Af det fineste silke

[Julietta af Dunlath]

Melissa Skrædder
højagerdistriktet i Corus ~ netop før Rundrejsen

'Klak', 'klak', 'klak'. Lyden af skoene mod gulvene fulgte Julietta, som hun hastigt skridtede ned mod sine gemakker. Hun var faldet fuldstændig ind i en anden verden efter sangtimen og havde fuldstændig glemt alt om at Melissa Skrædder ville komme forbi. Foran døren stoppede hun kort op. Vejret ind, rank ryg og tjekket op på håret. Hånden blev lagt på dørhåndtaget.

"Melissa." Julia stemme var varm, som hun hilste på skrædderen, der som altid ventede hende på hendes værelse. Der var sat en lille skammel frem. Skrædderens besøg var altid et højdepunkt. Nye kjoler til rundrejsen var selvfølgelig en nødvendighed, når nu hun skulle til at finde sig en mand, men også Melissas selskab var værdsat. Yndefuldt rakte hun hånden frem mod veninden. "Det er alt for længe siden."

[Melissa Skrædder]

Melissa havde ikke lagt mærke til at Julietta var forsinket, da hun havde alt for travlt til at for kjolerne så ordenligt ud. De var selvfølgelig færdige, men der manglede kun nogle få justeringer også skulle de selvfølgelig syes til, så de passede perfekt til Julietta. Hun hang en kjole op på et stål figur,, så Julietta rigtig kunne se den, selv var Melissa godt tilfreds med den, og den var den hun bedst kunne lide, de andre lå pænt foldet sammen på en trækiste. Hun havde fået lov til af sin mester at tage dette møde med Julietta selv. Normalt måtte hun ikke gøre så meget alene, uden hendes mester var der til at observere, men da det var ved at være tæt på hendes prøve til, at blive svend fik hun lov.
Melissa mødte hende med et kærligt smil og sagde "Goddag Nådigfrøken" hun gik imod sin veninde, og smilede kærligt til hende. Da hun rakte sin hånd ud mod hende. "Det er alt for længe siden" svarede hun glad og forsatte efter et lille stykke tid. "Jeg håber De vil kunne lide de kjoler jeg har lavet, især den hænger fremme nu er jeg specielt tilfreds med" Melissa håbede det ville falde i hendes smag, hun ville nådig se kjolerne gå til spilde.

[Julietta af Dunlath]

Julietta nåede kun lige at give skrædderindens hånd et blidt klem, før kjolen vandt hendes fulde opmærksomhed. Et suk strøg over hendes læber. "Har du virkelig lavet dem selv, Melissa?" Adelsdatteren smilede et betaget smil, der egentlig var tiltænkt Melissa, men hun kunne ikke få vristet blikket fra kjolen. Endelig fik hun vendt blikket væk. "Jeg ved ikke, om min sarte hud kan bære så mørke farver, men smuk er den i hvert fald." Hånden gled op og rørte forsigtigt stoffet. Det føltes køligt og blødt mod hendes fingre. Som rindende vand. "Hvilke farver har du ellers arbejdet i?"

[Melissa Skrædder]

Melissa kunne ikke beslutte om hun var helt begejstret for den kjole der var vist frem. Hun bed sig ubevidst i læben. Hun ønskede jo bare at gøre hende tilfreds. Ja farverne var måske lidt mørke, men Melissa mente bestemt at kunne bære dem, hun kunne da bære alt! "Altså meget af det selv, men mester har også hjulpet til" svarede hun blot høfligt og venligt.
Melisse pillede kort i sine fingre og tog sig mod "Jeg er sikker på hvis Nådigfrøken prøver den på, vil De få helt andet syn af kjolen.. Og.. og der er også 5 andre kjoler, som er meget anderledes i forhold til." hun holdt en kort pause og forsatte så "Og den kjole, vil virkelig for Dem til at skille Dem ud." mere sagde hun ikke, hun ville nådig fornærme hende, men Melissa mente blot at den kunne tiltrække unge mænd til hende, for hun så smuk ud i forhold til de andre adelsdamer. Melissa gik med lette hurtige skridt hen til de andre kjole, og pegede på dem mens hun fortalte. "En i hvid - beige og bordo rød hvor der er borderet cremet hvid på, den næste her er lysegrøn med gule borderingstykker og den sidste en lys marineblå - hvid." Melissa trådte lidt tilbage så, hun kunne få lov til at kigge på dem og vurdere dem. Melissa håbede i sidste ende at ingen af kjolerne skulle helt smides væk, så hin og mester skulle starte forfra.

[Julietta af Dunlath]

Julia betragtede tankefuldt kjolen. Hun havde vel ret. Den måtte prøves på. Det gik op for komtessen, at hun helt havde glemt at lytte til skrædderen og nikkede blot som svar. "Det er skam ikke fordi jeg ikke bryder mig om den." Stemmen var beroligende og blev bakket op af et spinkelt smil. Der var ingen grund til at blive helt oprevet. Det var vel immervæk bare en kjole. "Men du har ret, den er speciel. Den kan blive til ballet ved Legan." Det var vel også en slags kompliment til skrædderen.

Julietta kiggede på de andre kjoler. "Den grønne bryder jeg mig ikke om." Hun var ikke sådan én, der pakkede tingene ind. Desuden var rundrejsen en vigtig begivenhed for en ung adelskvinde, man måtte se perfekt ud hvert sekund. "Men de andre prøver jeg gerne på."

[Melissa Skrædder]

Melissa åndede lettet op, da komtessen forklare at, kjolen stadig kunne bruges. Det var også den Melissa havde valgt bruge mest tid på. Hun syntes den var rigtig flot og ville selv ønske hun kunne gå rundt i sådan noget tøj. "Det kan den helt sikkert Nådigfrøken" sagde hun med en glad stemme, og var glad for det kompliment hun fik, hun så frem til den dag hvor hun ville være anderkendt skrædder. Melissa begyndte at forestille sig hvordan det ville være til sådan et bal. At være normal. Tænkte hun, da stedfarens ord vendte sig i tankerne om hendes unormalhed, der ville aldrig være en eneste mand, som ville se i hendes retning, fordi de ville vide at hun var uægte ifølge hendes stedfar. Dog var hun jo af den overbevisning at dette passede.

"Okay" sagde Melissa, og fjernede den grønne kjole fra bunken og lage den hen på hendes sæk. Den skulle med tilbage, heldigvis virkede det til at de andre kunne bruges hvilket også var rigtig godt! Melissa var godt tilfreds med arbejdsindsatsen. Da Julietta sagde hun ville prøve dem, fik Melissa kaldt på nogle tjeneste folk, som ville hjælpe komtessen af tøjet og på med tøjet igen, sådan Melissa kunne rette ordenligt til.

[Julietta af Dunlath]

Julietta nikkede tilfreds. Det var rart, hvordan alle lystrede efter hun var kommet tilbage fra klosterskolen. Hun var en rigtig kvinde nu, endda fra en pæn afstamning. Hele hendes kropsholdning rankedes lidt, før hun lod tjenestefolkene løse båndene fra kjolen, hun bar. Langsomt trådte hun ned i den nye. Stoffet var køligt og glat mod hendes hud, og følelsen sendte en svag gysen gennem hendes krop.

Vurderende trådte hun frem mod spejlet og betragtede sig selv. Den var en smule for løs omkring barmen, men ellers sad den som syet på hende. Stoffet formåede, på trods af hendes skepsis, at gøre hendes hud hvid og fejlfri at se på. Tilfredst smilede hun tilbage til Melissa. "Den er yndig. Det må jeg give dig."

[Melissa Skrædder]

Melissa der ligesom Julietta opdagede at den sad lidt for løs ved barmen, men det altid bedst at de sad lidt løst end for stramt. For det var så besværlige at rette til den anden vej, også kunne kjolen også blive ødelagt hvis det var der skulle til. Så Melissa var ganske tilfreds. Imens komtessen snakkede havde Melissa fundet en målesnor og nogle nåle frem. Hun kom roligt hen til hende og målte lige så forsigtigt hvor meget der skulle sys ind, derefter satte hun nålene på der hvor hun haft målebåndet. Dette var nødvendigt for at fange komtessen kropsform, så når komtessen ville få kjolen på igen ville den sidde helt perfekt. "Jeg er så glad for De vil prøve den på. For jeg var bare sikker på da, fandt stof til Dem at den ville passe Dem perfekt" svarede Melissa med en varm stemme. Derefter gik hun ommebag komtessen og målte snorene ommebag, de skulle nådig sidde og stritte og få det se fjollet ud. Melissa var færdig med rette til "Og pas på når de tager kjolen af komtessen, hun skulle nådig stikke sig på nålene" sagde Melissa venligt til tjenestepigerne, der til tider havde til væne at glemme de skarpe nåle.

[Julietta af Dunlath]

Julietta viftede affærdigende med hånden uden overhovedet at skænke at skrædderen stod og arbejdede på hende. "Selvfølgelig vil jeg prøve den på." Hun så til, som tjenestepigerne igen trådte hen til hende og lige så forsigtigt fik gelejdet kjolen af. Hun betragtede sig selv lidt i spejlet. Der skulle nok komme en mand, der blev betaget af den skønhed, det måtte der da. Hånden strøg ned over de blottede arme for at få noget varme ud i dem. Rummet var lidt køligt og hun skuttede sig.
"Lad os få set på de andre," hun kastede et blik mod tjenestepigerne, der satte i gang. "Og fortæl mig så, hvordan det går dig, Melissa." Et varmt smil.

[Melissa Skrædder]

Melissa smilede blot af hendes kommentar. Mens tjenestepiger igen tog kjolen af hende, holdte hun øje med at nålene ikke ramte komtessen, samtidig med at de ikke fik hevet i den. Så kjole skulle på igen så hun fik de rigtige mål. Det ville både være irriterende for Melissa og især Julietta. Melissa nikkede og havde faktisk allerede fået en kjole gjort klar til hun skulle prøve, denne gang var den smukke hvide og beige kjole. Melissa kunne godt lide den var simpel og alligevel anderledes. Der var et korset øverste, hvor der var broderet med en hvid tråd, som forestillede noget blomster mønster, der kun sad foran oven og for neden, mønstret var symmetrisk således at du så elegant ud. Derfra og ned til underkjolen var noget tyndt silke som underkjole og en masse tynde lag udover som gjorde den lidt stor, men ikke for stor. Lagene skiftede imellem hvid og beige. Melissa smilede som kjolen kom på, den ville højsandsynlig ikke have så mange rettelse da den blot kunne strammes ind. Melissa blev revet kort ud af hendes tankestrøm og så mod komtessen. "Det går ganske udmærket. Jeg skal snart til at aflægge min prøve så jeg bliver svend." svarede hun lettere stolt, og forsatte "Hvad med Dem nådigfrøken?" spurgte hun høfligt og varmt.

[Julietta af Dunlath]

Komtessen kiggede nysgerrigt mod kjolen. Den virkede meget vovet i sit design, men det var vel også grunden til hun i sin tid havde valgt skrædderlærlingen. Man smilede sig altid meget ud på den måde, og selvom de gamle overhoveder ikke altid forstod det, fik man høstet godt med blikke blandt de unge adelsmænd. Hun nikkede tilfredst af sit spejlbillede og lod hænderne stryge tankefuldt ned over stoffet. For hendes indre blik kørte en film af en entre til hoffet, mændenes blik, der fulgte hende.

"Det lyder da også interessant." Julia smilede igen. Det måtte være rart at blive vurderet på sine evner og ikke bare ydre skønhed og velstand, selvom det jo som sådan heller ikke var et problem for Julietta. "Det går udmærket. Jeg håber at finde en værdig ægtemand på rundrejse ."

[Melissa Skrædder]

Melissa nikkede, der var ligefrem ikke sket det helt vilde i hendes liv. Siden hun var flyttet til Corus. Hun havde heldigvis ikke det problem, at hun skulle finde en mand, og heldigvis for det. Melissa vendte sig mod komtessen da hun snakkede. "Jeg er sikker på De nok skal finde en værdig. Har De fået øje for en bestemt?" spurgte hun forsigtigt og alligevel nysgerrigt.
Da Juliatte havde fået kjolen på så Melissa vurderende på hende. Melissa syntes den klædte hende vældig godt. "Er tyllet for meget? Jeg kan sagtens tage et par lag af, hvis De ønsker det" spurgte Melissa venligt. Den næste kjole komtessen skulle prøve var mere almendig og enkel, en smuk mørk rød farve, som sikkert ville få hendes gyldne hår, til at stråle utrolig pænt frem.

[Julietta af Dunlath]

Julia smilede hemmelighedsfuldt og blinkede til veninden under let rødmen. Hun kiggede mod spejlet igen. "Nej, tyllet er smukt. Eksklusivt. Det skal jeg bruge." Hun vendte sig mod skrædderen igen. "Jeg har hørt, Lachren af Meron skulle være en tiltrækkende, venlig mand." Hun lod tjenestepigerne hjælpe hende ud af den overdådige kjole og rakte armene frem for at modtage den næste. Det var den bedste følelse.

[Melissa Skrædder]

Melissa nikkede og var ganske tilfreds, og der var faktisk hellere ikke noget der skulle rettes. Derfor tog tjenestepigerne kjolen af hende igen og Melissa lage den et andet sted end den forrige kjole, da denne kunne Julietta benytte når hun havde lyst. Derefter blev det den rødes tur, som var den simle. "Ja, har De mødt ham?" spurgte hun nysgerrigt. Melissa havde svært ved at forestille sig deres liv, på det ægtelige plan. Ofte blev det arrangeret, og tænk hvis man ikke kunne lide hinanden, hvad gjorde man så. Melissa tænkte over hvis hun var adelig. Ville hun nok aldrig få et møde begrund af hendes stedfar. Hun sukkede kort ved tanken, og blev derefter lidt flov. Da det bestemt ikke var Julietta eller arbejdet hun sukkede af. "Åh, undskyld nådigfrøken, det er ikke Dem jeg sukker af, jeg kom bare til at tænke på stedfader" forklarede hun kort. Imens tjenestepigerne iførte komtessen den næst sidste kjole, så var der kun den enkelte og elegante blå tilbage.

[Julietta af Dunlath]

Julietta skænkede ikke tjenestepigerne så meget som et blik, da de hjalp hende i den røde kjole. Den fik hendes læber til at se mørkere og mere definerede ud, øjnene blev næsten helt isblå til farven. "Ville det være muligt at ændre udskæringen?" Hun så på Melissa med et blik, der afslørede at det mere var en beslutning end forespørgsel. Udskæringen skulle ændres. "Dybere, og mere firkantet." Hun nikkede. Det ville gøre hendes bryster mere bemærkelsesværdige og få kravebenene mere defineret frem.

"Man skal ikke tænke på sin fader, når man taler om flotte mænd." Julia lød bestemt. "Det kan kun føre til forvirring." Hun lod ikke til at have overvejet, at der måske lå mere bag skrædderens suk. "Og nej, jeg har ikke haft mulighed for at møde ham endnu, men han er flot og ugift." Et tilfredst nik. "Hvorfor skulle han ikke, såvel som enhver anden være en passende ægtemand for mig?"