Svaret af Jemima af Cavall on Feb 18, 2016 16:38:17 GMT
Jemima af Cavall
FØDSELSDATO 31-10-503 M. T.
ALDER 24 år
NATIONALITET Tortall
RANG Ridder/Adelig
DRAGKISTEN
VÅBEN Jemima har alle de våben og skjolde tilgængeligt, som lenet kan bidrage med.
DYR Hun har en sort hingst, som hun har valgt at kalde for Nat.
MAGISKE EJENDELE Som mange andre kvinder, har hun en amulet mod uønsket svangerskab. Den har dog ikke været nødvendig endnu. Og en sort opal i en halskæde, som hun bruger til at forstærke sine besværgelser.
UDSEENDE
FACECLAIM Katie McGrath
KROPSBYGNING Jemima er en veltrænet ung kvinde, der naturligvis også har kvindelige former. Hun er ikke en af de højeste, men er af en gennemsnitlig størrelse.
ANSIGT Hun har blå-grønne øjne, med en smule gyldent omkring sin pupil. Håret er langt og kulsort som natten. Hendes hud er bleg, og har meget svært ved at tage imod farve fra solen.
SÆRLIGE KENDETEGN Diverse ar fra sværdkampe
PERSONLIGHED
INTERESSER Våben, ridning, ære, familien, lenet
ERHVERV Ridder af Kronen
GAVEN Jemima har en mellem Gave, der egner sig bedst inden for nekromanti. Hendes evner rækker dog ikke længere til, end at hun kan tale med de døde og hidkalde en død persons sjæl. Fastholdelsen af denne kræver mange kræfter, og hun kan derfor ikke holde dem mere end et par minutter af gangen. Hendes Gave er mørkegrå, med en smule isblåt i sig. På væbnerskolen lærte hun dog lidt om helbredelse, og kan hele små sår og skrammer.
FREMTIDSPLANER Hun ved godt, at som en kommende arving, burde hun se sig om efter en mand. Men hun har ikke travlt. Hun har ikke noget det punkt i sit liv, hvor det er interessant at slå sig ned og lege husmor.
PERSONLIGHED Som barn havde Jemima et hidsigt temperament, som hun dog lærte at håndtere. For hver gang hun mistede besindelsen, kunne hun ikke holde skjoldet oppe og dermed stemmerne ude af hendes hoved.
Hun troede længe, at hun var skør, fordi hun hørte stemmer i sit hoved, men ikke kunne se, hvem stemmerne kom fra. Og det var på grund af denne tanke, at hun har trukket sig meget ind i sig selv, og er blevet en privatperson, der helst ikke vil tale om noget, der vedrører hende.
Hun er meget alvorligt anlagt, og tager sit ansvar og sin Gave alvorligt. Hun ved, at den kan bruges forkert, men har aldrig ønsket at bruge den til andet, end det gode. Hun ville ønske, at ingen kendte til, hvad hendes Gave bedst egnes til. Men rygter løber hurtigt, og det er langt fra en hemmelighed mere. Men heldigvis er det ikke alle, der kender til den del af hende.
Hun har aldrig rigtig haft interesse i at more sig med drenge, eller tage på kroen da hun var væbner. Hun var ikke ligefrem en enspænder, men hun brugte stort set altid sin fritid med at læse i en bog om nekromanti. Hun tror nemlig på, at man kun frygter det, som man ikke forstår. Og derfor har det betydet så meget for hende, at lære og forstå sin Gave.
Forholdet til hendes familie er ikke ligefrem kærligt. Men de har en forståelse for hinanden. Hun blev opdraget som en dreng, og har taget det med sig. Hun vil kæmpe for sin familie til døden, og ser op til sin farfar, for det han har opnået igennem sit liv.
BAGGRUND
FAR - af Cavall, 43 år
MOR - af Cavall (née ...), 41 år
SØSKENDE - af Cavall, 21 år
CIVILSTATUS Ugift
BØRN -
BOPÆL På lensborgen, familiens hus i Corus
HISTORIE Jemima blev født som det første barn af den ældste søn til Grev Danuel. Hun skulle en dag overtage lenet, når den tid kom. Dette kom meget til at præge hendes tidlige år. For fra starten af, forberedte både hendes far og farfar hende på, hvad fremtiden kunne bringe hende.
Det de ikke havde taget højde for var, at Jemima ikke helt var som de andre børn. I den alder, hvor Gaven begynder at vise sig, startede hendes mareridt. Hun ville komme ind til sine forældre i løbet af natten, mens hun græd over, at hun fik besøg af stemmer mens hun sov. Til at starte med troede de, at det var på grund af hendes godnat historier, men da det ikke hjalp at ændre dem, begyndte de at overveje, om nogen havde forbandet deres datter. En troldmand blev hidkaldt. Det tog ikke lang tid for ham at finde ud af, at hun besad Gaven.
Den selvsamme troldmand blev på borgen, og begyndte at undervise Jemima i magi. De fandt dog ikke ud af med det samme at stoppe hendes mareridt. Det var først, da troldmanden gennem sin undervisning, lærte den lille pige om de forskellige grene af Gaven. Til stor rædsel for troldmanden, viste det sig, at hendes gave bedst egnede sig indenfor nekromanti. Da han hverken var uddannet i denne form af Gaven, eller kendte nogen der var, nøjedes han med at lære den unge Jemima, hvordan hun kunne skærme sig for stemmerne, der kom til hende, når hun sov.
Selvom Jemima vidste, at hun havde en sjælden Gave, ændrede det ikke på, at hun en dag drømte om at blive ridder. Hun var måske en pige, men hendes far og farfar behandlede hende altid som en dreng. Og det var mere eller mindre en ordre, at hun skulle gå på væbnerskole. Hvilket netop var det, der skete.
Til hendes store sorg, var der heller ikke nogen lærer på væbnerskolen, der kunne yde hende ordentlig undervisning i hendes evner. Og på trods af den store mængde lektier og andre pligter hun havde, søgte hun ofte i biblioteket efter bøger, om netop emnet nekromanti. Hun var overbevist om, at noget måtte der være blevet skrevet om det.
Fordi hun netop var en pligtopfyldende elev, der udtrykkelig sagde, at hun ikke ville bruge sine evner til onde gerninger, gik deres lærer i magi med på, at hjælpe hende. Naturligvis indenfor de begrænsninger, hans egen Gave havde sat for ham.
Hun lærte først, hvordan hun kunne sænke sit skjold og sortere i de ånder, der talte til hende, og hvordan hun gennem meditation kunne søge efter en speciel ånd. Det tog lang tid, næsten et år, før hun kunne føre en rigtig samtale, uden hele tiden at skulle starte forfra. Men dette tog ofte på hendes kræfter, og derfor kunne disse samtaler aldrig vare mere end et kvarter, tyve minutter, før hun måtte bryde kontakten.
Efter noget tid, begyndte hun at udvikle sine evner til, at kunne fremmane sjæle, under de rette ritualer og med de rette hjælpemidler. Men det tog næsten resten af hendes pagetid på skolen, at kunne lære at udnytte den del af hendes Gave. Hun nåede ikke længere til, end at hun med stor kraftanstrengelse kunne fastholde en sjæl i mere end et par minutter ad gangen. Hun forsøger dog stadigvæk, i skjul, at udvikle sig på dette felt, og øge tiden hun kan fastholde en sjæl. Når hun har givet slip på en sjæl, er hun så udmattet, at hun bliver nødt til at hvile sig i flere timer bagefter. Og der går et par dage imellem, at hun vil kunne gøre det igen, for ellers begynder hun at udmatte sin krop for meget. Det kan i sidste ende slå hende ihjel, hvis hun ikke holder pause imellem hver fremmaning.
Tiden for at hun skulle være væbner kom, og det var ikke ligefrem fordi, at ridderne stod på pinde for at få hende som væbner. Men i sidste ende blev hun væbner for den konservative Hugo af Harise. Han valgte hende kun, på grund af hendes slægtsnavn og fordi hendes far bad om den tjeneste. Han var ikke skræmt af hendes usædvanlige evner. Fra ham lærte hun alt om, hvad hun skulle bruge, for at kunne overtage et grevskab en dag, og hvad der krævedes af en ridder med Gaven.
For fem år siden, fik hun endeligt sit skjold, og hun har været i Kronens tjeneste som ridder lige siden.
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Vegas
ALDER 24 år
KONTAKT Helst en brevdue
HVORDAN FANDT DU OS? -
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
