Svaret af Gudinden on Jan 22, 2014 13:28:10 GMT
Lækre Tortall!Læs hele nyheden, selvom den er lang. Vi lover at det betaler sig.
Vi har indset, at I slet ikke har fået at vide på hvilken baggrund Maren overhovedet angriber Tyra. Krise! Heldigvis har den stået i vores hemmelige dokumenter i månedvis og ventet på at vi tog os sammen til at copy paste. Så her er det.
Maren har fået ny Konge for fire år siden. Kong Leban I er den tidligere konges nevø og overtog tronen, fordi hans forgængers egen datter og barnebarn omkom til søs for mange år siden. Der var ingen mistanke om slet spil. Kong Leban er hidsig, ung og magtbegærlig. Han har set kærligt imod Tortall siden han satte sig på sin trone og har i sommeren 524 påbegyndt en oprustning af sin hær. Samtidig har han sendt spioner til både Tyra og Tortall, for at samle informationer om deres forsvar. Han ved, at Tyra er svag og let at knække, hvorfor det tjener som en perfekt indgang til Tortall. Om det vil lykkes for ham vil vise sig. Foreløbig har hans hær plyndret et par grænselandsbyer og brændt et enkelt, gammelt fort ned. Om Tusaine har en mening om krigen vil vise sig senere…
Vi har også lovet jer information omkring de praktiske detaljer om krigen – her kommer de. Der er march fra Corus den 28. januar. Tråde med afmarcherede i Corus efterfølgende, hører alle til i fortiden. Der er ingen tidsbegrænsing på krig og man vil som udgangspunkt kun blive sendt hjem hvis man kommer alvorligt til skade (eller som ridder har en væbner, der skal igennem sin prøvelse). Vi er klar over, at det sætter sine begrænsninger hvad tråde angår, men husk at din karakter altid kan udveksle breve med sine nære og kære.
Hæren lander ved grænsen til Tyra den 14. februar. Vi regner herfra med at samtlige karakterer i spil bliver indlogeret i eller ved Dannefortet. Det er formentlig ganske urealistisk, men det skulle gøre det væsentligt nemmere at finde spil.
Der sadles op igen den 17. februar og den del af hæren, der er ved Dannefortet, rejser videre ind i Tyra, der på nuværende tidspunkt er Tortalls allierede i krigen imod Maren. Dele af Tyras tropper slutter sig til dem på vejen, mere præcist den 23. februar. Den 10. marts lander de udsendte karakterer i byen Rodlund. Stedet er ved at blive omdannet til en bastion i centrum af Tyras forsvar og ligger et godt stykke tilbage fra den oprindelige grænse. Alt længere fremme er omdannet til ingenmandsland og der er ikke langt til de første Marenere. Tortalls styrker er spredt ud over hele feltet, men alle karakterer i spil bliver udstationeret i Rodlund. Dette er, igen, for at få flest mulige muligheder for spil.
Nu kommer det vigtigste, så hør efter piger og drenge. Fra den 28. januar kan alle udsendte spille tråde, der foregår hele vejen fra Corus til Rodlund – men ikke i Rodlund. Dvs. at en tråd startet den 28. januar kan foregå alt fra den 28. januar til den 10. marts. Alt vi beder jer om, er at skrive øverst i tråden (første post) hvornår tråden foregår. Dato og årstal. Intet mere, intet mindre.
Information om en eventuel anden portion udsendte – og om hvordan krigen i det hele taget kommer til at fungere når de først er ankommet – vil dukke op når vi nærmer os. Vi har gjort os mange tanker om spændende, spiltekniske muligheder, der ikke bliver til gigantiske og uoverskuelige fællestråde, men alligevel giver jer tons af muligheder for at reagere og påvirke krigens udfald.
Hvis der er et ønske om at vi laver en stikordsoversigt til krigen med links til relevante tråde og nyheder, så gør vi meget gerne det. Skriv lige her eller prik Gudinden eller Kyprioth andetsteds hvis du gerne vil have en sådan.