Vægtæpper og musik

[Pendrima af Condia]

Sa'ida Hetnim
9. september 526. M. T

Tiden på Stenbjerg var snart forbi, og det var tid til at vægtæppet ville blive afsløret, inden banketten gik i gang. Pendrima havde ikke selv været med til at væve tæppet, men hertuginden havde deltaget ivrigt i projektet. Hun havde dog lovet at komme og se på det færdige vægtæppe sammen med de andre adelige inden banketten.

Hun havde nu været henne ved siden mor, og rost tæppet til skyerne. Det var ganske flot, og hun vidste, at det havde været et kæmpe arbejde. Men nu var hun overladt til sig selv, mens hendes mor stadigvæk viste tæppet frem for de andre. Hun stillede sig lidt alene med et glas vin i hånden, mens hun søgte efter nogen, som hun kunne tale med.

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida var i et mystisk humør, men deltog i banketten i følgeskab med sine forældre og stod og lod blikket glide over vægtæppet, som hun selv havde blot en lille del i.

Det var smukt og noget at være stolt af. Et varigt minde om rundrejsens besøg på Stenbjerg. Hendes tanker var dog opslugt af noget andet og udtrykket i hendes ansigt lettere fjernt, som hun tog en tår af sit bæger med vin. Hun indså knapt, at hun stod ved siden af Pendrima af Marmist, før en lyd af fødder mod stengulvet trak hendes opmærksomhed til sig og hun så ud til at vågne lidt. "Komtesse," hilste hun, kun en lille anelse overrasket. "Hvad synes De om motivet?"

[Pendrima af Condia]

Pendrima drejede hovedet da hun blev tiltalt og hun sendte et smil og hilste ellers efter etiketten. "Nådigfrøken," sagde hun og så hen på vægtæppet. "Det er smukt. Jeg nærer stor respekt for sådan et stykke håndværk," sagde hun og mente det. Det var ikke et simpelt stykke arbejde, som var blevet udført under besøget på Stenbjerg. "Har De været med til at deltage i vævningen?" Spurgte hun nysgerrigt og drejede hovedet for atter at se på kronprinsessens hofdame.

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida kom sig over sine fraværende tanker og smilede høfligt til den yngre kvinde, før hun tog en lille indånding og nikkede let. "Jeg har kun lavet en lille del," medgav hun, før hun rynkede panden svagt.

"De har ikke selv deltaget?"

[Pendrima af Condia]

Hun så en smule overrasket på hofdamen, men smilede derefter venligt til hende. Der havde været mange med til vævningen af tæppet, og hun vidste ikke, hvem der havde været med til det. "Nej, jeg er ikke så god til at væve," svarede hun. Vævning havde aldrig været hendes ting. Men at brodere og sy, det var noget hun kunne finde ud af. "Men min moder deltog. De mødte hende måske?"

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida rankede sig umærkeligt og smilede svagt. Hendes blik gled til vægtæppet, imens de talte. Det var selvfølgelig ikke lige så smukt som hvad en sand væver ville kunne have fremstillet, men metoden, som ikke krævede at man kunne andet end at følge det mønster, der var blevet angivet og flette uldtrådene ind mellem holderne, var simpel nok. Hun beundrede resultatet og var et øjeblik om at reagere på spørgsmålet.

"Hertuginden af Marmist? Ja, naturligvis. Men vi var så mange, der arbejdede..." Hun gjorde en lille bevægelse med skuldrene. "Det er ikke en svær kunst at lære, Komtesse. Væsentligt nemmere end boldspillet. Det klarede vi ellers ganske glimrende?" Hun trak lidt på smilebåndet og så den yngre kvinde i øjnene.

[Pendrima af Condia]

Pendrima nikkede. Hendes mor havde været henrykt over, at der var så mange, der var villige til at deltage i vævningen af vægtæppet. Og hun havde glædet sig på sin mors vegne, over at hertuginden kunne lave noget, som hun virkelig godt kunne lide. "Det nævnte min moder," sagde hun og smilede, da den anden nævnte boldspillet der havde foregået tidligere på ugen. "Min tålmodighed har desværre ikke givet vævningen lige så stor en chance, som det at spille bold," hun smilede lidt mere. "Men jeg er ganske glad for, at vi vandt kampen. Det var en god kamp at spille. Og ganske underholdende."

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida formåede at skyde sine bekymringer væk en stund og smilede reelt. "Meget atypisk for rundrejsebesøgene, men det var sjovt," medgav hun. "Et ganske godt påfund, at alle skulle være i skørter."

Hun rømmede sig diskret og tog en tår af sit bæger med vin igen. Hun havde ikke glemt, at Martin havde lovet at være der og se på.

[Pendrima af Condia]

Pendrima smilede og nikkede bekræftende. Det havde været ganske anderledes, men det var nu rart en gang imellem, at der skete noget nyt på rundrejsen. Hun kunne for sit eget vedkommende i hvert fald sige, at hun hurtigt havde fundet det hele meget trivielt de sidste to måneder. "Det var det, som gjorde det langt sjovere. Mest fordi det også besværliggjorde ens bevægelser," sagde hun og morede sig lidt, da hun tænkte tilbage på spillet.

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida trak lidt på smilebåndet, men havde ikke mere at tilføje. Hendes tanker drev let væk fra nutiden, men hun holdt blikket på vægtæppet og formåede at se ud som om hun var opslugt af at følge uldtrådene, der flettede sig ind imellem hinanden.

Hun tog fraværende endnu en tår af sin vin og strejfede langt væk i tankerne, en lille knude i mellemgulvet, når hun tænkte på afrejsen til Anaks Rede.

[Pendrima af Condia]

Hun lagde mærke til, at hofdamen blev lidt stille, og hun skævede op til hende. Hun tog en tår af sin vin og forsøgte at finde på et samtale emne. "De er forlovet med Grev Martin, ikke sandt?" Spurgte hun og forsøgte at lyde neutral, men hun kunne ikke lade være med at tænke på det hun havde hørt. "Jeg hørte at Greven forlod Stenbjerg tidligt i går morges," sagde hun og kiggede på Sa'ida endnu engang. Hun kendte ikke til grunden, naturligvis.

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida havde tilbragt det meste af sit liv ved forskellige hof og ti år ved det tortallanske. Hun veg ikke en mine over spørgsmålet, selvom det fik knuden i hendes mave til at stramme sig sammen og hendes næsefløje vibrerede svagt.

"Ja," svarede hun, i et yderst neutralt tonefald. "Han havde en hastebesked, som han følte sig nødsaget til at drøfte med... Sin bror. Korporal Lachren af Meron er i Anaks Rede." Hun sendte den yngre komtesse et smil, kun en anelse anstrengt, og drak igen. "Jeg kan forstå, at de selv er ugift?"

[Pendrima af Condia]

Hun lod sig ikke mærke med, at Sa'ida reagerede meget neutralt. Hun ville sikkert have reageret på samme måde, hvis hun havde haft en forlovet, som der blev talt om. "Jeg er ked af, at han ikke fik lov til at se Dem vinde boldspillet, sagde hun og trak let på skuldrene. "Men hvis der var en nødsituation i Anaks Rede, så kan jeg godt forstå, at det har første prioritet," Pendrima løftede sit glas op for at tage en tår af vinen. "Ja, indtil videre. Men min kære moder er i gang med at ændre på det," sagde hun med et skævt smil.

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida spændte en lille anelse i kæben, men smilede ganske pænt til komtessen. Hendes mellemgulv klemte sig hårdt sammen ved tanken om, at han havde brudt sit løfte. Tåbeligt. Der var mange andre, bedre grunde til at være vred på ham.

Og mange måder at svare Pendrima af Marmist. Hun hævede brynene en anelse. "Ja, jeg hørte et fascinerende rygte om, at der havde været korresponderet mellem Vårfos og Marmist. Et fornuftigt valg, må jeg sige. To store familier... De må fortælle mig..." Hun lænede sig lidt ind imod komtessen, angivende intimiteten af spørgsmålet. "Er forhandlingerne aflyst efter Ridder Lionels... Overfald?"

[Pendrima af Condia]

Hun fornemmede, at emnet om greven var løbet ud i sandet, og at hofdamen tydeligvis ikke havde lyst til at tale mere om emnet. Men at emnet gled over på ridder Lionel og det rygte der havde været for et par uger siden, knyttede hun sin ene næve i vrede, men smilede ellers til Sa'ida. "Det viste sig at være en dårlig spøg. Der har aldrig foregået nogen form for forhandlinger mellem Marmist og Vårfos," svarede hun roligt. "Heller ikke før det skrækkelige overfald," hun rystede forfærdet på hovedet. Hun brød sig ikke om tanken, om at der gik rundt i følget og slog folk ned.