Nedre by's nuancer

[Pantina Kurvemager]

Evin Larse

Dagen havde nonchalant slæbt sig over verden og gjort plads for de tidlige aftentimer i Nedre By. Som kurvemager var der for Pantina ikke så sindssygt meget variation i dagene. Det var op, se til vidjerne, flette og gentag. Ikke fordi det gjorde hende det store.

Hun nåede til kennelen i Jægergade, havde tænkt sig at gå forbi og se om Gemma skulle være at finde der. Veninden havde ofte interessante ting at berette fra sit arbejde. Pan trak sjalet tættere om sig og bankede på dørkarmen, før hun trådte ind i vagtstuen. "Hallo?"

[Evin Larse]

Evin sad foroverbøjet over bordet i vagtstuen. I dyb koncentration sad han og forsøgte at reparere en ødelagt armbeskytter. Selvom han næppe var den mest kvalificerede den den slags arbejde, var det langt billigere at reparerer den selv, end at betale nogen andre for at gøre det. Det var dog en kærkommen overspringshandling, da han hørte en kvindestemme kalde ud. Han slap sin kilde til frustration, og rejste sig op for bænken.

"Hej. Kan jeg hjælpe med noget?" Han lod blikket finde et par grønne øjne, og mundvigene trak sig op i et venligt smil, da han havde bevæget sig igennem rummet, og stillet sig få meter fra den unge frøken.

[Pantina Kurvemager]

Blikket gled søgende over den tomme vagtstue, før hun opdagede manden, der kom gående mod hende. Hun studerede ham og et klædeligt smil lå på hendes læber, mens hun med hænderne trak sjalet lidt tættere om sin magre skikkelse. ”Muligvis” hun foldede hænderne sammen for ikke at stå og vifte med sine arbejderhænder. Det var immervæk ikke det mest flatterende og han var da en flot, ung mand. Hvorfor havde Gemma aldrig nævnt ham? ”Jeg søger Gemma Garver.”

[Evin Larse]

Et venligt blik studerede hendes træk. Konstaterede, at han ikke have set hende før. Blikket forlod nødigt de smukke grønne øjne, men han så sig dog hurtigt omkring i vagtstuen. "Jeg er bange for, at hun er gået hjem for i dag," beklagede han, og trak let på skuldrene. "Var det fordi i havde en aftale, eller kan jeg være behjælpelig med noget?" Igen gled et let smil over hans ansigt. Det ville være en kort overspringshandling, hvis hun havde tænkt sig at gå sin vej igen allerede.

[Pantina Kurvemager]

At den fremmede drabant fjernede blikket fra hende, gav pludselig Pan mulighed for selv at studere hans fremtræden og hun så fra ansigt til tæer og op igen. "Nej, ikke just en aftale," hun trak på skuldrene og smilede venligt til ham fra de spillende grønne øjne til de lysrosa læber. "Jeg søgte blot selskab på en smuk eftermiddag." Hun ventede lidt med at gå. Selvom hun havde planlagt at finde Gemma og hygge med hende, ville hun heller ikke have det fjerneste imod at lære ham lidt bedre at kende.

[Evin Larse]

"Det lyder også ganske fornuftigt." Munden formede sig i et smil, og efter at have set få sekunder længere ind i de lysgrønne øjne, havde han allerede besluttet sig. "Jeg er færdig her. Hvis du synes, vil jeg med glæde følge dig til Gemmas'. Det er nærmest alligevel på vejen," tilbød han, med smilet stadigt hængende i mundvigen. "Giv mig to minutter, så er jeg klar?" Han skævede mod armbeskytteren, der stadigvæk lå på bordet, og ventede på sin reparation. Det kunne vente.

[Pantina Kurvemager]

Hans smil var varmt og smittende, og Pan måtte kort sænke blikket for ikke at ende med at stirre på ham. Hun samlede sig, mødte hans blik igen og gav et nik. ’Nærmest alligevel på vejen’. Hun morede sig over hans ord og noget sagde hende, at der måske ville være en lille omvej i det for ham. ”Det kunne være hyggeligt” svarede hun og gav ham endnu et opfordrende nik. Det var ikke fordi hun hverken havde travlt eller nogen fast aftale med Gemma, så at få fornøjelsen af hans selskab, ville hun ikke klage over. Hun hev igen lidt i sjalet, der var faldet ned over den ene skulder og stillede sig klar til at gå igen.

[Evin Larse]

"Godt." Evin så på hende et øjeblik længere, før han gik over til armbeskytteren, og stak den under armen, efter at have ryddet bordet hurtigt. Få øjeblikke efter, var han klar til at gå. Ud af vagtstuen det gik, hvor den friske forårsluft kom dem i møde. De tidlige aftentimer blev mere og mere oplyste. Snart, ville himlen være oplyst selv om aftenen. Det gjorde en drabants arbejde nemmere.

"Vi fik vidst ikke præsenteret os selv?" Bemærkede han som de gik, og skævede mod hende med et smil. "Mit navn er Evin Larse. Jeg arbejder faktisk sammen med Gemma." Han så på den petitte skikkelse ved siden af ham.

[Pantina Kurvemager]

Hun nikkede til hans accept og havde sænket blikket, indtil han igen vendte ryggen til hende og hun nu kun betragte ham bagfra, hvor han også var mere end godkendt. Igen undrede hun sig over, hvorfor i alverden dog Gemma ikke havde nævnt ham.

Eftermiddagssolen var varm mod hendes ansigt, da de kom udenfor og et lavt, tilfreds suk gled over hendes læber, mens de søgte i retning Gemmas. "Nej, det er da rigtigt," nikkede hun med et venligt smil. "Pan" introducerede hun sig selv, før hun kom i tanke om, at hun nok burde gengælde tjenesten med også at nævne efternavnet "Øeh, Kurvemager." Hendes smil blev kortvarigt en smule fåret. "Hvor længe har du været drabant?" skyndte hun sig i stedet at spørge og fik skubbet en tot af det røde hår om bag øret.

[Evin Larse]

Han blottede tænderne i et smil over hendes pludselige kejtethed. Det var meget sødt. Pan fik dog emnet skubbet videre på noget andet, også dette fandt han sødt, og drabanten trak let på skuldrene. "Åh, det må være løbet op i en del år efterhånden," svarede han og sendte hende et undskyldende smil. Hun var så lille og ung af udseende, så han følte sig sikker på, at han var meget ældre end hende. Dristede man sig til at sige, at der endda var noget skrøbeligt over hende?

"Som lille knægt vidste jeg, at jeg ville være drabant. Jeg har heldigvis ikke fortrudt det siden." Han sendte den rødhårede et smil, før han skævede nysgerrigt til hende. "Hvorfra kender du Gemma, hvis jeg må spørge? Jeg mindes aldrig, at hun har nævnt dig før?"

[Pantina Kurvemager]

Hendes blik faldt igen på hans smil. Det var nærmest magnetisk og fik det ganske naturligt til at trække op i hendes mundvige, når hun så det. Heldigvis var hun noget så vant til at lave flere ting på en gang og hun kunne derfor sagtens beundre hans smil, der fik knæene til at virke en anelse bløde under hende, samtidig med at hun lyttede og reagerede på hans ord. Langsomt nikkede hun. ”Det lyder dejligt,” erklærede hun. Selv havde hun aldrig haft noget, hun drømte om fra barnsben. Jo, at være normal, men sit erhverv havde hun fået gennem sin mor.

”Gemma var en af de første, jeg mødte, da jeg flyttede hertil,” svarede hun med et træk på skuldrene. ”Hun var meget sød mod mig, hjalp mig med at finde Kurvemageren i Nedre By og det førte til en slags venskab.” Pan havde vendt blikket fra ham, mens hun talte og vendte det nu op mod ham igen med et smil. Til kommentaren om, at han aldrig havde hørt hende omtalt før, stak det dog en anelse i brystet. Det var ikke fordi Gemma kendte alle hendes hemmeligheder, men hun betragtede dem alligevel som veninder.

[Evin Larse]

Han lyttede, og skævede ned til hende så ofte det kunne lade sig gøre, uden at snuble over sine egne fødder. "Ah, jaså. Gemma er bestemt en sød pige. En ven der er værd at holde fast i." Kommenterede han, hilste på en mand de passerede, før han lod opmærksomheden finde tilbage til Pantina og fortsatte: "Er det længe siden, at du er flyttet til Corus?" Et let smil fandt frem på hans læber igen. Det var vidst en arbejdsskade, at han spurgte sådan ind. Men det var nu meget rart, at høre hende tale. Hun havde en behagelig stemme.

[Pantina Kurvemager]

Det var ikke gået hendes næse forbi, at han skænkede hende en del opmærksomhed. Mere end hun normalt fik fra folkene i Nedre By, det var i hvert fald helt sikkert, men hun nød det. Det gjorde hende på en måde dejligt varm indeni at kunne mærke hans øjne på sig. Da han hilste på en fremmed gjorde hun også det bedste for at smile høfligt til den forbipasserende, før hun igen så op på drabanten, da han igen talte til hende. ”Jae, det må vel efterhånden være en seks eller syv år siden.” Hun smilede op til ham efter at have skulle brugt et sekund eller to på at regne efter. ”Er du født her?”

[Evin Larse]

Han fløjtede let "Det var da ellers et stykke tid siden. Beklageligt, at vi ikke er stødt ind i hinanden før så," sagde han, med et let drenget smil på munden. Han løftede hænderne for at folde dem bag nakken mens de gik. "Jeg er født og opvokset her, ja. Og hvis alt går som planlagt, bliver det også her at jeg dør. Før eller siden." Man sagde ja til en del risiko som drabant.

Der var ikke langt til Gemmas' så Evin drejede ned ad en sidegade, ude på en åbenlys omvej. Han skævede mod Pantina, i håbet om at hun var med på det.

[Pantina Kurvemager]

Blikket flakkede igen fra ham og ned mod jorden, mens smilet på hendes læber voksede sig varmere. Drabanten var noget så charmerende og Pan kunne ikke andet end at være enig. De kunne sagtens lige have mødt hinanden tidligere. Igen sendte hun en undrende tanke i Gemmas retning. ”Det lyder dejligt at have et sådant forhold til sit hjem,” sukkede hun, betaget af tanken om det. Det var jo netop det, hun drømte om og søgte efter.

Evin drejede ned ad en sidegade og kurvemageren skulle til at åbne munden og ytre sin undren, da hun fangede hans blik og igen mærkede varmen maven ved tanken om, at han så ud til at nyde hendes selskab. Hun trak distræt fingrene igennem det efterhånden halvlange pandehår.