Svaret af Niklaus af Legan on Mar 24, 2016 14:36:38 GMT
25. marts 527
Teltåbningen foran ham virkede fuldkommen uoverskuelig at tage stilling til. Næsten lige så uoverskuelig som de otte dage. Otte dage, der var tilbage før hans bryllup og den frygtede nat, der fulgte efter. Han ville skulle… Hans knoer blev hvide, da hånden knyttedes hårdt. Der var ingen tvivl om, hvad der ventede ham, når han gik ind på værelset. Hans far havde allerede forklaret, at han lige måtte komme ind i træning til sin bryllups-nat. Måske var det ydmygelse, måske var det reelt en håndsrækning. Niklaus var egentlig ganske ligeglad. Han skulle jo nok gøre det. På sin måde. Altid på sin måde.
Endelig fik han løftet hånden efter at have stirret på teltets åbning i næsten et kvarter. Med tunge skridt gik han ind. Blikket var låst fast på den nøgne skikkelse i hans seng og det sitrede faretruende nedad i hans ene mundvige, før han igen fik lagt al følelse ud af sit ansigt. Kvinden kom op at sidde, strakte sig opad mod ham. En skarp, syngende lyd efterfulgt af et tungt klask ved kollisionen, da han stak hende en flad og sidst lyden af hendes krop, der faldt tungt ned i sengen igen. Der var en mørk glød over ridderens ansigt, mens han med rolige hænder fik løsnet sit tøj, der blev lagt hen over en stoleryg. Selvfølgelig ville han gøre, som Baronen bød ham det, men han gjorde det på sin måde. Altid på sin måde.
Det gav ham næsten en varm, brusende følelse i kroppen, da han kom op i sengen og hans hånd tog et fast greb i hendes hår. Det lille klynk fik kun hans kvalme til at vokse, mens han prøvede at glemme alt om Alexander. Glemme alt om den smukke mand, der havde gjort ham menneske igen, for lige nu var han alt andet end det. Han var et monster og synet af kvindens frygt, hendes bryst, der hævede og sænkede sig i en skæv rytme, fik ham kun til at mærke adrenalinen pumpe kraftigere ud gennem hans system. Hun lignede næsten også Mariette. Et grimt smil tegnede sig på hans læber, som han kastede hende fra sig igen. Han skulle nok gøre det. På sin måde. Altid på sin måde.