Svaret af Emmet af Vårfos on Nov 21, 2013 19:46:04 GMT
Emmet af Vårfos havde naturligvis ikke kun valgt at rejse mod Ravntoft, fordi hans væbner havde foreslået det. Der var tværtimod flere formål med det, skønt nogle af dem var langt mere interessante end andre. En af de knapt så interessante var den samtale han havde benyttet den fælles rejse til at have med Kommandant Mervin af Disart, om hans datter Elissa. Emmet kunne aldrig huske at have mødt pigebarnet, og det virkede en anelse afskrækkende, men ikke desto mindre var han udmærket klar over, at det var forventet af ham at han ville tage sig en hustru - og Elissa var et glimrende parti. Det kunne Emmet ikke modsige.
Han havde dog også andre ærinder i Ravntoft, og en af dem var som udgangspunkt noget mere spændende end de trættende, diplomatiske samtaler om ægteskab. Med den gamle jagthund Torden ved sin side, bevægede Emmet sig hurtigt over borggården, væk fra regnen og med et ganske klart mål i sigte.
Han morede sig over, hvordan han oftere og oftere kunne fange den rødhårede væbner i selskab med den ene af sine klassekammerater, og han så sig ikke for god til at drille hende med det, når de var i enrum. Nu var ingen undtagelse, og han var ikke engang overrasket, da han fandt Jessamine af Ravntoft i selskab med Anders af Piratklippen. Ridderen rømmede sig en enkelt gang, samtidig med at lyden af støvler mod brosten forstummede. "Væbner Anders. Hvis du vil undskylde min væbner." Emmets smil var ganske vist høfligt, men det havde også undertoner, der var knapt så sobre. Uanset kunne det aldrig måle sig med den etikette den mandlige væbner udviste, da han bukkede og med et enkelt blik mod Jessamine (som Emmet ikke overså), gjorde omkring.
Det høflige smil forvandlede sig på stedet, og Em vippede en enkelt gang med øjenbrynene, fremvisende et tenderende flabet smil. "Jeg håber ikke, at jeg forstyrrede noget vigtigt," kommenterede han, uden skyggen af reel fortrydelse. Til gengæld foldede han armene over brystkassen, mens Torden løb frem for at blive klappet af væbneren.