To stærke kvinder

[Arianna af Linden]

Pendrima af Condia

8. september, 526 M.T.

Arianna brugte sin hviledag til fulde og havde aftalt at mødes med den unge Pendrima af Marmist. Pendrima var stadig ung og det var aldrig nogen skade til at forsøge at gøre sig venner med en kommende hertuginde. Desuden havde pigen tilsyneladende både ben i næsen og viljen til at styre sit eget len og det var værdier, som Arianna kunne sætte pris på.

Hun ankom til Pendrima's værelse på lensborgen og bankede høfligt på. Da der blev åbnet og hun blev meldt, trådte hun ind i en rød kjole, som stod godt til hendes hår. "Komtesse Pendrima. Hvor er jeg glad for, at De ville se mig."

[Pendrima af Condia]

Pendrima havde taget en rask beslutning dagen forinden, og inviteret Baronesse Arianna til en kop te. Hun havde fået fornøjelsen af at snakke med den ældre kvinde et par gange ved arrangementerne på rundrejsen, og hun virkede til at være en, som havde de samme ambitioner i livet som hende selv. At styre sit eget liv uden indblanding fra andre.

Da de bankede på døren og en tjener meldte baronessens ankomst, rejste hun sig op fra sin stol og nejede i hilsen. "Baronesse Arianna. Det glæder mig, at De havde lyst til at komme," sagde hun og bød hende at sætte sig ned i en af de stole, som var til rådighed i hendes kammer. "Vil De have noget at drikke?"

[Arianna af Linden]

Arianna nejede dybt - måske en anelse dybere, end det rent etikettemæssigt var nødvendigt og smilede til den unge hertugdatter. Meget gerne, komtesse. Et glas vin siger jeg ikke nej til." Hun trådte tættere på og lagde sine hænder blidt mod den andens arme og lænede sig ind og lagde sin kind imod den unge piges. "Jeg håber, De stadig har en behagelig rejse?" Hun bevægede sig yndefuldt på en måde, som hun ikke længere havde brug for at tænke over og lod sig glide ned på den stol, hun fik anvist og lagde det ene ben over det andet, mens hun smilede venligt.

[Pendrima af Condia]

Pendrima gjorde tegn til en tjener om, at finde et vinglas og skænke op til baronessen. Selv havde hun et glas saft stående ved siden af den stol hun havde siddet på for et øjeblik siden. Hun gengældte den venskabelige hilsen. "Rejsen imellem de forskellige len er ganske kedelig, men behagelig på trods af de ujævne veje," svarede hun med et svagt smil og satte sig ned i sin stol. "Hvad med Deres rejse, er den gået godt indtil videre?"

[Arianna af Linden]

Arianna smilede sødt og koket til den unge kvinde. "Det kan De tro. Det er ganske spændende at være med på så stor en rejse." Hun havde selv været med på rundrejse tidligere i sit liv, så hun vidste godt, hvorfor Pendrima kedede sig. "Rejsedagene kan selvfølgelig føles lange, men har De overvejet, at man kan holde sine forbindelser ved lige på disse dage? Der står Dem jo ikke noget i vejen for, at invitere andre unge kvinder til at dele Deres karet? Så føles turen ikke så lang."

[Pendrima af Condia]

Pendrima smilede over den andens svar, og tænkte for sig selv, at det spændende ved den havde lagt sig for flere uger siden. Men hun sagde ikke noget om det til den anden. "Jeg er desværre ikke i den situation, at jeg har den slags medbestemmelse i min karet," sagde hun og trak let på skuldrene. Hertuginden havde al magten i den henseende. "Min kære moder inviterer dog ofte sine nære veninder med ind i kareten, men samtale emnet er sjældent noget spændende." Hun tvivlede ikke på, at hendes mor måske ville give hende lov til at invitere en veninde over i deres vogn, hvis det da var en jævnaldrende adelig. Og vigtig nok at have en forbindelse med.

[Arianna af Linden]

Arianna kunne ikke lade være med at hæve øjenbrynene let af den andens ord. Hun vidste godt, hvilket forhold den unge kvinde havde til sin moder, men Arianna mente, at hun kunne vinde lidt mere venskab med den unge kvinde ved at støtte hende. "De er kommende Hertuginde af Marmist. Er det virkelig noget, Deres moder bestemmer?" Hun nippede let til sin vin. "Men det er selvfølgelig muligt, at hun ikke respekterer Deres mening?" Stemmen var uskyldigt spørgende.

[Pendrima af Condia]

Pendrima tilbageholdt en lyst til at fnyse af den andens ord. Ganske vist var hun kommende hertuginde, men der ville gå mange år endnu, inden det ville blive aktuelt. Og indtil hun blev gift, var hun underlagt sine forældre. "Min moder er... Et menneske der tænker meget på, hvad omverdenen mener om vores slægt," sagde hun og valgte sine ord med omhu. Hun kunne jo egentlig godt lide sin mor, de var bare uenige om rigtig mange ting. "Hun respekterer min mening så langt, at lytter til den, tager den op til overvejelse og måske giver efter for den," sagde hun og smilede sødt til Arianna. "De skal huske på, at min moder trods alt er hertuginde til fingerspidserne."

[Arianna af Linden]

Arianne nikkede enigt og pressede ikke videre. "Jeg er ikke i tvivl om, at Deres moder er en dygtig Hertuginde." Hun smilede sødt igen og fingererede let ved sin halskæde. "Jeg mente blot, at De selv er en voksen og godt uddannet kvinde. Jeg er blot glad for, at hun rent faktisk lytter til Dem." Hun nippede let til sin vin igen og smilede. "Hun må jo også mene, at hun har opdraget en datter med gode meninger, ikke sandt?"

[Pendrima af Condia]

Pendrima var trods alt så ærekær, at hun forsvarede sin mors handlinger og meninger, selvom hun ikke var enig i dem. Og hendes mor mente altså, at det ikke var nødvendigt for Pendrima at have besøg i vognen. Voksen og uddannet kvinde. Hun var ikke færdig med sin uddannelse endnu, og hun så ikke klosterskolen som en uddannelse. Men det holdte hun for sig selv. "Min moder er meget glad for, at jeg valgte klosterskolen fremfor at blive ridder, og stolt over, at jeg fortsatte min uddannelse på universitetet," det sidste var en lille hvid løgn. Hendes mor havde ikke været begejstret, men hendes far var ellevild med idéen, og derfor var hertuginden gået på kompromis. "Hun er glad for, at hendes datter har fået nogen af de bedste kvaliteter en ung adelig kvinde kunne tænke sig," endnu en lille hvid løgn, men Pendrima smilede sødt til Arianne, og gjorde ikke noget der kunne indikere, at hun talte usandt.

[Arianna af Linden]

Arianne smilede sødt og nikkede let. "Præcis, som hun burde være. Det er langt fra alle unge kvinder, som tager sig sammen til at blive uddannet ordentligt til at lede deres len. At De vælger at gøre det er meget beundringsværdigt." Hun flyttede rundt, så det andet ben nu var øverst. "Det er trods alt et stort og vigtigt len, De skal lede en dag." Det var i hvert fald ikke løgn. Marmist var ikke blot et hertugdømme, men kunne også føre sine aner tilbage i Guldskjolendes bog.

[Pendrima af Condia]

Pendrima trak let på skuldrene. "Jeg har altid betragtet det som min pligt, at uddanne mig så godt som muligt, så jeg en dag vil kunne gå i min faders fodspor," sagde hun, og mente at det var en selvfølge, men hun havde erfaret, at ikke alle adelige kvinder betragtede det sådan. "Marmist er et gammelt og stolt len, der skal ledes med autoritet og integritet," der herskede ingen tvivl om, at Marmist var det hun var født til. Og hun ville gøre alt for sit len og dets mennesker.

[Arianna af Linden]

Hun nikkede igen. "Det er desværre ikke mange unge kvinder, som har det på dén måde. Det kræver sin kvinde at styre et len og man bør gøre, hvad man kan for at forberede sig på det." Hun lænede sig lidt ind over bordet med et hemmelighedsfuldt smil. "Som nu for eksempel Grevinden af Jernstad." Stemmen var lavmælt, som lidt sladder kom på banen. "Der er et klokkeklart eksempel på en kvinde, som burde have uddannet sig lidt mere."

[Pendrima af Condia]

Det vidste den unge komtesse kun alt for godt. Mange af hendes jævnaldrende fra klosterskolen var enten allerede gift, var hofdamer eller ledte desperat efter en ægtemand. Godt hun ikke var en af dem. Selvom hun mærkede, at hendes mor ledte desperat efter en til hende. Hun lænede sig lidt fremover, akkurat som Arianne havde gjort og hun så nysgerrigt på den ældre kvinde. "Grevinden ved slet ikke, hvad det er hun laver," sagde Pendrima og havde lyst til at himle med øjnene. "Stakkels hendes mand, der bare kan se til, mens lenet langsomt forfalder," hun rystede opgivende på hovedet.

[Arianna af Linden]

Arianna holdt sig ikke for god til at himle lidt med øjnene. "Hun ender med at køre det hele i sænk, den gale kvinde." Hun rystede på hovedet. "Og hun er så stædig, at hun nægter at høre på nogens råd. Jeg er normalt ikke enig i, at en gemal skal blande sig ret meget i lenets styring, men når nu hun selv klarer det så dårligt..." Hun lod resten hænge i luften og så over på den unge kvinde.