Splitte mine bramsejl!

[Malek Rorgænger]

Alvira Vesterled

"Kom så Figo, arbejdet kalder." Han ventede kort mens en 55 kilo tung hund fulgte med ham, døren blev smækket i og låst efter. Han sikrede sig at han havde de vigtigste ting med inden han tog afsted. Figo, Maleks rottweiler fulgte med ham ved hans venstre side, snoren havde han ikke behov for at give den på, så meget tillid havde den store mand til hans hund.

Han ankom til kennelen efter lidt tid, han havde stadig en smule søvn i hans øjne fra hans eftermiddags lur, en vane han måtte give sig selv så længe han havde disse vagter for at kunne være mere frisk. Vanen tro, gik han fordi vagtbordet hvor han ville få dagens opgave og makker for i aften.

[Alvira Vesterled]

Det var efterhånden noget tid siden Alvira havde været tilskrevet et nattevagt. Som oftest var hendes tilstedeværelse hårdest tiltrængt i dagens timer, men i takt med den stigende aktivitet blandt de lovløse, var arbejdstiderne blevet hårdere. Det cinnoberrøde hår stod om hende som en levende kugle af ild omkring hendes ansigt og skuldre, da hun trådte ind i Kennellen, der egentlig altid havde været lige så meget hendes hjem som den lille sengeplads hos sine forældre. Med drabantmunderingen stående i lige så vild uorden som hendes hår, gik hun hurtigt i gang med at spænde alle snore og få styr på de sidste ting.

Det gav et frygteligt rabalder, som hun noget ublidt sparkede en til en stol, hvor hendes ene fod blev plantet, mens hun tætnede snørerne på de sorte støvler. Først der gik det op for den unge drabant, at hun måske ikke var alene, og hun kastede et blik over skulderen, der satte gang i hendes viltre lokker. "Rorgænger," hilste hun muntert og gav et nik, da hendes fingre var travlt beskæftiget med den anden støvle, der nu skulle bindes.

[Malek Rorgænger]

Han kastede et kort overblik over listen med aftens vagter og steder. Han gned søvnen væk da en larm fangede hans opmærksomhed, hans blik så sig omkring inden han fandt ud hvorfra. En pige rødhåret var ikke langt fra ham, hendes lange hår var hvad Malek så efter først inden han reagerede på hendes hilsen. "Alva din laber rose! Vel mødt!" Ordene var høje og fuld af glæde, Malek selv var i gang med at rette på bæltet og hans uniform. En klynken kom nede fra, Malek så ned, Figo sad pænt ved siden af ham med øjne der tiggede ham om noget. "Fri" Mere skulle der ikke til, hunden rejste sig hurtigt op for at hilse på Alvira. "Når, er du klar til hundevagten?! Det siges at mange nyder godt af alkoholen disse dage." Et par knæk kom fra både nakke og hænder, Malek fandt hans vanddunk frem, nu var det på tide at få fjernet det søvn.

[Alvira Vesterled]

Alva fik endelig viftet håret lidt væk fra ansigtet, så hun ikke behøvede se Malek gennem et flammehav af vilde krøller. Hun trak igen støvlen ned fra stolen for istedet at lade den velformede bagdel dumpe ned på den. De sidste ting blev bundet fast i bæltet, der lige blev rettet lidt, før hun igen vendte de brune øjne mod Malek med et bredt smil, der afslørede en række tænder med tenderende skævhed i undermunden. "Du burde da vide, at piger som jeg med fædre som min er født klar." Hun blinkede selvsikkert til den noget ældre drabant, før hendes blik fandt hvile på hans hænder, der fumlede med vanddunken. Han kunne i hvert fald godt trænge til en vasker i ansigtet.

[Malek Rorgænger]

Han gys da det kolde vand ramte hans ansigt, han blev meget mere frisk af det. Dunken blev bundet til sin vante plads ved hans bælte, hans store hænder var i færd med at vaske ham hurtigt ren, blot så han kunne se mere menneskelig ud."Sådan skal det lyde!" Kom det endelig fra ham, humøret var på højt strå i dag, en glade tanke var en vigtig del af at kunne holde arbejdet ud. Figo havde valgt at ligge sig til rette ved siden af Alvira "Din lille fedte røv!, Tror du at hun har en godbid gemt til dig!" Lød anklagende men venligsindet fra den store mand. "Det er trængte tider. En storm er begyndt at vise sig i dette distrikt." Han stoppede for en kort bemærkning. "Vi ved ikke hvorfor og jeg må være ærlig og sige at jeg ikke har kunne opspore det." Et simpelt nik med ansigtet og ligegyldige mime var alt han kunne bære. Malek gik gen imod døren, arbejdet kaldte på ham. "Damerne først."

[Alvira Vesterled]

Mens Malek havde sjasket vand i ansigtet, og lidt ved siden af, havde Alvira ikke været sen til at bemærke den store vuf, der var kommet hen til hende. Selvom hun ikke selv havde nogle dyr, var det bestemt ikke fordi hun ikke nød de pelsede væseners selskab og en lille godbid faldt selvfølgelig ned til den venlige hund. Hænderne kom dog hurtigt op, hvor de kunne ses, da Malek lod til at være færdig og straks var efter hunden, der tiggede efter mere.

"Ja, det ved jeg." Pludselig blev minen en anelse strammere. Alva var bestemt ikke tilfreds med den pludselige floréren af slyngler og andet makværk, der var i Nedre By. Selvfølgelig var det ikke stedet, der var kendt for de reneste gader eller personer, men derfor behøvede det vel ikke at være ragnarok hver gang, drabanterne kiggede væk. "Vi har endda fået en ny på." Hendes næse rynkede misbilligende, før hun igen klarede op i et skævt smil. "Så må vi bare håbe, vi kommer længere med ham." Hun kom op at stå og marcherede ud af døren med en sjusket honnør.

[Malek Rorgænger]

Malek forlod kennelen som den sidste, hans blik så efter Alvira, mere specifikt efter hendes ben og det som de ledte op til. Figo gav et bjæf fra sig, Malek smækkede døren efter sig "Hvad?" kom det ikke helt uskyldig fra ham, smilet blev blot kun større.

Det var stadig midten på dagen, folk havde travlt rundt omkring. Malek tog tingene i hans eget tempo, hans lange ben fik ham hurtigere frem end en normal person. "Ny og ny er måske så meget sagt." Lavt og åben kom det fra den store mand, hunden ved hans højre side af. Han tog en dyb indånding, distriktet havde en sær duft eller lugt over sig, en som Malek kunne sætte pris på."En oprigtig duft" var det ord han ledte efter. "Altså, jo han er måske ny i dette område men han har en del erfaring." Fortsatte han lavmælt mens han så omkring, en høflig hilsen her, et venlig vink der.

[Alvira Vesterled]

Alvira så sig tilbage ved lyden af kræets bjæf og nåede akkurat at opdage Maleks blik, der hvilede ved hendes bagparti, men kommenterede det ikke. Smilet voksede dog en anelse for et kort øjeblik, mens hun traskede ud på gaden. Det krævede sin del at kunne følge med Maleks tempo, men det var immervæk ikke første gang, de gik sammen.

Alva holdt tænderne sammen. For en gangs skyld væltede ordene ikke ud af hende som en anden omgang verbal opkast, men hun fik tid til at vende det i hovedet. Måske meget smart med tanke på, det var en kollega, de snakkede om. "Erfaring er én ting," indvendte hun med et sigende blik mod Malek, før hun igen vendte blikket tilbage mod vejen. "En anden ting er at kende Nedre By, ånde og leve den." Som de havde gjort det, var den naturlige afslutning på den sætning, men det forblev usagt. Der var ingen grund til at tale ilde om en mand, hun endnu ikke havde mødt. Han havde sikkert også oplevet sin del.

[Malek Rorgænger]

Han smilede til en forbipasserende og gav et vink fra sig. Malek nikkede blot godkende til Alviras ord, en ting som nogle drabanter ikke havde fået lært og måtte betale en dyr pris for. Malek skulle til at sige noget, da hans øjne fik øje på noget, en større gruppering af mennesker rundt om nogle boder. "Hey, måske er det blot mig men" Malek havde stoppet op for at observere den store gruppe af mennesker. "Ligner det ikke noget som kunne være lokkende for en med lange fingre?" Han så spørgende ned på Alvira, hans hoved gav et hurtigt og diskret vink hende imod dem. Han havde venstre hånde klar, hvilende ved hans trofaste knippel. Blot en knist var nok til at starte en brand trods alt.

[Alvira Vesterled]

Alva havde vendt blikket mod Malek, som han lød til at slå en tilføjelse op, men i stedet tav. Hendes blik fulgte hans mod grupperingen af mennesker omkring boderne. Øjnene strøg dernæst mod himlen. Solen var stadig at ane, omend svagt, på himlen og gav en smule lys i Nedre By. De havde stadig en times tid tilbage før solens ville trække sine sidste, spinkle stråler til sig igen og gøre boderne til oplagt mål. Nu ville det stadig være for risikabelt.

"Jeg tror vi kan nå en hurtig runde i området, før vi koncentrerer vores opmærksomhed." kommenterede hun alvorligt, men fik lettet lidt op i det med et opmuntrende smil, før hun trak videre forbi den lille gruppe mennesker. De skulle være tilgængelige for alle.

[Malek Rorgænger]

Malek så hen over skulderen mens han fulgte efter Alvira, hans nakkehår reagerede ikke men hans erfaring sagde andre ting."Ja, du har nok ret." Var alt hvad han havde at sige til det. De få sol stråler som stadig var tilstede hjalp på mandens humør, natten var på vej om ikke længe og med sig, var dem som var tilhængere af mørket.

Malek fortsatte langs den tilbyggede vej, ingen grund til at opsøge de mørke kroge mere end højst nødvendigt. Fra tid til anden lod han Alvira få et forspring, han nød blot den udsigt det gav ham for en kort bemærkning. "Pligten først, fornøjelse senere, ikke sandt Mors?" Malek måtte ryste hans tanker frie inden han fulgte op på hendes side. "Har vi nogle planer for den kommende tid?" Han måtte høre Alvira ad om hendes tanker, han selv havde en direkte tilgang til det hele, ikke verdens bedste ide vidste han godt men i det mindste en start.

[Alvira Vesterled]

Et kort øjeblik spillede et triumferende blik i de brune øjne, som Alva fik sin vilje og de fortsatte deres vandren gennem byernes gade. Det glædede hende, hvor hurtigt mørket var på vej, for med mørket kom kulden, der gjorde hendes magiske fordele så meget mere velfungerende. Ikke alle nattens børn var slette mennesker. Selv havde hun altid elsket de mørke timer på døgnet, hvor hendes magi var så meget mere potent, luften fik en klarere duft og musikken spillede højt på beværtninger.

Som drabant var det vigtigt ikke at overse selv den mindste detalje eller forandring og selv om Maleks opførsel ikke just var unormal, var den heller ikke svær at bemærke. Det krævede ikke megen fantasi til at regne sig frem til, hvad han fik bedre udsyn til, når han sakkede bagud. Ikke fordi Alva havde noget synderligt imod det. Når man gik i så afslørende påklædning, var det normalt at nyde blikkene, det skaffede med på vejen.

"Når du siger 'kommende tid', er det så natten, vi taler om?" Hun vendte blikket mod Malek uden egentligt at give ham tid til at besvare spørgsmålet, før hun fortsatte. "Men umiddelbart tænker jeg en hurtig runde for at lokalisere eventuelle knudepunkter for natten og så få dem dækket, før de bliver for betændte." Alva betragtede afventende sin kollega som for at give tegn til, at han kunne kommentere nu.