Meget mere [R]

[Matti Almsted]

Sebela Almsted

Matti havde ikke kunne lade være med at tænke på Sebela de sidste par dage. Deres sidste møde havde åbnet en hel ny dør for dem og han fantaserede om hende stort set hele dagen. Hvad hun mon havde på. Hvad hun lavede. Hvordan hun så ud, når hun bøjede sig forover for at samle noget op.

Når den slags tanker opstod, så sørgede han for at aktivere sig selv med arbejde af en eller anden art. Men i aften havde de aftalt at mødes igen. Til endnu en aftentur. Og han var sprængfuld af forventninger.

[Sebela Almsted]

Sebela havde ikke kunne fjerne sine tanker fra Matti siden sidst. Han havde sagt nogen ord til hende, som hun ikke kunne få ud af hovedet. Og så det havde han gjort ved hendes krop. Det var som om, at hendes krop var anspændt hele tiden, når hun tænkte på ham. Hun havde ikke sagt noget til sine forældre omkring de følelser hun havde i kroppen. Hun holdt det for sig selv.

Hun havde glædet sig til, at de skulle ud på en af deres mange aftenture i parken. Og da hun så ham komme gående hen ad gaden, gik hun med det samme ud til døren. Hun tog et tykt sjal over sine skuldre og gik ud af døren, for at vente på Matti på trappetrinene. Da han kom hen til hende, gik hun ned ad de få trin der var og lige ind i hans arme. "Godaften Matti."

[Matti Almsted]

Han smilede stort, da hun stod og ventede på ham og han besvarede hendes omfavnelse helhjertet. "Davs, min skat." Stemmen var drillende mod hendes øre og han havde lyst til at gå. Være alene med hende. Han mente dog, at det var mest høfligt lige at give sig til kende, så han trak sig ud af hendes arme og stak hovedet ind af døren et øjeblik og hilste på hendes forældre.

Bagefter gik han tilbage og flettede sine fingre ind i hendes og trak af med hende, så de ikke kunne ses fra vinduet. Så lagde han en arm omkring hende og trak hende lidt ind mod sig igen. "Jeg har savnet dig."

[Sebela Almsted]

Hendes krop skælvede af glæde, da han igen kaldte hende for sin skat. Hun kunne godt lide at høre de ord komme ud over hans læber. Hun ventede tålmodigt på ham, da han hilste på hendes forældre.

Det kildede i hendes mellemgulv, da de flettede fingre mens de gik ned ad gaden. Hun så op på ham med let adskilte læber. "J-jeg har ventet så u-utålmodigt på at se d-dig igen," sagde hun og rødmede i kinderne over sine ord.

[Matti Almsted]

Han kunne ikke lade være med at smile af hendes kommentar. Han vidste godt hvorfor. Men det behøvede hun ikke at vide. I stedet trak han hende lidt tættere ind til sin side. "Hvorfor det?" Han smilede skævt og det var tydeligt, at han drillede hende. "Har du savnet mig mere end ellers?" Der var ikke langt hen til parken og han kunne allerede se den længere fremme på vejen.

[Sebela Almsted]

Hun lagde hovedet mod hans skulder og nød at gå sådan her sammen med ham og flette fingre med ham, uden at være bange for menneske omkring dem. Hun smilede genert og bed sig i underlæben. "J-jeg kan ikke l-lade være med at t-tænke på dig h-hele tiden," svarede hun og var glad for, at han ikke kunne se hendes ansigt. For det ville hun ikke kunne holde helt ud. Så ville hun sikkert ikke kunne se de ting, som hun lige havde sagt. "M-meget mere," hviskede hun lavmælt og mærkede igen, hvordan det kildede i hendes mellemgulv.

[Matti Almsted]

Han trak hende med ind i parken, som han havde gjort ugen før og stoppede op på selvsamme sted. Han vendte fronten mod hende og trak hende ind til en omfavnelse. "Og hvorfor kan det mon være?" Han kyssede hende og var i det hele taget meget løssluppen i sin omgang med hende denne aften. "Kan det være, fordi du har fået smag på - mere?" Han tog en indånding og gjorde kysset mere intenst. Mere inderligt, end det havde været indtil nu.

[Sebela Almsted]

Hun lod sig frivilligt glide ind i hans omfavnelse og rødmede endnu mere over de spørgsmål han stillede hende. Hun anede ikke, hvad hun skulle svare, så det var nemmere blot at overgive sig til de kys, som han gav hende. Men det føltes ikke, som det havde gjort aftenen før. Hun forsøgte at gengælde det så godt hun kunne, mens hun lagde armene omkring hans hals, og lod sine fingre stryge hen over hans fine nakkehår. Hun trykkede instinktivt sin krop ind mod hans, og forsøgte på den måde at svare på hans spørgsmål. Hun kunne ikke finde ord for, hvad hun havde følt.

[Matti Almsted]

Han tog imod hendes entusiastiske kys og nød hendes arme omkring sin hals. Men han havde ingen planer om at presse noget som helst hastigt igennem. Derfor holdt han hende blot tæt ind til sig og flyttede sin mund om til hendes øre. "Svar mig." Tonen var drillende igen, som han kyssede hendes hals. "Er det fordi, du har fået smag på mere?"

[Sebela Almsted]

Hun havde lyst til at protestere, da han afbrød deres kys. Men hun gjorde det ikke. Det gippede i hende, da hun hørte hans stemme lige ud for hendes øre, og hans kys på halsen fik hende til at klynke. Hun havde lukket øjnene og sank en klump i halsen. "J-ja," svarede hun med en spinkel stemme. Hun rødmede over sit eget svar og bed sig i underlæben, mens hun forsøgte at finde på flere ord at sige. "D-det du sagde s-sidst," mumlede hun og gemte sit hoved ved hans skulder. "J-jeg vil gerne..." Hun sagde ikke mere, for hun vidste ikke, hvordan hun skulle forklare, hvad det var hun gerne ville.

[Matti Almsted]

Han smilede ind mod hendes hals, da hun indrømmede det, som han allerede vidste. Hans hænder aede hendes ryg i langsomme bevægelser og han lagde til sidst sin ene hånd op på hendes nakke. Han kyssede hendes hals igen og nappede i hendes øreflip. "Er du sikker? Vi kan altid gå en tur, sådan som vi har sagt til vores forældre, at vi ville." Smilet var stort igen. Han kunne næsten forudsige hendes svar, men hun skulle altså have lov til selv at bestemme det. Til selv at have valget.

[Sebela Almsted]

Hun forsøgte igen at samle sine tanker, men hendes hoved snurrede, og følelsen i hendes mellemgulv overtag tydeligt styringen fra hende. Hun vidste, at der var noget hun burde sige. Noget hun burde gøre, som ikke skete lige nu. Hun trykkede sin krop ind mod Mattis og hun havde ikke lyst til at gå nogen som helst steder, ved mindre Matti mente de burde være et andet sted. "Matti," klynkede hun bedende, og måden hun sagde hans navn på, kom bag på hende selv.

[Matti Almsted]

Han grinede lidt ind mod hendes hals igen og ignorerede, at hun ikke svarede på hans spørgsmål. Hun kunne tydeligt nok ikke holde sine følelser under kontrol og det var svar nok for ham. "Vend dig om." Ordene var tydelige nok og han hjalp hende med at gøre, som han sagde med en hånd på hver side af hendes liv. Han bakkede dem lidt tilbage, så han stod med ryggen mod et nærliggende træ.

Han lukkede armene omkring hendes liv igen og trak hende tæt ind til sin krop. Han bed hende let i skulderen. "Om et øjeblik vil jeg røre dig her." Han løftede en hånd og lagde den på de ribben, han kunne mærke under hendes bryst gennem kjolen. "Og du vil kunne lide det." Han bed i hendes øreflip igen. "Er du klar?"

[Sebela Almsted]

Hun følte sig frustreret over, at han grinede ad hendes ord, og hun følte sig akkurat lige så uerfaren, som hun rent faktisk var. Hun gjorde store øjne, da han bed hende om at vende sig om, men hun gjorde det uden at sige noget. For hun anede ikke, hvad hun skulle sige til det. Hun kunne kun tage imod ordre.

At stå med Matti bag sig på den måde, fik hendes krop til at skælve igen. Hun kunne mærke hans krop mod hendes. Hans ord gav hende en klump i halsen, og hun spærrede forskrækket øjnene op, da han lagde sine hænder lige under hendes bryst. Hun gispede. "J-ja," svarede hun enkelt og lukkede øjnene, stadigvæk lidt usikker på, hvad der nu skulle ske.

[Matti Almsted]

Han bed hende i halsen igen, mens han skjulte sit smil ved hendes svar. Meget langsomt flyttede han hånden op, så et par fingre rørte hendes bryst. Da hun ikke stoppede ham, flyttede han hånden lidt længere op, så han holdt om det nederste af hendes bryst. Han kyssede hende på halsen og bevægede sine læber op og ned i langsomme bevægelser for at distrahere hende, mens hun vænnede sig til det. Og så lod han sin tommelfinger stryge hende over hendes brystvorte, som han kunne mærke selv gennem det grove stof.