Svaret af Edwin Bager on Dec 26, 2015 15:48:46 GMT
EDWIN BAGER
FØDSELSDATO 29-11-486 M.T.
ALDER 40 år
NATIONALITET Maraner
RANG Borgerlig
DRAGKISTEN
VÅBEN Sine næver (eller en kæp i en snæver vending)
DYR -
MAGISKE EJENDELE -
UDSEENDE
FACECLAIM Chris Pratt
KROPSBYGNING Han er en stor mand, på flere måder. Han har et sundt huld, men man er ikke i tvivl om at de overarme kan bære nogle melsække og give en ordentlig kindhest hvis nødvendigt. Han rager let over mange andre, så han virker hurtigt meget overvældende. Nogle mener at der er flyder trolde- eller kæmpeblod i hans årer.
ANSIGT Han har et meget mildt ansigt med nogle bløde grønne øjne. I mundvigene sidder der altid et lille smil gemt, og hans kinder fortæller en tydelig historie om hans glæde for mad. Ansigtet er også ved at blive præget af rynker hist og pist, der fortæller deres klare sprog om at han ikke er den yngste mere, og at han har set sin del i livet.
SÆRLIGE KENDETEGN Han har adskillige ar over kroppen fra den gang han deltog i krigen mod Scanra i 507 M.T. Han gør et stort nummer ud af at skjule arrene, og meget få viser han frivilligt arrene til.
PERSONLIGHED
INTERESSER
- Årets høst
- Mad
- Kornpriser
- Nye bagemetoder
- Sine døtre
ERHVERV Bager
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Han er tilfreds med hvor han selv er lige for tiden, men han håber at han kan få gift sine døtre bort til nogle gode mænd, så de kan få en tryg og god fremtid, fyldt med kærlighed og glade dage.
PERSONLIGHED Han er en hjertevarm og lattermild person, og det er også sådan de fleste kender ham. Han har fået et ry som den ærligste bager i Corus, og han bliver hurtigt omtalt som en meget ærlig person som man trygt kan stole på. Han kan godt lide når han kan bekræfte folk i det rygte som han har fået, og han gør meget ud af at fremstå som en ærlig og rimelig købmand. Man skal dog ikke tro at han giver almisser og rabatter på sine varer, bare fordi man har kønne øjne.
Han er altid god for en sludder, og han elsker at snakke med alle mulige folk. Han kan nemt komme til at snakke en ens øre af, hvis man ikke passer på. Især snakker han gerne om sine fem døtre, som han forguder. Han er dog også meget interesseret i andre folk og deres liv, så en livlig snak over disken med bageren er ikke ualmindeligt.
Hans daglige omgang med mennesker, som han snakker meget med, har givet ham et godt øje for når folk ikke har det godt, eller prøver at skjule noget. Han kan godt lide når han kan hjælpe folk eller trøste dem, men han er ikke typen der presser på, hvis de ikke selv vil åbne op for ham, men så kan man også regne med at han tager det hele op med sin kone.
Han vil gerne den perfekte husbond og fader. Han elsker sin familie med hele hjertet, og der er ikke meget plads til andre, og han gør alt for at vise hvor meget han holder af dem. Dog er han ikke den mest viljestærke mand. Han kan godt fristes af dårligt selskab, selvom han aldrig er stolt af det, og han hader sig selv, hvis han ikke kan holde sig i skindet. Dette sker dog oftest når han har sine sorte dage.
Han lider af meget tit af mareridt som plager ham på grund af gamle hændelser i hans liv. Efter han havde deltaget i krigen mod Scanra i 507 M.T. kan han blive pludseligt irrationelt bange og paranoid. Han begynder at føle at alt er efter ham, og alt virker som en trussel. Det kan gå så vidt at han kan bryde grædende sammen i et hjørne, og ligne en stor bunke ynk. Desuden holder han sig langt væk fra smedjer og kamppladser, da lyden af metal mod metal påvirker ham voldsomt, og kan give ham alvorlig hjertebanken og nogle angstanfald. Riddere og krigere kan have en lignende indvirkning, hvis han ikke er forberedt på at de er der. Han prøver at skjule dem fra alle andre og komme hjem, så det kun er hans kone der kender til hans situation. Når han har haft sådan en nedtur er det ikke ualmindeligt at finde ham i en beværtning, og han bliver meget nem at lokke til skamløse tiltag.
Selvom han virker til at være en person med et meget godmodigt hjerte, og ikke kunne gøre en flue ondt, så kan det ske at han eksploderer i et voldsomt raseri udbrud. Hvis man er subjektet for hans raseri skal man holde sig på afstand for at sørge for at man ikke kommer til at mærke styrken der er i de arme. Selvom hans raseri udbrud er voldsomme, så er de heldigvis meget sjældne og hurtigt overstået. Ofte efterfulgt af en god omgang dårlig samvittighed.
BAGGRUND
FAR Osren Bager, 67 år, bager
MOR Agnes Bager †, 24 år, bagerjomfru
SØSKENDE Arrin Bager †, 18 år, bagersvend
CIVILSTATUS Gift med Teresa Bager, 38 år, bagerjomfru
BØRN
BOPÆL Fabeldistriktet
HISTORIE Edwin var den anden søn af en bager i en lille landsby i de maranske bjerge. Hans moder døde i barselssengen, så han havde altid et anstrengt forhold til sin fader. I det mindste havde han et tæt forhold til sin storebror. De voksede op sammen, og storebroderen sørgede for at trøste ham hvis faderen havde været meget urimelig mod ham. Men selvfølgelig kom han i lære hos sin fader fra en meget ung alder, da der altid var travlt i bageriet. Den eneste grund til at han fik lov til at tage svendeprøven da han var femten og ikke først meget senere, var fordi Arrin mente at han var god nok til at blive svend.
Desværre skulle tilværelsen ændre sig. Edwin fik et godt øje til en pige, som også fik et godt øje til ham, da han var omkring de seksten år. Hun var hans livs kærlighed, eller det mente han hvert fald. Det skulle så vise sig at Arrin også havde fået et godt øje for hende, og hendes loyalitet skiftede på et tidspunkt hånd, hvilket Edwin ikke vidste. En aften hvor han så troede at han skulle mødes med sin elskede, opdagede han Arrin og pigen som var blevet lidt mere intime end Edwin havde været med hende. Fuldstændig overvældet og rasende var han faret ind, og han havde ikke lagt mærke til at han havde grebet en god kæp på vejen. De to mennesker han havde stolet aller mest på havde forrådt ham! Det kom til en meget ophedet diskussion. Ingen havde set Edwin så vred og såret før og frygtede hvad han kunne finde på, da han virkede meget truende.
Edwin kan selv ikke huske detaljerne helt klart, men han kan stadigvæk mærke følelsen i armen da kæppen ramte de to over hovedet, efterfulgt af følelsen af blod mod ansigtet. Det næste han huskede var at han tænkte at han skulle væk! Hans fader ville myrde ham! Han måtte bare væk, og det hurtigst muligt!
Han flygtede ud i bjergene med de få ejendele han turde at samle sammen. I mange timer strømmede tårerne ned af hans kinder, og mange af de efterfølgende nætter blev han hjemsøgt af de to han havde slået ned i sin raseri, men dog mest sin broder. Han kunne mærke inde i sig selv at han aldrig ville kunne tilgive sig selv for den udåd. Ingen måtte nogensinde få at vide hvad der var sket. Den skam skulle han selv bære.
Efter noget tid hvor han tiggede sig til mad for at kunne overleve, endte han på et tidspunkt i det nordlige Tortall. Han fandt ud af at en bager manglede en svend, da han selv kun havde en datter og og hårdt brug for en ekstra hånd til at hjælpe dem. Han var glad for at han omsider kunne bruge sine evner igen efter så lang tids eksil. Han følte pludselig en ny form for håb. Måske kunne han faktisk få sig et liv igen. Det sværeste var dog alle de spørgsmål han fik. En fremmed dreng, knap nok fuldvoksen uden en egentlig baggrund eller familie. Hvor var han blevet svend henne? Hvor kom han fra? Hvem var han? Alt sammen spørgsmål han helst ikke ville svare på, men mesteren var tilfreds så længe han gjorde sit arbejde.
Over årene blev han dog en integreret del af byen. Han fandt kærligheden igen, selvom han aldrig havde troet det, og efter noget tid fik han også sin mesters velsignelse til at gifte sig med datteren. Deres første datter når lige at blive født inden de nordlige grænser bliver angrebet af scanranerne. Edwin meldte sig til de frivillige soldater, da landsbyen lå tæt på grænsen, og han ville gerne kunne beskytte sin familie og alle sine venner. Han skyldte dem så meget for at have taget ham ind i deres samfund, selvom han blot var en fremmed knægt.
Han klarede sig gennem krigen med nød og næppe. Mod slutningen af krigen, hvor han havde formået at fortryde sit valg mange gange, og bare havde lyst til at krumme sig sammen i et hjørne og lade krigen være krig, så mindede han sig altid om hvorfor han gjorde det, og hvem dette her var for. Han blev dødeligt såret i et stort slag, og kun med helernes hjælp overlevede han. De troede ikke han ville klare den, men han fik kæmpet sig til livet igen.
Krigen havde dog efterladt ham som et nervevrag. Han var så godt som fuldstændig apatisk. Han var plaget af mareridt om natten. Ølkruset tiltalte ham meget en overgang, for at dulme smerten og sløre minderne. Han var en skygge af sig selv, og tog knap nok mad til sig. Selv hans datter havde svært ved at få et smil frem på hans læber.
På et tidspunkt skete der dog noget der fik hanket op i ham. Før hvor han knap nok kunne arbejde var han kommet i gang igen, og han arbejdede på sit mesterstykke så han selv kunne åbne sit bageri. Han virkede meget målbevist, selvom man tydeligt kunne se i hans øjne at mareridtene plagede ham voldsomt. Både om natten og i de vågne timer. I dag er han sikker på at han ikke var kommet sig hvis ikke han havde haft sin familie. Efter at han tog sin mesterprøve valgte de at rejse til Corus for at åbne et bageri i Fabeldistriktet. Der har han så været siden, og han er godt tilfreds med hvordan hans liv i sidste ende har udfoldet sig, selvom han godt kunne have tænkt sig at det havde startet lidt lettere.
OUT OF CHARACTER
C-BOX NAVN Boxer
ALDER 22
KONTAKT PM/Skype
HVORDAN FANDT DU OS? Sidste år
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja
