Svaret af Deleted on Nov 24, 2013 22:16:11 GMT
Det var en flot dag i Corus. Det var ikke lang tid siden han var ankommet, men rygterne om at der var en Shang-kriger i Corus var selvfølgelig ud over det hele, så enhver fremmed man så, eller troede man ikke havde set, blev betragtet med yderst nysgerrige øjne, for at se om denne mand eller kvinde var Shang-krigeren som rygterne fortalte om. Rygterne var dog så misledte at han havde hørt at Shang-krigeren skulle være stor som et bjerg og være et hoved højere end den højeste mand i Corus. Andre sagde at Shang-krigeren var en listig kvinde, der med sin elegance og uskyldige udseende snød sine fjender, til at tro at hun var en lille forsvarsløs ungmø, men faktisk var en dræbermaskine. Han var selv blevet fortalt disse rygter, mens han havde strejfet om i Markeds Distriktet. Tænk at de var så optaget af disse rygter at de ikke kunne genkende en ægte Shang-kriger, når der stod en for næsen af dem. Om nogle dage så ville ingen være i tvivl, og når han nok en gang fik audiens hos Sir Piers eller Lady Francine, så han kunne snakke med dem om træning af pagerne, væbnerne og dronningens ryttere, hvis de gad have ham, så ville enhver tvivl blive udryddet. Han kunne endnu nyde sin uberømthed i Corus i en lille stykke tid. Mange mente at Shang-krigeren allerede var taget af sted.
Trehon var dog taget ned til tempeldistriktet. Han ville gerne se hvordan tortallanerne tilbad guderne, fordi intet folkeslag gjorde det på samme måde, og nogen havde også deres ekstra små guder. Tempeldistriktet var en smuk del af byen, og han syntes ganske godt om templerne. Han var endnu ikke gået ind i et af dem, da han ikke vidste om han første skulle besøge Mithrostemplet, Moder Gudindens tempel eller Den Sorte Guds tempel. Det kunne være at den gud som var Tortalls skyts gud ville blive sur hvis man ikke gik ind i dennes tempel først eller noget. Man kunne aldrig vide med guderne. Trehon ville ikke falde i unåde hos dem allerede. Han havde derfor sat sig på en bænk på en stor plads udenfor Mithros templet. Det var alligevel en fantastisk november dag hvor solen skinnede klart fra den kolde blå himmel, og prøvede at varme kroppene i byen. Trehon, som også havde fået vasket sig og sine klæder, kunne nu ses med rent mørkeblond hår, der sad i den sædvanlige fletning igen, og de røde bukser med mange flotte broderinger, og den blå særk med den guldbroderede kravekant. Man skulle ikke sige om en marener at de ikke kunne lide at være farverige og pyntede. Han havde oven i købet ikke særlig meget pynt. Han var meget simpel for en marener. Der sad han og betragtede folk, og især mithraner præsterne i deres røde dragter, der passede templet.