Et stort spørgsmål [R]

[Matti Almsted]

Sebela Almsted

Det var næsten to uger siden, han havde gået tur med Sebela sidste gang. Han havde besøgt hende hjemme ved hendes familie, men de havde ikke forsøgt at blive alene, fordi hendes far havde set meget mistænksomt på dem, da de kom hjem sidste gang.

Matti smilede dog ved sig selv denne aften, som han bankede på ved Lysmager-hjemmet. I dag var dagen. Han havde snakket med sine forældre - og også med Erik - og havde fået deres fuldstændige støtte. Det var ikke faldet ham ind at nævne disse samtaler for Sebela. For det første, fordi de ikke havde været alene og for det andet, fordi han allerede havde fået hendes accept til at anholde om hendes hånd.

[Sebela Almsted]

Sebela savnede deres gåture. Men hun havde ikke turde foreslå det. Hendes far havde været mærkelig siden da, og hendes mor havde spurgt, om der var sket noget på deres sidste tur. Hvilket Sebela naturligvis havde sagt nej til. Med rødglødende kinder. Ganske afslørende for, at hun var dårlig til at lyve. Men hendes mor havde ikke forfulgt emnet. Hun stolede tydeligvis på sin datter.

Da det bankede på døren, sad hun foran ildstedet og var i gang med at reparere en kjole, som var gået i stykker dagen før i værkstedet. Hendes hjerte sad med det samme oppe i halsen af forventning. Men hun forsøgte at lade som om, at hun ikke var spændt. Det var hendes mor, der gik ud og åbnede døren for Matti, og lukkede ham ind i det varme hjem.

[Matti Almsted]

Matti smilede varmt til Falda, da denne åbnede døren for ham. De udvekslede nogle høfligheder og han blev derefter lukket ind i stuen. Matti kunne rigtigt godt lide Sebela's mor. Hun var rar og venlig - præcis ligesom hans egen mor. Hendes far var derimod en lidt anden snak.

Han smilede til Sebela, men gjorde ikke anstalter til at gå hen til hende. "Faktisk var det din mand, jeg gerne ville tale med i aften." Han så overraskelsen i Falda's ansigt og han vendte sit ansigt mod Sebela et øjeblik og blinkede kort til hende, inden han så tilbage på hendes mor, som nu havde fået samlet sig lidt sammen igen.

[Sebela Almsted]

Hendes hjerte slog hurtigt, da Matti blev lukket ind i huset. Hendes mor var uden tvivl faldet for Mattis charme. Hvilket gjorde hende glad, for det betød meget, at hendes forældre godt kunne lide Matti. Det var kun hendes far der var mistænksom. Men han havde sine grunde. Det vidste hun.

Mattis ord, fik Sebela til at stivne midt i at hun rejste sig op fra stolen. Hendes far. Han ville tale med hendes far. Hun sank en klump i halsen. "N-nu skal jeg h-hente ham," sagde hun og smilede genert til Matti, inden hun forlod stuen, for at finde sin far ude i værkstedet. Efter ganske få minutter kom hun tilbage med ham. "Fader, Matti vil gerne tale med dig," sagde hun og plantede et kindkys på sin fars kind inden hun stillede sig ved siden af sin mor.

[Matti Almsted]

Han stod ganske roligt og ventede, mens Sebela gik udenfor og der var stille et kort øjeblik, inden hendes mor åbenbart ikke kunne tie helt stille. "Er det.. Er det om Sebela?" Da han nikkede, lyste kvinden op i et lykkeligt smil og han kunne ikke lade være med at smile med.

Da de andre kom tilbage, bukkede Matti respektfuldt for Daran og smilede derefter igen. "Ja, jeg vil gerne veksle et par ord med dig.. I enrum.." Han smilede igen og ventede tålmodigt. Han var mindre nervøs nu, hvor han vidste, at han havde i hvert fald den ene af hendes forældre på sin banehalvdel.

[Sebela Almsted]

Hun var overbevist om, at hun skulle besvime, da Matti bad om at tale med hendes far i enrum. Hun havde ikke vidst, at han ville tage skridtet så tidligt. Men pludselig gav hans ord fra deres sidste gåtur mening. Og tanken om gåturen fik en svag rødmen til at brede sig i hendes kinder. "Falda, Sebela, gå ud i køkkenet og luk døren efter jer," sagde Daran og lod derefter sin opmærksomhed hvile på Matti.

Sebela var lige ved at modsætte sig, men hendes mor fik med et fast tag om sin datters håndled, trukket hende med ud i køkkenet, hvor de ikke kunne gøre andet end at vente spændt. Falda gik naturligvis straks i gang med at lave en kande te, som de kunne drikke bagefter.

[Matti Almsted]

Samtalen mellem Daran og han selv var ikke kortvarig. Daran ønskede at vide alt om ham. Om hvor meget han tjente som drabant, hvor de skulle bo og hvilke planer, han havde for fremtiden. Matti svarede villigt. Ikke fordi han var vild efter at svare på dem, men fordi det var enhver fars ret at stille den slags spørgsmål.

Først efter maaaange spørgsmål, kom de spørgsmål, som handlede om Sebela. Og Matti's inderlighed omkring hans følelser for hende, måtte have været svar nok for Daran, for for første gang, mødte han Matti's smil med et smil af sine egne. "Hvis du ønsker at spørge min datter om hendes hånd, så har du min tilladelse," var hans endelige svar og Matti rejste sig øjeblikkeligt og takkede den anden med et lykkeligt smil i ansigtet.

[Sebela Almsted]

For Sebela var det nærmest uudholdeligt at sidde ude i køkkenet med en vimsende mor, uden at ane hvad der foregik inde i stuen. Hendes far kunne være godt i gang med at fortælle Matti alle de grunde til, at Sebela aldrig kunne blive gift med ham. Hun tvivlede dog på, at det var det der foregik.

Hun skævede op til sin mor, der netop havde stillet et krus te foran hende, og hun stirrede på den brandvarme kop. Så hørte hun stole skramle inde i stuen, og hun stivnede i hele kroppen. De var blevet færdige med at tale. Falda var kommet til samme konklusion, for hun gik direkte hen til døren og åbnede den. Så stillede hun sig med hænderne i siden og sendte sin mand et strengt blik. Som dog blev besvaret med et smil. Sebela selv sad stadigvæk helt stiv i sin stol. Hun turde ikke rejse sig.

[Matti Almsted]

Han kunne ikke lade være med at smile lykkeligt til Falda, da hun så meget strengt på sin mand og han blinkede en enkelt gang til hende også, så hun kunne være sikker på, at alt var gået, som det skulle. Derefter gik han uden om Falda og hen til Sebela. Han smilede og tog hendes hånd, så han kunne trække hende på benene.

Et stort smil bredte sig nok engang på hans ansigt, da han så ind i hendes øjne. "Sebela.." Han flettede sine fingre ind i hendes og gav dem et kærligt klem. "Vil du gøre mig den ære at blive min hustru?"

[Sebela Almsted]

Hun kunne høre, at hendes mor og far mumlede sammen, med glade stemmer. Men hun turde ikke se op, før Matti kom ud i køkkenet til hende. Hendes hånd rystede af nervøsitet, da han tog den og trak hende op på benene. Med ildrøde kinder så hun ind i hans øjne og lagde hovedet en anelse på skrå. Han smilede ikke som han plejede. Hans efterfølgende spørgsmål forklarede det. Hun gispede over hans spørgsmål, og nikkede. Hun trykkede sin krop ind mod hans. "Ja, Matti. Jeg vil genre være din hustru," hviskede hun ind mod hans brystkasse.

Da Daran og Falda hørte hvad der skete ude i køkkenet, trak de sig ganske langsomt tilbage fra stuen, og lod døren stå på klem. De ville lade deres datter og kommende svigersøn være lidt alene.

[Matti Almsted]

Han lagde armene omkring hende og trak hende tæt ind til sig. Han lagde dog også en krummet finger under hendes hage og løftede hendes ansigt, så han kunne kysse hende blødt. Han havde ikke for alvor været nervøs for at spørge hendes far om lov. Han elskede Sebela og hun elskede ham. Og det kunne ikke være anderledes, end at de skulle være sammen. "Det er jeg glad for."

[Sebela Almsted]

Hun kom med en lav lyd, da han trak hende ind til sig. Og hun havde stadigvæk deres gåtur lidt i tankerne, når hun var så tæt på Matti. Da han løftede hendes hage op, afslørede hun også sine røde kinder og hun smilede genert til ham. Hans kys fik hende til at lægge armene omkring hans hals, og hun trykkede sin krop lidt ind mod ham. Hun var trods alt bevidst om, hvor de befandt sig henne. "Hvad sker der nu?" Spurgte hun og så spørgende op på ham.

[Matti Almsted]

Han blev altid så glad, når han kunne se hendes fuldstændige tillid til ham og det faktum, at hun lod ham kysse sig uden noget brok, gav ham bare lyst til at kysse hende mere. Og at hun ikke stammede, når hun talte alene med ham, gjorde ham endnu mere varm om hjertet. Han brød sig dog stadig ikke om at nævne det. Øget opmærksomhed på det, kunne sikkert give hende tilbagefald. "Nu? Nu skal vi til at tænke på bryllup." Han smilede varmt til hende og lod hende vende tanken i sit hoved.

[Sebela Almsted]

Hun lagde sit hoved mod hans brystkasse efter at have stillet sit spørgsmål, og lyttede til hans hjerteslag. Hun smilede svagt og lukkede øjnene i. Hun kunne ikke helt forstå, hvad der var sket her til aften. For blot et halvt år siden havde hun undgået at tale med mænd, og havde nærmest kun opholdt sig i sit hjem. Og nu havde den mest vidunderlige mand spurgt hende, om hun ville være hans hustru. Hun forstod ikke helt sit eget held. Hun gjorde store øjne af hans svar og løftede hovedet for at se på ham. "Bry... Bryllup?" Hun havde været til bryllup mange gange, og havde hjulpet sine søskende med deres brudeudstyr til deres bryllupper. Nu skulle hun ordne sit eget. "Jamen.. Hvornår?"

[Matti Almsted]

Han kyssede hende igen, da hun så op på ham. "Ja, Bryllup." Han smilede varmt og kyssede hende igen. "Tidspunktet skal vi aftale med både din og mine forældre." Han bukkede sig lidt frem og hviskede hende i øret. "Men jeg glæder mig til at have dig for mig selv. I vores eget hjem." Smilet var stort i hans stemme og han havde så meget lyst til at røre ved hende. Få hende til at klynke og stønne af lyst, som han havde fået lov til den anden dag. Men hendes forældre var lige på den anden side af døren og det var ikke en mulighed. Han kunne dog ikke lade være med drille hende lidt alligevel. "Nu har jeg det sådan igen.. Du ved nok." Stemmen var stadig lav i hendes øre.