Svaret af Hugo af Harise on Sept 28, 2015 15:35:09 GMT
Collab mellem Hugo af Harise & Eiralys af Genlith
den 28. september år 526 M.T. - aften
Som aftenen skred frem, var hendes nervøsitet blevet mere og mere udtalt. For hun var mere end klar over, hvad der langsomt kom nærmere. Og pludselig var det tid, at de trak sig tilbage. Og hun kunne næsten ikke få vejret.
Det føltes næsten som en lettelse, da det endelig var tid for ham og Eiralys at trække sig tilbage. Han var træt af at være blandt så mange mennesker hele tiden, og han utallige forsøg på at smile var ikke lykkedes særlig godt. Han førte hende op ad trapperne, som de var gået ned ad et par timer forinden. De havde efterladt folk nede i salen, så de kunne feste videre. Men for Hugo og Eiralys, skulle der ske noget helt andet.
Hun kunne ikke få et ord over sine læber, mens de gik op af trappen. Hun havde sin arm i hans igen og hendes fingre krampede næsten sammen om hans arm. Hjertet hamrede af sted og det eneste, hun kunne tænke på, var at sætte det ene ben foran det andet. Hun blev næsten overrasket, da han ikke gik ned af gangen til hendes værelse, inden hun pludselig huskede, at det selvfølgelig ville skulle ske i hans værelse. Hvilket kun gjorde det værre.
Det var ikke efter Hugos kop te, at de nu skulle gennemgå den sidste del af brylluppet, mens der var en masse gæster nede i salen. Men den skulle overstås. Så kunne han altid nyde det en af de andre dage, som ville komme efterfølgende. Døren ind til hans værelse blev åbnet af en tjener, og han slap Eiralys’ arm igen. ”Katalin vil hjælpe dig med kjolen,” sagde han og den ældre kvinde kom ind ad døren. ”Bag den dør er der et lille påklædningsværelse beregnet til dig,” sagde han og pegede mod en dør på den venstre side af sengen.
Hans væremåde var meget mere distanceret, end hun havde forestillet sig efter aftenen før. Da havde han været næsten kærlig mod hende, og hun forstod ikke, hvorfor det var anderledes nu. Men hun gjorde som han sagde og gik med Katalin derind.
Hun fik forsigtigt lirket kjolen af og Katalin fjernede de fleste af blomsterne fra hendes hår. Det krævede flere dybe indåndinger og et kærligt klem om skulderen fra Katalin, inden hun kunne gå tilbage i rummet i sin lange natkjole. Både tjener og kammerpige forsvandt uden et ord og Lys stod stadig helt tæt på døren til påklædningsværelset, uden at kunne finde ud af hvad hun skulle gøre. Hun følte sig håbløst afklædt og udstillet. Hvilket selvfølgelig også var at forvente.
I påklædningsværelset til højre for sengen, stod Hugo selv og blev hjulpet ud af tøjet af sin kammertjener. Der blev ikke sagt meget andet end ordrer fra greven, og en tjener der nikkede lydigt og sagde: javel herre. Da Hugo endelig havde fået sit eget nattøj på, gik han ind i soveværelset igen, hvor Eiralys ventede. Kammertjeneren gik, og de var nu alene. "Du så flot ud i din brudekjole," sagde han og trådte nærmere sengen. Situationen var en anelse akavet.
Hun sank en klump og forsøgte at smile, men hun var alt for bange. Hun havde hørt masser af historier om den første gang, en kvinde var sammen med en mand og ingen af dem, havde været rare. I stedet nikkede hun lidt med store øjne. ”Tak skal De have. De så også selv ganske flot ud.” Det var ikke første gang denne aften, hun havde glemt, at de var blevet dus. Hun havde for meget om ørerne og var ikke vant til det endnu.
Han trådte nærmere sengen og hun følte, at hun var nødt til at gøre det samme, men benene ville ikke røre sig ud af stedet, uanset hvor meget, hun forsøgte at tvinge det igennem.
Der var det igen. Han havde valgt blandt gæsterne ikke at rette hende, når hun glemte at de var dus. Men nu var de alene, og han brummede irriteret. "Vi er lige blevet gift for et par timer siden, hvis ikke igår aftes gjorde os dus, så burde vores bryllup i det mindste gøre det," sagde han og kørte en hånd igennem sit halvlange hår. "Vil du ikke nok lægge dig op i den seng?"
Det gav et gib i hende ved hans ord. Han var vred på hende. Lige nu var det næsten det værste, der kunne ske. For det gjorde kun ondt værre med hendes nervøsitet. Hun forsøgte virkelig at gøre, som han sagde, men det føltes ikke sikkert. Hun vidste godt, at hun var nødt til at gøre, som han bad om og hun tvang sine ben i gang. Med langsomme og korte skridt, trådte hun nærmere, uden at kunne se på hverken ham eller sengen.
Hendes langsommelighed irriterede ham og da hun ikke gjorde som han sagde hurtigt nok, tog han en beslutning. Med hurtige skridt stod han bag ved hende, løftede hende op fra gulvet og placerede hende roligt i sengen. I hvert fald roligt i forhold til, hvordan hans humør var. Han gik om på den anden side af sengen og lagde sig selv under dynen. Det var ikke lige sådan, han havde forestillet sig, at hans bryllupsnat skulle være.
Hun hørte ham komme tættere på og stivnede igen, mens hun ventede på hans reaktion. Hårdhændetheden hvormed han uden videre samlede hende op og nærmest smed hende på sengen, gjorde hende temmeligt ked af det, men det løsnede også op for den ineffektivitet, hun havde været fanget af. Det kunne ikke nytte noget, at hun var så bange. Der var ikke noget, hun kunne gøre ved det og da han kravlede ned under dynen, gjorde hun det samme med rystende hænder. Hun endte på ryggen med dynen helt oppe under hagen og hænderne knuget foran brystet.
Det føltes næsten som om, at hun var helt stiv af skræk. Og det huede bestemt ikke Hugo. Han stirrede ud i luften. "Du ved godt, hvad der skal ske nu, ikke?" Spurgte han og kiggede stadigvæk ikke på hende. Stilheden i rummet var larmende, og den irriterede ham grænseløst.
Hun nikkede lidt forskræmt og tvang så sine hænder ned langs siden, så hun lignede en skræmt mus lidt mindre. Det kunne ikke være tiltrækkende. ”J-ja.” Hun tog en dyb indånding og vendte sig om mod ham, men hun så stadig ikke på ham. ”J-jeg ved det g-godt.” Hun tog endnu en dyb indånding. ”J-jeg er k-klar.”
Det virkede ikke på Hugo som om, at hun var helt klar over, hvad der skulle ske. Det virkede på ham, som om hun forventede noget helt forfærdeligt og skrækkeligt. Og det var bestemt ikke det, som Hugo havde af opfattelse af at elske med en anden person. Han gned panden for at bekæmpe den hovedpine, der truede med at komme snigende. Han kunne tydeligt høre i hendes skræmte stemme, at hun overhovedet ikke var klar. ”Eiralys… Jeg vil gerne vide, hvad du har fået fortalt om, hvad der skal ske?”
Hun havde forventet, at han bare ville gøre det - få det overstået - nu hvor hun havde sagt, at hun var klar. Hun havde ikke forventet, at han ville spørge hende om noget. Og da slet ikke, at hun skulle tale om sådan noget med ham. Rødmen skød op i hende og hænderne knugede hun pludselig beskyttende foran brystet igen. ”Jeg.. Vi skal konsumere vores ægteskab.”
Konsumere. Det var nok ikke lige det ordvalg han ville have brugt om det, som de skulle i gang med. Det fik ham endnu en gang til at sukke træt. Det havde været en lang dag, og han orkede snart ikke mere at være overbærende. Han ville bare gerne have det overstået. ”Jeg vælger at foretrække, at sige man elsker med sin kone i stedet for at konsumere,” sagde han en anelse vrissent og satte sig op i sengen. Så drejede han overkroppen, og vendte dermed fronten mod hende. Han lod hende dog ikke få noget ord indført yderligere, før han trak hendes krop op og ind til sin egen. Han førte samtidig sin højre hånd op i hendes lyse hår, så han kunne tvinge hendes hoved op, og hun dermed blev nødt til at se på ham, mens hans venstre hånd blev ved med at ligge omkring hendes liv.
Et kraftigt sug gik gennem hendes mellemgulv, da han hev hende op, men hun forsøgte at hjælpe ham så godt, hun kunne. ”S-selvfølgelig. E-elske.” Han tvang hende til at se på ham igen og hun kunne ikke lade være med at trække benene lidt op til brystet i en ubevidst form for beskyttelse.
Han nikkede. Elske. Det var vel egentlig det, som de burde. De burde elske hinanden. Men hans forældre havde aldrig elsket hinanden, og der var trods alt kommet børn ud af det. Da hun trak sine ben op foran sig, og derved skabte afstand imellem dem, flyttede han sin venstre hånd fra hendes ryg, og lagde hendes knæ ned igen, så der ikke var meget luft i mellem deres kroppe. ”Jeg skal nok føre,” sagde han og begravede sin højre hånd dybere i hendes lyse hår og lagde til sidst sine læber oven på hendes.
Han pressede hendes ben ned igen og hun følte sig meget sårbar. Hun var dog uendeligt glad for, at han ville tage føringen. Hun anede simpelthen ikke, hvad hun skulle gøre og hun ville sikkert gøre det forkert, hvis hun forsøgte. Hans hånd i hendes hår mindede hende om aftenen før og hun fik det lidt bedre. Dette var svagt velkendt. Hun lagde sine hænder mod hans mave og knugede let i hans natskjorte, som hun havde gjort det aftenen før. Det havde han ikke bedt hende lade være med.
Selvom kysset aftenen før havde været krævende, så var det her langt mere brutalt. Men det bundede i, at han nu både var vred og irriteret på hende. Da han nu havde sørget for, at hun ikke kunne presse sine knæ ind mellem dem, flyttede han sin venstre hånd tilbage på hendes ryg, og begyndte at bevæge den ned ad hendes lange natkjole. Han forbandede nattøj langt væk. Han forblev dog med at distrahere hende, ved at kysse hende. Selvom det måske var en anelse brutalt, så var der også en intensitet i kysset der fortalte, at han snart ikke ville kunne holde sin selvkontrol længere.
Hans hænder på hendes krop var hårde og hendes hjerte hamrede. Hun sagde dog ikke et ord eller gjorde det mindste for at stoppe ham. Hun anede ikke, hvad hun skulle forvente af oplevelsen andet end smerte og stivnede gang på gang, når hans hånd fandt et nyt sted. Aldrig havde hun været så bange.
Han tog sig ikke længere af hendes stive krop. Han var ligeglad med, hvor bange hun var for dette her. Selvom de så havde ventet til dagen efter, eller dagen efter igen, så ville hun være bange. Kvinder var åbenbart altid bange for den første gang de skulle elske med en mand. Hans venstre hånd nåede endelig kanten af den uendelig lange natkjole, og han bevægede sin hånd ind under stoffet. Selvfølgelig havde hun underbenklæder på. Han trak sig lidt væk fra hende og så ned på hende. Så slap han langsomt sit tag i hende. ”Tag din natkjole af,” sagde han, og forsøgte at lyde rolig og kontrolleret. Men det var svært for ham.
Hun stivnede for alvor, da han bad hende om at tage sin natkjole af. Han havde lovet at tage føringen, men det følte hun ikke helt, at dette var. Hun var ikke sikker på, at hun kunne gøre det. Men han ventede. Og han var allerede utilfreds med hende. Ydmygelsen sved i hende, uden at hun kunne forklare hvorfor - ikke engang over for sig selv. Langsomt rakte hun ned og trak kjolen op over sine hofter, hvorefter hun hev den helt op over sit hoved. Et kort øjeblik var hendes bryster bare, men hun fik hurtigt en arm ned at dække for dem. Aldrig havde en mand set hende på denne måde. Et lille glimt af vådt havde samlet sig i hendes øjne.
Han ventede på, at hun gjorde som han sagde. Selvom det foregik i et noget langsommere tempo, end han ville have gjort det, så fik hun endelig taget natkjolen af. Hun dækkede dog hurtigt for sine bryster, inden han nåede at få et glimt af dem. Han brummede lavt, løftede sine arme op og tog fat om hendes håndled og fjernede dem fra deres beskyttende plads. ”Så smuk. Så flot,” sagde han, og så på hende med et sultent blik. ”Din krop er fantastisk,” mumlede han, mest til sig selv faktisk.
Hans ord fik hende næsten til at gå i panik. Det var mere, end hun kunne håndtere. Han havde låst sine hænder fast om hendes håndled og selvom hun vidste, at hun ikke burde, så kunne hun ikke lade være med at forsøge at tildække sig igen. Hun sagde ikke et ord, men panikken var tydelig i hendes blik.
Han holdte hendes hænder fast, så hun ikke kunne tildække sig igen. Han havde dog lyst til at røre ved dem. Han skubbede hende blidt tilbage i sengen, sådan at han var øverst, dog uden at ligge oven på hende. Han fik fat i begge hendes håndled med den ene hånd, mens han lod sin højre hånd vandre ned gennem hendes hår, kærtegnede hendes kæbe og hals på vejen, og endte ved hendes venstre bryst. Han kiggede på hende og så panikken i hendes blik. Men tog sig ikke af det. ”En kvindes første gang gør altid ondt. Men det kan også gøre ondt på manden,” sagde han hæst og lagde sin hånd over hendes bryst og begyndte at nulre hendes brystvorte.
Han var for stærk for hende og hun vidste, at hun alligevel ikke burde kæmpe imod. Det blev lettere, da han lagde hende ned på sengen og holdt hendes hænder fast over hovedet på hende. Det var lettere at acceptere, at han tog føringen på denne måde. Hun forsøgte at slappe af, men hjertet galoperede igen og hun trak vejret i lette gisp. Hans hånd på hendes hud var varm og hun gispede forskrækket, da den fandt hendes ene bryst. Hun kunne slet ikke koncentrere sig om, hvad det var for nogle følelser, der væltede ind i hendes krop og hun var kogrød i hovedet. ”H-hvordan det?”
Han blev ved med at nulre hendes brystvorte, og da hun talte til ham, rettede han blikket op på hende. ”En urørt kvindes køn har en form for indbygget forhindring, der gør ondt på kvinden, når manden ødelægger hendes uskyld. Omvendt, så er kønnet som regel meget stramt, og det kan gøre ondt på manden,” svarede han, tilfreds med at han nu fik lov til at røre ved hende. ”Men det gør kun ondt første gang på dem begge to,” sagde han og kyssede hende blidt på panden, inden han lod sine læber omslutte den brystvorte, der stadigvæk var urørt.
Hun kendte til den hinde, som enhver kvinde var født med. Hvordan kunne hun ikke det? Enhver ung adelskvinde blev tudet ørerne fulde af, hvor vigtigt det var, at den var intakt på bryllupsnatten. Men hun havde aldrig tænkt over, at det også kunne gøre ondt på manden. Nu hvor hendes tanker var beskæftigede, var hendes frygt skubbet lidt i baggrunden. Nok til at hun gispede let, da han lagde læberne om hendes bryst. ”Hvad gør du?” Panikken var fremme igen.
Han var ikke vant til, at kvinder stillede spørgsmålstegn til, hvad han foretog sig med dem. Heller ikke dem, hvis uskyld han i sine unge dage havde taget. De havde stolet på, at han kunne sit fag. Men Eiralys, hun stillede nærmest spørgsmålstegn ved alt han foretog sig med hende. ”Jeg kærtegner din krop, så den er klar til mig,” svarede han og lod sin tunge glide rundt om hendes brystvorte en gang mere. Så rykkede han op ad, til hans ansigt var ud for hendes hals på hendes højre side. Han kyssede den, og fortsatte op til hendes øreflip, som han bed ganske let i.
Hun forstod overhovedet ikke, hvad hans svar skulle betyde. Klar til hvad? Hun nåede dog ikke at tænke meget over det, førend hans mund var på hende igen. Hun vred sig pludselig under ham. Der skete et eller andet, hun ikke havde prøvet før og hendes krop reagerede af sig selv. Hun trak vejret i små gisp, mens han bevægede sig op over hendes krop. Og et lille støn kom over hendes læber, da han nåede hendes øreflip.
Den reaktion han fik fra hendes krop var kun forventelig. Han vidste lige nøjagtig, hvad der kunne få en kvindes krop til at mærke nydelsen af hans kærtegn. Eiralys skulle blot lære, at det kunne give stor nydelse, hvis hun bare gav slip og tog imod. Men det havde de mange år endnu til. Et skævt smil kom frem på hans læber, men det kunne hun naturligvis ikke se, eftersom han blev ved med at bide hende i øreflippen. Han slap nu hendes håndled med sin venstre hånd, og stolede på, at hun ikke længere ville dække sig til. Hvis hun gjorde, ville han fjerne hænderne igen. I stedet bevægede han sin venstre hånd ind under sin egen overkrop og fandt hendes brystvorte, som han for lidt siden havde kysset med sine læber. Han begyndte at nulre begge brystvorter nu.
Hun lagde ikke engang rigtigt mærke til, at han slap hendes håndled. Hun rørte dem ikke ud af stedet, men lå bare med lukkede øjne og klynkede let, fordi de mange kærtegn næsten var for meget. Det var ikke følelser, hun kendte til og de var både skræmmende og dragende. Hun var dog meget taknemmelig for, at hun åbenbart blot skulle ligge og tage imod. Mere ville hun ikke kunne overskue lige nu.
Det formildede ham, at hun ikke længere strittede imod, men blot accepterede sin skæbne. Men jo mere han arbejdede med hende, jo mindre selvkontrol begyndte han at have. Han blev nødt til at ligge sig ned på siden, for at undgå han landede på hende. Han hvilede på sin højre albue, mens højre hånd fortsatte sine kærtegn af hendes brystvorte. Læberne hvilede fortsat mod hendes øreflip. Men venstre hånd bevægede sig langsomt ned over hendes mave og ned til hendes underbenklæders kant. Han lod hånden glide hen over stoffet ved hendes hofte og lod hånden glide ind på hendes inderlår.
Hun lå blot og tog imod - havde helt slået hjernen fra imens - og det var først, da hans hånd fandt ind mellem hendes ben, at hun reagerede igen. Det var ikke bevidst. Havde hun nået at tænke sig om, havde hun ikke gjort det. Men hendes ben klemte sig hårdt sammen omkring hans hånd. Ingen.. Ingen havde nogensinde rørt hende der og reaktionen var dybt forankret i hende.
Han lagde mærke til, at hun med det samme klemte hans hånd fast. Han løftede hovedet og så ned på hende med et irettesættende blik. ”Eiralys,” brummede han. ”Indtil nu har du været en god pige. Slip min hånd,” sagde han og lod den ligge stille, indtil han fik lov til at bevæge den igen. Han var også stoppet med at kærtegne hendes brystvorte med sin højre hånd.
Hans ord skar igennem til hende og hendes blik fandt hans med det samme. Hun var tydeligt skræmt igen, men på den anden side, så havde han ikke gjort noget, som gjorde ondt på hende endnu. Og hun havde måske aldrig prøvet det før, men han havde tydeligvis. Langsomt løsnede hun sine stivnede muskler og åbnede sine ben for ham igen med ren og skær viljestyrke.
Da hun løsnede sine lår omkring hans hånd, begyndte han igen at kærtegne hendes brystvorte, og hans læber fandt igen hendes øreflip. Hånden ved hendes underbenklæder gled ned ad hendes inderlår, og op igen. Han bevægede den langsomt hen over hendes køn, for blot at køre ned ad igen på det andet inderlår og op igen. Så førte han hånden over hendes køn, og kunne gennem stoffet mærke fugtigheden fra hende. Hun var klar, men han ville ikke tage hende endnu. Han lod to fingre glide uden på hendes køn, men stadigvæk oven på stoffet.
Selve akten i at holde sine ben adskilte tog så meget af hendes fokus, at hun havde svært ved at koncentrere sig om ret meget andet. Hendes hænder flyttede sig nu af sig selv ned på hans skuldre, hvor hun kunne holde bare lidt fast i ham. Hans hånd på hendes køn var frustrerende og hun måtte stadig nedkæmpe panikken lidt. Men samtidig kunne hun ikke lade være med at presse sig lidt op imod hans fingre.
Han kunne godt lide den reaktion hendes krop gav ham. Den fortalte ham, at hun ville have mere. Og han havde så sandelig tænkt sig at give hende mere. Han lod sine fingre glide over hendes køn endnu en gang, inden han besluttede sig for nu at bryde endnu en grænse for hende. Han flyttede hånden fra hendes køn, og op til buksekanten igen, hvor han lod sin hånd glide indenfor. Han flyttede nu også hovedet ned til hendes bare brystvorte, og lod tungen lege med den, mens hans hånd gled længere ned mod hendes køn.
Hun var langt forbi at tænke på noget som helst. Det eneste hun gjorde var at føle. Og det hun følte kunne hun hverken rumme eller sætte ord på. Da hans hånd gled ind til hendes køn, bekæmpede hun impulsen til at samle benene igen og i stedet stønnede hun dæmpet, mens hun lod sine hænder glide ind i hans hår. Uden at tænke over det, forsøgte hun at holde ham fast, mens han trak det ene klynk efter det andet over hendes læber.
Til sidst lod han bare hånden glide ned til hendes køn, og blev straks mødt af fugtigheden, som kom fra hende. Han knurrede lavt, og mærkede hendes hænder i sit uglede hår. Måske vidste hun ikke halvdelen af hvad der foregik, men det gjorde hendes krop. Og det var nok for ham. Han spredte hendes køn, og lod en finger glide igennem fugtigheden, inden han flyttede den op til hendes lystknude, som han hurtigt fandt. Han kærtegnede den blidt indtil han fandt stoffet irriterende og hæmmende for ham. Han trak hånden ud igen, og med begge hænder, trak han til sidst hendes underbenklæder af, og smed dem et sted på gulvet. Hun lå nu fuldkommen nøgen foran ham. ”Min smukke grevinde,” sagde han knurrende, inden han gled over hende igen.
Han gjorde disse ting ved hende og hun var begyndt at skælve under hans kærtegn, da han trak sig væk og hun var lige ved at holde fast i hans hoved, men stoppede sig selv i sidste sekund. Han trak hendes underbenklæder af og hun var sært ligeglad. Til gengæld fik hun igen tårer i øjnene, da han kaldte hende smuk. Der var følelser i de ord. Og da han lænede sig ind over hende igen, lagde hun sine hænder på hver side af hans ansigt og søgte hans læber.
Han havde ikke forventet, at hun lagde sine hænder på hver side af hans ansigt, og han rynkede panden, da han så på hende. Men han aflæste hurtigt, hvad det var hun søgte af ham. Og han efterkom hendes ønske. Han lagde sine læber ovenpå hendes, og kyssede hende krævende. Han bevægede igen sin hånd ned til hendes køn, og lod en finger glide indenfor, inden han lagde den på hendes lystknude igen og begyndte at kærtegne den.
Hans læber var varme og de fjernede en hel del af hendes usikkerhed. Hun fandt trøst i dem og de følelser, hun mente at mærke under dem. Hun kunne dog ikke koncentrere sig om hans læber, da han rørte hende mellem benene igen. De ting han gjorde, fik hende til at stønne hårdt ind i hans mund og hendes hænder fandt ned på hans skuldre, hvor hun klamrede sig fast.
Han kunne ikke vente længere. Han blev nødt til det. Han fjernede sig igen fra hendes krop, og trak sin egen natskjorte over hovedet og smed den fra sig et vilkårligt sted. Så gentog han processen med sine egne benklæder. Hans manddom var nu synlig, da han for tredje gang den aften gled over Eiralys’ spinkle krop igen. Han hvilede på sin venstre albue, mens hans højre hånd kærtegnede hendes lystknude langsomt, og han lagde sin manddom til rette ud for hendes køn, men uden at presse sig ind i hende.
Hun åbnede øjnene, da han trak sig tilbage og hendes øjne blev store, da han smed sin skjorte. Aldrig havde hun set så flot en overkrop. Hun havde selvfølgelig et ret lille sammenligningsgrundlag, men det tog hun sig ikke af. Det begyndende smil stivnede dog, da hun så hans manddom og frygten satte ind igen. Det ville aldrig gå godt. Han ville ikke kunne være der. Hun sagde ingenting og panikken gled da også lidt i baggrunden, da han kærtegnede hende igen, men hendes hjerte var på overarbejde endnu engang.
Han lagde ikke mærke til hendes panik, men koncentrerede sig i stedet for om at gøre hende klar til sig. Da han mente, at hun ikke kunne blive mere klar, begyndte han at presse sin manddom ind, ganske langsomt, mens han stadigvæk kærtegnede hendes lystknude. En pludselig indskydelse fik ham til at kræve hendes læbers opmærksomhed. Det var måske et forsøg på at opdele hendes opmærksomhed, så hun skulle koncentrere sig om mere end en ting.
Hendes øjne spærrede sig op i frygt, da han pressede sig ind imod hende. Følelsen var langt mere ukendt, end noget andet, han havde gjort til aften og det var først, da han kyssede hende, at hun kunne lægge frygten lidt væk igen. Han virkede ikke spor nervøs, så hun forsøgte igen at slappe af. Men hans manddom pressede mod hendes indre og de klynk, hun før havde afgivet, gav nu vidne om, at hun var i smerter. Ikke meget, men nok.
Han slap hendes læber et kort øjeblik. ”Det kommer kun til at gøre ondt et kort øjeblik,” sagde han hæst, inden han fortsatte med at presse på. Til sidst, da han mente at tidspunktet var rigtigt, pressede han resten af sin manddom ind i hende, og begyndte med det samme at bevæge sig. han vidste hvor vigtigt det var, at få vænnet en kvinde til følelsen. Han fjernede sin hånd fra hendes lystknude og flyttede den op til hendes brystvorte og begyndte at nulre den igen.
Hun bed sig hårdt i underlæben og nikkede koncentreret med lukkede øjne, da han trak sig tilbage og hviskede til hende. Kun et øjeblik. Det var, hvad han havde sagt og hun klyngede sig til det, da han pressede sig helt ind og et lille skrig undslap hende, mens hun spærrede øjnene op i forskrækkelse. Hun fik dog ikke tid til at sunde sig, for han var allerede i gang med noget nyt og hun var nok engang reduceret til bare at føle.
Det var ikke første gang han hørte en kvinde reagere på den måde, som Eiralys gjorde. Det var vel kun normalt, når man oplevede noget smertefuldt. Men efterhånden som han bevægede sig langsomt ind og ud, mærkede han, at hendes køn efterhånden udvidede sig, og det måtte nok også lette lidt på smerten. Han var selv begyndt at stønne lavt, da han igen lagde sine læber ovenpå hendes og kyssede hende hårdt. Den arm han hvilede på, kørte han lidt op ad, så han fik fat i hendes lyse hår, og holdt godt fast i det.
Hun hørte hans støn og blev et øjeblik lidt bange for, at der var noget galt, inden hun lagde mærke til, at hun selv gjorde noget lignende. Smerten var på retræte og selvom det stadig sved, så kunne hun fokusere på andet. Som for eksempel den følelse, som efterhånden fyldte hele hendes indre. Det var ikke en følelse, hun kunne ignorere og pludselig kulminerede den da også i hende og hun vred sig under ham, uden mindste forståelse for, hvad der mon skete med hende. Det var først, da følelsen gled lidt i baggrunden, at hun opdagede, han havde fat i hendes hår.
Følelsen af at mærke hendes forløsning gjorde, at han blot satte farten op med sine bevægelser. Han krængede hendes hoved bagover, og tænkte ikke længere over, at skulle kærtegne hendes krop. Nu handlede det kun om hans egen forløsning og at plante sig selv i hendes krop. Han stønnede tungt ned i hendes hals, mens han med brutale bevægelser, gled ind og ud af hende. Til sidst fik han sin egen forløsning og han udåndede et tungt og langt støn nede fra struben, mens han forblev i hende, indtil hans egen forløsning var færdig. Først der, trak han sig ud af hende og gled ned ved siden af hende. Han trak vejret tungt og så op i loftet. ”Sådan kan det være at elske.”
Hendes krop mente, at hun skulle være afslappet, men det gjorde ondt i hendes hår, hvor han havde fat og hans bevægelser var så voldsomme, at hun blev lidt bange igen. Pludselig stivnede han og flyttede sig væk fra hende og hun tænkte, at nu måtte det være overstået. Hans ord bekræftede det og selvom det ikke havde været nær så slemt, som hun havde frygtet, så var hun stadig følelsesmæssigt overvældet. Inden hun havde tænkt over det, havde hun drejet sin krop ind mod ham og puttet sig op af hans side, for at finde trøst.
For ham var det en uvant situation, at han efter akten også skulle sove sammen med kvinden, derfor drejede han hovedet og så ned på Eiralys, der krøb ind til ham, og han var lige ved at sige, at nu kunne hun godt gå ind på sit eget værelse. Men de var mand og kone nu. Så situationen var en anden. Lidt akavet, lagde han sin ene arm omkring hendes spinkle krop, inden han trak dynen op over dem. Der var ikke så meget mere at sige, eller gøre. Han brummede en svag tilfreds lyd, tog en dyb indånding og kiggede ned på Eiralys igen.
Da han lagde armen om hende, fik hun det øjeblikkeligt bedre. Hun havde ikke været sikker på, om hun gjorde noget forkert ved at lægge sig ind til ham. Det havde været mere instinkt end ret meget andet. Og som hun lå der, fandt hendes ene hånd op på hans brystkasse og uden helt at vide hvorfor, søgte hun bevidst selv hans blik for første gang. Hun fandt hans øjne hvilende på sig og et lille smil fandt vej til hendes læber, inden hun rykkede lidt tættere på igen. ”Du havde ret.”
Han nikkede. Selvfølgelig havde han haft ret. Han havde som oftest ret i stort set alting, og det ville hun også tidsnok finde ud af. Han brummede lavt igen, og havde ikke noget imod, at hun puttede sig ind til ham. Det var åbenbart noget, som han skulle vænne sig til, nu hvor de skulle dele seng. Han var bare glad for, at hun endnu ikke havde opdaget den røde plet, der var kommet på madrassen, efter hans indtrængen. ”Men nu skal vi sove,” sagde han og fjernede sit blik fra hende.
Hun bed sig i underlæben og nikkede lidt. ”Ja, Hugo.” Han havde haft ret i alt indtil nu, så hun lukkede uden betænkeligheder sine øjne og forsøgte at falde i søvn. Det havde været en lang og følelsesmæssigt anstrengende dag.
