Ralf Jæger

[Ralf Jæger]

Ralf Jæger

KALDENAVNE Edderkoppen
FØDSELSDATO 13-11-493 M.T.
ALDER 31 år.
NATIONALITET Moderens slægt har ophav i Bazhirørkenen, faderens i Tortall, hvor Ralf har levet hele sit liv.
RANG Slyngel, Lejemorder og jæger.
LEN -

DRAGKISTEN

VÅBEN Fem kasteknive, bue af takstræ, en dolk og et kortsværd.
DYR Stinkdyret "Hård". Ralf kender ikke dyrets alder. Det er seks år gammelt. Blev fanget i en af Ralfs fælder og var slemt medtaget. Han forbarmede sig over dyret og sætter pris på, at selvom han har kendt det i flere år, er det stadig ikke et decideret loyalt kæledyr. Det minder ham om ham selv.
MAGISKE EJENDELE Ingen. Ralf har dog en falsk amulet imod uønsket graviditet, som han sommetider benytter sig af, når en ung dame skal lokkes i uføre.
 

UDSEENDE

FACECLAIM Joe Manganiello.
UDSEENDE Ralf kendetegnes umiddelbart ved hans mellemlange, sorte hår og det sorte, omend en smule gråsprængt, trimmede fuldskæg. Næsen er kraftig med smal tip og brede bor; fremtræende på det definerede ansigt. Der er ingen rynker at spore, og de nøddebrune øjne stirre næsten altid fuldkommen fokuseret. Kæbelinjen er fremhævet, ved Ralfs fremragende fysiske form og lave fedtprocent. Huden er let læderagtig i ansigtet grundet konstant arbejde udenfor.
Ralf måler omkring 187 centimer og vejer omtrent 85 kilogram. Den høje mand har ikke særlige fysiske kendetegn på kroppen. Ingen brændemærker, ar eller lignende. Skuldrene er brede men ikke i en voldsom grad, posituren er med brystet skudt frem og armene let til siderne. Samtlige muskler på kroppen er veldefinerede, særligt i benene.
Ralf ses oftest i tøj der passer til den lavere borgerlige stand. Tøjet når han er i byen for at sælge, eller for fornøjelsens skyld, er ikke for farverigt, faktisk primært bare brunt eller hvidt - omend han sommetider ifører sig hjemmelavet brun læder.
Går han på jagt i skoven, er nuancerne naturligvis grønne, særligt mørkegrunne, eller brune.
Er han på "opgave" i byen, er han iført et hjemmelavet let, sortfarvet, lædersæt.

PERSONLIGHED

INTERESSER
* Jagt: Selvom Ralf blot bruger sit erhverv som jæger som et dække, så betyder det ikke, at det ikke er noget han går op i. Når Ralf tænker "jagt", så taler han heller ikke kun om dyr. Det er hele processen med, at kende sit mål, vide hvad det tænker og hvad det vil gøre, før det selv gør. Det handler om, at være et skridt foran. Han elsker det og betragter det nærmest som et spil.
* At arbejde med læder: Ligesom jæger dækket, så nyder Ralf faktisk også, at arbejde med det læder han får fra de dyr han tager livet af. Han laver forskellige ting, fra rustninger til støvler til punge til skeder.
* Musik: Ralf går meget op i musik, hvorfor han ofte opsøger beværtninger med musik. Han har overvejet flere gange, om han skulle blive bard fremfor den profession han har valgt, men det er aldrig blevet til andet end tanker. Han fascineres ikke bare af musikken selv, men også lyrikken der ofte beskriver helte og deres gerninger.
* Hasardspil: Ralf kan godt lide penge, men faktisk ikke at have dem, bare tanken om, at kunne tabe dem. At det er flygtigt. Derfor bruger han ikke bare penge hurtigt, når han har dem, han spiller dem ofte op. Somme tider vinder han, men det meste af tiden gør han ikke - hvorom alting er, så får han dog altid et sus ud af det.
* Kvinder: Lidt ligesom fascinationen af virkelig jagt, med døden til følge, så elsker Ralf spillet han kører med kvinderne, når han prøver at få dem i seng. Han foretrækker de som spiller kostbare, som ikke bare hopper i favnen på ham med det samme. Der skal være udfordring i det, så er det endelige resultat også så meget mere tilfredsstillende, efter Ralfs mening.
ERHVERV Ralf har egentlig to erhverv: Udadtil er han jæger, hvor han fanger og flår dyr for at sælge både kød og pels - samtidig er han lejemorder, som er til salg til højestbydende.
GAVEN Nej.
FREMTIDSPLANER Der er ingen fremtidsplaner. Ralf har allerede prøvet rotteræset, med kone og børn endda. Det er ikke noget han vil tilbage til. Han nyder friheden og sætter en ære i, et eller andet sted, at han ikke ved om han overhovedet bor samme sted om fjorten dage.
PERSONLIGHED Ralf er en kompliceret mand. Først og fremmest er han ikke det typiske lejemorder. Han behøver ikke tage en maske på, for at passe ind. Han behøver ikke lade som om, at han føler for sine medmennesker. Det er bare af forskellige årsager end mere ordinære mennesker. Hvor mange har ondt af den aldrene husmor, enke og uden penge fordi hun ikke kan klare sig selv, så har Ralf bogstavelig ondt af hende, fordi hun har ladet sig selv komme i en sådan situation. Han ser mennesker som svagelige, hvis de lader sig udtømme og afkræftes - det måtte have været noget de kunne have taget i opløbet. Han udviser ganske hjertefølt medlidenhed, selvom han dybt inde i sjælden finder disse mennesker for nedværdigende og patetiske. Ralf er enormt egenrådig, hvorfor han ikke fungerer særlig godt, hvis han arbejder sammen med andre - generelt vender han egentlig bare det døve øre til, hvis nogle fortæller ham hvad han bør eller ikke bør gøre, uanset sammenhængen. Ting bliver overvejet grundigt, da Ralf lever udfra devisen, at hvis noget skal gøres, så skal det gøres til udmærkelse.
Generelt så dyrker Ralf sit lokalmiljø: Han hjælper hvor han kan, om det er med lidt skillinger hist og her til de som behøver dem mere end ham, eller om det er lidt fysisk arbejde han kan aflaste andre ved, at tage sig af. Han hjælper dem med, at opretholde deres lave eksistens, tænker han. De er ikke ofre, da de er alt for langt nede i fødekæden for hans smag - de har bare ikke indset, at det er op til dem selv, om de vil finde sig i det. De er ikke til fare for ham i det mindste, og i virkeligheden ganske behjælpelige, da de fungerer som buffer imellem ham og en mulig mistanke. Han er selv ikke helt sikker, men han ved, at han husker alle de liv han har taget, omend han ikke begræder deres død. Han ved, at han ikke er helt normal, men død har bare aldrig været noget der har generet ham. Han savner sin familie nogle gange, men det bliver tit bare ved en strøtanke. Han elsker sit liv, sin frihed og fortryder ikke, at han smuttede fra det hele. Det siger han til sig selv hver dag.
Ralf er afvejet, afprøvet og lader sig ikke mærke af noget. Han er ikke kold og distanceret, bare fuldstændig i kontrol over sig selv. Han er fuldstændig illoyal og er sin egen herre, men det betyder ikke, at han ikke sætter pris på de som hjælper ham, eller de som måske kunne hjælpe ham i fremtiden. Han forsøger altid, at vende en situation til egen fordel.
Men ved spørgsmålet om masker, facader, og lignende... Ja, Ralf behøver som sagt ikke, at lade som om han er noget han ikke er, da han er helt igennem "normal", i hvert fald i sin dagligdag - han er bare ganske anarkistisk og tænker, at det bare er ærgerligt for dem, som han får til mission, at gøre en ende på. Mord er en del af livet i denne tid, tænker han, og han er ikke værre eller bedre end så mange andre. Der er dog en ting han ikke kan, ved han: Det er, at deltage i slagsmål. Ralf bryder sig ironisk ikke om vold, ja, man kunne endda sige, at han er pacifist til en hvis grad. Lige så meget som han elsker jagt og følelsen af sejr og overvindelighed, når han fanger sit mål og gør en ende på det - menneske eller dyr, lige så hader han meningsløs vold. Han ser det som de mentalt-hæmmedes sidste udvej. Afstumpede mennesker slås, hvorimod intelligente mennesker jager. De adelige gør som ham, tænker han, eller det ville de, hvis de kunne. Han har taget det til det næste niveau. Enhver kan slå tænderne ud på en anden, eller overfalde dem i en gyde i nattens mulm og mørke, men det betyder ikke noget. Det er der ingen udfordring i. Udfordringen er, at man gør det uden noget ved det er sket, uden at ofret ser det komme. Ralf har set hvad vold kan gøre ved andre - især da han var drabant. Det virker så meningsløst for ham. Ralf har derimod ingen problemer med, at plotte en tidligere angribers undergang og føre sådanne planer ud i livet. Tja, sommetider overvejer han endda, om han skal arbejde fuldstændig uafhængigt af betaling. Det ville gøre så mange ting så meget lettere. Det er dog endnu blevet ved tanken.
Ralf har ofte spurgt sig selv, hvorfor han blev... Jæger. Han var en ordinær gut med en varm og kærlig familie. Han behøvede ikke, at foregive kærlighed til konen eller børnene, selvom han aldrig følte sig virkeligt knyttet til nogle af dem. Måske det var alle reglerne? Alle vagterne? Kongehuset? Alt den meningsløse vold? Han er endnu ikke helt sikker, men han tænker, at det er en kombination af flere ting. Han ville vise alle, at han var hævet over dem, at han kunne ting de ikke kunne: Og de ville aldrig finde ud af, at det var ham. Han ville tage liv, bryde med normerne, med deres regler. Træt af, at han var født ind i en stand hvor han aldrig kunne blive til meget mere - med en alkoholisk far som ikke gjorde meget andet end, at lære ham at jage. Ikke engang skolen havde han fået lov til. Han skulle vise dem. Ja, han skulle nok jage, han skulle nok føre familietraditionen videre. Når man fra barnsben har været tvunget til, at flå dyr, så er det bare lidt nemmere, at flå mennesker. Sådan har Ralf altid set på det. Han ved godt, at ikke alle er som ham, men det bekymrer ham ikke. Han er et produkt af sine omgivelser, siger han til sig selv, og han følte det helt, som var han født på ny, da han begyndte, at jage andet end dyr. Det var en vild fornemmelse. Drabet var ganske sekundært, det betød ikke noget. Det var jagten, jagten og at gøre det uden, at nogen nogensinde mistænkte ham. Det var et enormt sus. Man jager de som står under en i fødekæden, tænker han, og han beviser hver gang, at det ikke kun er gemene dyr som står under ham. Uanset hvor mange regler de finder på, hvor vanskeligt de gør det for ham, så skal han nok overvinde dem. Det er han sikker på.
Alt dette er medvirkende til, at han ser sin karriere som lejemorder mere som en hobby end et egentligt erhverv. Han gør det fordi han synes om det, ikke fordi han er tvunget ud i det, eller for pengenes skyld. Det betyder også, at han ikke accepterer "lette" opgaver, men hellere kaster sig ud i de svære. Han drømmer om engang at tage livet af en konge eller dronning - hvorfor ikke? Står man over kongehuset, så er man hævet over alle.
Selvom intet rigtigt afskrækker Ralf, så er der noget han er varsom overfor: Folk med Gaven. Han forstår den ikke helt, og de forskellige ting han så da han opholdt sig i Gudernes By har gjort, at han ikke er tryk ved, at omgive sig med disse magikere. Han stoler ikke på dem, da han ikke kender deres fulde potentiale. Vil han være i stand til, at afværge det? Det skræmmer ham ikke, men betyder, at han hæver paraderne mere end han ellers gør.

BAGGRUND

FAR Roald Jæger, død i en alder af 54 år, var jæger hele livet.
MOR Adiba Jæger, død i en alder af 22 år, under fødslen, blev jæger under mandens oplæring.
SØSKENDE Ingen.
CIVILSTATUS Gift siden han var 21, med Aria Kromutter som er 28 år idag. Han har ikke set konen i over 6 år og er flyttet til en helt anden del af Tortall. Opfører sig som var han ikke i forhold.
BØRN En datter, Adiba på 12 år og to drenge, Karim og Nasri på henholdsvis 9 og 7 år. Han har, ligesom konen, ikke set nogen af dem i over 6 år. Foruden de tre nævnte er han ikke i tvivl om, at han har en del børn udenfor ægteskab, med tilfældige kvinder, men det siger ham ikke noget.
BOPÆL En mindre træhytte en dagsrejse syd for Corus, ved skoven.
HISTORIE Ralfs eksistens var ganske turbulent fra første færd, da moderen, Adiba, døde under fødslen. Faderen tog det med oprejst pande, men gjorde aldrig mine til, at finde en anden kvinde. Han var slet ikke interesseret, og nu havde han jo Ralf til, "at føre slægten videre", som han altid tage med et skævt smil.
Det var hårdt, at vokse op i det nordlige Tortall til en enlig far der havde mistet en stor del af sin livslyst, og begyndte, at forsvinde ind i druk mere og mere - men Ralf holdt ud, ligesom sin far. Han lærte fra barnsben erhvervet, og han skulle nok "blive til noget særligt", forsikrede faren ham. Læse og skrive kunne faderen meget begrænset, men han så alligevel idéen i, at Ralf lærte det, hvorfor han engang hankede op i sig selv og i det mindste lærte sønnen det han kunne. Det var nok til, at kunne handle med pels og kød, hvilket var det eneste han jo behøvede, var det ikke?
Nok var skolerne gratis og frit tilgængelige, men det ville faderen ikke høre tale om. Jaja, de dersens fisfornemme lærde og adelige. Pfft! Det gav han ikke meget for, og det gjorde hans søn absolut heller ikke. Roald havde jo klaret sig, og var en god jæger, så hvad var problemet egentlig? Ralf ville helt sikkert også kunne klare sig.
Tiden gik, årene gik. Ralf var dybt fascineret af jagten på dyr, særligt de større og farlige, som kunne gøre det af med ham eller faderen, hvis de ikke havde lagt fælden ordenligt, eller ramte ved siden af med deres bue eller spyd. Det var sådan det så ud til, at det blive. Ralf fik sit første kys, sin første kæreste, havde sit første fuldbyrdede forhold. Han lærte at elske kvinderne og den følelse de vakte i ham. Han var ikke noget særligt, viste han i en tidlig alder - men det måtte han blive. Han gik i oprør imod sin far ved, at udtrykke, at han ikke var interesseret i, at føre erhvervet videre og i stedet ville arbejde som drabant. Det blev ved snakken et par år, indtil han mødte Aria. Hun var den smukkeste kvinde han nogensinde havde set - og tænkt, at det var et rent sammentræf, at han overhovedet stødte ind i hende. Faderen havde egentlig skulle rejse til et marked sydpå, nær Gudernes By, et de ikke havde været ved før, for at sælge deres varer, men var blevet dårlig, hvorfor Ralf tog afsted i stedet. På vejen, da det var et par dagsrejser væk, overnattede han på en mindre kro. Det var et hyggeligt sted og, fandt han ud af, havde et aldrene par som ejere, med en datter som gav en hånd ved. Hendes lange, sorte, bølgede hår, hendes drillende blik og hårde afvisninger. Han vidste i det øjeblik han så hende, at han måtte have hende til hustru. Han var ung og viste ikke meget om kærlighed, tænkte han, men han vidste hvad han ville have. Ralf fik aldrig solgt kødet eller skindet, men han fik overtalt Aria til, at se ham en anden gang. Hun var tre år yngre end ham; han var atten, men det var jo som det var. Hun ville en dag overtage kroen, tænkte han, og det duede ikke, at han konstant var væk på vagt. Han kunne være drabant og det blev han. Aria blev stolt og snart ventede hun barn. Det logiske skridt var, at blive gift og det blev de. Ralf gennemgik træningen som drabant og fandt hurtigt det interessante i, at jage mennesker i stedet for dyr. Ja, det var ikke ofte, at det krævede arbejde at finde ud af hvem der stod bag, men det hændte da. Som en bivirkning lærte han torturens effekt og hvordan de "Gode" måske slet ikke var så gode alligevel.
Det første barn, en flot lille pige, opkaldte Ralf efter moderen han aldrig havde kendt. De to følgende drenge fik navne han genkendte som værende fra moderens ophavsland, eller hendes slægt, i hvert fald.
Han kedede sig som drabant. Konstant fik han at vide hvad han skulle, hvad han måtte og når han ikke fik det, så gik tiden med, at fortælle andre, hvad de måtte eller ikke måtte. Det var regler han ikke brød sig om, beordret af folk han heller ikke brød sig om. Kæft trit og retning; militæret var ikke for ham og da slet ikke, når disse mennesker gik med selvbedrageriske idealer som moral og retfærdighed. Det var ren og skær hykleri af folk som løj for sig selv, så de kunne sove om natten. Han fik ry for, at være enormt skarpsindig og var under betragtning til forfremmelse da han fik nok. Han sagde bare stop. Hans kone der nu havde overtaget kroen fra sine forældre der i stedet ofte passede deres børn, var fantastisk, men også som en lænke om benet. Faderen så han ikke meget længere, hvilket han ærligt begrædte, men vidste samtidig, at han havde ført slægten videre, som faderen havde ønsket han ville. Han kunne forlade det hele med god samvittighed. Konen havde kroen, altså nok med penge. Hun ville nok savne ham, men hun ville komme over det. Han ville savne sine børn, men de ville komme over det. Han måtte udforske en anden side af sig selv. Han havde fået idéen som drabant, at han ville være en af dem som de var efter, men han ville udskille sig fra mængden. Han ville aldrig blive fanget, end ikke komme under mistanke. Han kunne ikke udsætte konen og børnene for risikoen. Hvis han blev opdaget, hvad ville der så ske med dem? Det ville ikke være sikkert. Han måtte gå sine egne veje og han måtte gøre det alene. Han havde længe leget med idéen om, at være på den anden side. Faktisk ærgrede det ham, som han besluttede sig hvad han ville gøre, at han ikke havde begyndt imens han stadig var drabant. Det var dog nok bedst for familien, at han ikke havde gjort det, afgjorde han.
Han begav sig syd på en dag for lidt mere end seks år siden, med intet andet end tøjet på kroppen, en smule penge og en bylt tøj over skulderen. Han kunne være jæger, tænkte han, først. Det kunne han faktisk let gøre, uanset hvor han var. Det skulle være hans indgang til det. han slog sig ned nær Tornvad. Han udklædte sig i sort læder og begav sig ind i byens efter mørkets frembrud. Han anede ikke hvordan han skulle starte. Han blev set og hørt. Han kunne gøre en ende på problemer, havde han sagt. Han skulle få sig en lærestreg, fik han at vide. Et stort brød og dennes kumpaner sagde, at han skulle ikke bare komme der, på deres territorium, og tro at han var noget. Han overlevede, men med nød og næppe. De næste fire måneder brugte han på, at finde ud af så meget han kunne om den anden, imens han holdte sig i skindet. Så en dag fandt man det store kødhoved, en mand ganske kendt i Tornvads underverden som værende en man ikke skulle lægge sig ud med, død. Eller rettere, man fandt hans afhuggede hoved på en pæl. Den dødes mund var åben, og der lå en død edderkop på hans tunge. Han måtte have sig et ry, havde Ralf tænkt, og edderkoppen der var den perfekte jæger i hans hoved, var det oplagte valg. Det var heller ikke ligefrem svært, at finde og fange edderkopper.
Han lod høre, at det var ham som stod bag, i underverdenen, uden at afsløre hvem han var i den virkelige verden. Måneder gik, uden nogen reaktion, indtil en bartender en dag hev fat i ham og sagde, at der var en besked til "Edderkoppen", om det var ham? Efter den første success fik han arbejde én masse. Årene gik i Tornvad. Kvinderne blev lagt i sengen og ofrene blev lagt i graven. Liver var godt. Han kendte drabanterne, de havde ikke en chance imod ham. Han tænkte som dem. Vidste hvad de ville gøre. Men taburetten begyndte at brænde. Pludselig var der spørgsmål om dagen, da han bare var jægeren Ralf. Han var under mistanke. Han vidste det. Han måtte flytte. En anden storby, ikke for langt væk men heller ikke for tæt på. Han måtte droppe visitkortet, ellers ville det være for åbenlyst, at det var den by han var i, hvor det skete, men han ville beholde kælenavnet - det passede på ham.
Han flyttede nær Corus og har netop anskaffet sig en fin lille træhytte ved skoven og solgt sine første pelse. Men edderkoppen skal nok slå til igen, den skal bare først lige have lagt sit net ud.

OUT OF CHARACTER

C-BOX NAVN Coin.
ALDER 22 år.
KONTAKT PM/C-box og skype som gerne udleveres ved anmodning.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.

[Gudinden]

Afvist


Dit karakterskema er ikke helt tilfredsstillende
og du bedes se på følgende ting:

Ak ja, Coin. Jeg ved, at du håbede på, at vi ville være sødere denne gang. Der er ingen personlig hetz, vi er bare ret grundige (det kan andre nikke genkendende til). Til gengæld vil vi begge to super, super gerne have, at du benytter dig af enten wikia eller os i boxen, til at høre om de overordnede tanker du har dig, hænger godt sammen med verdenen. Det kunne have fanget en del misforståelser med både Rann og Rostislav i opløbet og sparet både din og vores tid.

• Generelt - Du har igen rettet i karakterskemaets opsætning. Meget færre mellemrum, tak. Det kan nemt ændres i preview. Kyprioth gjorde det første gang som en service.
• Nationalitet/navn - Rotislav er hverken et tortallansk, carthakiansk eller bazhir-navn. Det lyder mere Scanransk, hvis det endelig skal være. Carthak har navne som Ozorne, Kaddar, Zekoi, Ilom og Etikaret. Bazhirerne har navne som Ali, Halef, Hassam og Umar. Hvad navne angår, er Tamora Pierce Wikia virkelig brugbar. Der er eksempler på karakterer fra alle lande i den kendte verden at tage navne fra. Alternativt er der en rigtig god navneliste, der dog kræver, at man tager et kig på hvilken nationalitet karaktererne har.
• Magiske ejendele - Hvorfor have en falsk amulet til at narre en kvinde, til at gå i seng med ham og blive gravid? Forsøger han bevidst at formere sig med så mange som muligt? Ellers giver det ingen mening, at han ikke har betalt pengene for en ordentlig. De koster penge, men selv for de fattigste er de til at få råd til. Langt de fleste borgerlige kvinder har derudover selv en.
• Udseende - Din beskrivelse af hans højde og vægt passer ikke helt sammen med det fc du har valgt. Ikke når man her på sidelinien ved, at Manganiello er tæt på to meter og vejer godt over 100 kg. Højden på de 1.87 er stadig høj for universet og ganske fint, men især de tyve kilos forskel er svær at se bort fra. Derudover er hvidt tøj sindssygt upraktisk for en mand i hans profession. Hvorfor skulle han bære det?
• Interesser - Hvordan kan han tillade sig at være ligeglad med at have penge? Det kan langt de færreste i det samfund han lever i.
• Personlighed - Psykiatriske termer findes ikke i Tortall. Hvis de gjorde, ville han, ud fra beskrivelsen af hans egenrådighed og mangel på sympati formentlig ende et sted i den personlighedsforstyrrede afdeling, relativt tæt på det, der tidligere hed psykopati. Det er på ingen måde fordi du skal gå væk fra din idé, men vi vil bare være sikre på det rent faktisk er din mening.
  
  Han fremstår fuldstændig ligeglad med at såre andre (familien derhjemme, diverse kvindemennesker, som han render rundt og gør gravide etc.) Hvordan hænger det sammen med, at han elsker at hjælpe andre? I samme boldgade er der en uoverensstemmelse mellem at du skriver at han ”ikke behøver at lade som om at han føler for sine medmennesker” og at han begræder sine ofre. Ligeledes mellem at han er koldblodig og afvejet, men ikke kan deltage i et slagsmål uden at (forsøge at) slå ihjel. Vi siger ikke, at du skal vælge mellem nutteputtet familiefar og koldblodig morder, men hans egne følelser og handlemønstre hænger ikke sammen på nuværende tidspunkt. Det er primært de nævnte eksempler, som vi gerne vil have dig til at se nærmere på.
• Bopæl - Skoven uden for Corus er den kongelige skov. Der er desværre ikke en hyggelig træhytte, hvor lejemordere får lov til at bo. Den er ejet af kronen og bruges blandt andet til jagt.
• Historie - Det er helt fint med en far, der er delvist analfabet, men Tortall har, siden Dronning Thayets tid, haft offentlige skoler, hvor alle har ret til at modtage gratis undervisning i basal læsning og skrivning. Det er ikke sikkert han har været der, men han har haft muligheden.
  
  Vi mangler en lidt bedre grund end kedsomhed for at begynde at slå folk ihjel. Det er fuldt ud tilladt at trække på metaværktøjer og viden, som karaktererne ikke selv har adgang til. Du beskriver ham i profilen som normal, men vi håber virkelig at vi er enige om, at ingen bliver seriemordere uden at der er noget stærkt galt med dem. I Tortall ville det primært blive omtalt som ondskab.
  
  Og i bunden har vi selvfølgelig den lille note fra før med hans bopæl.

[Ralf Jæger]

Dec 30, 2013 15:01:46 GMT Gudinden said:

Ak ja, Coin. Jeg ved, at du håbede på, at vi ville være sødere denne gang. Der er ingen personlig hetz, vi er bare ret grundige (det kan andre nikke genkendende til). Til gengæld vil vi begge to super, super gerne have, at du benytter dig af enten wikia eller os i boxen, til at høre om de overordnede tanker du har dig, hænger godt sammen med verdenen. Det kunne have fanget en del misforståelser med både Rann og Rostislav i opløbet og sparet både din og vores tid.

Det forstår jeg. Jeg tager det bestemt ikke som en heksejagt, mere bare, at i stiller jer uforstående overfor, at jeg ikke søger hjælp når jeg tydeligvis ikke er enormt belæst i universitet. Det kan jeg ikke fortænke jer i, overhovedet, jeg håber bare, at jeg får skabt en forlignelig karakter i denne ombæring! :-) Jeg beklager min uvillighed til, at spørge om hjælp - det er vel med rod i arrogance om, at jeg nok selv skal finde ud af det hele. Tydeligvis en fejlvurdering... Jeg kan godt se, at det gør det mere besværligt ikke bare for mig, men også dig/Jer. Når alt kommer til alt, så burde jeg måske ikke lave en bruger her, når jeg ikke er bekendt med Tortall(?), men siden var uden sammenligning den mest gennemarbejdede og interessante jeg stødte på, da jeg kiggede rundt inde på rollespils-portalen efter en side, jeg kunne spille på - så jeg kunne ikke lade være. At du tager dig tid til, at lade mig forstå ting som jeg ganske givet alligevel ville vide, var jeg bekendt med universet, er jeg kun taknemmelig over.
Jeg har rettet i layoutet og fjernet alle mellemrum. Jeg beklager, det er tydeligvis min egen dumhed, men jeg synes altså, at WordPad render mig i ryggen!

Generelt - Du har igen rettet i karakterskemaets opsætning. Meget færre mellemrum, tak. Det kan nemt ændres i preview. Kyprioth gjorde det første gang som en service.
Nationalitet/navn - Rotislav er hverken et tortallansk, carthakiansk eller bazhir-navn. Det lyder mere Scanransk, hvis det endelig skal være. Carthak har navne som Ozorne, Kaddar, Zekoi, Ilom og Etikaret. Bazhirerne har navne som Ali, Halef, Hassam og Umar. Hvad navne angår, er Tamora Pierce Wikia virkelig brugbar. Der er eksempler på karakterer fra alle lande i den kendte verden at tage navne fra. Alternativt er der en rigtig god navneliste, der dog kræver, at man tager et kig på hvilken nationalitet karaktererne har.

Navnet på Rostislav (nu Ralf) og far Borislav (Nu Roald) er ændret. Ligeledes er faderens ophav nu ændret fra Carthak til Tortall.

Magiske ejendele - Hvorfor have en falsk amulet til at narre en kvinde, til at gå i seng med ham og blive gravid? Forsøger han bevidst at formere sig med så mange som muligt? Ellers giver det ingen mening, at han ikke har betalt pengene for en ordentlig. De koster penge, men selv for de fattigste er de til at få råd til. Langt de fleste borgerlige kvinder har derudover selv en.

Det er en måde for Ralf at have barnlig sjov. Jeg forstår, at det måske klinger lidt hult, når han er ellers opfører sig ganske velovervejet - men langt inde i sjælen, så tror jeg, at han måske gerne vil fanges. At gøre kvinder gravide, når de tror de er iført amuletter imod det, er et måde for ham, at gøre sig selv jaget. Det håber han. Han er ligeglad med konsekvenserne for disse kvinder, for når først han har fået dem med i seng og er færdig med dem, så er de ikke længere interessante for ham - da han jo har fanget dem allerede, så at sige. Når han har fanget dem, har han bevist for sig selv, at de står under ham, hvorfor han ligeså godt kan gøre dem gravide. Føder de hans barn har han sikkert gjort dem en tjeneste alligevel.

Udseende - Din beskrivelse af hans højde og vægt passer ikke helt sammen med det fc du har valgt. Ikke når man her på sidelinien ved, at Manganiello er tæt på to meter og vejer godt over 100 kg. Højden på de 1.87 er stadig høj for universet og ganske fint, men især de tyve kilos forskel er svær at se bort fra. Derudover er hvidt tøj sindssygt upraktisk for en mand i hans profession. Hvorfor skulle han bære det?

Jeg kender også til Manganiellos mål, men jeg forstår bare ikke... Jeg troede, at det bare var for, at lægge et billede af ansigtet ind? Jeg mener, jeg forestiller mig ikke, at resten af Ralf ser ud som resten af mit faceclaim. Jeg fandt en person hvorpå jeg kunne forestille mig, at ansigtet passede, hvorfor jeg heller ikke har noget helkrops-billede.
Det kan jeg sagtens lave om, jeg skal bare lige vide, at det er hvad du vil have mig til, først :-) Jeg har hævet vægten en smule, måske det kan hjælpe lidt?
Angående tøjet, så er der tale om hvad han går i, når han bevæger sig rundt i, i hverdagen. Du ved, farven på hans simple trøje eller tunika. Når han jager i skoven er nuancerne naturligvis grønne og brune, og når han "jager" i byen er outfittet sort. Det er præciseret i beskrivelsen, håber det dækker!

Interesser - Hvordan kan han tillade sig at være ligeglad med at have penge? Det kan langt de færreste i det samfund han lever i.

Ralf er jo selvforsynende med mad, hvorfor det ikke er et problem for ham. Hvad har han ellers, at bruge penge på? Hasardspil, vedligeholdelse og våben? Han har ingen obligationer, hvorfor penge ikke interesserer ham. Han har intet, han behøver dem til, udover de mere basale ting, som han får dækket af sin indkomst som jæger.

Personlighed - Psykiatriske termer findes ikke i Tortall. Hvis de gjorde, ville han, ud fra beskrivelsen af hans egenrådighed og mangel på sympati formentlig ende et sted i den personlighedsforstyrrede afdeling, relativt tæt på det, der tidligere hed psykopati. Det er på ingen måde fordi du skal gå væk fra din idé, men vi vil bare være sikre på det rent faktisk er din mening.

Det kan der naturligvis ikke være nogen tvivl om. Det er også med fuldt overlæg. 

Han fremstår fuldstændig ligeglad med at såre andre (familien derhjemme, diverse kvindemennesker, som han render rundt og gør gravide etc.) Hvordan hænger det sammen med, at han elsker at hjælpe andre? I samme boldgade er der en uoverensstemmelse mellem at du skriver at han ”ikke behøver at lade som om at han føler for sine medmennesker” og at han begræder sine ofre. Ligeledes mellem at han er koldblodig og afvejet, men ikke kan deltage i et slagsmål uden at (forsøge at) slå ihjel. Vi siger ikke, at du skal vælge mellem nutteputtet familiefar og koldblodig morder, men hans egne følelser og handlemønstre hænger ikke sammen på nuværende tidspunkt. Det er primært de nævnte eksempler, som vi gerne vil have dig til at se nærmere på.

Det er revurderet og ændret. Den røde tråd skal forestille at være en blanding af narcissisme, anarkisme, hedonisme og generel apati. Jeg udpensler gerne yderligere, eller laver ændringer. Jeg er desuden enig i, at konceptet, set i bakspejlet, startede ud som to forskellige uforlignelige karaktertyper skrevet sammen til en. Sådan håber jeg ikke længere det forekommer =)

Bopæl - Skoven uden for Corus er den kongelige skov. Der er desværre ikke en hyggelig træhytte, hvor lejemordere får lov til at bo. Den er ejet af kronen og bruges blandt andet til jagt.

Først og fremmest, så burde ingen(?) vel vide, at Ralf var lejemorder. Idéen var jo netop, at han er jæger - du ved, jager dyr og sådan, udadtil. Jeg har ændret det og kan naturligvis ændre det igen. Nu er han en dagsrejse fra hovedstaden.

Historie - Det er helt fint med en far, der er delvist analfabet, men Tortall har, siden Dronning Thayets tid, haft offentlige skoler, hvor alle har ret til at modtage gratis undervisning i basal læsning og skrivning. Det er ikke sikkert han har været der, men han har haft muligheden.

Tilføjet en kort bemærkning i baggrundssektionen.

Vi mangler en lidt bedre grund end kedsomhed for at begynde at slå folk ihjel. Det er fuldt ud tilladt at trække på metaværktøjer og viden, som karaktererne ikke selv har adgang til. Du beskriver ham i profilen som normal, men vi håber virkelig at vi er enige om, at ingen bliver seriemordere uden at der er noget stærkt galt med dem. I Tortall ville det primært blive omtalt som ondskab.

Der er naturligvis noget "galt" med Ralf. Det giver jo sig selv - selvfølgelig er vi enige om det. Jeg har forsøgt at udpensle det i personlighedssektionen!

Alright, alle ændringer er markeret med fed, så de er lettere, at identificere.

[Gudinden]

Afvist


Dit karakterskema er ikke helt tilfredsstillende
og du bedes se på følgende ting:

Alle kan være her, uanset om de har læst bøgerne eller ej, men ja, det kræver lidt mere research, forarbejde og spørgsmål når man ikke har. Med det sagt så er der flere medlemmer herinde der, som du, ikke kender til universet på forhånd og er faldet ganske glimrende på plads. Og som allerede sagt flere gange, så besvarer både Kyprioth, jeg og adskillige af de andre medlemmer gerne spørgsmål i boxen om universet.

• Magiske ejendele - Mener du dermed at han hovedsageligt går efter kvinder der ikke allerede har en amulet imod uønsket graviditet? Som før sagt, så er de til at komme til for penge for næsten alle, omend kvaliteten kan være svingende. Og hvis det er tilfældet, hvordan finder han så ud af, om et givent tøsebarn har en amulet eller ej? De kommer i alle former, størrelser og designs, ikke én bestemt, let-genkendelig amulet.
• Udseende - Så langt har du ret. De fleste af os ser nok bare resten af kroppen på personen som den der ret naturligt hænger ved faceclaimet. Jeg ved i hvert fald jeg ser, og vil se, Manganiellos brede muskler for mig.
  
• Personlighed - Det slår mig stadig som uforeneligt, at han både hjertefølt kan have medlidenhed med nogen og på samme tid ser dem som nedværdigende og ynkelige - for lige at tage et konkret eksempel. Jeg er med så langt som til at han er så tilpas forskruet, at han ser sin egen måde at være på, de ting han gør, som normale - for ham. At et mord stadig er vold, men med en mening - i hans optik. Jeg falder dog lidt af på sammenligningen med adelen? Hvad er det i forhold til dem, han tager til næste niveau?
  Hvordan ville det være nemmere at arbejde uafhængig af betaling?
  Hvordan hæver det ham over alle andre at han slår andre mennesker ihjel?
• Bopæl - "Flytningen" er fin, men overvej om det vil gøre det sværere at finde spil til ham, når han ikke er lige nær et af brændpunkterne ingame, i dette tilfælde Corus, hvor 90% af vores spil uundgåeligt kommer til at foregå.
• Historie
  - "..Kæft trit og retning; militæret var ikke for ham.." - drabantkorpset er ikke en militær, men en civil-styrke. Kig evt. her.