Et smut fra rundrejsen

[Christina af Gyldensø]

Emmett af Gyldensø

Som hertugpar var Emmett og Christi selvfølgelig over inviteret til den overdådige bryllupsfest. Så familien havde taget de to mindste med på den lille afstikker til nabolenet. Festen havde været uimodståelig flot, og Christi var lidt betaget af at det var muligt at lave et dobbelt bryllup, begge brude var meget smukke. Dog kunne hun aldrig tænke sig at dele sit bryllup med andre. Hun skævede over til sin mand. Hun gik over til ham selvom han stod i samtale med en anden og stak sin arm ind under hans. Derefter stod hun og lyttede mens de to mænd talte videre.

[Emmett af Gyldensø]

Emmett stod og talte med lensoverhovedet for et nabolen og han nøjedes derfor bare med at lægge sin hånd over Christi's, da hun stak den ind i hans armkrog. Først da han var færdig med at tale med ham, vendte han opmærksomheden fuldstændig mod sin hustru og smilede varmt til hende. "Har du en god aften, min kære?" Han lænede sig frem og kyssede hende på kinden. "Og drengene?"

[Christina af Gyldensø]

Christi stod høfligt og ventede på at de to herre skulle blive færdige med at snakke. Som en velopdragen adelsfrue afbrød man ikke mændenes samtale. Hun nejede høfligt til lensoverhovedet da denne gik. "Ja til begge dele. Jeg har næsten lige været oppe og kigge til dem, og de sover begge meget sødt i deres egne senge." svarede hun ham og smilede og kiggede rundt på mængden af folkene. "Jeg nåede aldrig at høre dig hvad du synes om Tirrsmont." Hun nød hans kys, hun havde virkelig nydt at få lov til at være med på rundrejsen trods de havde to små børn med på slæb, de havde også taget barnepigen med så de havde mere fri. Det glædet hende dog at der sjældent var planlagt mere end en aktivitet om dagen, det betød mere tid med Emmett og drengene med mindre Emmett havde vigtige lensmøder.

[Emmett af Gyldensø]

Emmett smilede, beroliget over at de alle havde det godt. Han førte hende langsomt over mod et område, hvor de kunne sætte sig ned. Han var klar over, at hun ikke længere var påvirket af den hårde fødsel, hun havde været gennem, men han kunne ikke afholde sig fra at forsøge at passe på hende. "Sæt dig ned," foreslog han og satte sig ned ved hendes side. "Jeg synes såmænd, at Tirrsmont-familien gjorde det godt. Det skilte sig en smule ud fra mængden og der var ingen åbenlyse problemer i afholdelsen af alle arrangementerne." Meget mere kunne man ikke forvente.

[Christina af Gyldensø]

Egentlig ville Christi gerne stå op, men hun tænkte også på sin mand, som hun syntes var begyndt at se ældre ud. Plus hun gad heller ikke blive ved med at diskutere med ham at hun havde det fint og der meget snart var et år siden fødslen havde fundet sted. Christi nikkede og var som sådan enig med ham. Så derfor satte hun sig ned. "Ja, jeg må sige at jeg var positivt overrasket. Især efter det jeg havde hørt om familien." Hun smilede til ham. "Og det var en dejlig ting at de lod kvinder deltage i konkurrencerne også."

[Emmett af Gyldensø]

Han smilede til hende og tog hendes hånd i sine to, da hun havde sat sig. Han gav den et let klem og nikkede. "Ja, det kunne jeg også godt lide," sagde han med en rolig stemme. "Hvordan tror du, det går med Ravenna og Galeron?" spurgte han med en stemme, som lød ubekymret. Han vidste dog, at Christi kendte ham bedre end som så. "Hun er ikke den af mine døtre, som taler med mig om sådanne personlige sager."

[Christina af Gyldensø]

Christi smilede kærlig til sin mand da han gav hendes hånd et klem. Hun lyttede og smilede beroligende til ham. Hun vidste at han rolige tone ikke nødvendigvis betød at han var rolig omkring et emne. "Hvis du virkelig gerne vil have svar, tror jeg det er Francine du skal gå til." Hun blinkede til ham og vidste at de to piger havde et helt særligt forhold. "Du skal tænke at det hele er helt nyt for hende. Ikke som da du og jeg var sammen. Giv dem noget tid. De er begge to dejlige mennesker, de skal bare finde ud af at bryde den der mur i mellem dem." Hun lagde sin anden hånd oven på hans og denne gang var det hendes tur til at give hans hånd et klem.

[Emmett af Gyldensø]

Han smilede til sin hustru. "Du har også svar på så meget, min kære." Hans stemme var øm og kærlig. "Men jeg vil ikke gøre hende nervøs, nu hvor hun er gravid." Han smilede helt bevidst stadig, for ikke at vise hende, hvor meget han bekymrede sig om sin ældste datter og arving. Han havde ikke just været heldig med de fødsler, han havde oplevet i sin familie indtil nu.

[Christina af Gyldensø]

Christi kiggede på sin mand, på en måde som var et blik som udtrykte at han burde lige stramme op. Det er okay at du pylre om mig. Det kan jeg godt håndtere, men jeg er ret sikker på at du ikke åbenlys skal gøre det overfor Francine." De vidste begge at hun ikke ville føle sig særlig godt tilpas hvis hendes far begyndte at bekymre sig om hende. "Jeg tror heller ikke du vil gøre hende nervøs ved et spørgsmål til hendes søster. Altså man er ikke syg eller anderledes når man er gravid." Hun kiggede dybte gående på sin mand. "Ja Francine har haft lidt humør svingninger indtil nu, men det er også det. Ellers kan jeg også prøve at snakke med Enna, hvis du er meget bekymret." Hun smilede til sin mand og vidste at det måske alt i alt var bedre at det var en kvinde som talte med hende. Christi kunne sagtens forestille sig hvad problemet mellem dem kunne være hun var trods alt kvinde.

[Emmett af Gyldensø]

Han brummede let irriteret og ignorerede ellers hendes kommentar. Det var ikke hende, som havde måttet se sin ene kone og grandniece dø og derefter både sin datter og nye kone næsten gøre det samme i barselssengen. Han vidste godt, at hun ikke kunne sætte sig ind i, præcis hvor meget han frygtede den dag for alle sine døtre. "Jeg må se, om jeg kan få tid til at tale med hende inden så længe," sagde han bare og forlod emnet. Han skulle aldrig have bragt det op. "De har gjort meget ud af dekorationerne. De er smukke, synes du ikke?"

[Christina af Gyldensø]

Christi vidste godt at hertugen led under et traume omkring fødslen, men hun havde ikke tænkt sig at bukke under for den og gå og holde om de gravide som var de skrøbelige vaser. Man kunne alligevel ikke gøre noget før, og så var det da bare at nyde dem mens de var der. Det punkt blev de nok aldrig enige om. Det var bestemt ikke uden medfølelse, hun kunne da godt forstå det havde været hårdt, men det var ikke sådan man kom videre i hendes verden. Christi lod vær med at sige mere, og og lod også vær med at nævne at hvis han ikke opsøgte sin datter, kunne hun godt gøre det. Hun kiggede lidt væk indtil han indledte en anden og mere behagelig samtale for dem begge. "Jo meget, det er yderst nydelig. De har gjort det ganske fortrinlig også tage i betragtning den korte tid de havde til at stable begge bryllupper på benene.

[Emmett af Gyldensø]

Han satte sig lidt bedre til rette, fordi hans gamle knogler ikke brød sig om den hårde stol, han havde sat sig på. "Jeg ved heller ikke, hvorfor det lige pludselig skulle gå så hurtigt," mumlede han rystende på hovedet. Han kendte lensfamilie på Veldine og det havde irriteret ham en smule, at han ikke kunne deltage på lige dét lensbesøg.

[Christina af Gyldensø]

Christi nikkede og udtrykte at hun var enig med sin mand. Hun havde også håbet at hun kunne besøge Veldine, nogen havde fortalt hende at det skulle være et meget smukt len. Hun lænede sig lidt længere frem mod ham. "Der har været forskellige rygter i gang. Nogle nævner uføre som altid." Christi himlede med øjne, utroligt at kvinderne ikke kunne finde på noget lidt mere originalt. Hun trak på skulderne. "Men det var noget med at det andet par hægtede sig på brylluppet i Marcay?" Hun så spørgende over på sin mand for at se hvad han sagde til dette forslag.

[Emmett af Gyldensø]

Emmett nikkede og rystede selv på hovedet. "Caelie er en Naxen. Og en klog og ambitiøs kvinde oveni. Jeg kan ikke forestille mig, at hun har tilladt sin mand at trænge sig ind på hende før brylluppet. Nej, jeg tror, der må findes en anden grund." Han musede let over det og nikkede igen. "Ja, Hertug Aric var allerede begyndt på at planlægge sit eget bryllup. Men selv det er blevet presset igennem med temmelig stor hast." Han rystede let på hovedet - ude af stand til at gætte, hvad der mon kunne have fået de to unge par til at skynde sig så meget.

[Christina af Gyldensø]

Christi nikkede og forstod sin mands formodninger og tanker. Og hun tænkte også lidt videre selv, indtil hun kom i tanke om hvad nogle tjeneste folk havde sagt en dag hun kom forbi. "Jeg nåede ikke at høre meget, men jeg synes at nogle snakkede om blå mærker?" Sagde Christi og kiggede på sin mand for at se om han kunne få nogen sammenhæng i det. "Jeg har ikke selv snakket så meget med nogle af de herre. Hertugen har jo været gift før og har ellers mistet mange omkring sig. Du har været til en del rådsmøder sammen med ham?" Hun havde aldrig rigtig hørt noget om Greven af Fenrig,og bare det i det hele taget kunne forurolige Christi, der var altid rygter om folk, de gjorde altid noget galt. Christi synes dog at han var yderst charmerende, måske lige i overkanten af hvad hun personligt brød sig om, men den delt holdte hun for sig selv.