Sollys og bivoks

[Sebela Almsted]

Rebekah Væver & Ella Brygger

Sebela bevægede sig igennem markedsdistriktet for at finde frem til Væver-huset. Hun havde siden brylluppet tænkt på, at hun burde tage derover, og lykønske Rispah, men hun kom aldrig længere end til tanken.

Hun havde dog fået taget sig sammen, og stod nu ude foran døren, og bankede på. Hun vidste aldrig helt, hvilken en af søstrene der var hjemme. Men de var altid godt selskab, så det betød ikke så meget for hende. Hun havde blot brug for noget andet selskab, end hendes forældre og hendes søskende.

[Ella Brygger]

Ella fandt sig selv at slå følge med Sebela, for at lykønske Rispah efter sit bryllup. Bryggerdatteren havde brug for adspredelser, og der var intet som godt selskab, til at muntre en op. Hun havde snakket lystigt på vejen derhen, men så nu en kende utålmodigt mod døren, efter Sebelas banken mod døren "Lad os håbe, at der er nogen hjemme" sagde hun henkastet.

[Rebekah Væver]

Det var markedsdag og normalt ville begge tvillinger befinde sig i boden, potentielt sammen med deres mor. I dag var det dog ikke tilfældet. Rebekah havde fået sig en forfærdelig sommersnue og var vågnet med dundrende hovedpine. Hun var derfor med et slag blevet erklæret uegnet og efterladt derhjemme til at klare sig som hun nu bedst kunne. De havde ikke råd til at blive siddende med hænderne i skødet.

I løbet af dagen var hun blevet mere frisk, primært ved at sove, men hun trak stadig vejret gennem munden, som hun kæmpede sig ned af trappen med et ordentligt tæppe over skuldrene og forsigtigt slog slåen fra, for at informere hvem der end dukkede op om, at Væverfruen var at finde på markedspladsen. Da dørsprækken i stedet afslørede to blonde pigebørn, røg hendes bryn op og hun så forbløffet ud på dem. "Sebena, Enna," snøvlede hun. "Hva' vil I?"

[Sebela Almsted]

Sebela sendte Ella et smil og nikkede. "Det håber jeg, selvom de jo nok egentlig er på markedspladsen," sagde hun og kiggede op på døren. Hun kunne høre fodtrin indenfor, og Rebekahs stemme lød igennem dørsprækken. "Vi er kommet for at holde dig med selskab," svarede hun på Ellas og hendes egne vegne. "Ved Gudinden, du lyder ikke særlig godt! Lad os komme ind, så vi kan pusle lidt om dig," sagde hun og håbede, at hun ville åbne døren helt, og lukke dem ind. Bekah skulle ikke være alene, når hun var syg.

[Ella Brygger]

Ella var et øjeblik bange for, at de var gået forgæves, da hun hørte slåen blive slået fra, og så døren åbne sig på klem. Øjenbryn løftede sig, for derefter at rynkes sig sammen. "Ved Gudinden" gentog hun næsten synkront med Sebela. "Vi kan i det mindste lave dig noget te" foreslog hun, efter veninden var færdig med at tale. Det var tydeligt, at de to veninder ikke havde i sinde at godtage et nej.

[Rebekah Væver]

Rebekah så fra den ene til den anden, en afvisning på læberne. Hun gav dog op med et lettere opgivende og nasalt udbrud og skubbede døren nok op til at lade dem komme ind, før hun trak den til igen og slog slåen for. Hun hostede og kollapsede på bænken i det lille væverhus' samlede spisestue, køkken og indgangsværelse.

"Nja er zhyg," snøvlede hun. "Bor og Rismnah er på barkedet." Hun sendte de to piger et halvhjertet smil under tæppet.

[Sebela Almsted]

Sebela gik indenfor sammen med Ella, da Rebekah gav sig og åbnede døren for dem. Hun satte sin medbragte kurv på spisebordet og betragtede Rebekah. "Ja, det kan vi høre," sagde hun og begyndte at rode rundt i sin kurv. "Min mor har bagt en æbletærte, som jeg fik lov til at tage med. Hvis Ella nu laver en kande te, så kan vi spise den nu," hun tog den varme tærte op af kurven og stilleden den ved siden af på spisebordet. "Har du appetit?" Spurgte hun Rebekah.

[Ella Brygger]

De trådte indenfor, og Sebela gav sig til at tale om æbletærte. Ella gik dog direkte igang med at lave te. Få minutter efter var kedlen over ilden "Hvor gemmer i jeres te?".

Hun hældte det dampende vand over tebladene; mynte og lavendel, hvilket desuden var gode urter når man var forkølet, så Ella var ganske tilfreds. Teen var taget på øjemål, for det sad på jordemoderlærlingens rygrad. Hun satte tre krus på bordet, og satte sig så ned.

[Rebekah Væver]

Rebekah var lettere overvældet. Hun kunne aldrig drømme om at komme ind i et andet menneskes hjem og give sig til at skære tørre og lave te, imens de sad og småhostede. Omsorgsfuldt, måske, men også et par skridt over grænsen for normal gæstfrihed. Alligevel sad hun bare og fandt sig i det.

Tanken om en ordentlig kop te var så tillokkende, at hun blot sank dybt ned i sit tæppe, svarede snøvlende på spørgsmål og nikkede lidt. Hun så over på Ella og skilte tørre læber i et svagt smil.

[Sebela Almsted]

Sebela skar kagen ud i stykker, og satte sig derefter ned ved bordet sammen med Ella. Det var trist, at Rebekah var syg, men sådan noget skete jo desværre. Hendes egne og yngre søskende, var også syge. Heldigvis, var det efterhånden længe siden, at hun havde måtte blive hjemme, for at pleje en sløj krop. "Hvordan er det så at blive faster?" Spurgte hun med et svagt smil og så på Ella. Hun havde hørt, at Micah og Dina havde fået en søn for ikke særlig længe siden.