Svaret af Rupert af Dunlath on Dec 12, 2015 0:11:35 GMT
Collab mellem Rupert & Annora af Dunlath
den 8. juli år 526 M.T.
Festen var overstået, og på intet tidspunkt havde Annora sagt et ord til sin nye mand. Hun anede ikke, hvad hun skulle sige til ham, og hun kunne ikke undgå at føle sig meget ung, når hun var i nærheden af ham. Han strålede af autoritet og mand, nøjagtig som hendes far gjorde det.
Hun stod inde på det værelse, som de skulle sove sammen i, og kiggede på den store seng midt i rummet. Hun var stadigvæk alene, og hun anede ikke, hvad hun skulle foretage sig. Eller hvad der skulle ske. Hun besluttede sig for at sætte sig ned på sengen og vente på Rupert. Han ville sikkert fortælle hende, hvad hun skulle gøre.
Rupert var led og ked af hele situationen. Han var blevet gift med Annora i dag og på trods af dette, havde hun ikke på noget tidspunkt hverken rigtigt set på ham eller forsøgt at samtale med ham. Han havde selv lagt an til det mere end en gang, men var blevet afbrudt og til sidst virkede det bare for akavet.
De havde forladt salen sammen, men hun var blevet fulgt op på deres værelse først. Han forventede, at det var for at blive klædt af, så de kunne færdiggøre denne farce, men da han kom ind af døren, var hun stadig iført alt sit tøj og han sukkede ganske let. “Er du ikke klædt af endnu?” Han vidste, at han var uhøflig, men dette var så akavet, at han ikke rigtigt kunne gøre for det.
Hun hørte døren gå op, og så Rupert komme gående ind af den. Hun lagde godt mærke til hans suk, men hun tænkte, at han nok bare var træt, og ikke at det var fordi hun havde tøj på. Hans ord fik en rødmen til at stige op i hendes kinder og hun så ned af sig selv. “Jeg vidste ikke, om det var meningen jeg skulle tage det af,” hun løftede igen blikket og så på ham. “Men hvis det er det du ønsker,” hun rejste sig op fra sengen og så afventende på ham.
Han sukkede lidt igen og stod og trippede. “Lad mig hjælpe dig,” sagde han så og gik hen til hende, så han stod bag hende. “Jeg er bange for, at dette ikke kunne være mere akavet. Det er jeg ked af.” Han løsnede hendes kjole og hjalp hende af med den. “Vi er bundet af traditionerne, er jeg bange for.”
Hun stod roligt stille, da han kom hen mod hende. Og selvom hun havde været stille nede i den store sal, havde hun åbenbart ikke noget imod at tale med ham, nu hvor de var alene. “Du skal ikke være ked af det,” sagde hun og drejede hovedet for at se på ham. “Du gør din pligt, akkurat som jeg gør min. Vores forældre er stolte af os,” sagde hun og trådte ud af kjolen. Selvom hun havde underkjole på, dækkede hun alligevel sine bryster med armene. Det var en ren instinktiv refleks.
Hendes ord og reaktion gik ikke hen over hovedet på ham. Hun var nervøs og genert og brød sig sikkert ikke om, at hun var den eneste, som var afklædt. “Det er de,” bekræftede han brummende. “Vend dig om og tag min skjorte af,” næsten beordrede han. Han kunne godt lide at de kvinder, han var sammen med, også deltog i akten og hun kunne lige så godt lære det med det samme.
Hun drejede sig rundt og stod med fronten mod ham. Hun sendte ham et skeptisk blik, og lod det glide ned på hans skjorte. Så tog hun en dyb indånding og fjernede armene. Hun lagde dem på hans brystkasse, inden hun langsomt og med skælvende hænder begyndte at knappe hans skjorte op.
Da det var gjort, så hun op på ham. “Og hvad skal jeg så gøre nu?” Spurgte hun, mens hun fik skjorten helt af ham, så han stod i bar overkrop. Hun trådte ud af sin egen kjole, bukkede sig ned og samlede den op, hvorefter hun lagde både kjolen og skjorten på den nærmeste stol. Der var ingen grund til at krølle det.
Han var lige ved at rulle øjne af hendes trang til at lægge tøjet pænt sammen. Det var akavet nok lige nu, uden at hun skulle gå væk fra ham. I stedet holdt han det i sig og rakte ud og tog ved hendes håndled og trak hende tilbage ind foran sig. “Rør ved mig,” sagde han i en lav stemme. “Det kan jeg godt lide.”
Hun var ikke forberedt på, at han trak i hende, og hun væltede næsten klodset ind i ham. Hun tog fra med begge hænder og lagde dem på hans brystkasse. Hans ord fik hende igen til at rødme, og denne gang slog hun forlegent blikket ned. “Her, på brystkassen?” Spurgte hun med en lav stemme, og kørte sine spinkle hænder igennem hans røde krøller på brystkassen.
Han nikkede og holdt hendes hænder fast, da hun først havde lagt dem der. Han havde besluttet, at den nemmeste måde at komme gennem dette på, var at fortælle hende, hvordan han gerne ville have det. Og eftersom hun virkede tilpas med at gøre, som han sagde, så kunne det ikke gå helt galt. “Især her,” fortsatte han og satte hendes hænder på hans brystvorter.
En mands overkrop var ikke fremmed for hende. Hun havde set mænd træne sådan, men hun havde aldrig rørt ved en før, og det vakte hendes nysgerrighed. Hun løftede hovedet og så op på hans ansigt, og ind i hans blå øjne, da han flyttede hendes hænder. Hun bed sig i underlæben og forsøgte at gøre det så godt hun kunne. Hun lod tommelfingrene glide over brystvorterne og håbede virkelig, at han ville fortælle, hvis hun gjorde noget forkert.
Han nikkede og sukkede igen - denne gang dog af tilfredshed. “Præcis sådan dér,” kommenterede han og slap hendes hænder for i stedet at tage fat om hendes albuer. Efter en lille tid, slap han hendes albuer og gik om bag hende. “Min tur,” sagde han og bukkede sig ned, så han kunne tage ved bunden af hendes underkjole og han hev den over hovedet på hende uden de store anstalter. Hun var genert og han havde en fornemmelse af, at hvis hun fik for meget tid til at tænke, så ville hun blive for nervøs til at deltage.
Han lagde en arm om maven på hende og trak hende ind til sit bryst, så hun stod helt tæt op af ham. Og med hans fri hånd fandt han op til hendes ene bryst, som nu var frit. Han pirrede det ganske forsigtigt og lagde sin kind mod hendes.
Hun fortsatte med at lade sine tommelfingre stryge over hans brystvorter, og hun mærkede dem blive stive under hendes kærtegn. Hun blev dog forstyrret i sit foretagende, for Rupert gik om bag ved hende, og før hun nåede at reagere, havde han hevet underkjolen af hende. Hun gispede hørligt, da rummets kølige luft rørte hendes hud. Hun fik kuldegysninger over hele kroppen.
Hun ville have lagt armene omkring sig selv, beskyttende for hans blik. Men hans reflekser var hurtigere end hendes, og hun mærkede hans varme hånd omkring sit bryst. Hun stivnede i hans arme, og forsøgte at komme tættere på hans varme krop. “Hvad…” Hun sank en klump i halsen. “Hvad er det du gør?” Hun havde fået fortalt, hvordan det kunne var at tilfredsstille sin mand. Men dette havde ikke været en del af fortællingen.
Han havde sin mund tæt ved hendes øre og brummede let ind mod det. “Det samme for dig, som du gjorde for mig lige før. Slap af og forsøg at nyd det. Så bliver det lettere for dig senere, det lover jeg.” Han holdt hende stadig helt ind til sin varme krop, mens han fortsatte med at pirre hende. Forhåbentlig kunne hun finde ud af at lytte til sin krop, ellers ville dette blive en svær øvelse for hende.
Hun stolede på ham. De var gift, og det var derfor hendes pligt at stole på sin mand. Han ville jo kun det bedste for hende, det var hun sikker på. “Jeg skal nok forsøge,” sagde hun og lukkede øjnene, mens hun lod sin krop slappe lidt af i musklerne. “Jeg har bare aldrig prøvet at blive rørt ved,” hun følte en trang til at forklare sin uerfarne måde at reagere på, og hvorfor hun ikke vidste, hvad de foretog sig.
Han nikkede bare. Det vidste han godt. Men hendes forsigtige reaktion tiltalte ham trods alt lidt og han formildede sin reaktion lidt. “Det ved jeg.” Han tænkte sig om et øjeblik og fik så en anden idé. “Kom med herhen. Det er nok lettere, hvis du kan slappe bedre af.” Han gik hen mod sengen med sin hånd omkring hendes, så hun var nødt til at følge efter.
Hun så forvirret på ham, da han førte hende mod sengen. Hun havde blikket vendt mod sine fødder, så hun ikke ville snuble over dem i sin klodsethed. Hun standsede op, da han standsede op. Men hun tog ikke sin hånd til sig. Det var rart at vide, at en af dem kunne føre og hun havde brug for, at han viste hende, hvad hun skulle gøre.
Da de nåede hen til sengen, vendte han sig om og lagde hænderne om livet på hende. I en hurtig bevægelse, løftede han hende fra gulvet og hen at ligge på sengen. Han tog sig ikke af hendes hår, som sikkert burde have været løsnet først. Det måtte vente til senere. I stedet skubbede han en pude ind under hendes hoved. “Læg dig, så du ligger godt.” Han forsøgte virkelig at gøre det lettere for hende her.
Hun gjorde ikke indsigelse, da han lagde armene omkring hende, men hun hvinede forskrækket, da han pludselig løftede hende op fra gulvet. “Rupert! Sæt mig ned!” Sagde hun lige inden, at han lagde hende i sengen. Hun trak vejret hurtigt og lukkede øjnene et øjeblik, da hendes hoved ramte puden. Hårnålene i hendes hår formåede dog at ødelægge lidt af det behagelige ved at ligge i sengen. Hun løftede en hånd og tog hurtigt de værste ud. Hun bekymrede sig ikke om, hvor hun lagde dem. De var kun til gene, og kunne nemt erstattes.
Han sad på sengen ud for hende og havde en hånd på hver side af hende i sengen. “Ligger du godt?” Han så på hende med et spørgende udtryk. Det ville ikke virke, hvis hun ikke kunne slappe af.
Hun trak stadigvæk vejret hurtigt, da han stillede hende et spørgsmål. Et ganske basalt spørgsmål, som krævede at hun tog et par hårnåle mere ud af sin frisure. “Nu ligger jeg godt,” svarede hun og havde lagt sine hænder ned langs siden. Hun anede ikke, hvor hun ellers skulle placere dem. At dække sine bryster til virkede lidt meningsløst når han allerede havde set dem og rørt ved dem.
Han nikkede for sig selv. Det var godt. Og så satte han sig helt ind på sengen, så han sad bedre og lænede sig ned, så han kunne lægge sine læber om hendes bryst. Han vidste af erfaring, at unge kvinder kunne finde på at forsøge at skubbe én væk, når man gjorde den slags og derfor lod han sine hænder lægge sig omkring hendes håndled, så hun ikke fik muligheden. Han suttede og sugede og bed også let i hendes brystvorter engang imellem, mens han ventede på de tegn han håbede, der ville komme.
Hun vidste ikke, hvad han ville gøre ved hende. Hun fulgte hans bevægelser med øjnene, og håbede bare, at hun kunne gøre, som hun havde lovet. Men det var en smule vanskeligt, når man ikke vidste, hvad der foregik. Han havde dog selv lovet, at det ville blive lettere for hende, hvis de gjorde dette her.
Hendes hænder lå låst mod sengen, da hun mærkede hans varme læber lægge sig omkring hendes ene brystvorter. Hun spærrede øjnene op og gispede i overraskelse. “Det… Du…” Hun fik ikke flere ord over sine læber, før hun svajede i ryggen, og klynkede lidt, da han første gang bed hende i brystvorten.
Han smilede endelig lidt, da hun reagerede og han fortsatte. Han følte ikke behov for at fortælle hende, hvad det var, der skete med hendes krop. Det gik han ud fra, at en kvinde et sted i hendes slægt havde taget sig af. I stedet skiftede han brystvorte og efter en tid bed han også lidt i den. Det virkede til at være dét, som havde virket bedst.
Hun lukkede øjnene i den korte pause der opstod, da han skiftede fra den ene brystvorte til den anden. Det føltes virkelig som om, at hun gjorde noget meget forbudt, selvom de var gift. Igen bed han i hendes brystvorte og hun krummede sine fingre sammen, samtidigt med, at hun klynkede igen. “Rupert…” Hviskede hun åndeløst og vred sin krop under ham.
Han slap kun hendes brystvorte et ganske kort øjeblik, for at berolige hende. “Det er, som det skal være. Slap af,” beordrede han igen og fortsatte således sit forehavende. Nu hvor han vidste, at hun ikke ville skubbe ham væk, slap han hendes ene hånd, så hans ene hånd blev fri til at kuple hendes bryst og massere den brystvorte, som han ikke havde munden om.
Hun nikkede. Hvis han sagde, at alt var godt, så havde han nok ret. Hun sank en klump i halsen, og følte trykket lette fra det ene håndled. Hun løftede hånden og lagde den på hans nøgne skulder. Hun kunne mærke hans muskler arbejde under den stramme hud, og hun lod sine fingerspidser løbe op og ned af overarmen. Hun kunne ikke længere tilbageholde et støn, hans varme hånd og mund på hendes bryster var for overvældende.
Han fortsatte, indtil hun stønnede og tydeligvis var påvirket af hans nærvær. Så smilede han og trak sig tilbage. “Det var godt. Bliv ved med at slappe af på den måde.” Han åbnede sine bukser og trak både bukser, braies og støvler af på en gang.
Han var ikke selv helt upåvirket af hendes tilstedeværelse og var egentlig selv klar til at fuldbyrde ægteskabet, men hun var der ikke helt endnu. Inden han kunne komme så langt, skulle hendes braise dog også af og det var det næste, der skete, inden han lagde sig ned ved siden af hende på sengen og trak hende ind til sig med en bestemt arm om hendes skuldre. Hans hånd fandt hurtigt hendes bryst igen.
Hun rødmede over hans rosende ord og nikkede lydigt. Hun ville så gerne gøre ham stolt af sin nye hustru, og det gjorde man bestemt ikke ved, at blive uvenner på bryllupsnatten. Da han rejste sig op og begyndte at tage resten af sit tøj af, drejede hun hovedet og så den anden vej. Hun var alt for genert til at se ham nøgen.
Hun var stadigvæk fuldkommen rød i hovedet, da hendes braies også blev taget fra hende. Hun klemte sine lår sammen, og rullede om på siden, da hans arm havde et fast tag omkring hendes skuldre. Hun så op på ham med fuldkommen blind tillid til, at han ikke ville gøre hende noget ondt.
Han var ganske tilfreds med hendes reaktion igen og forsøgte at belønne hende med nærhed og med kærtegn. Da de havde lagt sådan en tid, lod han sin hånd finde ned af hendes krop og lægge sig over hendes køn. Han drejede hende om på ryggen igen, så han lå let ind over hende. “Spred benene lidt.” Han lænede sig ned igen og tog hendes bryst i munden.
Hun forsøgte ubevidst at begrænse de lyde, som han fik hende til at sige ved at røre hendes bryster. De var så uvante og lød beskidte i hendes ører, selvom hun ikke kunne lade være med at klynke og stønne. Hendes krop føltes overhovedet ikke som hendes egen længere.
Der var ingen modstandskraft, da han drejede hende rundt. Først da hans hånd lå et sted, som hun havde beskyttet hele sit liv, så hun bekymret på ham. Hun sank en klump i halsen og spredte dem meget modvilligt. “Det kommer til at gøre ondt, ikke?” Spurgte hun og hentydede til det, som hun troede, at han havde i tankerne.
Han fortsatte sit forehavende og lod en finger finde ind mellem hendes folder, så han kunne lægge sin ene finger på hendes lystknude og begynde at massere den, så de kunne komme videre. “Ikke lige nu,” svarede han beroligende. “Men senere vil det gøre ondt en kort tid, inden det bliver bedre igen.”
Hun lukkede øjnene og forsøgte igen at slappe af i kroppen. Hun ville ikke gøre dette til en af de værste nætter i sit liv, bare fordi hun var en tåbelig tøs. “Bare lov mig, at du er forsigtig,” hviskede hun, og bed sig i underlæben, da han fandt hendes lystknude. Det var så frygtelig grænseoverskridende, men det var tydeligvis en del af det at være sammen med en mand. Så det var noget hun blev nødt til at finde sig i. Hun svajede i ryggen og pressede ubevidst sit køn mod hans hånd.
Han brummede bekræftende. Selvfølgelig skulle han nok være forsigtigt. Ellers havde han ikke gidet at gøre alle disse krumspring, inden de nåede til selve samlejet. Han kunne have gennemført det uden, men den type mand var han trods alt ikke. Han var igen godt tilfreds med, at hun tydeligvis kunne lytte til sin krops reaktioner og pressede sig op mod ham. Han pirrede hende en tid, inden han lod en finger finde ned og dyppe sig ind i hendes indre.
Hun sukkede lettet, da han bekræftede, at han nok skulle være forsigtig ved hende. Hun havde hørt historier om, hvordan det kunne være. Og hun ville helst vælge den, hvor hendes mand var blid ved hende. Hun havde nu begge sine hænder frie, og hun løftede dem op, så de lå på hver side af hendes hoved. Hun krummede fingrene, da hun mærkede en finger i sit indre. Et højt støn lød fra hendes læber, og hun begyndte at vride sig under ham.
Endnu engang stønnede hun og beviste, at hans opmærksomhed virkede. Han fortsatte med at pirre hende et stykke tid endnu, indtil hun var tydeligt lysten. Så tilføjede han endnu en finger og bevægede dem i hende en tid og så bestemte han, at nu var det tiden.
“Læg dig om på siden, Annora.” Han lagde kortvarigt mærke til, at det var første gang, han sagde hendes navn, men rystede det så af sig. Lige nu handlede det om noget andet. Han guidede hende frem, så hun lå med ryggen til ham og igen ind mod hans bryst. “Det er nu, det gør ondt en lille tid. Det er ikke længe og jeg skal nok være forsigtig.”
Hun vidste ikke noget om, hvad det var der rasede i hendes krop. Hun havde aldrig haft det sådan før, og det føltes godt og fremmed på samme tid. Hun kunne ikke længere lade være med at stønne af hans bevægelser i hendes køn og hun trak vejret hurtigt, da han bad hende lægge sig på siden.
Hun gjorde som han sagde, og mærkede med det samme hans behårede brystkasse mod sin ryg. Hun kunne mærke ham trække vejret. Lyden af sit eget navn sagt med hans stemme, fik hendes krop til at skælve, men hun koncentrerede sig ikke om det. Hans næste ord fik hende til at synke en klump i halsen. “Jeg stoler på dig,” hviskede hun og lukkede øjnene i igen. Hun forberedte sig mentalt på, at det nu skulle gøre ondt på hende.
Han nikkede let og var fint tilfreds med, at hun stolede på, hvad han sagde. Det kunne hun nu også roligt. Han havde en arm under hendes hoved, så han kunne holde hendes overkrop fast ind til sig. Den anden hånd brugte han til at tage fat om sin manddom med og ganske langsomt og kontrolleret føre den ind i hende.
Det var ikke mere end et ganske lille stykke, før han lagde sin nu frie hånd på hendes mave og i det hele taget holdt hende meget fast ind til sig. “Træk vejret dybt ind og forsøg at slappe af.” Da hun gjorde, som han sagde, skubbede han sig lidt længere ind og mærkede noget sprænge og hun reagerede da også tydeligt.
Hun kunne ikke se, hvad der foregik. Og det ville hun næsten have ønsket, at hun kunne. Men hun måtte nøjes med dette her. Hun lå og ventede på, at han skulle gøre et eller andet, og det kom da også. Hun mærkede noget presse sig ind i hende. Det sved og føltes ikke særlig rart. Men han havde sagt, at det ville gøre ondt.
Hun kneb øjnene hårdt i og trak vejret dybt ned i lungerne, mens hun forsøgte at slappe af. En skarp smerte opstod mellem hendes ben og hun skreg svagt. Hun havde fået tårer i øjnene, og en enkelt trillede over hendes kind.
Han var klar over, at det gjorde ondt på kvinder den første gang og da hun ligefrem skreg, strammede han grebet om hende i en form for beskyttelse lige så meget som for at holde hende fast. Han rørte ikke mere på sig, men blev hvor han var og lagde sin kind mod hendes i det første virkelige kærtegn, han havde givet hende.
Han løftede sin ene hånd og fangede hendes tåre med en finger, inden han førte den til sine læber, så han kunne smage den. “Det var det værste,” forsikrede han og holdt stadig godt ved hende. “Lidt endnu vil det sikkert svide, men så bliver det bedre.” I et mindre anfald af ømhed for sin nye kone kyssede han hende på kinden og førte først derefter sine hænder hen på henholdsvis hendes ene bryst og hendes lystknude. Og så bevægede han sig ganske let igen.
Hun rystede mellem hans hænder. Det var en blanding af lyst og nervøsitet for, hvad der skulle ske nu. Hun havde lyst til at vende sig rundt og putte sig ind til hans varme krop. Men de skulle gennemføre dette. Hun sank en klump i halsen, og blev en smule overrasket, da han kyssede hende på kinden. Det beroligede hende, og hun begyndte igen at slappe af i kroppen, samtidig med, at han bevægede sig.
Han mærkede det tydeligt, da hun slappede af igen og han masserede hende let med begge hænder, mens han bevægede sig ganske lidt i hende. Hendes tillidsfulde opførsel fik ham til at synes bedre om hende, end han havde troet muligt indtil nu og hans arme, som før mest havde været for at holde hende fast, gled langsomt over til at omfavne hende blidt. Hans bevægelser blev også blide og han kyssede hende på halsen og på kinden med jævne mellemrum.
Hun trak vejret, som han havde sagt, at hun skulle gøre, og det hjalp hende at være så afslappet. Selvom hun ikke forstod, hvad der skete med hendes krop, når han rørte ved hende, så kunne hun ikke undgå at nyde følelsen af hans hænder på hendes krop. Der skete et eller andet ved den måde, som han holdte hende på, og det fik hende til at søge tryghed helt inde ved hans brystkasse. Hun begyndte igen at stønne lavt, da den værste smerte var ovre, og kun havde efterladt en følelse af ømhed mellem hendes ben.
Han fortsatte sine bevægelser med samme blidhed og nød de støn, han fik fra hende. Det var tydeligt, at hun nød det og han begyndte så småt at gøre det samme. Hun føltes vidunderlig omkring hans manddom og hans nydelseslyde var en blanding mellem støn og en dyb brummen. Der gik ikke længe, inden han satte farten op og han holdt hende tættere ind til sig.
Hun hørte ham sige lyde, der mindede om dem, hun selv kom med. Og hun havde hurtigt fundet ud af, at de kom, fordi hun nød det, der skete. Det måtte betyde, at han også nød det. Hun forsøgte at følge med i hans stigende tempo, men kunne ikke gøre ret meget andet, end at ligge næsten helt stille. Noget begyndte dog at røre på sig i hendes indre, og hun mærkede, at hendes muskler begyndte at blive spændte på en måde, hun ikke havde prøvet før.
Stillingen var lettere akavet for ham, men han vidste af erfaring, at det var den, hvor han kunne pirre hende på flest måder på en gang og eftersom det var hendes første gang, ønskede han, at hun skulle nyde det. Men flere gange tabte han en anelse momentum, fordi han gled lidt oven på dynerne.
Han lod sig dog ikke gå på, men satte bare tempoet højere op. Da han kunne høre på hende, at hun nærmede sig sin forløsning, satte han tempoet op igen og jagtede sin egen forløsning, så de forhåbentligt kunne blev færdige næsten samtidig.
Hun vidste ikke, hvad der skete. Noget i hende rev sig løs og bredte sig ned gennem hendes krop. Hun stønnede højt og krummede sine fingre krampagtigt sammen, i et desperat forsøg på at få styr på sig selv. Hun var blevet forskrækket over sig selv, og hun håbede ikke, at hun havde gjort noget forkert.
Lyden af hendes forløsning var som sød musik i hans ører og det trak ham med ud over kanten. Hendes ufrivillige sammentrækninger havde dog måske også noget med det at gøre, indrømmede han for sig selv, da han selv stønnede højlydt og holdt hende endnu hårdere ind til sig, mens han kom gennem sin egen forløsning.
En tid lå han bare og trak vejret i dybe gisp, inden han kyssede hende på kinden igen. “Det var godt, synes du ikke?” Han trak vejret dybt ind og lempede sig så forsigtigt ud af hende, inden han lod sig rulle om på ryggen med et tilfreds smil om munden. Dette havde bestemt været en bedre afslutning på dagen, end han havde forestillet sig.
Hun drejede hovedet, da hun hørte ham stønne højt. Hun mærkede noget fugtigt og klistret mellem sine ben, da han trak sig ud af hende. “Det var… Rart,” sagde hun og rødmede i sine kinder. Han gav slip på hende og hun mærkede rummets kølige luft slå mod hendes ryg igen. Hun trak vejret dybt ned i lungerne, og vendte sig forsigtigt om, så hun kunne se på ham. Hun lagde sig ikke ind til ham, selvom hun havde lyst. Hun vidste jo ikke, om han kunne lide den slags. “Det kommer ikke til at gøre ondt mere, vel?” Spurgte hun og bed sig i underlæben.
Han mærkede kulden i rummet lige så tydeligt som hun, nu hvor han ikke længere bevægede sig og han trak sig ud af sengen, så han i stedet kunne glide ind under dynen. “Nej, nu kommer det ikke til at gøre ondt mere,” bekræftede han og lagde sig til rette. “Kom med ind under dynen, så du ikke bliver syg.”
Hun betragtede ham, da han bevægede sig, og skuttede lidt i kulden. Hendes krop rystede nu svagt af en helt anden grund end før. Hun var glad for, at det ikke ville komme til at gøre ondt længere, det var næsten en lettelse. Hun gjorde som han sagde og løftede op i dynen, så hun kunne ligge sig ned under den.
Hans krop var varm under hendes fingre, og hun lagde sig forsigtigt ind til hans brystkasse. Hun hvilede hovedet mod hans skulder, og lagde en hånd på hans brystkasse. “Tak, fordi du var forsigtig,” sagde hun så og løftede hovedet for at se op på ham.
Han gjorde plads til hende, da hun lagde sig ind til ham og han lagde en blid arm omkring hendes ryg. “Tak fordi du stolede på mig,” svarede han med et lille smil og strakte derefter nakken lidt, så han kunne kysse hendes læber for første gang. Måske var dette ægteskab ikke så forfærdeligt, som han havde forestillet sig, det ville blive.
Hun følte, at hans kropsvarme langsomt bevægede sig over i hendes egen krop og hun begyndte igen at slappe af i kroppen. Det kunne dog også have noget at gøre med det faktum, at han holdt så blidt om hende. Hun havde ikke forestillet sig, at der gemte sig så blid en mand i Rupert.
Hun rødmede kraftigt, da han kyssede hendes læber. Hun var aldrig blevet kysset før. “Det vil jeg altid gøre,” sagde hun med en fast stemme, der understregede hendes ord. Hun kendte måske ikke Rupert. Men hun stolede på ham, og havde tillid til, at han altid ville gøre det, der var bedst.
Han lagde sig tilbage i sengen igen. “Godt.” Ordene var fulde af tilfredshed, som han lukkede øjnene. “Vi må hellere sove nu. Vi har også gæster at tage os af i morgen.” Han sukkede tilfreds og slap hende ikke med sin arm. Det føltes rigtigt godt at have hende lige der.
Hans tilfredse tone gik hende ikke forbi, og hun smilede selv lidt tilfreds. Hun havde tydeligvis klaret at gøre aftenen langt bedre, end dagen havde været. Men trætheden var efterhånden begyndt at gøre sit indtog, og hun gabte lidt. “Du har ret,” sagde hun og lagde hovedet tilbage ved hans skulder. Så lukkede hun øjnene, og begyndte efterhånden at falde i søvn. “Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre mand,” mumlede hun lavt, lige inden hun faldt i søvn.
Han løftede et øjenbryn af hendes afsluttende ord. Han syntes, det var et temmeligt spinkelt grundlag, at beslutte sådan noget ud fra. Han selv havde i hvert fald ikke dannet sig nogen mening omkring dette endnu. Men han kommenterede ikke på det. Det kunne ikke være en dårlig ting, hvis hun havde den indgangsvinkel, til det liv, de skulle til at have sammen. Selv lukkede han øjnene igen og han trak også snart vejret i rolige bevægelser.