Enden [R]

[Vitor Øksesvinger]

Selmira Skæbneseer

Klokken var langt over midnat, da Vitor slæbte sig op ad trapperne til værelserne, der befandt sig på Aben. Og han havde udset sig et helt specielt af dem. Som var beboet. Hans mine var alvorlig. Mere end den var til hverdag. Men han kunne ikke lade være med at tænke over aftenens hændelser.

Det var en slags lettelse, men også en frygtelig knugende fornemmelse i maven han havde. For det der var sket, havde han overhovedet ikke brudt sig om. Men han tvang ingen. Han ville ikke tvinge nogen til at være sammen med sig.

Han trak vejret, inden han ganske let til at starte med, bankede på Selmas dør. Nu håbede han bare, at hun var hjemme.

[Selmira Skæbneseer]

Det var ikke længe siden, Selma selv var kommet hjem. Hun havde som altid været ude at strejfe, lære byen bedre at kende. Det var en vane, hun havde fået sig, når hun havde overvejet at blive et sted igennem længere tid. På en måde gav det hende en underlig tryghed at kende alle vejene og vide, hvordan man hurtigst kom hen til sin destination fra et hvilken som helst udgangspunkt. Støvler og bukser var blevet skubbet af, før hun havde taget plads ved det lille bog. Hun havde længe haft planer om at lave nogle forskellige gifte og bedøvende sammenkog.

Lyden af knoer mod hendes værelsesdør fik hende til at se op fra sit foretagende og hun kom langsomt op at stå, hoppede i bukserne, der blev lukket, mens hun åbnede døren. Synet af Vitor ville normalt have fremkaldt et smil på hendes læber, men lige nu så han mere alvorlig ud end normalt. Hendes bryn rynkedes. ”Vitor?” Hun trådte et skridt tilbage og åbnede døren, så han kunne træde ind.

[Vitor Øksesvinger]

Han blev næsten lettet over at se hende åbne døren. Over den ene skulder havde han en lille vadsæk med nogle af sine ejendele i. Bare sådan, at han kunne overleve et par nætter, uden at skulle hjem. Han gik ind i rummet, da hun åbnede døren for ham. Han drejede rundt og så derefter hen på hende. "Må jeg..." Han sukkede lavmælt. "Må jeg sove her i nat?" Han var endnu mere rank end han normalt plejede at gå, og udover vadsækken, hvilede der en økse over hans skulder. Han havde sørget for, at han ikke skulle tilbage til sit eget værelse foreløbigt. "Jeg er gået..." Sagde han og mente ikke, at de ord behøvede at blive uddybet.

[Selmira Skæbneseer]

Hver gang han havde været forbi hende, havde han altid kun haft sig selv og eventuelt en andens blod, men aldrig ejendele. Synet af ham nu fremkaldte derfor en noget undrende mine fra hendes side af, da hun lagde armene over kors under brystet og afventende betragtede ham som for at få en ide om, hvorfor han kunne være der. Hans ord skød kun brynene længere op i hendes pande. ”Du er..” gentog hun langsomt, før det for alvor gik op for hende, hvad han både spurgte til, men også bare generelt stod og fortalte hende. Virkelig. Kæben skulle til at falde, men hun stoppede sig selv og tvang igen brynene ned på plads, prøvede ikke at afsløre for mange af den milliard følelser, der susede rundt i hende. Prøvende nikkede hun.

[Vitor Øksesvinger]

Han satte vadsækken på gulvet og øksen fulgte efter. Så løftede han hovedet og så over på hende igen. Han nikkede til hendes ord. "Ja," sagde han bare kort. Han ville ikke tale om det. Han var stadigvæk halvt skadet efter forleden, og derfor var det måske ikke med så høj fart, at han bevægede sig hen til hende. Hun havde ikke flyttet sig fra døren. Han standsede op foran hende. Han formindskede hurtigt afstanden mellem deres ansigter og lagde sine læber mod hendes. Han trængte til at mærke hendes krop mod sin egen. Og ikke som, da de var faldet i søvn i hinandens arme. Han havde en del frustration i sin krop, han skulle af med.

[Selmira Skæbneseer]

Lige fra det øjeblik, det var gået op for hende, hvad Vitor virkelig mente med sine ord, havde hun ikke været så meget som et splitsekund i tvivl om, at han ikke havde lyst til at tale om det og hans kortfattede svar bekræftede det kun. Hun gjorde derfor, som hun vidste ville falde i god jord og trak langsomt skjorte over hovedet, slap ham kun med blikket, da stoffet strøg forbi hendes ansigt. Da den ramte jorden stod han foran hende og hun lagde armene over hans skuldre, mens hun besvarede hans kys med indædt længsel. Begærligt trak hun ham ind til sig og trykkede sin næsten blottede overkrop ind til hans.

[Vitor Øksesvinger]

Han brummede, da hun tog skjorten af. Ja. Det var det de skulle. Han indtog hendes læber brutalt. han ville have hende tæt ind mod sig. Mærke, at hun var der, mellem hans hænder. Han lod dem vandre rundt på hendes krop, og lagde dem omkring hendes balder, der passede helt fint til hans store lapper. Han stønnede dybt ind mod hendes læber, mens han lod sin ene hånd vandre og fandt indmellem hendes ben bagfra. Samtidig med, at han fortsatte sit krævende kys, og at han pressede hendes krop ind mod hans. Han kunne ikke få nok. Han ville have det hele lige nu.

[Selmira Skæbneseer]

Sulten var åbenlyst tilstedeværende i hver af hans berøringer og de vækkede effektivt hendes hunger efter ham. Det virkede næsten som om han formåede at dække og berøre hver sensitiv del af hende på samme tid, og hun smøg sig kælent ind til ham. En smule ude af balance tumlede hun bagover, før hun igen fandt fodfæstet og slap hans læber for bedre at kunne hoppe op om hofterne på ham. Insisterende krævede hun hans læber og trykkede underlivet ind mod hans, der allerede nu talte sit klare sprog om hans tilstand.

[Vitor Øksesvinger]

Han knurrede sulten ind mod hendes læber, da hun hoppede op og lagde sine ben omkring hans hofter. At have hendes underliv så tæt mod hans eget fik blodet til at bruse i ham. Og han glemte alt om smerter i lår og brystkasse. Det eneste han tænkte på var Selma. Og hendes varme kvindekrop, som han forgudede. Han drejede rundt og uden at slippe hendes læber, slæbte han dem begge to hen til hendes seng. Han smed hende ned i den, og gled så ind mellem hendes ben. hans hænder gik på vandring over hendes former, og kærtegnede hendes bryster imens. De var så bløde og varme.

[Selmira Skæbneseer]

Hun gav en lystfuld lyd fra sig, da han bestemt satte over mod sengen og forventnings glæde gjorde hende brændende indvendigt. Kroppen gav sig automatisk, da hun blev smidt ned på den hårde seng, men det gjorde kun skæret i de grå øjne mørkere, mens hun sultent betragtede ham, som han kom ned mellem hendes ben og hun skød kælent ryg op mod hans hænder. Han var en utæmmet sjæl som hende selv og hun nød hvert sekund i hans selskab, især når det, som det egentlig oftest gjorde, var sekunder tilbragt uden tøj på. Ivrigt buede hun den anden vej, nu fremover med armene og greb ud efter hans tunika, som hun insisterende fik flået af ham.

[Vitor Øksesvinger]

Han havde ikke noget imod, at det måske gik lidt stærkt med at få tøjet af. For det drev ham til vanvid, at hun stadigvæk var påklædt, godt nok i mindre grad end han ellers havde oplevet. Han løftede armene, og lod hende trække sin tunika af sig. Han koncentrerede sig ikke om, hvor hun smed den hen. I stedet kastede han sig over hendes bukser, der blev åbnet en anelse hurtigt, og snart efter gik han i gang med at trække dem af hende. Imens bøjede han sig forover, og kyssede hendes krop, lige indtil hendes braies var i vejen for ham. Det eneste stykke stof nu, der var på hendes krop.

[Selmira Skæbneseer]

Hans blik og intentioner var tydelige og hun hævede villigt hoften, for at gøre det lettere for ham at trække bukserne af hende. Kælne suk forlod hende med jævne mellemrum under hans kys og berøringer og stemmen begyndte efterhånden at være hæs af længsel efter ham. Hoften gjorde et spjæt, som hans læber nærmede sig kanten af hendes braies og hun snappede efter vejret. Adrenalinen blev pumpet hårdt ud i hendes system af hjertet, der forberedte hele hendes krop på det, der skulle ske nu.

[Vitor Øksesvinger]

Han kunne godt lide at høre hendes lyde, og det sendte stød gennem hans krop, når det var på grund af ham, at hun sagde dem. Han smed hendes bukser fra sig på gulvet, og vendte opmærksomheden tilbage til hendes braies, som han langsomt trak af. Han nød synet, der dukkede op. Og han knurrede igen. Han trak dem af hende, og smed dem ned til bukserne. Så bukkede han sig ned og plantede et kys på hendes køn, mens han åbnede bæltet i sine bukser. Med en smule besvær, mest på grund af den stilling han sad i, og såret på låret, fik han taget sine egne bukser af, og dernæst sine braies, så han var lige så nøgen, som hun var.

[Selmira Skæbneseer]

Hun kunne næsten ikke tøjle sin begejstring, da hans ru hænder lagde sig om hendes braies og også fik trukket dem af. Lyden af hans tilfredshed ved synet af hendes nøgne krop og skød, der åbnede sig for ham, fik hende kun til at vride sig kælent under ham og belønningen kom just efter, da han lagde et kys mod hendes underliv. Et desperat klynk forlod hende, da han igen trak sig væk, men hun forstod hurtigt hvorfor og så utålmodigt på ham, indtil han omsider var nøgen. ”Mere,” stønnede hun inderligt og trak lidt i ham.

[Vitor Øksesvinger]

Hvilken mand elskede ikke, når der lå en ung, smuk og varm kvinde under en, og vred sig kælent? Vitor elskede det i hvert fald. Og at det var Selma, var nok det han holdt mest af. Han smilede flabet, da hun stønnede om mere. "Mere?" Mumlede han hæst og lænede sig frem for at kysse hendes skød endnu engang. Han havde måske nok lyst til at tage hende, men at drille hende lidt, ville gøre det meget sjovere. Han lagde sig til rette på maven mellem hendes ben, og spredte hendes lår, så han kunne se hendes køn. Uden yderligere omsvøb lod han tungen glide over det varme kød, og over hendes lystknude.