det var for længe siden, hun havde gjort det, mumlede en stemme i hendes indre. Tilbragt tid med en mand på den måde.

[Mathias Brygger]

Han drejede hovedet rundt, da hun talte og nikkede. "Selvfølgelig! Du skal også få lov til at se vores kælder, hvor vi opbevarer alle vores tønder med indhold. Og se en af bryggekarrene," sagde han og satte sig hen ved et bord, som stadigvæk var tomt. Det var den bås, han selv sad i, når han ikke var på arbejde og havde brug for at slå sig løs. En mørkhåret pige så hen på dem og Mathias smilede til hende. "To skåle og to krus med kold cider," sagde han og skulle lige til at dreje hovedet rundt, da han blev mødt af et fnys. "Hvis du vil være så sød, Lynn," sagde han i et forsøg på at bløde hende lidt op.

[Anina Skyggebane]

”Meget gerne,” erklærede hun forsikrende og tog plads overfor ham ved den bås, han havde valgt. Det virkede for det første meget privat og havde for det andet ikke særlig godt udsyn over udgangene. Nok ikke det bord, hun selv havde valgt. Men hun satte sig. Hun nåede dog ikke at starte et nyt emne op, før han talte til kropigen, der mødte dem med den mest fjendtlige attitude, hun havde set øst for Nedre By. Brynene søgte opad i panden og hun så en anelse skeptisk efter hende, før hun så tilbage på Mathias. ”Hvad er hendes problem?” spurgte hun direkte og gad ikke bekymre sig med at sænke stemmen.