Fifty shades of betrayal

[Hector Hvare Khshaeta]

Annis Giftkniv

Det havde været temmelig stillestående i Hectors liv de seneste uger. Selvom han ofte hjalp Alysy med alskens forskellige ting fra tid til anden, var de små sejre og hvem, der nu havde overhånden eller underhånden altid henladt i det uvisse. Det var vel straffen for deres karrierevalg. Hans fødder var smækket solidt op på stolen ved siden af den, han sad på, der var fikst vippet op mod væggen. 

Øjnene blev knebet en anelse sammen, da han så en af de kortspillende erstatte kort med et fra ærmet. Selvfølgeligheden i handlingen, den sociale kreds taget i betragtning, fik det til at sitre en anelse i mundvigen.

[Annis Giftkniv]

Annis havde haft sit øje på Hector i måneder efterhånden. Det var helt tydeligt, at Alysy ikke var på hendes side og det betød næsten med sikkerhed, at Hector heller ikke var det. Men hun vidste selvfølgelig ikke dette med sikkerhed og det var værd at forsøge at føle manden lidt på tænderne. Hvem vidste, om han også fandt, at Alysy var en manipulererende og smålig kaoskælling?

Derfor gik hun hen til ham med to krus øl denne aften og satte det ene foran ham på bordet. "Har du lyst til selskab?" Et klædeligt smil var at finde på hendes læber.

[Hector Hvare Khshaeta]

Selvom Hector havde været fordybet i spillet, der foregik ved nabobordet, undgik det selvfølgelig ikke hans opmærksomhed, at der pludselig var bevægelse umiddelbart til højre for ham. Blikket blev hævet, netop som snogen til Annis Giftkniv nærmede sig hans bord og satte dem på bordet, det ene skubbet ud mod ham. Blikket gled op og studerede hende vurderende, før han uden en lyd trak benene ned fra nabostolen og vippede ned på stolens fire ben igen.

"Ja, tag endelig plads." brummede han og rømmede, sig før han igen så på hende med antydningen af et smil liggende i mundvigen. Det var nok det tætteste, han kom på en venlig mine.

[Annis Giftkniv]

Hun blev opmuntret af den lille venlige trækning om hans mund, men lod sig trods alt ikke narre. Manden var en af de mest asociale slyngler i bunken og hvis han smilede til hende, så var der sikkert noget, han ønskede. Hun smilede dog tilbage og satte sig, som hun havde haft planer om. "Du ser så ensom ud, når du sidder herovre helt alene. Hvorfor kommer du aldrig over til os andre og sidder?" forsøgte hun sig.

[Hector Hvare Khshaeta]

Roligt betragtede han slynglen, mens hun tog plads over for ham og hans blik vendtes til kruset med øl, hvor det blev hængende et langt sekund, før han endelig rakte ud efter det og tog en tår. Skummet blev straks strøget væk med en tommelfinger og han så igen på kvinden foran sig.

Spørgsmålet fik en brummen over hans læber, der vist nok var en form for latter. "Og deltage i slagsmål over endnu en snyder, der undres over der er andre løgnagtige eksistenser end ham selv?" Spørgsmålet var retorisk og fik fint understreget hans mening om ar sætte sig til de andre.

[Annis Giftkniv]

Annis hævede et bryn og så sig over skulderen. "Nu ved jeg ikke, om du har bemærket det, men vi sidder normalt deroppe." Hun pegede op på bordet, hvor Farkas sad. Alysy sad der ikke lige i aften, men hun gjorde det nogengange. "Og det er ærligt talt ikke ret mange gange, at der bryder slagsmål ud deroppe." Hun smilede skævt og så afventende på ham.

[Hector Hvare Khshaeta]

Hector behøvede ikke at se, hvor hun pegede hen. Det var temmelig indlysende, hvis blot man havde tilbragt en aften på Aben og det seneste stykke tid, var det alt, Hector havde gjort. Alligevel gjorde han et træk med skuldrene uden helt at kunne se, hvad vigtigheden i hans siddeplads var. "Jeg sidder godt her." Han lænede sig konspiratorisk ind mod hende. "Jeg er en simpel mand med simple glæder, Giftkniv." Igen trak han henkaste på skuldrene.

[Annis Giftkniv]

Hun lænede sig ind over bordet, da han gjorde det samme og hun kunne ikke helt lade være med at smile af hans ligeglade attitude. "Jamen, så må jeg vel finde mig i, at du ikke vil sidde med os," sagde hun med et smil. Hun fandt, at hun sjovt nok godt kunne lide denne formælte mand med den provokerende attitude. "Tør man spørge, hvad det er for simple glæder, du har i livet?" Hun smilede skævt til ham.

[Hector Hvare Khshaeta]

Hector nikkede og kunne ikke helt se det sjove i sit valg. Nu var det ikke fordi, han havde ytret at han nød at danse rundt i lyserøde kjoler i sin fritid, men blot at han helst holdt sig for sig selv. Kvinder, brummede en stemme i hans indre, mens han tog endnu en tår af øllet. "Det er nu ikke noget, der adskiller sig synderligt fra andres."

Han så væk og lod blikket glide over rummet igen. Pigen, han havde lovet Alysy at holde øje med, sad der heldigvis stadig. Dovent søgte hans blik tilbage til Annis og han kom i tanke om, at han var i gang med at afsløre sin dybe hemmelighed, der var knap så hemmelig. "En velskænket øl, god mad, en varm seng at sove i og en smuk kvindekrop ved min side." Det sitrede igen i mundvigen ved tanken. "Er det ikke det, enhver mand ønsker?"

[Annis Giftkniv]

Hun smilede indsmigrende og lagde hovedet lidt til den ene side. "Jeg kender i hvert fald mange mænd, som ville sige det samme," bekræftede hun med et lille nik. "Og mange kvinder," fortsatte hun med et lille smil. "Livets simple glæder er ikke til at kimse af." Hun løftede sit krus og tog en slurk, men forsøgte ikke at skåle med ham. Det var der ikke rigtigt nogen grund til. "Hvad får du tiden til at gå med for tiden?" spurgte hun interesseret.

[Hector Hvare Khshaeta]

Det var nu engang ganske underholdende at se hende sidde og spille sådan op til ham, selvom han godt vidste, at Annis var kendt for ikke ligefrem at holde igen, hvis det at være nøgen kunne give hende en fordel. Nej, syfilis var ikke noget, han skulle nyde noget af, men derfor var det nu stadig et godt tidsfordriv. "Det ved du," brummede han henslængt og lænede sig fremover, så han kunne lægge lidt af vægten på skuldrene og underarmene, der blev sat i bordet. "Jeg sidder her."

[Annis Giftkniv]

Hun kom igen til at smile, men følte efterhånden mere og mere, at han helst så hende forsvinde væk fra ham igen. Hun trak mentalt på skuldrene og løftede et øjenbryn. "Hvis du foretrækker at sidde her alene, så skal du bare sige det," sagde hun i en rolig stemme - stadig med et lille smil. "Jeg kom såmænd kun for at lære dig bedre at kende, men jeg kan sagtens gå tilbage til min egen plads igen."

[Hector Hvare Khshaeta]

Hector kunne godt mærke, at han måske ikke havde givet hende meget at arbejde med og han sukkede mentalt, før han alligevel rystede på hovedet. "Nej, bliv endelig" brummede han og så op på hende gennem de buskede bryn. "Men husk blot på, du bad selv om det." Der var en anderledes, uplacérbar gnist i hans øjne da han sagde det. Han lænede sig lidt ind mod hende. "Har du nogensinde været i Galla, Giftkniv?"

[Annis Giftkniv]

Hans provokerende ord og det blik han sendte hende fik hende til at smile endnu bredere. Der var noget i det, som tiltalte hende og det gav hende lyst til rent faktisk at lære manden nærmere at kende. Ikke fordi hun var nødt til det, men fordi hun var nysgerrig på ham. Til hans spørgsmål rystede hun dog på hovedet. "Jeg er født nær grænsen til Tyra, så jeg har faktisk aldrig været tæt på. Er det rart deroppe?"

[Hector Hvare Khshaeta]

Hector nikkede lidt selvfølgeligt for sig selv. Det var sjældent. han mødte andre gallanere i Corus. "Ser du, prinsesse, der, hvor jeg er fra, er det det helt store blandt ungerne at lave handler og bytte" Han holdt en teatralsk kunstpause og rykkede sig lidt på stolen. "Alle har hemmeligheder, ingen deler, så vi bytter dem. En tanke for en tanke, en hemmelighed for en hemmelighed." Han blinkede til hende og lænede sig tilbage, før hans ene ankel fandt plads over hans knæ - klassikeren for mænd, der selv mente, de var for veludrustede til at sidde med benene over kors.