Første hånds indtryk.

[Jenessa af Jesla]

Julietta af Dunlath

Jenessa var flov over det rygter der var kommet imellem hende og Adrian. Hun vidste ikke hvor længe det havde foleret rundt på rundrejsen. Da hun måtte høre rygtet fra sin egen fætter. Roland, måtte vide det. De havde jo set hinanden for noget tid siden, og der var det da noget tid siden hun havde set Adrian. Derfor havde Jenessa konkluderet at Roland, vidste det var falske rygter. Herefter kom det så til Adrians forlovede, som så også var hendes kommende svigerinde. Jenessa ville gerne være på god fod med Rolands familie, og dette kunne man umiddelbart ikke sige at det var det bedste første hånds indtryk. Derfor havde Jenessa besluttet sig for at opsøge Julietta for at undskylde.
Jenessa stod nu udenfor hendes teltflage, og bankede forsigtigt på den, men nok til det kunne høres. Jenessa havde lettere svedige håndflader. Det var ikke ligefrem den situation Jen havde forestillet sig, da hun ville møde noget af sin svigerfamilie. Hun kunne håbe på at Julietta ville være overbærrende og forstående. Selvom hvis Jenessa var i hendes sko, ville hun også have det yderst utilpas.
Jenessa hørte endelig en sige at hun måtte komme ind, hun trådte med rolige skridt ind i teltet. Jenessas tjeneste pige blev udenfor. Hun tog dyb indåndig og sagde "Goddag Julietta", skulle hun mon præsentere sig selv, ja. Det var jo første gang de mødte hinanden "Jeg er Jenessa af Jesla" Jen gik lidt i stå. Hun syntes det var yderst utilpas. Bare de havde kendt hinanden, ville det måske havde været lettere for hende at komme ud med ordene.

[Julietta af Dunlath]

Endnu et stop på rundrejsen, hvor baronfamilierne var blevet dømt til telte. Julia var ved at blive helt skør af det. En ting var manglen på privatliv, hvilket hun vidste gik Adrian meget på, men noget helt andet var det, når de var så tæt på skidt og snavs og natur. Komtessen var bestemt ikke tilfreds. Derfor var hun heller ikke i det bedste lune, da en tjenestepige annoncerede komtesse Jenessa af Jeslas ankomst. Hende havde hun nu ikke det store behov for at hverken skulle se på eller tale med efter hvad, hun havde trukket familien igennem. Eller.. Egentlig var det jo Adrian, men det betød ikke så meget. Jenessa burde have vidst bedre.

Julietta bød hende velkommen med et klædeligt smil om læberne og en yndefuld kniksen, og måtte koncentrere sig om ikke at blive en smule stram i masken, da Jenessa ikke havde startet ud med det. Hun kvalte et suk og fandt et kattevenligt smil frem. ”Det ved jeg. Velkommen til.” Hun ønskede ikke at byde hende på at tage plads, eftersom det ville være en invitation til at blive.

[Jenessa af Jesla]

Jenessa opfangede hurtigt en anspændt stemning, det havde hun også forventet. Hun så kort ned, da Julietta forklarede at hun allerede vidste hvem hun var, hvor pinligt, tænkte Jen.
Jenessa pillede let i sine fingre for at få lidt kontrol på sig selv og sin stemme. Det nemmeste var nok bare at springe ud i det og få det overstået. Jenessa opfangede godt hendes smil, selv var hun næsten for nervøs til at smile, men trak alligevel høfligt i mundvigen. Og derefter sprang hun ud i det. "Nu hvor vi på et tidspunkt, skal være i familie med hinanden. Føler jeg at bør forklare det rygter der florerer omkring mig, og Deres forlovede" hun træk kort vejret, for ikke at såre hende yderlige. Hun kunne kun forestille sig den smerte hun måtte føle. Ligeledes at få revet op i det igen, kunne ikke ligefrem være behageligt. "Jeg er undskylder oprindeligt, hvis det har forvoldt Dem smerter." hun holdt endnu en pause og forsatte " Men alt det der skete, var vi dansede til et bal. Jeg håber at De kan se, at det er blot andre komtesser, der er jaloux på os. At vi er så heldige at fundet en mand, at de ønsker at ødelægge det for os" forklarede Jenessa sig. Hun vidste ikke hvad Adrian havde forklaret hende, men hun ønskede også at komme med sin version, eller hvad for nogle rygter Julietta havde hørt. Men lige meget hvad, er det aldrig rart at høre det om en, man kan lide. Hvis de overhovedet kunne lide hinanden. Jenessa håbede blot at Julietta kunne se at, det var folks misundelse der var roden til alt ondt. For der var jo intet sket.

[Julietta af Dunlath]

Julias blik blev trukket hen på Jenessas urolige fingre, der blev vredet mellem hinanden. Utiltalende, kommenterede en spids stemme i hendes indre, mens hun igen hævede blikket til komtessens ansigt. Hvor var det useriøst at denne kvinde skulle være den næste baronesse af Linden. Hun måtte dy sig for ikke at fnyse hånligt, men stadig bevare den høflige facade.

Det blev dog til en hård kamp, da Jenessa igen begyndte at tale og hev op i et stadig forholdsvist nyt sår, Adrian havde efterladt. Armene blev lagt over kors over brystet, mens hun ventede på, hun var færdig med at tale. Det skete heldigvis hurtigt. ”Jalousiramte komtesser, der starter rygter er for mig intet problem,” svarede hun køligt og hævede kinden lidt, så hun bedre kunne se ned på den lidt højere kvinde. ”Komtesser, der allerede er forlovede, men stadig lægger op til junkere er dog et problem.” Det var ikke direkte rettet mod Jenessa, men man skulle være idiot for ikke at opfange spydigheden.

[Jenessa af Jesla]

Jenessa brød sig ikke om, at Julietta lage armende over kors. Det var som om hun sætte en facade op inden hun overhovedet var færdig med at tale færdigt. Jenessa havde ikke lige forventet den kommentar fra komtessen. Det virkede ikke til at Julietta havde lyst til at løse dette problem, udover måske at gøre det selv. Jenessa kunne ikke helt følge den holdning, hvis det var sådan landet lå. Jenessa der var stoppet med at pille ved sine hænder, og lod dem ligge langs hendes krop, kunne stadig mærke en vis nervøsitet i kroppen over mødet, det blev ikke bedre af det næste hun sagde. Hvad mente hun med det? Jenessa var forvirret. Hun havde da aldrig lagt op til Adrian.. Jen opfangede spydigheden i hendes kommentar, og Jenessa kunne mærke at hun næsten gik i forsvar overfor hende, dog forsøgte hun at forholde sig roligt og skabe et kæmpe drama. For alt i verden ønskede hun ikke dette. Derfor spurgte hun ganske roligt, næsten for roligt. "Mener De generelt, eller hentyder De til mig?"

[Julietta af Dunlath]

Der gik et par sekunder, hvor bittesmå, næsten usynlige trækninger i Jenessas ansigt kortlagde hendes følelser og reaktioner på Julias ord. Ikke fordi det gjorde hende noget, at hun følte sig stødt. Hun burde føle sig stødt. I det mindste havde Adrian ikke haft en forlovet på det tidspunkt, men det havde hun. Julia trak på skuldrene i en indøvet bevægelse. ”Generelt, men jeg kan vel ikke gøre for, hvis De føler Dem stødt.” Det var vel ikke hendes problem, konstaterede en stemme i hendes indre og hun holdt tilfreds på det.

[Jenessa af Jesla]

Jenessa trak vejret lettere anspændt. Hun brød sig ikke om selve situationene, især fordi Julietta slet ikke havde accepteret undskyldningen, eller blot kommenteret den. Blot sagt at jaloux komtesser kunne hun forstå, men ikke forlovede komtesser der lage op til junker. Det lød bestemt ikke som generelt, og hun kunne ærlig talt ikke forstå hvorfor hun havde fået den ide fra. Derfor svarede hun "Bestemt ikke. Jeg kan bare ikke se sammenhængen, at nævne det med denne episode" hun holdt en kort pause og forsatte "Så kan jeg ikke lade vær med at føle at det alligevel er hentydet til mig. Hvilket ikke giver mening for mig, da jeg er forelsket i deres broder" svarede hun oprindeligt. Julietta skulle ikke have det over hende. Jenessa var forelsket i Roland, og det første gang, eller næsten første gang hun havde indrømmet det overfor en anden. Det havde hele tiden ligget i hende, hun var nok bare mest nervøs for at blive såret, ligesom Julietta var blevet. Jenessa kunne mærke en lille trist følelse inden i, en følelse af sympati overfor komtessen. Hvis hun var lige så forelsket som hende selv, ville selv hendes hjerte bløde. Denne situation var hård for dem begge, men de var begge nød til at få konfronteret hinanden inden det tog overhånd. Hvilket Jenessa ikke ønskede. Hun kendte Rolands holding - nul rygter. Ergo var hun nød til at få dette løst, eller forsøge på bedste vis.

[Julietta af Dunlath]

Det var endnu en gang voldsomt fristende at udstøde et hånligt fnys til Jenessas ord, men Julia var ikke længere så driftstyret, som hun havde været engang. Rundrejsen havde lært hende et par fif og det samme havde hendes mor. Derfor forholdt hun sig stadig smilende, valgte sine kampe med lidt større omtanke.

”Og hvis det er nok for min broder, er det nok for mig,” svarede hun derfor blot og fejede en blond lok væk fra ansigtet, før hun fortsatte. ”Hvad angår min forlovede og kommende husbond, har jeg ikke meget til overs for denne såkaldte undskyldning.” Hun lagde en lille kunstpause, før hun igen talte, valgte sine ord meget omhyggeligt. ”Var De oprigtig, var De kommet med det samme og havde forhindret at dette var drejet ud af proportioner, men det gjorde De ikke.” Hun holdt håndfladerne op i en konkluderende gestus, som for at signalere at der vel ikke var mere til den sag nu.

[Jenessa af Jesla]

Jenessa nikkede blot. Det virkede ikke til at Julietta faktisk ville give hende en chance, eller lære hende at kende. Det havde hun nok hellere ikke selv ønsket, hvis hun var i Juliettas situation. Jenessa sukkede kort. Hun havde desværre ikke hørt det før nu her. Hvordan kunne hun vide det havde gået rundt i længere tid?. Jenessa valgte ikke at kommentere på det andet, det var den undskyldning Julietta ville få, hvad mere kunne hun forlange. Tænkte hun og svarede roligt til den næste hun sagde"Jeg er kommet med det samme. Jeg har kun lige fået det at vide". Jenessa søgte umiddelbart ikke rygter, og Roland havde ikke nævnt det for hende. Det først da hun mødtes med sin fætter at hun fandt frem til dette rygte, men det måtte Julietta om. Jenessa syntes emnet var færdig talt, og at der ikke var mere at sige til denne sag. Hun var på vej ud af teltet, og inden hun helt gik ud, vendte hun ansigtet imod komtessen og sagde "Jeg håber, vi en dag kan blive veninder, og ligge dette bag os." Der kom et lille venligt smil på hendes læber. Hvorpå hun forsvandt ud af teltet.

Tråd afsluttet