Fordi du er min

[Vitor Øksesvinger]

Selmira Skæbneseer

Han havde hørt fra en af sine kilder, at Selma havde været på Duen. Og talt med Sach. Det var ikke en information, som han havde brudt sig særlig meget om. Det havde virkelig pustet til ilden, der havde startet en besidderisk følelse over Selma.

Han var ikke gået ind i kroen denne aften, men var i stedet gået ud i gården og op ad bagtrappen. Med bestemte skridt, bevægede han sig op ad dem, og ind på de gange, der førte hen til værelserne. Han standsede op foran det, der var Selmas, og bankede på.

[Selmira Skæbneseer]

Det havde bestemt været endnu en lang, hård dag for Selma i den fremmede by og det var med et lettelsens suk, at hun sank ned i stolen ved det lille bord, værelset var udstyret med. Hun nåede dog ikke at sidde der meget længere end til at overveje at opsøge Vitor, før en bestemt banken på døren fik hende til at søge op fra sin plads igen.

Med langsomme skridt krydsede hun gulvet over til døren, forundret over hvem, der kunne finde på at opsøge hende der. Døren blev åbnet. "Vitor?" hendes stemme var henkastet, mens hun åbnede døren mere.

[Vitor Øksesvinger]

Da hun åbnede døren, spildte han ikke tiden med at vente udenfor. Han skubbede døren helt op, og skubbede hende dermed tilbage. Han brummede dybt nede fra struben. Han smækkede døren i efter sig.

Hurtigt trådte han hen til hende og trak hendes krop ind til sin egen med stor brutalitet. Han havde ikke nogen ord at sige til hende nu. Han ville markere sig. Vise, at hun havde brug for ham. For han kunne ikke lade være med at tænke på hende hele tiden. Som om hun havde besat ham.

[Selmira Skæbneseer]

Af alt det, hun endnu ikke havde overvejet skulle ske, var dette nok det sidste og hun skulle til at folde armene over kors i et bebrejdende udtryk til alt den bragen og hamren og brummen, da han gjorde kort med høflighederne og trak hendes noget mindre skikkelse ind mod den klippe, han var. Igen vakte han ikke fornuft i hende, men rent, dyrisk instinkt og Selma hævede hånden, stak ham en syngende lussing, før hun trak hans hoved ind til et besidderisk kys med selvsamme hånd.

[Vitor Øksesvinger]

Han spændte kæben, da hun stak ham en lussing. Han knurrede ned til hende, men modsagde sig overhovedet ikke hendes kys. Tilgengæld besvarede han det med sine egne læber, meget besidderisk. Han lagde sine hænder under hendes bagdel, og løftede hende op fra jorden. Han havde været i rummet før, og vidste derfor, hvor sengen stod. Med hurtige skridt, var han derhenne med hende, og smed hende ned i sengen, inden han lænede sig over hende igen, for at indtage hendes læber. Krævede hendes fulde opmærksomhed i lige netop dette øjeblik.

[Selmira Skæbneseer]

Nysgerrigheden dukkede kortvarigt op og bød Selma at spørge ham, hvad der dog have givet anledning til den slags besøg, men i sit nuværende sindslag var hun egentlig ligeglad og skubbede det i baghovedet, mens hendes læber sultent bevægede sig mod hans. Hun spændte lårene lidt om hans hofter, hjalp ham med at holde sin vægt oppe, før hun ublidt blev kastet ned i sengen. En vild lyd forlod hende, som hun rakte ud efter ham og krævede hans nærhed, hev ham ned til sig.

[Vitor Øksesvinger]

Han lod sine læber arbejde meget brutalt med Selmas læber. Han knurrede og brummede under kysset, mens hans hænder straks begyndte at arbejde med at afklæde hende bukserne, som hun bar. Lige nu var overkroppen ikke så vigtig. Hans fingre arbejdede kyndigt med bælte og bukseknapper, inden han trak bukserne ned, og med sin ene fod fik trukket bukserne helt ned til hendes ankler. Han bed hende i underlæben, mens hans hænder gled op i hendes hår igen, og holdt hende godt fast. Han ville ikke tillade, at hun gled ud mellem hænderne på ham. Hendes krop gjorde ham til et dyr, der ville have mere og mere hele tiden.

[Selmira Skæbneseer]

Selvom man tidligere heller ikke just kunne have beskyldt Vitor for at være den blideste eller mest forsigtige, var det ganske tydeligt, at noget var forandret. Og Selma elskede hvert sekund af det. Hun sparkede selv lidt med benene, så de tætsiddende bukser havde nemmere ved at glide af. Hans hårde tag i hendes hår og krop holdt hende godt fast og det var ikke til at sige, om hun overhovedet ville komme fri af hans greb, hvis hun ville det. Ikke fordi det gjorde hende noget, tværtimod. Hænderne søgte ned mod hans benklæder, hvor hun straks gav sig i gang med at løsne bælte og bukser.

[Vitor Øksesvinger]

Han hjalp hende med at få bukser og bælte af ham, og sparkede til sidst det hele væk fra sengen. Han gav hende ikke meget tid til at trække vejret, for hans trænede krop lagde sig ind over hendes kvindelige og meget tiltrækkende krop. Han trykkede hende op til sig, og lagde sig mellem hendes ben. Forspil ville der ikke blive noget af. Han ville have hende. Gøre krav på hende. Og han havde ikke tænkt sig at stoppe, før det var sket.

Nogle dyriske øjeblikke senere...

Vitor lagde sig ned ved siden af hende. Og trak hendes krop ind til sig. Hans opstemthed var ikke forsvundet. Ikke endnu. Han var ikke færdig med hende. Hans vejrtrækning var efterhånden dog ved at falde lidt ned igen, efter at han havde taget hånd om den impuls der havde fyldt ham, siden oplysningen om hendes møde med Sach havde nået hans ører.

[Selmira Skæbneseer]

En ting var den dyriske handling, de lige havde begået sammen. Den var uventet, men som sådan ikke utænkelig. At han nu lå der og holdt hende ind til sig, kom i høj grad bag på hende. Alligevel lå hun lidt hos ham, lod hans hænder være mod hendes krop. Hun gispede stadig en smule efter vejret, selvom også det var ved at lægge sig igen og begyndte nu rigtigt at mærke sveden, der var piblet frem på ryggen. Blikket skiftede over på ham, afventende hvad der nu skulle ske.

[Vitor Øksesvinger]

Da hans vejrtrækning endelig var under kontrol igen, lod han en hånd glide ned langs siden på hende, og lagde sig på hendes inderlår. Lige langt nok væk fra hendes skød, at han kun kunne fornemme hendes mørke krøller, mod sine knoer. "Jeg hører, at du var på Duen," sagde han en anelse brysk ind mod hendes hår. Han tog en dyb indånding og indprentede sig hendes duft. Duften af hende, når hun havde været sammen med ham. Han pressede sit underliv ind mod hendes bagdel, og lænede sit hoved frem, lod sine læber glide over hendes øreflip. Ikke ublidt, men fuldkommen klar over, at det var et følsomt sted for en kvinde.

[Selmira Skæbneseer]

Meget bevidst om hver berøring, trykkede hun sig kælent ind til Vitors krop. Det havde været skønt, men hun var langt fra mæt på ham. Spørgsmålet kom ikke bag på hende. Han havde sikkert mange kilder og fugle, der sang ham i ørerne. At han havde interesseret sig for hendes befindelser undrede hende dog. "Og?" spurgte hun, ærligt mere interesseret i hans smalle læber mod sin øreflip og hans køn, der var presset tæt op ad hendes bagparti.

[Vitor Øksesvinger]

Han var glad for, at hun ikke kunne se hans ansigt. Hun så ikke hans mørke og ufattelig jaloux blik. "Jeg må indrømme, at tanken om dig med en anden mand, ikke faldt i god jord," sagde han og hentydede til, at hun var blevet set sammen med Mastebæreren, der var Amos' muskler i de fleste af tilfældene. Han lod sin tunge glide over huden lige under øret, og erstattede den bagefter med sine læber, samtidig med, at hans hånd fandt ned langs siden på hende. De havde begge to tøj på overkroppen, men deres underliv var nøgent. Og i denne stilling kunne han ikke tage tøjet af hende. Så hans hånd vandrede ned på hendes lår og lagde sig på inderlåret, hvor hans fingre kørte i pirrende cirkler tæt på hendes skød.

[Selmira Skæbneseer]

Allerede før Vitor havde færdiggjort sin sætning, var Selma gået lidt i baglås og kom med et hårdt fnys som reaktion på hans ord, før hun talte. ”Jeg er ikke din, ligesom du ikke er min” indvendte hun, en smule opgivende i tonefaldet. Selvom hun ikke ville have noget imod, at han var hendes, havde hun ikke et behov for det og hun havde ikke tænkt sig at afgive løfter uden han gjorde det samme. De elskede ikke, de lå sammen. Råt og dyrisk. Og hvis han blev ved med sådan at røre hende på inderlåret, ville der ikke gå længe, før de gjorde det igen.

[Vitor Øksesvinger]

Han brummede, og rystede på hovedet. "Jeg vil ikke eje dig," sagde han ærligt. Han kunne ikke afgive sådanne løfter. "Men derfor gør det mig stadigvæk skør, at se dig med en anden," sagde han og lænede sit hoved lidt frem, så han kunne lægge læberne mod hendes hud på halsen. Han nappede hende i huden, mens hans hånd udforskede hendes skød. Han havde ikke tænkt sig at slippe hende, nu når han lå med hende igen. Han lod ord være ord, og selvom han normalt var ham, der bedst kunne lide at være ovenpå, så fik han flyttet rundt på hende, så hun sad overskrævs på ham.