Aftenshygge

[Claire Køkkenpige]

Cavan Brynjemager

Claire strakte sine ømme muskler velbehageligt og hængte forklædet på plads. Det havde været en lang dag og nu hvor aftensmaden var lavet og serveret for de mange sultne munde og alting var gjort klar til dagen efter, gik hun ud af det store madtelt og ned i den borgerlige lejr for at se til sin bror og hans familie, som hun især havde fået for vane, nu hvor de var af sted på rundrejsen.

Hun fandt teltet, men behøvede ikke at gå ind, da hun fandt Cavan siddende udenfor med to af de små rollinger i favnen. Hun lo en klingende latter og satte sig ved siden af ham. "Du ligner én, som kunne trænge til en pause." Hun rakte ind og tog den ene af ungerne over på sit eget skød.

[Cavan Brynjemager]

Cavan havde travlt på rundrejsen. De adelige og deres væbnere kunne godt lide at træne, og det foregik nogle gange i brynjer. Og det skete naturligvis, at de gik i stykker. Så han havde haft masser at lave, siden de havde forladt Corus. Han fandt det skønt, især fordi han havde størstedelen af sin familie med. Bedste, lillesøster, kone og børn. To af de yngste sad på hans skød, da hans lillesøster, Claire, kom gående forbi. Han så skævt op på hende, da hun slog en latter op og han rystede på hovedet. "De driver mig til vanvid," sagde han, halvt i sjov og halvt i alvor. De havde rendt ham i hælene siden han forlod sit værksted, og derfor havde han nu bare slået sig ned foran teltet. Han var taknemlig, da den ældste af de to, kom over på Claires skød. "Åh, endelig kan jeg få blod til låret igen," sagde han leende og gned sit lår med den frie hånd.

[Claire Køkkenpige]

Hun lo igen lidt og fandt en strop frem fra sin kjole, som hun gav barnet at lege med, mens hun selv holdt godt fat i den ene ende. "Bild mig ikke ind, at du er ved at være træt af dem?" Hun kendte godt svaret, men så alligevel lidt alvorligt på ham, så han lige kunne huske det selv også.

"Der er ikke sket noget spændende idag?" Hun måtte lige flytte lidt rundt på barnet, som havde meget svært ved at sidde stille. "Ingen gode rygter?" Hun smilede stort uden at forvente, at han reelt set havde noget nyt at fortælle, men man kunne aldrig vide.

[Cavan Brynjemager]

Cavan rystede afværgende på hovedet som svar på hendes spørgsmål. Han var sådan generelt set ikke ved at blive vanvittig på dem, det var kun denne ene dag, hvor de havde været i et særdeles ekstra godt drille humør. Og det var så ham der skulle stå model til det. "Jeg har ikke fået særlig meget for hånden, fordi der var nogen, som hele tiden ville stikke af," sagde han og kyssede den yngste i håret, mens han vuggede barnet i sine arme. "Ikke hernede."Der har været meget stille mens følget har været i Tusiane," sagde han og fik barnet til at skifte lår. Han ville helst gerne have blodomløb i begge lår. "Du ved godt, at jeg ikke løber med sladder, og det burde du bestemt heller ikke," han sendte hende et strengt blik og rystede efterfølgende på hovedet. Unge kvinder og deres trang til at sladre. Han forstod den ikke.

[Claire Køkkenpige]

Claire endte med at rejse sig op og tage den lille i hånden og gå rundt foran teltet, så der var noget for ham at se på. "Vi har nu ikke kunnet mærke, at der har været færre munde at mætte i køkkenteltet. Jeg synes næsten, vi har haft mere travlt, end vi plejer." Hun stoppede op og lod knægten undersøge den sten, han havde fundet. "Vil det da sige, at du har noget sladder, som du faktisk kunne løbe med, hvis du havde lyst?" Hun smilede skælmsk til ham og forventede på ingen måde, at han havde. "Er Griet kommet hjem endnu?"

[Cavan Brynjemager]

Cavan nikkede til det, som Claire sagde. "Griet fortalte mig det godt, at der stadigvæk hersker travlhed oppe hos jer," han klarede altid en smule mere op, når han talte om sin kone. "Men jeg håber ikke, at i tager for hårdt fat. Husk vi skal være af sted i et helt år," kommenterede han. Han kneb øjnene let i og rystede på hovedet af hende. "Hvis jeg havde, så ville jeg ikke sige det til nogen som helst," han sendte sin lillesøster et skælmsk blik. "Griet gik med Joric hen for at se på hestene," svarede han og tænkte, at drengen så måske ville holde op med at tale om de forbandede heste hele tiden.

[Claire Køkkenpige]

Claire kunne ikke lade være med at se lidt håbløst på sin storebror. "Som om det nogensinde kunne falde dig ind at tage det roligt, når der var arbejde at lave." Hun rullede let med øjnene. "Desuden er der jo ikke andre end os til at gøre det. Hvis det ikke bliver gjort i dag, ligger det bare til os i morgen, hvor vi skal løbe endnu stærkere." Hun smilede igen og løftede Pieter op og gav ham en svingtur, nu hvor stenen ikke var spændende mere. "De bliver så store." Hun smilede stolt - til trods for, at hun ingen ære havde i de små poder. "Det er slet ikke til at fatte."

[Cavan Brynjemager]

Cavan skulle til at argumentere imod det Claire sagde, men stoppede sig selv. Det var rigtigt det hun sagde. Han brød sig ikke om at sidde stille, mens der endnu var arbejde der skulle klares. Og bunken på værkstedet voksede for hvert len de besøgte. "Det er rigtigt, men det nytter ikke at slide sig selv ned indenfor de første par uger," sagde han og kiggede på de to unge mennesker. Ved hendes konstatering omkring deres størrelse kunne han ikke lade være med at grine. "En dag vokser de deres faster over hovedet, og bliver lige så stærke som deres far," han kyssede igen Enora i håret, den lille pige sov trygt i sin farmand arme.

[Claire Køkkenpige]

Claire trak på skuldrene. "Vi er alle sammen vant til at arbejde." Der var så meget nyt at lære, nu hvor de var på rundrejsen. Maden var en hel anden type, fordi det hele skulle laves på transportable komfurer og råvarerne skulle fragtes med fra sted til sted. Hun lærte også om helt nye råvarer, som de købte sig til i de len, de besøgte. Alting var så spændende, at hun slet ikke havde tid til at synes, at hun arbejdede for meget.

Hun gjorde store øjne, da Cavan talte igen. "Ved Gudinden, du har jo ret." Hun så på Pieter med overraskelsen malet i ansigtet. "Det kan jeg slet ikke forestille mig. Det er heldigt, der går mange år endnu." Hun smilede og satte drengen ned, da han gjorde vrøvl.

[Cavan Brynjemager]

Cavan syntes at lillesøsteren var meget fornuftig at høre på, når de sad og snakkede sammen. Og han håbede at hun vedblev med at være sådan igennem hele rundrejsen. Især med alle de unge mænd, borgerlige og adelige. Han var bange for, at de ville sætte kriller i hovedet på hende. Men han håbede også, at hun forblev den fornuftige søster, som han elskede så højt. Ved hendes ord nikkede han. "Der går ikke mange år, før Joric skal begynde som lærling hos sin farmand," sagde han og sendte Pieter et smil, da denne blev sat ned og begyndte at rode rundt i græsset. "Men nok om det, det kommer tidsnok," han sendte søsteren et smil og rejste sig op fra sin stol, mens han vuggede den lille Enora i armene.

[Claire Køkkenpige]

Hun rystede lidt på hovedet og smilede af sin storebror. Hun kunne slet ikke forestille sig, at Joric kunne blive så stor. Hvis det stod til hende, skulle de tre aldrig blive ældre. Men hun troede nu ikke, at deres forældre ville være enige med hende. "Jeg håber, der går længe endnu." Hun smilede lidt vemodigt ved tanken og satte sig derefter til rette i græsset foran teltet for at tilbringe en hyggelig aften med sin familie.

*Tråd afsluttet*