Svaret af Lianokami af Condia on Jan 16, 2014 22:05:28 GMT
T i d : 2 1 . j a n u a r , å r 5 2 5 M . T .
Nævnt: Dronning Lianokami I, Hertugerne Gyldensø, Stenbjerg, Marmist, Vårfos, Naxen, Linshart og Genlith, Hertuginde Drotvig samt Kommandanten for Dronningens Ryttere.
Rådssalen på paladset i Corus var ofte i brug, men kun sjældent var faktisk alle stole om det lange bord besat. Ved den ene bordende sad Dronning Lianokami og langs begge bordets sider var hun flankeret af Tortalls hertuger, en enkelt hertuginde, kommandanter, ledere, troldmandsmestre og flere andre der alle, på den ene eller den anden måde, havde tjent en plads i Dronningens Råd.
Mødet havde allerede stået på mindst en time og i øjeblikket var der ikke den høflige talerække der ellers burde præge et møde som dette. Hertugen af Marmist, en midaldrende, rundmavet herre, rejste sig fra sin polstrede stol og satte begge hænder i bordpladen ”Vi bør slå til mod Maren nu, mens vi stadig har fordelen. Tage dem på sengen før de aner vi kommer.” han nikkede bestemt, akkompagneret af både protester og enighed og satte sig igen.
Francine af Gyldensø sad på modsatte side af bordet, lidt skråt fra Marmist hvis ord fik hende sukke diskret og ryste på hovedet. Hun skævede mod sin far der sad ved siden af Marmist og vendte ansigtet mod dronningen der ikke havde sagt noget i adskillige minutter mens stemningen var ved at tage en træls drejning.
William havde overtaget lenet Stenbjergs plads i rådet for snart fem år siden. Siden dengang, havde stort set alle sager været interne eller handler om små, diplomatiske uenigheder mellem Tortall og nabolandene. Nu var det noget helt, helt andet og langt mere var på spil. Han havde selv benyttet sin taleret to gange i løbet af den foregående time, men for nu var han tavs igen.
Til gengæld rejste Dronningen sig for bordenden og kastede et isnende blik på Hertugen af Marmist. “Og når vores tropper tramper igennem Tyras sumpområder og møder deres hær, forestiller Hertugen sig, at de vinker med et hvidt flag? Besind Dem, min Herre.” Hun stoppede et tilløb til protester med hårde øjne. “Situationen er kompliceret, som vi alle har sandet. Vi kan ikke blot bruge Tyra som gennemfartsvej. Skal vi erklære os deres allierede og risikere, at andre slutter sig til Maren?”
Nu tog den aldrende Hertug af Gyldensø ordet, efter at have lyttet opmærksomt og alvorligt til Majestæten ”Deres Majestæt taler vise ord.” der var stadig mumlen i krogene og han gjorde en kort pause for at få helt ro ”Vi har fået et es Maren ikke regner med, som Hertug Marmist påpeger. Men måske var det mere givtigt, for både Tortall og Tyra, hvis de to lande netop indgik en alliance. Det ville trods alt ikke være første gang en sådan blev indgået.Tyras diplomater og ambassadøren befinder sig stadig ved hoffet og kunne forelægges et sådant forslag.”
Hertugen af Stenbjerg blev den første til at reagere på sin svigerfars tale, selvom også andre havde noget på sinde. Han rejste sig til gengæld ikke. “Hvis Tortall og Tyra danner forbund imod Maren, har Tusaine en oplagt mulighed for at genoptage de gamle stridigheder - godt hjulpet af Lebans hær. Vi risikerer at vores halve verden går i krig med hinanden, hvis ikke vi tænker os om først. Start rygter om at Maren påtænker at angribe Tusaine sydfra - få dem med på vores side.”
Francine rynkede brynene efter at have lyttet til både sin far og sin svoger. Hun var ikke ubetinget enig med nogen af dem ”Og risikere Tusaine i stedet går til Maren fordi vi starter en smædekampagne bag ryggen på Leban?”
“Vi risikerer i forvejen, at Tusaine går til Maren,” svarede William sin svigerinde. “Hvorfor ikke forbedre vores odds? Vi har dygtige spioner, der uden problemer kan sløre deres spor.”
Hertugen af Naxen brød ind ”Der er fordele og risici uanset hvilken vej vi vælge at tage. Spørgmålet må være hvor længe vi tør vente før vi gør noget. Om vi vælger at opruste forsvaret ved grænsen eller om vi aktivt sender styrker ind i Tyra.”
“Der er jo ingen tvivl om, at vi skal handle nu. Vi bliver nødt til at opruste hæren uanset. Men Hendes Majestæt har ret. Vi kan ikke sende tropperne igennem Tyra, før der som minimum er en forståelse imellem Hertug Giram og Tortall,” supplerede Hertug Linshart.
”At tage kontakt til Hertug Giram må uden tvivl være første skridt at tage.” gav Hertug Genlith sit besyv med ”Før vi kender Tyras standpunkt kan vi intet stille op.”
“Der er rigeligt vi kan stille op.” William havde igen besluttet sig for at tale. “Hertug Linshart og Naxen har netop sagt det. Vi må handle nu - men naturligvis også kende Girams standpunkt. Hvem forestiller sig dog, at han siger nej tak til allierede? Han ved, at Maren uden problemer kan invadere. De er allerede godt i gang.”
”Jeg må give Hertugerne Linshart, Naxen og Stenbjerg ret.” brød hertugen af Hamin ind. Han åbnede munden for at sige mere, blot for at blive overhalet indenom af Hertuginden af Drotvig ”Vores første prioritet må være at sørge for den marenske hær aldrig når i nærheden af Tortall. Slå dem ned i Tyra før de gør nogen skade i Tortall.”
Hertugen af Vårfos der sad som en af de to tættest på dronningen nikkede til Hertugindens ord ”Jeg er enig, Hertuginde Drotvig. Som tortallanere må det være vort eget land vi søger at sikre først og sidenhen Tyra.”- - - - - - - - - - Spring - - - - - - - - - -Lianokami tog en dyb indånding, før hun brød den tavshed, der havde sænket sig. “Jeg forventer, at I alle forbliver i Corus indtil hæren drager afsted og informerer mig personligt, hvis I ser jer tvunget til andet. Vi er på vej i krig. Absolut tavshed er påkrævet indtil videre. Vi afventer stadig de papirer, der endegyldigt vil fortælle os, om Maren har til hensigt at angribe Tortall, men vi agerer som om de er i vores hænder. Kommandanter…” Hun fangede både Disart og Gyldensø med blikket. “Vi mødes her om en time. Absolut tavshed.” Blikket drog rundt på de forsamlede. Hun vidste, at det ville slippe ud. Ingen hemmelighed var hemmelig, når så mange mennesker kendte til den, men det ville forhåbentlig tage tid, før det nåede Maren...