Grænserne testes

[Matti Almsted]

Sebela Almsted

Matti og Sebela havde mødtes cirka en gang om ugen i den sidste tid - nogen gange mere, nogen gange mindre - for at gå aftenture. Han havde kunnet mærke distinkte forbedringer i hendes væremåde og hun virkede mere rolig i hans selskab. Han havde også mærket spændingerne imellem dem, men indtil videre havde han ikke ageret på dem andet end med små hurtige kærtegn, som at ae hende over kinden eller give hendes hånd et klem. 

Denne aften var dog anderledes. Han havde overtalt hende til at forsøge at gå med på kro. Han havde lovet, at han ikke ville vige fra hendes side - ikke så meget som et sekund og nu kunne de begge se Tågelygten længere nede af gaden. "Er du klar?"

[Sebela Almsted]

Sebela var nervøs. Meget nervøs. Hun var glad for, at hendes håndflade vendte nedad mod Mattis tøj, for hun svedte i håndfladerne, og hendes hjerte pumpede derud af. Hun følte sig tør i munden, og havde allermest lyst til at bede ham om, at føre sig hjem igen, så hun kunne sidde derhjemme med en kop te og lave noget håndarbejde sammen med sin mor. Der var nok et par sokker der skulle stoppes, eller en bluse der skulle repareres.

Men hun turde ikke sige det til Matti. Han ville nok bare synes, at hun var en fjollet pige. Hun fugtede læberne med tungen. Eller forsøgte i hvert fald og nikkede stumt. Hun kunne ikke få et eneste ord over læberne, af frygt for at hendes stemme ville svigte hende. Hun tog et mere fast tag i hans arm og trykkede sig lidt tættere ind til ham. Lugten af alkohol sivede ind i hendes næsebor og hun blev helt stiv i kroppen.

[Matti Almsted]

En fornemmelse gjorde, at han ikke gik længere frem. Hun nikkede godt nok, men hendes øjne lyst af andet end urolighed og han var ret sikker på, at det var frygt. Han tog hendes hånd og gav den et lille klem. "Måske skal vi starte med at være herude lidt?" Han smilede forsikrende og trak hende ned at sidde ved siden af sig på en af kroens bænke. "Vi behøver ikke at gå ind, hvis du ikke bryder dig om det." Han smilede forsikrende og gav hendes hånd et klem igen. Han havde sat sig, så han selv sad let med ryggen imod kroen, når han vinklede sig imod hende. Det betød nemlig også, at hun hele tiden kunne have kroen i sit synsfelt. Det gik han ud fra, hun syntes bedst om.

[Sebela Almsted]

Hun nikkede endnu engang, stadigvæk uden at sige noget. Hun fulgte med hen til en bænk, som der ikke var nogen, der sad på. Hun var glad for, at de satte sig således, at hun kunne se Tågelygten. Hun kunne observere, hvem der kom og gik. Hun trak vejret i hurtige stød, mens hun forsøgte at få hold på sig selv og sine følelser. "E-er der a-altid s-så mange m-mennesker?" Hviskede hun spørgende, bange for at tiltrække sig alt for meget opmærksomhed fra dem omkring dem. Hun havde ikke selv været på Tågelygten før, men gået forbi masser af gange. Men denne gang var anderledes. Hun trykkede sin krop så tæt op ad Matti, som hun kunne, mens hun forsøgte at aflæse scenariet og overtale sig selv om, at det var sikkert nok at fortsætte indenfor. Indenfor. Der ville være mere lys indenfor end udenfor. Hun bed sig usikkert i underlæben og lagde ansigtet i overvejende folder.

[Matti Almsted]

Han lagde en arm om ryggen på hende og ydede en rolig støtte, som hun kunne læne sig op af. "Det er der ofte." Han var klar over, at det var overvældende og han trak hende lidt ind til sig. "Vi kan bare blive siddende her. Og så kan vi vende tilbage en anden dag og forsøge at gå ind." Måske var det for tidligt. Det var tydeligt, at hun var spændt som en buestreng allerede så tæt på kroen, som de var nu. Og når sandt skulle siges, så havde han ikke spor imod at sidde her sammen med hende.

[Sebela Almsted]

Hun drejede hovedet og så op på ham. Hans arm om hendes ryg fik det til at prikke i hendes hud på en underlig måde, og hun spærrede øjnene lidt op ved det. Hun vidste, at hun opførte sig ukorrekt, men da han trak hende lidt mere ind til sig, kunne hun ikke lade være med at læne hovedet op mod hans skulder, mens hun betragtede pladsen foran dem. "J-jeg vil g-gerne lige s-se lidt mere f-først," sagde hun stilfærdigt og sukkede lydløst. Hun sank lidt sammen i kroppen, og var ikke nær så anstrengt, som da de først var ankommet til Tågelygten. Hun kunne ikke komme uden om, at hun følte sig meget tryg i hans selskab, og slappede af, når han var i nærheden. Hun var sikker på, at han nok ville passe på hende.

[Matti Almsted]

Han smilede, da hun lænede sig tillidsfuldt ind til ham. Han sad dog selv oprejst, så hun kunne sikkert ikke se det. Han var dog svært tilfreds med, at hun følte den form for ro, bare fordi hun huskede, at han var i nærheden. "Det er også helt i orden." Han fandt hendes hånd med sin egen og besluttede sig for at give hende noget andet at tænke på. "Der er forresten noget, jeg gerne vil fortælle dig." Det var helt med vilje, at han var så kryptisk. Hun måtte gerne nå at blive lidt spændt, inden han nåede frem til, hvad han gerne ville sige.

[Sebela Almsted]

Hun så ned på den hånd, som Matti tog i sin egen, og hun fik en mærkelig fornemmelse i maven. Hvorfor fik hun det så mærkeligt, når han var i nærheden? Hun bed sig i underlæben og sænkede blikket, nervøs for at møde hans blik, selvom han sad sådan, at hun ikke kunne se hans ansigt. Hans ord fik hende til at rynke panden. Hun rettede sig op fra sin stilling og vendte sit ansigt, så hun kunne se hans. Hendes blik var bekymret og nysgerrigt. Hun var lidt usikker på, hvad hun skulle forvente. Hun anede ikke, hvad han ville sige til hende. Men ordene havde sendt et sug igennem hendes mave, og hendes hjerte begyndte igen at pumpe hurtigt. Denne gang var det dog ikke af frygt. "Hvad er det?" Hun så op på ham med sine blå øjne og let adskilte læber.

[Matti Almsted]

Han så ned på hende, da hun trak sit hoved væk fra hans skulder og han mærkede en sitren gå igennem sig ved synet af hendes let adskilte læber. Alt ved hende sendte upassende tanker igennem ham, men han undertrykte dem bestemt. Han slap i stedet hendes hånd og lagde sin egen under hendes hage, så han kunne fastholde hendes blik. For om et øjeblik forventede han, at hun ville forsøge at slå det ned. "Jeg vil gerne sige, at jeg godt kan lide dig. Rigtigt godt. Og at jeg har fantaseret om at kysse disse røde læber.." Han lod sin tommelfinger stryge over dem en enkelt gang. ".. i rigtigt lang tid."

[Sebela Almsted]

Hun forventede... Hun anede ikke, hvad hun skulle forvente, at han sagde. Hun mærkede en gysen gå gennem kroppen, da han lagde sin hånd under hendes hage og fastholdt den, så hun ikke kunne slå blikket ned. Det skræmte hende lidt. For hvad kunne dog være så alvorligt, at han blev nød til sådan noget? Det han sagde gjorde, at hun spærrede sine øjne op. Forskrækket først, men så noget andet. Hun kunne ikke beskrive det. Hun anede ikke, hvad hun følte, men det var ikke en dårlig følelse. Hun havde lyst til at slå blikket ned, som en svag rødme meget mod hendes vilje bredte sig i hendes kinder. Da hans tommelfinger strøg over hendes læber, lukkede hun instinktivt øjnene, men åbnede dem da han fjernede fingeren. "Matti," sagde hun åndeløst og løftede sig egen hånd og lod sin pegefinger glide over hendes læber. "D-du vil k-kysse mig?"

[Matti Almsted]

Han var utroligt opmærksom på hendes reaktion. Han havde holdt sig selv tilbage i mere end en måned nu, fordi han vidste, hvad hun havde været igennem. Men han havde lyst til at kysse hende og mente, at hun godt kunne klare det nu. Derfor nikkede han også bare og smilede let. "Meget gerne." Hendes finger på sine egne læber, gjorde ting ved hans krop, som han meget bevidst undertrykte endnu engang. "Hvis du tillader det?" Han skulle have hendes billigelse. Hun var ikke som andre piger, hvor han kunne tvinge hende til at se, hvor meget de egentligt ønskede det, ved at kysse dem, når de ikke var forberedte. Sebela havde brug for, selv at tage sine beslutninger.

[Sebela Almsted]

Hun anede ikke, hvordan et kys ville føles på hendes læber. Og hun vidste, at hun burde sige nej. Hun burde afvise ham og gå hjem. Men havde hun lyst til at afvise ham? Hun mærkede et rungende nej i hendes hjerte overdøve hjernens fornuft. Hun nikkede. "Mmh," sagde hun og lod sin hånd falde ned til den anden i hendes skød. Hun lukkede øjnene halvt i, alt fir genert til at se på ham nu. Hendes hjertebanken nåede helt op til ørerne, og hun havde det som om, at alle andre lyde forsvandt i baggrunden. "H-hvad skal j-jeg gøre?" spurgte hun nervøst. Under episoden sidste år, havde manden heldigvis ikke berørt hendes læber og stjålet hendes første kys. Og det betød så meget for hende at Matti havde spurgt om han måtte. Han havde ikke bare tvunget sig adgang.

[Matti Almsted]

Han smilede, da hun gav sin tilladelse. Hun så godt nok ikke på ham, og det ønskede han at ændre på. "Du skal blot se op i mine øjne, indtil jeg kysser dig. Og så skal du lukke dem helt i og nyde det." Hans stemme var lavmælt og han holdt stadig hendes hage oppe. Han holdt hende lidt tættere ind til sig med den anden arm og ventede på, at hun gjorde, som han sagde. Da hun gjorde, smilede han varmt til hende og lænede sig langsomt ind imod hende og pressede sine læber imod hendes.

Han havde først tænkt, at det skulle være et kort kys, men da han endelig fik indfriet sine forventninger, kunne hun ikke trække sig væk med det samme. Hendes læber var fine og bløde og indbydende og han endte med at bevæge læberne let imod hendes et øjeblik, inden han trak sig tilbage. "Kunne du lide det?"

[Sebela Almsted]

Hun nikkede, klar på at gøre som han sagde. Hun var dog utrolig nervøs overfor det, som de skulle til at gøre. Hun anede ikke, om hun skulle gøre noget yderligere. Så hun besluttede sig for, blot at følge hans anvisninger til punkt og prikke. Hun så op på ham, da hans ansigt kom nærmere og lukkede øjnene i, da hun mærkede hans læber ind mod sine egne.

Hun havde ikke vidst, hvad hun skulle forvente. Men hun havde ikke forventet dette her. Det føltes rart. Som om hendes læber brændte. Da han fjernede sine læber, sad hun tilbage og blot stirrede op på ham. "Ja," hviskede hun lavmælt, og drejede hovedet, så hun ikke så på ham. Hun rødmede stærkt og flettede sine fingre febrilsk sammen i skødet.

[Matti Almsted]

Han havde lyst til at kysse hende igen, men hun havde vendt ansigtet væk og han nøjedes med at læne sig ind og kysse hende på håret. "Det er jeg glad for." Hun havde i det mindste godt kunnet lide det. Og det betød, at han måske ville få lov til at gøre det igen. Måske endda senere i aften.

"Har du det bedre nu?" Han vidste, at han havde pillet hendes fokus væk fra kroen. Så måske ville hun kunne klare det nu. "Eller skal vi blive siddende?"