Første gang til middag

[Sebela Almsted]

Matti Almsted

Sebela og Matti havde set hinanden ret tit de seneste par måneder. Og specielt efter deres besøg på Tågelygten, som endte med, at han fik lov til at kysse hende. Mere end en gang. Og hver gang de havde været sammen, havde de da også udvekslet kys. Måske ikke mange i andre målestok. Men det var mange i Sebelas målestok, når man tog i betragtning, at hun aldrig havde kysset en anden mand end Matti.

Og nu var hun inviteret på mad hjemme hos hans familie. Hendes mor var overbevist om, at det var et tegn fra Gudinden om, at der var ved at ske hendes datter noget godt. Hendes far havde været knap så nem at overtale. Men som altid, så trumfede madam Lysmager, når det kom til familiens døtre. Så det blev, at hendes mor skulle følge hende hjem til Mattis hus, og sikre sig, at de ikke skulle være alene. For hendes datter var ikke en, der bare tog hjem til en mand der boede alene.

Da de kom hen til familiens Almsteds hus, mærkede Sebela nervøsiteten røre på sig. Hun anede ikke, hvordan hun skulle forholde sig i forhold til hans familie. Hun vidste næsten ikke noget om dem. Derfor var hun ved at bede sin mor om, at de skulle gå tilbage, da hun bankede på døren. Nu var der ingen vej tilbage.

[Matti Almsted]

Matti havde inviteret hende hjem til familien, da han ikke kunne undslå sig mere. Hans forældre var begyndt at spørge meget ind til, hvem det var, han så så ofte. Og da han først havde afsløret, at han så en pige fast, var de slet ikke til at ryste af igen. De var helt overstadigske over, at både han og Erik så en pige på samme tid.

Han var da også lutter smil, da han åbnede døren for hende og hendes mor denne aften. Han kaldte på sine forældre, som kom ud og hilste på Madam Lysmager. De talte sammen et øjeblik, hvorefter hun forlod huset igen og Matti tog Sebela's hånd og førte hende med ind i stuen.

[Sebela Almsted]

Hun var nervøs som bare pokker. Og da døren blev åbnet og Matti pludselig stod i døren, stivnede hun og vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre. Hun hilste på ham med et svagt smil, og så dernæst på hans forældre. Hun blev overrasket over, at hendes mor så nemt faldt i snak med hans forældre, mens hun blot stod og så på. Hun følte sig en anelse akavet. Da hendes mor sagde farvel, havde hun lyst til at sige, at hun nok skulle gå med. Men hun blev stående, ind til Matti tog hendes hånd og førte hende in i huset. Hjertet hamrede i brystet på hende, og hun var overbevist om, at hun kunne besvime hvert øjeblik det skulle være, hvis det ikke havde været for Mattis hånd i hendes egen. Da hun stod i stuen holdt hun sig tæt ind til Matti, skræmt ved tanken om det der skulle foregå resten af aftenen.

[Matti Almsted]

Han kunne tydeligt fornemme hendes nervøsitet, men han havde prøvet det så mange gange med hende efterhånden. Der var næsten intet, som ikke gjorde hende nervøs, at han tog det med stoisk ro. Han beholdt hendes hånd i sin, mens de satte sig på hver sin stol i stuen og talte lidt med hans far. Aldis var gået ud i køkkenet for at lave stuvningen helt klar til servering.

Matti priste sig pludselig lykkelig for, at han havde den mest forstående far i verden, for da Sebela ikke rigtigt deltog i samtalen, begyndte Oden bare at tale med Matti om forskellige dagligdags ting, så hun fik tid til at komme til sig selv. Og så kaldte hans mor til bordet.

[Sebela Almsted]

Hun var taknemmelig for, at Matti blev ved med at holde hende i hånden, selv om hun syntes det var lidt akavet foran hans forældre. De havde endnu ikke gjorde det foran hendes forældre. Men det var nok mest hendes eget valg, fordi hun var så genert. Men her vandt nervøsiteten over genertheden. Hun var glad for, at det ikke forventedes af hende at deltage i samtalen. For hun var ikke sikker på, at hun var i stand til at få et eneste ord over sine læber.

Hun så op, da der blev sagt, at maden var klar. Hun smilede forsigtigt og fulgte med Matti ud i køkkenet og satte sig på den anviste stol. Hun sagde stadigvæk ikke noget, før der var serveret for hende. ”Tak,” sagde hun med en spinkel stemme. Hun følte, at hun skulle sige noget mere. ”Og tak for indbydelsen.”

[Matti Almsted]

Matti satte sig ved siden af Sebela og tog hendes hånd igen. Han smilede, til sin mor, da hun svarede den unge pige, at det skulle hun endelig ikke tænke over. At de bare var glade for at møde hende. Han vendte sit eget ansigt mod Sebela og blinkede lidt. "Mor og far har plaget mig om at møde dig, siden jeg fortalte dem om dig."

Han vidste godt, at det sikkert ville gøre hende genert mere end noget andet, men han kunne ikke lade være og gav hendes hånd et lille klem.

[Erik Almsted]

”Far?” Erik var ikke ligefrem glemsom, men der var ret tit andre mennesker end lige familien Almsted selv ved middagsbordet, så husets ældste søn tog ikke rigtigt nogen særhensyn da han åbnede døren der forbandt værkstedet med resten af huset og stak hovedet ind i køkkenet ”Huskede du at bestille de beslag hos smedens?” Oden brummede bekræftende og hans frue sendte sin ældste et bebrejdende blik og et diskret nik mod bordet og den ekstra gæst de var i dag ud over familie, lærlinge og svende ”Oh.” Erik havde opdragelse nok til at se en smule flov ud mens han gik helt ind i køkkenet og lukkede døren ud til værkstedet bag sig ”Erik.” hilste han og rakte en stor hånd ind over bordet for at hilse på hende, selvom hun uden tvivl allerede kendte hans navn.

Han sendte sin yngre bror et indforstået blik og dumpede så ned at sidde overfor ham ved bordet ”Hvad skal vi have?”

[Sebela Almsted]

Hun nikkede og smilede stadigvæk meget forsigtigt. Hun var ikke vant til at være et samtaleemne. Eller blandt så mange mennesker, som ikke var hendes egen familie. Hun sank en klump i halsen, ved hans ord. Plaget ligefrem. Hun vidste ikke hvordan hun skulle håndtere den information, så hun blev bare enig med sig selv om at lade være. Men det afholdt hende ikke fra at rødme til op over begge ører. ”Åh, j-jamen jeg har også glædet mig til at møde jer,” sagde hun og mente det oprigtigt. Hun gav Mattis hånd et klem, og var glad for at han tog situationen så roligt, han var hendes klippe, som hun kunne støtte sig op ad.

Døren ind til køkkenet blev åbnet, og et ansigt der mindede en smule om Mattis kom til syne. Hun gættede sig til, at det måtte være hans bror. Hun slog blikket ned, bange for at hun stirrede for meget på ham. Da han præsenterede sig, tvang hun dog sig selv til at se på ham og hilse. ”S-sebela,” sagde hun genert.

[Matti Almsted]

Matti smilede lidt skævt, da han så, hvordan hans ord påvirkede hende. Han fandt det stadig lidt sjovt at skubbe til hende, men sørgede altid for ikke at gå over stregen. Han så også op, da Erik kom ind og glædede sig meget over, at han tilsyneladende havde tænkt sig at blive lidt. Han havde ikke været sikker på, om han havde haft for travlt til at spise med dem.

Han kunne ikke lade være med at smågrine lidt af morens irettesættende blik og Sebela's nervøsitet, men han lod være med at kommentere på det. "Hvad tager dine forældre sig til for tiden?" spurgte han i stedet Sebela. Hun ville sikkert have det bedre med at tale om andre end hende selv og han vidste, at hans familie var spændte på at lære hende lidt at kende. Han sendte sit bror et spørgende blik. De to kendte hinanden så godt, at han var sikker på, Erik ville forstå det skjulte spørgsmål om, hvad han syntes om hende.

[Erik Almsted]

Erik rakte ud efter kanden med vand og fyldte sit krus mens han måske ikke helt diskret så fra sin bror, til Sebela og tilbage igen. Det trak let i hans mundvige over Mattis blik og mens han løftede kruset til læberne, nikkede han umærkeligt. Han var mere end glad på sin yngre brors vegne, men Sebelas tilstedeværelse fik ham uundgåeligt hans tanker til at gå til Rebekah. Han var stadig en smule usikker på hvor han stod med hende, og så alligevel ikke. Han vidste dog med sikkerhed, at han blev rastløs over ikke at kunne se hende så snart han havde chancen.

[Sebela Almsted]

Sebela sad igen blot og kiggede ned i bordpladen. Hvis hun havde set op, og havde set udvekslingen af blikke mellem de to brødre, så var hun helt sikkert besvimet. Men i stedet sad hun og forsøgte at få kontrol over sin vejtrækning og stemme. Da Matti stillede hende et spørgsmål, så hun op på ham og smilede svagt. "Min mor laver det enhver mor med fem hjemmeboende børn gør. Husligt arbejde og børnepasning," sagde hun, som om det var det mest naturlige i verden hendes mor kunne lave. "Men min far har lige fundet på et nyt mønster til de lys han laver i bivoks," fortalte hun og var lidt stolt over sin fars arbejde.

[Matti Almsted]

Hans list var lykkedes og Sebela måtte derfor bruge det næste stykke tid på at besvare forskellige spørgsmål om sin fars arbejde fra alle de omkringsiddende. Samtalen gik livligt derefter og Matti smilede, fordi Sebela deltog i større grad, end han havde forventet.

Da alle havde spist færdig, begyndte de tilstedeværende at trække væk fra bordet og Matti vendte sig mod Sebela. ”Skal jeg ikke vise dig rundt i huset?”

[Sebela Almsted]

Det var som om, at samtalen blev lidt lettere for hende, da det var noget hun interesserede sig for. Hendes arbejde var nu også noget, som hun vidste en del om. Og det var et nemt samtaleemne. Og det var rart, at Mattis familie lod hende tale om sit arbejde.

Efter maden så hun resten af selskabet forlade bordet og køkkenet, og hun endte med at sidde tilbage sammen med Matti. Hun vendte sig om mod ham og nikkede smilende til hans spørgsmål. "D-det må du meget gerne," sagde hun og var klar over, at hun så ville være helt alene sammen med ham. Hun håbede ikke, at hans forældre ville tænke dårligt om hende af den grund. Men hun var lidt modigere, når det kun var de to alene.

[Matti Almsted]

Han tog hendes hånd igen og startede med stuen og værkstedet, inden han tog hende med ud i tilbygningen. Erik var ikke på sit værelse og det var Matti sådan set fint tilfreds med. "Og her har du så mit kammer." Han åbnede døren ind til et sparsomt møbleret værelse med en seng, et lille sengebord og en stol, som var fyldt med hans arbejdstøj.

Han blev stående i døren og så på hende. "Hvad synes du om dem? Min familie altså." Han smilede, mens han så på hende med et spørgende udtryk.

[Sebela Almsted]

Hun fulgte med, at nikkede, når han vidste hende et rum. Deres hus var stort, og hun var overbevist om, at det var større ned hendes forældres hus. Da de kom ud i en tilbygning, og han viste hende sit kammer, steg rødmen op i hendes kinder igen. Hun sank en klump i halsen. "D-du har dit eget værelse?" Hun delte selv værelse med sine søstre, så privatliv var ikke noget hun havde meget af. Hun smilede af hans spørgsmål. "Jeg kan godt lide din familie. Især din mor, hun var så rar," svarede hun og sænkede genert blikket. Hun havde fornemmet under middagen, hvor glad hans mor havde været for, at han havde taget en pige hjem. Hun var bare glad for, at det var hende, som Matti havde valgt.