Plads til selskab

[Iliane af Disart]

Gavin af Trebond
16. februar 527

Det var og havde altid været tidskrævende at være grevinde. Pligterne var mange og dagene sjældent særligt korte. Ugift grevinde var lige takket op i krævende, for oveni pligterne og planerne skulle man selvfølgelig også ses med en passende portion ugifte adelsmænd, der alle havde sine holdninger til, hvordan hun passede sit len og sine pligter. Det var derfor en glæde for hende, at hun havde fundet Gavin. Med ham virkede det pludselig ikke så svært at afsætte sin fritid til en ugift adelsmand, for han gav hende rent faktisk muligheden for at hygge sig imens og nu var dagene kommet, de var nået til Tirrsmont og hviledagen var nået.

Det meste af dagen var for Iliane gået med at få kammeret til at se ekstra indbydende ud og i en midnatsblå kjole var hun endelig klar til at modtage Gavins selskab. Så var det bare at vente, og grevinden tog derfor plads med en samling af digte på en af de to stole henne ved vinduet, hvor hun havde fået stillet en kande vin og to bægre frem. Tjenestepigerne havde hun bedt finde noget andet at tage sig til. 

[Gavin af Trebond]

Gavin var igen klædt i ganske almindeligt tøj, da han gik hen mod Iliane's værelse. Han havde en karafel med vin i den ene hånd og et lille stykke foldet papir gemt væk i sin lomme, da han bankede på og smilende ventede på, at hun skulle få en tjener til at åbne. Da hun i stedet selv gjorde det, blev smilet en anelse bredere. Især fordi det betød, at hun havde sørget for, at de var alene til deres lille møde. Han bukkede korrekt for hende og smilede igen. "Goddag, Deres Nåde. Det er ualmindeligt dejligt at se Dem igen."

[Iliane af Disart]

Iliane nåede ikke at sidde med mere end et digt, hun nød både lyden og stemningen i, før det bankede på hendes dør i en fin, lille melodi. Med et klædeligt smil på læberne begav hun sig over mod døren, der blev åbnet. "Ridder Gavin" Hun kniksede yndefuldt for ham, før hun igen rettede sig op og lod blikket glide vurderende over sit selskab for aftenen. Ikke helt dårligt, hvis hun selv skulle sige det. "Det går begge veje."

Hun trådte et skridt tilbage, så Gavin kunne komme ind på værelset og viste ham mod bordet med en blød bevægelse med armen, før hun selv lagde hånden over hans ene arm og gik med ham de få skridt derover.

[Gavin af Trebond]

Han smilede, da hun trådte til side for ham og han nød hendes hånd på hans arm, mens de gik over til et bord, hvor han kunne sætte karaflen. I stedet for at sætte sig ned, vendte han sig dog om mod hende, hvilket betød, at de kom til at stå ganske tæt et øjeblik. "Jeg har glædet mig meget til at se Dem igen," sagde han i en rolig stemme, mens han fandt hendes øjne med sine. "De har strejfet mine tanker ganske mange gange, siden vi sidst sås." Han lod en finger stryge ganske forsigtigt langs hendes kæbe et øjeblik, inden han trak den til sig igen.

[Iliane af Disart]

Iliane havde mentalt selv været på vej mod stolen, da Gavin i stedet vendte sig mod hende og de stod ganske tæt. Smilet, der hang om de fyldige læber, voksede en anelse, mens glimtet i hendes øjne tog form af noget langt mindre børnevenligt. Han havde spillet sin tur, nu var det hendes. Udfordrende rykkede hun sig en smule tættere på endnu, så deres kroppe netop strejfede hinanden. "Og De har været fast inventar i mine drømme." Fingeren mod hendes kæbelinje føltes ru og rar, men hun bevægede ikke en muskel. Nu var det hans tur igen.

[Gavin af Trebond]

Hun kom tættere på i stedet for at trække sig væk og hans svar var blandet ind med et skævt smil. "Jeg har et forslag at gøre Dem," sagde han med en rolig stemme. "Hvad siger De til, at vi bliver 'dus'? Jeg føler, at jeg kender De kender mig tilpas godt på nuværende tidspunkt. Og så kunne vi besegle det med et kys?" Det var ikke ligefrem den måde, man gjorde det på i dag, men det var ikke en ukendt skik. Slet ikke mellem en mand og en kvinde, som fandt hinanden interessante.

[Iliane af Disart]

Iliane betragtede ham blot et langt sekund efter forslaget i påtaget overvejelse. Ikke at hun ville have det fjerneste imod at blive dus med ham eller at besegle det ved endelig at få lov til trykke sine læber mod hans, men vurderede så til sidst at så let skulle det ikke blive. Hun rykkede helt tæt på ham, så deres læber ikke var mere end en centimeter fra hinanden, før hun talte. "Skal du til at være fræk, Gavin?" Hendes stemme var ikke højere end en hvisken, da hun efterkom hans første ønske. Langsomt tog hun et skridt tilbage og betragtede ham med udfordringen spillende i øjnene.

[Gavin af Trebond]

Han ventede tålmodigt og var ærligt talt lidt overrasket, da hun trak sig tilbage. Han fulgte hende dog med et skridt af sine egne, så de stadig stod tæt og holdt om hendes hage med en pege- og tommelfinger, mens han smilede. "Jeg er altid fræk, Iliane," svarede han med et skævt smil. "Men er du sikker på, at du vil afslå mit tilbud? Du vil ikke få tilbuddet igen i et stykke tid." Han hævede et bryn i spørgen, mens han ventede på hendes svar.

[Iliane af Disart]

De havde kun været i samme rum i et par minutter og spillet fortsatte allerede, ingen pauser og ingen, der gav op. Med fingrene gav hun ham et blidt dask, så hans fingre blev skubbet væk fra hendes lille hage, mens et bryn vandrede opad i en påtaget vantro mine. "Jamen det er slet ikke din ret at tilbyde" irettesatte hun ham drilsk med et koket smil på læberne. "Og tilbuddet har slet ikke været på bordet endnu." Hun blinkede til ham, men stadig uden at bevæge sig hverken tættere eller længere fra ham.

[Gavin af Trebond]

Han hævede et bryn, da hun skubbede hans hånd væk og derefter gav sig til at diskutere med ham. "Så det er ikke min ret at tilbyde at give dig et kys?" spurgte han i en tone, som tydeligt sagde, at han mente, det var noget værre vrøvl. "Hvem skulle så have lov til at tilbyde det?" Han lagde hovedet let på sned. "Og hvordan kan tilbuddet ikke have været på bordet, når jeg lige har lagt det der?" Hun gav absolut ingen mening lige nu.

[Iliane af Disart]

Han var nu noget så underholdende, den kække ridder, bemærkede Iliane for sig selv, mens han plaprede løs og gav sig til at modargumentere hende, hvortil hun blot rystede blidt på hovedet af ham og skiftede vægten over på det ene ben, så hendes hofte blev skubbet ud til siden. "Det må da være min ret at tilbyde den eftersom det er min uskyld, der skal bevares til den dag, jeg gifter mig" pointerede hun med et selvtilfredst glimt i øjnene, før hun vendte ryggen til ham og gik over mod bordet, hvor vinen blev skænket.

[Gavin af Trebond]

Han så efter hende med rynkede bryn og tænkte så det knagede. Han forstod såmænd sagtens, hvad hun sagde, men det var en sær gang ordkløveri, hun havde gang i og han havde den særeste fornemmelse af, at hun legede med ham. Han trådte efter hende og stillede sig bag ved hende. Dog ikke upassende tæt. "Jeg er måske en mand, Iliane, men jeg bryder mig ikke om, at du sender mig blandede signaler. Det er fint nok, hvis du ikke ønsker, at jeg kysser dig. Men så lad være med at spille op til det." Hans stemme var ikke uvenlig, men den var stadig bestemt.

[Iliane af Disart]

I en langsom, velovervejet bevægelse vendte Iliane sig igen om, så hun stod ansigt til ansigt mod Gavin. Den alvorsfulde klang i hans stemme havde fået en lille fold til at tegne sig mellem hendes bryn. Hun trådte et skridt tættere på ham og lagde hånden på hans brystkasse. "Selvfølgelig ønsker jeg, du kysser mig" indvendte hun med et opgivende suk og et overbærende smil, mens hendes tommel strøg ham kærtegnende uden på stoffet. "Men det betyder ikke, at jeg ikke kan spille op og dreje dig i cirkler først. Hvordan skulle jeg så ellers kunne vurdere, om du vil kysse mig eller om du vil kysse mig?" Hun så afventende op på ham og følte sig pludselig meget skrøbelig i forhold til hans store skikkelse.

[Gavin af Trebond]

Hans alvorlige mine gled til siden for at smil, da hun trods alt indrømmede, at hun ønskede, at han skulle kysse hende. "Du kunne jo for eksempel spørge mig," foreslog han med et varmt smil. "Har jeg givet dig den mindste indikation af, at jeg bare er ude efter lidt sjov i gaden? At jeg ikke kan lide dig?" Han lagde ansigtet på skrå og lagde sine store hænder på hendes overarme, så hun ikke ville kunne vende sig væk fra ham, som hun havde gjort det lige før. Hans blik søgte hendes og der var intet spor af hast at finde i hans ansigt.

[Iliane af Disart]

Hendes bekymring blev beroliget en smule, da Gavin igen fandt sit kønne smil frem og Iliane smilede tilbage op til ham med nakken en smule lagt tilbage, så hun kunne se ham ordentligt. "Der er mange, der kan lide mig" indvendte hun. Selvom der lå et smil på hendes læber, var alvoren stadig dominerende i hendes blik. "Men det er ikke altid til at sige, om det er mit væsen eller mit navn, de sætter højest." Der kom et strejf af noget andet over hendes ansigt, et lille tegn på smerte.