Skjult af maskerne

[Cahaya af Jesla]

Sa'ida Hetnim
30. juni 526 M. T.

Maskebal. Det var straks noget, som havde tiltalt Cahaya langt mere end en kedelig banket, som den hun havde deltaget i nogle dage før. Den havde ikke gjort andet ved hende, end at gøre hende uendelig træt og ønske, at hun aldrig havde forladt Kobberøerne.

Med en langt mere udhvilet krop, gik hun nu rundt mellem gæsterne til maskeballet. Skønt hun havde sin maske på, der var prydet med påfuglefjer, kunne man genkende hende på påklædningen. Hun var iklædt en traditionel raka-dragt, en kebaya i silke med en sliske i midten, så man kunne se hendes brune ben. Hun nød at være anderledes end disse tortallanske kvinder og deres kedelig tøjskik. Hun savnede dog lidt en at snakke med, og da hun lod blikket glide rundt i salen, fandt hun en, der skilte sig ud fra mængden. Sa'ida Hetnim. Med målfaste skridt, satte hun kursen mod hende.

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida havde en maske på, men ikke en, der skjulte meget af hendes ansigt. Det var da også et formålsløst projekt at skjule hvem man var, iblandt disse lyserøde individer, som ingen ville forveksle hende med alligevel. Desuden havde det aldrig været en del af hendes person ved hoffet at klæde sig, så hun faldt i et med baggrunden. Hun var ellers stille og velopdragen nok.

Klædt i sart rosa fra top til tå, var hendes skuldre synlige, helt ned til den lille skønhedsplet på den ene af dem. Masken var stort set samme farve og håret let genkendeligt, med alle de små, sorte krøller, nydeligt holdt tilbage med et tyndt silkebånd, der krydsede over hinanden et par gange. Hun så en farverig skikkelse nærme sig og standsede hvor hun var, med et halvfyldt bæger i den ene hånd.

[Cahaya af Jesla]

Cahaya havde forhørt sig om den mørkhudede unge kvinde, som hun havde set i den tid hun havde været på rundrejsen, og havde fået navnet Sa'ida Hetnim ud af sin mor. Det viste sig åbenbart, at der var et familiebånd imellem dem, og det havde hun tænkt sig at få uddybet lidt. Hun følte sig langt mere som en raka, end hun følte sig som en tortallaner i dette øjeblik. Og hun fandt den andens påklædning fascinerende og smuk. Hendes egen kebaya var i en mørkgrøn, med gule og blå perler fordelt i et sirligt mønster. Hendes arme var dækket af et tyndt lag blonder, mens udskæringen var dyb og ligeledes dækket med et tyndt lag blonder. Hendes læber krusede i et smil, da hun så den anden standse op. "Nådigfrøken Sa'ida Hetnim, mig en glæde at møde Dem," sagde hun og nejede, som etiketten bød hende at gøre. Så rettede hun sig op igen.

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida vidste udmærket hvem Dronningens og Kronprinsessens andre hofdamer var. Det krævede ikke engang et skarpt, politisk hoved at være informeret om den slags. Som halv-rakaen skred over gulvet, var hun derfor ikke overrasket. Hun smilede klædeligt og nejede formelt, i tortallansk skik.

"Komtesse Condia," hilste hun. "En fornøjelse." Hun nikkede ganske let og tog en dyb indånding. "Det er længe siden jeg har set en kabaya. Den er smuk."

[Cahaya af Jesla]

Cahaya havde på rekord tid lært af sin mor, hvem der var hvem af hofdamerne. Heldigvis var det til at holde styr på. Det var langt værre at skulle lære de forskellige slægter at kende igen. Hun gengældte den andens nikken. "Mange tak," svarede hun høfligt og så på Sa'idas egen påklædning. Det sarte rosa farve klædte den anden godt, og gjorde hendes hud mere gylden. "Deres kjole er også meget smuk. Især den sarte farve," sagde Cahaya og betragtede den igen. Det føltes langt mere behageligt at tale med en, der også skilte sig lidt ud fra mængden. "Jeg ser, at De ikke har taget den tortallanske tøjskik til Dem. Finder De den lige så kedelig som jeg?" Hun sendte hofdamen et spørgende blik, inden hun rettede det ud over salen, hvor dansende par begyndte at bevæge sig rundt i midten.

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida tog imod komplimenten med et smil, men krummede tæerne sammen i sandalerne over spørgsmålet. Hun sænkede blikket en anelse med en svag rynke i panden, før hun atter mødte kvindens blik. "Det er ikke et spørgsmål om at den er kedelig," svarede hun, med en tanke på Martin. Op til flere, faktisk.

"Jeg foretrækker det jeg er vandt til." Hun smilede ganske svagt, men pillede en anelse ved den tynde, intentionelle knude af stofbånd, der samlede kjolen i den ene side. "Men De må fortælle mig, Komtesse. Hvordan har Hendes Majestæt Dovasary det?"

[Cahaya af Jesla]

Cahaya trak på skuldrene ved Sa'idas svar på det spørgsmål, som hun havde stillet. Hun fandt den under alle omstændigheder kedelig. Men hvis den anden ikke syntes dette, så var det jo hendes egen sag og ikke Cahayas.

Da samtalen blev slået over på dronningen af Kobberøerne, rankede den unge hofdame sig og drejede hovedet for at se på sin samtalepartner. "Hendes Majestæt har det godt. Hun ville ønske, at hun havde haft tid til at besøge Tortall," svarede Cahaya og savnede den kære dronning.

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida smilede varmt. "Er der travlt på øerne?" Hendes interesse var åbenlys. Hun fortsatte forklarende, inden den anden kunne svare. "Hendes Højhed er min faders moster, men jeg har ikke set hende i mange år. Vi besøgte Kobberøerne, da jeg var et barn, men jeg husker hende svagt. De må endelig fortælle mig om Deres tid der, komtesse. Jeg er meget interesseret."

Hun sippede vin og flyttede kun blikket er øjeblik, som for at søge efter nogen. Det var dog hurtigt tilbage på den anden kvinde igen,

[Cahaya af Jesla]

Cahaya trak let på skuldrene. "Hendes Højhed har travlt med sine mange kongelige pligter, og at deltage i diverse arrangementer. Jeg vil gætte på, at hun har lige så travlt, som Dronningen," svarede Cahaya og stillede sit vinglas fra sig på en tjeners bakke. Hun tog dog et nyt, som så ud til at være cider.

Da Sa'ida bad om at hun fortalte om sin tid på Kobberøerne livede hun helt op, og trætheden blev skubbet i baggrunden. "Det var noget af et kulturchok, da jeg skulle af sted som femtenårig. Jeg blev opdraget tortallansk på klosterskolen," fortalte hun og sippede let til sin cider.

[Sa'ida Hetnim]

Sa'ida rynkede svagt på næsen over det lille glip i omtalen af hendes grandtante, men undlod at sige noget. Hun var mere interesseret i nyheder end i etikette, trods alt. Temmelig meget mere.

"Jaså? Hvorledes? Hvad var Deres oplevelser af Øerne første gang?" Hun ville nødig vride Komtessens arm om, men fandt hende indtil videre ikke informativ nok. Når man for en gangs skyld fandt en jævnaldrende udlænding, der havde historier at fortælle, burde hun absolut være bedre til rent faktisk at fortælle dem, hvis man spurgte Sa'ida.

[Cahaya af Jesla]

Cahaya lagde godt mærke til Sa'idas iver over, at få flere informationer ud af hende. Hun lod sig dog ikke mærke med det, det morede hun måske lidt faktisk. Men heller ikke det, gav hun udtryk for.

"Jeg vidste ved min ankomst, at den eneste grund til jeg blev sendt til Kobberøerne var for at blive gift. Jeg var bange for de fremmede mennesker, som jeg nu skulle bo og leve sammen med," fortalte hun i et neutralt toneleje. Bange havde ikke været ordet. Hun havde tigget og bedt sin mor i flere uger om, ikke at sende hende af sted. Og da hun var rejst, havde hun skrevet mange breve, hvor hun tryglede om at komme tilbage.