Spirende venskab

[Cassandra af Rosenmark]

Pendrima af Condia

Cassandra var langsomt begyndt, at nyde denne rundrejse. Hun havde det stadig en smule svært med alle de mennesker hun ikke kendte, men det blev bedre. Til dels fordi at hun lærte flere og flere at kende, men også fordi at hun efterhånden vænnede sig til deres selskab.

Cass havde efterhånden fået nogle få bekendtskaber, måske endda venner, men hun følte ikke helt at det var rigtigt endnu. Måske hun burde få sig en mand, som klosterskolen havde lært hende om? Hvem det skulle være, var nok det sværeste. Hun kendte ingen mulige ægtemænd, og hun var i tvivl om der overhovedet var nogle. Men på den anden side kendte hun heller ikke særlig mange unge mænd. Cass gik langsomt rundt i Milisesse, og syntes udmærket om stedet. Det var den første aften i lejren, og der var langsomt begyndt at komme ro på, og derfor havde Cass bevæget sig udenfor. Hun gik i den sidste aftensol, og håbede mest af alt på ikke at falde over noget, da hun spottede en bekendt skikkelse. "Pendrima!" Kaldte hun, dog uden at råbe, og gik en smule hurtigere hen til veninden.

[Pendrima af Condia]

Pendrima var gået ned i lejren, for at se sig om efter nogen hun kendte. Hun havde ikke lyst til at tilbringe sin aften i selskab med forældrene og deres venner. Hun var ung, og havde brug for at være sammen med andre unge mennesker. Kaosset fra tidligere på dagen var efterhånden ved at aftage, og der var kommet ro på oppe blandt de adelige. Hun var lige kommet nede fra hestene, da en stemme udtalte hendes navn, og hun drejede hovedet i retningen, hvorfra stemmen kom. Et smil gled over hendes læber, da hun fik øje på den noget yngre Cassandra længere fremme. Da vedkommende nåede hen til hende, smilede hun bredt. "Godaften Cass," sagde hun og stak sin arm ind under Cassandras. "Ude at gå en lille aftentur? Jeg er stukket af, mine forældre har besøg i vores telt. Utroligt kedeligt," sagde hun og himlede drillende med øjnene.

[Cassandra af Rosenmark]

Cassandra smilede for sig selv på vej hen til Pendrima. Hun havde glædet sig til at se hende på rundrejsen. Cass havde dog bare regnet med nogle andre omgivelser, men dette passede hende nu også godt. "Godaften, Pen." Cass smilede til hende, og havde helt glemt hvordan veninden var. Pendrima havde altid været en udadvendt personlighed, og Cass havde misundt hende. Hun ville gerne have haft bare en tiendedel af Pendrimas mod.

"Kun du kan finde det kedeligt." Cass smilede varmt til hende. Hun ville selv have nydt at lytte til hvad de voksne havde at snakke om. Selvom hun aldrig deltog i samtalerne i skræk for at skulle snakke foran dem, holdt hun nu meget af at høre efter. Cass ville heller aldrig have forladt teltet, og hun beundrede veninden for det. For at være så udadvendt, og for at have mod.

[Pendrima af Condia]

Pen trak af sted med Cass, glad for at kunne være nede i teltlejren. Hendes familie boede op på borgen sammen med værtsfamilien. Det gjorde de uanset hvilket len de kom til. Og hun fandt det virkelig kedeligt at være så afskåret fra resten af følget. Hun rystede på hovedet af Cass og lo ganske let af veninden, der tydeligvis ønskede at det var hende, der sad i teltet og deltog i samtalen. "Det er kun fordi de diskutere politik og snakker om gamle dage. Hvis det havde været lovgivning eller økonomi, så ville jeg have deltaget lystigt," sagde hun drillende, mens de gik ned mellem teltene. "Men hvad får du tiden til at gå med? Jeg forestiller mig, at du sidder med næsen i en bog det meste af tiden, ikke?" hun puffede blidt til Cass og sendte hende et bredt smil.

[Cassandra af Rosenmark]

Cassandra smilede til hende. Jo, Cass tvivlede ikke på at hun ville have deltaget i samtalen, hvis den havde et andet emne. Hun havde engang hørt Pen deltage i sådan en samtale. Men politik lød rimeligt spændende, det var bare de gamle dage, der lød lidt kedeligt. "Jeg tvivler ikke på, at du ville have deltaget, hvis samtaleemnet havde været et andet."

Cass smilede skyldigt, og derefter bredt. Jo, hvis hun havde haft lidt flere bøger med, havde hun højst sandsynligt siddet med hovedet begravet i dem. "Der er desværre ikke nok bøger, men ellers er det korrekt." Hun smilede drillende tilbage. "Men hvad med dig? Har du fundet noget interessant at foretage dig?" Eftersom Pendrima aldrig havde gang i noget kedeligt, var Cass sikker på at svaret var ja. Men hvad hun så havde fundet på, var mere spændende.

[Pendrima af Condia]

Pendrima lyttede opmærksomt til det, som Cassandra fortalte hende, selvom hendes blik var rettet imod de forskellige mennesker, som de stødte på. Det var så meget mere spændende, at gå imellem de telte, som resten af følget overnattede i. Det var en hel transportabel landsby, som man hver uge rev op og flyttede til et nyt sted. "Økonomi og jura, så havde jeg været med. Men hvordan det var i gamle dage, det er altså for kedeligt," sagde hun og trak på skuldrene. Da Cassandra nævnte, at hun havde siddet en del med næsen nede i bøgerne, smilede hun blot den den yngre pige. "Det tænkte jeg nok," kommenterede hun blot. Da hun spurgte, om hun havde foretaget sig noget interessant, så hun sig lidt omkring og trak Cassandra nærmere ind til sig. "Jeg mødte en af gøglerne nede ved åen i går," hviskede hun lavmælt og meget hemmelighedsfuldt. Hvis det slap ud, så kunne hun risikere at blive buret inde på sit værelse ind til sin bryllupsdag.