Fra tilskuerpladserne

[Claire Køkkenpige]

Gissa Bonde

Claire var kommet lidt sent af sted til at kunne se tovtrækningskonkurrencen, fordi hun havde været nødt til at gøre stuvningen færdig først. Det betød, at hun havde løbet hele vejen derhen, fordi hun gerne ville se det. Der var tykt af mennesker og hun gik lidt rundt for at finde et sted, hvor hun kunne stå og faktisk se noget af konkurrencen. 

Lyden af de mange mennesker var øredøvende, fordi alle heppede løs, uden at de nødvendigvis holdt med nogen og Claire trak lidt væk fra larmen og op på en høj lidt derfra, fordi hun regnede med at kunne se over hovedet på folk derfra. Det viste sig da også at være en god idé og hun satte sig godt til rette, mens hun fulgte med i handlingen.

[Gissa Bonde]

Gissa havde et tidspunkt fri hver dag til at spise sin frokost og nogle gange lod baronessen hende endda gå længere væk, end at hun umiddelbart kunne tilkalde hende. Det gav en smule frihed, at hun stadig blot var under oplæring og hun nærmede sig konkurrencepladsen med et nysgerrigt blik og hænderne lukket tæt om det voksede hørstykke, der indeholdt hendes mad.

Der var mange mennesker og nærmest alle ukendte. Det fik hende instinktivt til at gøre sig mindre end hun allerede var, mens hendes blik søgte efter et sted hvor hun kunne få lov til at sidde alene, men samtidig kunne se, hvad der foregik. En bedre mulighed bød sig dog og pludselig lyste Gissas ansigt op.

"Claire," kaldte hun forsigtigt, måske ikke helt højt nok. Hun hægtede op i skørtesømmen og bevægede sig forsigtigt op af græsskråningen. "Må jeg sidde med dig?"

[Claire Køkkenpige]

Claire sad og hyggede sig og kunne ikke lade være med at lade sig rive lidt med at stemningen på trods af afstanden til de kæmpende og hun hørte derfor ikke Gissa i første omgang. Men da hun talte igen, vendte hun overrasket ansigtet imod veninden og smilede stort til hende. "Ja selvfølgelig. Sæt dig endelig."

Hun besluttede sig på stedet til, at hun ikke ville nævne deres sidste møde med et ord, med mindre Gissa selv ville tale om det. Hun lod til at have fået det bedre igen og det var det vigtigste for Claire. Der var ingen grund til at rippe op i et gammelt sår.

[Gissa Bonde]

Gissa brød ud i et lille smil og satte sig forsigtigt ved siden af Claire, mens hun sørgede godt for at skørtet stadig dækkede hendes ben. "Kender du nogen der er med?" spurgte hun nysgerrigt og med den evige, svage antydning af forsigtighed.

Imens hun talte foldede hun hørstykket ud og brækkede et lille stykke af brødet, der havde gemt sig indeni.

[Claire Køkkenpige]

Claire rystede på hovedet. "Næh, men det er sjovt at se på alligevel." Hun strakte benene ud foran sig, mens skørtet stadig dækkede og smilede lidt. Hun strakte en arm frem foran sig og pegede. "Se ham den høje dernede. Han trækker næsten hele den ene side for sig selv. De andre skøjter rundt og kan ikke få fodfæste. Han må være bomstærk."

Hun så lidt over på den anden og kunne alligevel ikke nære sig, men sørgede for at holde tonen let. "Har du haft det godt?" Der var et smil i hendes øjne og hun håbede virkelig, at svaret var 'ja'.

[Gissa Bonde]

Gissa kunne ikke lade være med at skæve nysgerrigt op og lod blikket søge ned mod konkurrencen. Et lille fnis undslap hende og blikket blev hurtigt rettet mod veninden igen. "Det ser ud til, at de andre slet ikke behøvede at være der," indrømmede hun, før hun stak brødet i munden.

Ved spørgsmålet trak det lidt i hendes mundvige og efter lidt nødvendig tøven mens hun tyggede af munden, nikkede hun. "Ja," svarede hun stille og mente det. Hun var stadig nervøs omkring mænd, men såret var ikke så friskt. "Jeg har det godt. Jeg er glad for at være hos baronessen."

[Claire Køkkenpige]

Claire smilede stort denne gang - glad for at vide, at hendes veninde ikke længere var så ulykkelig, som sidst hun havde set hende. Hun havde ikke helt kunnet slippe hendes tristhed efterfølgende og havde tænkt på Gissa mere end en gang i de forgangne uger. "Godt at høre. Jeg har også kun hørt godt om Baronessen af Kongsborg. Baronen derimod..." Hun lod ordene hænge og grinede lidt for at vise, hvad hun havde ment - uden at forvente at Gissa ville tale ondt om sit herskab.

[Gissa Bonde]

Gissa smilede ikke rigtigt over tilføjelsen, men til gengæld så hun ikke fornærmet ud heller. "Det er du ikke, den første der siger," bemærkede hun med en lille sitren i den ene mundvig, som hun pillede et stykke mere af brødet.

"Jeg har nu ikke mærket noget. Fruen tager sig godt af mig," konstaterede hun endelig, ikke uden taknemmelighed. Hun løftede brødstykket halvt, men før hun spiste det, spurgte hun: "Hvordan går det i køkkenet?"

[Claire Køkkenpige]

Claire nikkede blot og smilede. "Det er kun godt, at du endelig har fundet dig en god plads." Hun vrikkede lidt med tæerne og satte hænderne i græsset bag sig. "Det går såmænd fint. Vi har fået Cavan's - du ved min storebror - kone ind i køkkenet og det går som det plejer med Bedste og nye mennesker." Claire rablede løs, men uden at føle sig bevidst om det. "Det er synd for Griet."

[Gissa Bonde]

Gissa trak benene lidt tættere op til sig og faldt ikke sammen i ryggen. Til gengæld var hendes blik på veninden opmærksomt, som hun også brækkede et lille stykke af osten og det tørrede kød. "Hun kan ikke lide hende?" gættede hun med sammentrukne øjenbryn.

Hun så ikke Claire og hendes familie så meget, men til gengæld var hendes hukommelse god. "Men... Har de ikke børn? Din bedste må da være glad for børnebørn?"

[Claire Køkkenpige]

"Oldebørn," rettede Claire hende med et smil. "Jo hun er glad for sine oldebørn. Og sine børnebørn. Men derudover så har hun svært ved at vise kærlighed. Sådan har det altid været og nu er det så altså Griet, det går ud over. Jeg håber, det bliver bedre med tiden." Hun smilede lidt trist over venindens lod for øjeblikket, men trak sig derefter væk fra følelsen igen. Det var ikke noget, hun kunne gøre noget ved. "Hvordan går det med Lyssa?"

[Gissa Bonde]

Gissa virrede lidt med hovedet. "Ja, selvfølgelig," erkendte hun og smilede lidt af sig selv og sin fejl. Hun rakte op og strøg en enkelt hårlok tilbage ind under hovedlinet, før hun tog en bid mere af brødet.

"Jeg har ikke set hende i lang tid," indrømmede hun og så ned i skødet på sig selv. Hun savnede sin lillesøster, men hun havde mindst lige så travlt som hende selv. Det var dog en evig bekyrimg, at hun ikke vidste om hun havde det godt. Hun var ansat af en mand og mænd kunne være...

"Har du hørt noget om greven af Jesla? Noget... Dårligt?"

[Claire Køkkenpige]

Claire var igang med at smile og skulle til at trøste Gissa lidt. Der var mange borgerlige, som kun så deres familie ganske få gange om året - hvis overhovedet. Man måtte bare tro på, at de havde det godt. Gissa nåede dog at afbryde hendes tankerække og hun løftede sine øjenbryn i overraskelse. "Øhh. Det kan jeg ikke sige, at jeg har. Men vi hører heller ikke så meget om de adelige nede i køkkenet. Du ved sikkert mere end jeg." Hendes smil var lidt undskyldende.

[Gissa Bonde]

Gissa smilede lidt over Claires svar og rystede ganske let på hovedet. Smilet nåede dog ikke helt hendes øjne. "Det sted vi var før... Det var ikke så rart," forklarede hun, men med en skuldertrækning, der indikerede at hun ikke havde lyst til at tale om det.

"Jeg håber bare, at Lyssa er et bedre sted nu. Ligesom mig." Smilet voksede sig lidt mere oprigtigt og hun skottede op på veninden.

[Claire Køkkenpige]

Claire nikkede forstående. Gissa havde nævnt det før - på den samme afvisende måde - og Claire havde aldrig spurgt ind til det. "Jeg er i hvert fald glad for, at du er kommet et godt sted hen." Hun smilede til veninden. "Det er dét, jeg godt kan lide ved køkkenet. Det er ikke ret tit, man møder de adelige. Og min erfaring siger mig, at det næsten altid er, når man møder dem, at der bliver ballade." Næh, Claire holdt sig helst til de borgerlige. Dem vidste man i det mindste, hvor man havde.