Dans under stjernerne

[Piers af Mindelan]

Cassandra af Rosenmark

Piers havde glædet sig til, at dagen hvor maskeballet skulle være, kom. Han fandt det spændende, at man kunne tage en maske på, og så efterfølgende være forholdsvis anonym. I hvert fald så anonym man kunne være, når man bare sine slægtsfarver og var den eneste repræsentant for sit len. Maden havde som altid været fantastisk, og han følte igen, at han havde spist for meget. Og drukket for lidt. Men det med at drikke for lidt, det var efterhånden ved at blive en vane for ham. Med de tanker han gik rundt med, så gik det ikke, at han var fuld når han snakkede med Cassandra. Det kunne ikke få andet end katastrofale følger. Han så rundt i mængden af unge adelige mennesker, der deltog i maskeballet. Han kunne dog ikke få øje på den unge og mørkhårede Cassandra, som han ikke havde set siden hans lille uheld i Gyldensø.

[Cassandra af Rosenmark]

Det var efterhånden nogle dage siden, at Cassandra havde set Piers, men der havde heller ikke været en lejlighed til dette. Hun havde kun spottet ham på hesteryg, men havde ikke fået muligheden for at hilse på. Hun havde heller ikke helt turdet. Hun vidste, for det første, ikke hvordan hun helt skulle opføre sig, men hun havde også hørt at der florerede rygter omkring hende og Piers. Da hun havde hørt dem, havde hun skjult sig, ved at holde sig sammen med Azadeh, og prøvet at undgå sine forældre. Hun havde jo lovet sin mor, at han ikke krænkede hendes ære. Det havde hun så helt selv klaret, men hun var bange for at det ikke så for godt ud, hvis de skulle have en chance sammen. Cass havde heller aldrig forestillet sig, at hun skulle blive midtpunktet for sladder. Hun havde derfor ikke nydt maskeballet så meget, som hun ellers havde troet at hun ville, og havde derfor søgt udenfor hele aftenen, for at undgå mest mulig selskab. Hun havde ikke helt kunne spotte Piers, men ville gerne tale med ham. Hun var dog begyndt at søge undenfor igen, da hun så ham i en mængde, og prøvede at fange hans blik.

[Piers af Mindelan]

Piers stod med sit vinglas i hånden, og vendte og drejede det op til flere gange, mens han så rundt. Han kunne sagtens have deltaget i op til flere samtaler med dem, der var til stede. Men der var nu kun én person, som han havde lyst til at give sin opmærksomhed. Hendes lange og mørke hår fangede med det samme hans opmærksomhed, da han fik øje på hende og mødte hendes blik. Et svagt, men varmt smil, gled over hans læber og han gjorde et kast med hovedet i retningen af døren til udenfor. Han var godt klar over, at der herskede rygter om dem. Men denne gang havde hun sin selskabsdame med, så han håbede folk ville tage den lidt mere med ro, når selskabsdamen var med. Han bevægede sig ud af døren, og ventede på at Cassandra fulgte efter ham. Ikke at han forventede hun ville følge ham blindt for altid. Men lige her håbede han, at hun ville følge hans vilje.

[Cassandra af Rosenmark]

Cassandra havde efter rygterne - endelig - forstået meningen med en anstandsdame, og havde hende nu med, hvorend hun gik. Hun havde aldrig ført kunnet se formålet med damen, og havde ofte undgået hende, når hun så muligheden til det. Cass ønskede ikke at være ulydig, men det var tydeligt at kvinden fandt hende kedelig. Så Cass havde bare tænkt på hendes velbefindende. Det var i hvert fald det, hun bildte sig selv ind. Hun droppede dog tankegangen, da Piers fik øje på hende. Cass' tanker havde aldrig været organiserede, og svævede flyvsk rundt i hovedet på hende. Hun havde i starten haft svært ved at fokusere på andet end dem, men hun havde nu fået en del øvelse, og gjorde det derfor uden problemer nu.

Hun smilede varmt til ham, da han kastede med hovedet, og begyndte at gå hen imod ham, da han selv begyndte at gå. Hun rynkede kort brynene, men ændrede derefter retningen, og gik mod døren. Da hun kom ud til ham, kunne hun alligevel ikke lade være med at smile til ham. "Godaften, Ridder Piers."

[Piers af Mindelan]

Piers smilede, da Cassandra kom ud til ham. Med sin selskabsdame i kølvandet. Han havde ikke forventet andet, og det gjorde ham lidt bedre tilpas at de havde en selskabsdame, som kunne se til, at alt gik ærefuldt for sig. "Nådigfrøken Cassandra," hilste han, og rakte sin hånd frem for at tage hendes, men fortrød halvvejs, da han kom i tanke om selskabsdamen. Hun ville helst sikkert fortælle det videre. Og han ville ikke sætte sig selv i et dårligere lys hos baronessen. I stedet nøjedes han med at bukke for Cassandra. "En prægtig fest, synes De ikke?" Spurgte han, og forsøgte at få gang i en samtale. De var trods alt blevet enige om, at de skulle lære hinanden bedre at kende, inden de drog forhastede konklusioner.

[Cassandra af Rosenmark]

Cassandra mærkede en indre glæde over at se Piers smile, da hun kom gående. Hun bemærkede også at smilet blev lidt mere ægte, da han så hendes anstandsdame komme gående bagefter hende. Så han havde også hørt rygterne. Hun hævede spørgende øjenbrynene, bare kort, før at hendes ansigt blev neutralt igen. Hun bed sig i læben, for at holde et smil tilbage, da han skulle til at tage hendes hånd. Hun nåede heldigvis ikke at gøre noget, før at han bukkede. Hun skyndte sig at gøre efter, og nejede for ham.

"Den er skøn. Jeg har altid drømt om et maskebal." Hun havde læst om dem flere gange, og havde lige siden drømt om at deltage i et. Hun havde endelig fået muligheden, og nød det virkelig. Selvom at hun ikke var videre aktiv, nød hun at betragte de andre adelige, der også så ud til at nyde det. "Har De deltaget i et før?" For at holde samtalen kørende, som han tydeligvis prøvede på, gjorde hun også sit forsøg.

[Piers af Mindelan]

Piers sendte hende et svagt smil, da hun fortalte, at hun altid havde drømt om at deltage i et maskebal. Han havde aldrig selv haft samme drøm. Men det havde nok noget at gøre med, at han var en mand og ridder.

Til hendes spørgsmål nikkede han dog. "Et par gange før. Men aldrig som andet end væbner," fortalte han. I hans tid som ridder havde chancen ikke budt sig, ikke før nu. "Hvordan kan det være, at De har drømt om at deltage i et maskebal?" han undrede sig over, at kvinder kunne drømme om den slags.