Det her er en dårlig idé

[Mathias Brygger]

Anina Skyggebane

Det var ikke lige altid, at Mathias kom på havnefronten. Og han var ikke helt vild med, at skulle være her nu, heller. Men, det var en nødvendighed, fordi han skulle hente noget til bryggeriet. Det var ikke særlig lang tid siden, at han var kommet hjem, og han var allerede i arbejde igen. Det var, som det skulle være.

Den unge bryggersøn anede ikke meget om, hvad der var sket i Nedre By. Og ærlig talt interesserede det ham heller ikke særlig meget. Han skulle bare hen til en skipper, hente krydderierne, og så hjem igen. Det burde være lige til. Men, da han stod og skulle finde det pågældende skib, var det væk. Fuldkommen væk. "Ved Mithros... Hvor pokker er det skib?" Mumlede han irriteret.

[Anina Skyggebane]

Havnefronten var Tyvekongens område. Det var noget af det første, hun havde lært, og det var derfor også blevet en af Aninas yndlingssteder i den fremmede del af den ellers så velkendte by. Hun havde været i Corus en hel del med sin familie, men naturligvis aldrig set disse dele af byen. Nu hun havde, var de måske begyndt at gro på hende, vurderede hun, som hun fortsatte ned igennem mylderet.

Et frustreret udbrud fik hende ud af de spinkle tråde, hendes tanker havde viklet hende ind i og hun så overrasket på den unge mand ved hendes side. "Faret vild?" spurgte hun og et kækt smil lå på hendes læber, da hun vendte sig om mod den fremmede.

[Mathias Brygger]

Hans far ville blive en smule tosset, hvis det viste sig, at skibet slet ikke var kommet i land endnu. Men, der var ikke så meget andet at gøre for Mathias. Han måtte jo nok indse, at det ikke var i dag alligevel. Buddrengen måtte have taget fejl.

Da han hørte en stemme tiltale ham, drejede han ned og så på en ret rødhåret ung kvinde. Han trak let på skuldrene med sit sædvanlige smil. "Nej, såmænd ikke. Men jeg tror, at det skib der skulle have ligget her, er faret vild til søs," han slog ud med armene og der var en tom kajplads foran ham. "Ingen Søhest i miles omkreds."

[Anina Skyggebane]

Da han vendte sig om, måtte Anina koncentrere sig for ikke at smælde med tungen, som hun ofte havde gjort det ved overraskelser. Han var nu ganske pæn - nok én, der havde fanget hendes øje før i tiden, hvis den mulighed var kommer. Men nu var alt anderledes. "Jeg håber ikke, det var noget alt for vigtigt så," kommenterede hun oprigtigt og forsøgte sig med et opmuntrende smil, selvom det efterhånden var nogen tid siden, hun helt havde formået at fange et smil i de blå øjne.

[Mathias Brygger]

Han sukkede lydløst, og så ned på hende. "Lidt, men jeg tror nu, at jeg overlever," svarede han roligt og stak derefter begge hænder i lommen på sine bukser. Han følte sig ikke helt tryg ved at stå på havnefronten. Så vidt han vidste, kom hans del af borgerskabet ikke så tit herned. "Men du er måske faret vild? Eller leder du også efter et skib, der er forsvundet ud af den blå luft?" Han kunne ikke lade være med at gengælde hendes smil, og så sende et af sine egne charmerende afsted. Samtidig med et lille drillende glimt i øjet.

[Anina Skyggebane]

De løse hænder blev fint foldet foran hendes spinkle skikkelse. På klosterskolen lærte man hurtigt de unge komtesser, at det bestemt ikke var særligt tiltalende at stå og flagre med hænderne og den vane var svær at fralægge sig igen. Hans smil ville tidligere have fremkaldt et voldsomt anfald af bløde knæ og røde kinder, men nu fik det hende kun til at holde et klædeligt smil på læberne. "Nej, jeg har blot fundet en kærlighed til havnen," hun trak en lok af håret bag øret, for hånden igen vendte tibage til sin makker "Den slags har vi ikke, hvor jeg er fra."

[Mathias Brygger]

Han anede ikke, hvordan adelige opførte sig, og han så det derfor ikke som mærkeligt, at hun foldede hænderne foran sig. Han koncentrerede sig egentlig kun om hendes ansigt. Ganske kønt. "Det er også en flot havn. Og en af de største jeg har set," sagde han og kastede kun et overfladisk blik rundt, inden hans blå øjne igen havnede på hendes ansigt. "Du kommer måske fra en af byerne ude ved lenerne? Eller du er måske slet ikke fra Tortall?" Selvom hun talte sproget flydende, kunne hun jo sagtens have rødder i Tusaine, eller Tyra. Eller et helt andet sted.

[Anina Skyggebane]

"Hm?" spurgte hun, som en høflig opfordring og invitation til, at han da endelig kunne fortælle om de havne, han havde set og derfor kunne sammenligne med. Det kunne jo være, han havde været ude og se noget af verden, selvom hun egentlig ikke vidste, hvor almindeligt det var uden for adelen. Størstedelen af de borgerlige, hun havde mødt, tilhørte Nedre By, hvor de økonomiske ressourcer var begrænsede.

"Jo, jeg er skam fra Tortall," bekræftede hun med et lille, privat nik. Hun så intet behov for at uddybe med en løgn, hvis ikke han spurgte mere ind til emnet og selvom hun ikke var nogen ringe løgner, så hun ingen grund til unødvendigt arbejde.

[Mathias Brygger]

For Mathias var der intet mærkeligt i at stå og dele sine oplevelser med et fremme menneske. Det havde han gjort, lige siden den dag, havde havde forladt Corus for fire år siden. Og det var en vane, han aldrig ville lægge fra sig. "Havnene i de nordlige lener er meget... Slidte. Og gamle. De kan slet ikke rumme lige så mange skibe som her. I Maren var det mest havne med skibe, der lastede soldater som jeg fik lov til at se," han trak let på skuldrene og nikkede til hendes svar. Det gav mening, fordi han ikke kunne høre en eneste accent i hendes udtalelse af ordene. "Men Tyra havde en, der kunne måle sig en smule med vores her. Men det er jo også en kæmpe handelshavn," han havde været glad for den rejse.

[Anina Skyggebane]

"Det lyder til, du har været vidt omkring?" Hun havde forholdt sig mere eller minde tavs, mens han talte. Det var underligt befriende for en gangs skyld at have en samtale, der endnu ikke havde omhandlet eller involveret døde mennesker, mord eller andre ulovligheder. "Hvor længe varede denne rejse?" Det lod ikke til, at han havde noget imod at stå og tale med hende, så hun forsøgte sig med et par spørgsmål mere. Det var sjældent, folk tog så åbent imod henvendelser i Nedre By, og også det var nu også ganske forfriskende fra den fremmede. Selvom hun nu ikke havde det fjerneste imod den store forståelse for privatliv i sit nye hjem. Det gjorde det lidt mere ligetil at have en fortid, når de fleste andre havde det samme.

[Mathias Brygger]

Han nikkede ivrigt som svar på hendes spørgsmål. Han var bestemt ikke færdig med at tale om sin rejse. Hverken nu, eller på et andet tidspunkt, Fandt han en, der ville høre om den, så gentog han gerne alle sine oplevelser. "Jeg har været på eventyr. Ude og se verden. Eller, i hvert fald noget af den," Scanra og Galla var det ikke lige blevet til. "Jeg har været afsted i fire år. Jeg kom hjem for en uge siden," forklarede han og trak på skuldrene. Han var lidt af et sludrechatol, når han først gik i gang. Og han havde svært ved at standse igen. "Jeg har som oftest dog boet på forskellige kroer og set, hvordan de brygger deres øl og andre specialiteter."

[Anina Skyggebane]

Det lod ikke til der var nogen ende på den historie, hun havde fået prikket i gang, men det gjorde ikke det fjerneste. Anina havde altid været god til at lytte og hun gjorde et peg med hånden som en tavs opfordring til at sætte i bevægelse og afventede en bekræftelse, før de begyndte at gå langs havnefronten. "Jamen velkommen hjem," kommenterede hun med en let sitren i den ene mundvige, før hun igen lyttede med et bekræftende nik og et lille 'mh'. "Du er måske selv i det erhverv?" spurgte hun med oprigtig interesse.

[Mathias Brygger]

Han smilede bredt til hende, og bukkede drillende som tak for hendes velkomsthilsen. "Mange tak for det," han ville have sagt hendes navn, men han kendte det ikke. "Jeg er bryggersvend. Min familie ejer Tågelygten i Galopdistriktet," næsten alle der boede i Corus vidste, hvilken kro han talte om. Men, hvis man var ny i byen, var det selvfølgelig ikke sikkert, at man kendte så meget til de hjertevarme og familiære steder. "Jeg er Mathias Brygger," sagde han og rakte hånden frem, for at give hende den hilsen, som man brugte i Tortall.

[Anina Skyggebane]

Rent instinktivt trak hun sig en smule tilbage ved den pludselige bukken. Først og fremmest var det en smule sjusket og dernæst var det ubegribeligt længe siden, nogen havde bukket for hende. I stedet greb hun hurtigt ud efter næste indlysende spørgsmål og nikkede ved hans svar. Hun havde ikke været i Galopdistriktet og kendte derfor ikke det sted, han talte om. Hånden lagde hun om hans arm og besvarede hilsenen. ”Anina,” introducerede hun sig selv med et lille smil, omhyggelig med ikke at nævne noget efternavn. I stedet sprang hun hurtigt tilbage til det sidste, trygge emne. ”Er det et godt sted, Tågelygten?”

[Mathias Brygger]

Han sendte hende et undskyldende blik, da han opdagede, at hun trak sig tilbage. Det havde ikke været hans mening, at skræmme hende. Måske var hun ikke vant til den slags sjove drillerier. "Anina," han gentog hendes navn, og vænnede sig til udtalelsen af det. "Smukt. Ganske smukt," sagde han og blinkede til hende. At hun ikke sagde sit efternavn generede ham ikke. Han gik ikke så meget op i, hvad ens forældre lavede, eller hvad man selv foretog sig. Han måtte dog stirre på hende, med åben mund og polypper i et kort sekund, da det ikke lod til, at hun kendte hans hjem. "Tågelygten er en fantastisk kro. Masser af nære venner, og hele min familie. Hvis man kommer på Tågelygten, er men en del af vores familie. Det er et meget godt sted," man kunne godt høre, at han var stolt over stedet.