Svaret af Leatita Solbrud on Jun 5, 2015 21:42:22 GMT
Collab mellem Leatita Solbrud & Cahal Guldsmed
den 5. juni år 526 M.T.OOG: Det følgende kan indeholde stærke scener
og kan give associationer om voldtægt
Cahal var træt og brugt. Han og sønnen var kommet ind til byen et par uger i forvejen og havde slidt hårdt med at få tilrettet deres nye butik og værksted i Grønnemark Distrikt. Dørene havde været åbne i to dage og nu trængte han bare til at slappe af. På den måde, som kun et horehus kunne sørge for. Han havde forhørt sig lidt i området og var blevet henvist til Liljen. ’Liljen?’ Hvorfra kendte han det navn?
Leatita var som altid på arbejde på Liljen, og hun kom netop ned fra sit værelse, hvor hun havde sørget for, at sporene fra hendes seneste kunde blev fjernet. Det nyttede ikke at have kunder, hvis værelset ikke var i en fin stand. Hendes lange og røde hår bølgede ned ad ryggen på hende, da hun kom gående ned ad trappen i en let himmelblå kjole, der virkelig bragte det blå frem i hendes øjne. Hendes blik gled rundt mellem kunderne, og havde et smil på læberne, da hun kom ned.
Han fandt stedet uden problemer og åbnede døren og gik ind, som ejede han stedet. Det gjorde han på sin vis også. Han betalte i hvert fald for at kunne bruge stedet som sit hjem og det var jo egentlig det samme. Han lod sit blik glide rundt et øjeblik og tog derefter et skridt tilbage i forskrækkelse. På vej ned af trappen gik Eilish. Hans smukke Eilish, som havde efterladt ham til at klare sig igennem tilværelsen på trods af alt det, han havde givet hende. Han mærkede igen vreden bølge i sig, uden at tage sig af, at Eilish havde forladt ham, for at drage med Den Sorte Gud.
Hendes blik nåede hen til døren der åbnede sig, og det smil der før havde været på hendes læber forsvandt, og hendes ansigt blegt. Som om hun havde set et spøgelse. Hun havde aldrig troet, at hun skulle se den rædselsfulde mand igen. Men alligevel stod han foran hende. Hun rømmede sig let, da nogle af pigerne begyndte at kigge nysgerrigt på dem. Hun valgte at lade som ingenting. Hun klistrede et smil på læberne. ”Godaften mester, er der noget jeg kan hjælpe Dem med?” Ikke om hun ville give sig tilkende overfor ham, før det var højest nødvendigt.
Cahal opdagede først, at der var noget i vejen, da han fik øjenkontakt med pigen. Hun var for ung og det tog ham et øjeblik at finde ud af, hvorfor han havde taget fejl. Men hendes stirrende blik fik tingene til at falde på plads for ham. Leatita. Han kunne slet ikke forstå, at det var hende. Han havde mere eller mindre troet, at hun var død, da hun var stukket af. Det havde både han og Eilish affundet sig med og han var helt sikker på, det var det, der havde slået hende ihjel. Han mærkede en svag vrede begynde at ulme i mellemgulvet, da hun kom ned til ham. Hun havde taget hans Eilish fra ham. ”Jeg tror, vi skal have et privat rum.” Hans stemme var ildevarslende.
Hun havde overhovedet ikke lyst til at have et privat rum sammen med ham. Alle andre end ham. Hun rankede dog ryggen, og blev ved med at smile, selvom hun slet ikke mente sit smil. Hun nikkede, sendte et advarende blik til de andre piger, og gik op ad trappen igen. Hendes mellemgulv trak sig sammen for hvert trin hun tog op ad trappen, og kvalmen steg stødt. Dette her skulle bare overstås, så hun kunne sende ham afsted ud af døren igen.
Da de gik op af trappen, lukkede hans hånd sig om hendes arm lige over albuen i et fast tag. Han havde ikke i sinde at lade hende forsvinde fra sig igen. Hun var hans ejendom. Det havde hun altid været og kun det faktum, at hun var rendt sin vej i stedet for at opvarte ham, som det var forventet af hende havde forhindret det. Han havde båret det pigebarn på hænder og fødder gennem hele hendes barndom, efter at hendes hore af en mor var kommet til hans dørtrin. Hun skyldte ham en hel del.
Følelsen af en hånd der lukkede sig om hendes arm, fik hende til at mærke et sug i maven. Hun var stadigvæk bange for den mand, der gik bag ved hende. Og det føltes som om, at trappen trak ud i det uendelige. Hun sank en klump i halsen, og stod imod trangen til at bede ham om at forsvinde. Delia ville blive tosset over det. Da de kom op, viste hun ham ind i et rum, hvor de kunne være alene. Hun var begyndt at frygte, hvad der nu skulle ske. Hun lukkede døren bag dem og stillede sig imellem den og ham.
Han fulgte hende ind på værelset og ventede, indtil hun havde lukket døren efter dem, hvorefter han skubbede hende hårdhændet op imod den. ”Ved Mithros, hvad laver du her, pigebarn?! Du kommer hjem med mig lige med det samme!”
Leatita var intet barn længere, hun var vokset op til at blive en kvinde der var svær at tryne. Hårdhændede mænd havde hun mødt gennem sit liv på Liljen, og hun reagerede på samme måde overfor stedfaren, som overfor dem. ”Jeg skal ingen steder. Dette er mit hjem nu,” hvæsede hun tilbage og kneb øjnene sammen. Hun skulle ikke tilbage til et liv, hvor hun aldrig vidste, hvad han ville gøre ved hende. HUn havde ikke lyst til at leve et liv i frygt for ham.
Han stod et øjeblik og bare så på hende, efter hun havde råbt tilbage. Det havde han aldrig oplevet med hende før. Hun plejede at krybe og kue for ham, bare han så på hende, men storbylivet havde åbenbart givet hende griller og det måtte han se at få pillet ud af hende igen. ”Nå, så det er dit hjem?” Stemmen drev nu af sarkasme. ”Du er en HORE. Er det virkelig, hvad du ønsker at være resten af dit liv?”
Hun kunne ikke lade være med at grine. En hånlig latter, fordi han troede at han stadigvæk bestemte over hende. ”Jeg vil hellere være her, end jeg vil leve med en mand som dig!” Svarede hun tilbage og forsøgte at vriste sig ud af det greb han havde om hende. Hun hadede ham stadigvæk, og hun lærte aldrig at forstå, hvordan hendes mor havde elsket denne mand. ”Giv så slip!”
Hendes bestemte afvisning kom bag på ham og han trådte tilbage, da hun forlangte det, fordi han trængte til en kort tænkepause. Hun ville altså ikke med ham hjem. Men der var andre måder, hvorpå hun kunne tjene ham. Det var trods alt derfor, han var kommet til Liljen til at starte med. ”Fint.” Hans stemme var nu skiftet til hoverende. ”Så du foretrækker at være en hore?” Han trådte lidt nærmere og løsnede sine bukser foran. ”Så skal du også få lov til at være en hore.”
Det kom ikke bag på hende, at han opførte sig som et forkælet barn. Men hun åndede dog lettet op, da han slap sit tag i hende. Hun kneb øjnene sammen, da han tydeligvis havde brug for at tænke over, hvad der nu skulle ske. Resultatet kom ikke som nogen overraskelse. Cahal havde altid været ude efter hendes krop. Og nu forlangte han den. Hun sank endnu en klump i halsen, velvidende at hun ikke kunne afvise ham. Han var en kunde som alle andre. ”Lad os få det overstået,” hvislede hun og skulle tage sig sammen, for ikke at bryde i gråd foran ham. Han måtte ikke se hendes svagheder.- - -
Han lå på sengen et øjeblik og samlede kræfter efter akten. Sjældent havde han oplevet at være så opstemt. Ikke engang når han havde været sammen med hendes mor. Den unge kvinde foran ham var henholdsvis blød og spændstig på de helt rigtige steder og han havde altid været tiltrukket af hende. Lige siden hun blev kvinde, havde han fantaseret om denne dag og nu, hvor den var oprundet, kunne han ikke forestille sig noget bedre.
Kroppen føltes beskidt, og ikke på den gode måde. Hun havde mest lyst til at flå huden af, og tage et bad igen og igen, for at få følelsen af at være beskidt væk. Hun rejste sig op fra sengen, uden at se på ham. Hvis hun gjorde det, så var hun ikke sikker på, hun ville være i stand til at holde tårerne tilbage. Hun samlede sin himmelblå kjole op fra gulvet, og trak den over hovedet. Til sidst stillede hun sig foran døren med armene krydset over brystet.
Han rejste sig et øjeblik efter, at hun havde gjort det og tog sit tøj på stille og roligt uden at forhaste sig. Hun stod ved døren og bare så på ham, men der var noget bag facaden. Noget han havde set før for mange år siden og derfor vidste han også, at hun ikke slet så upåvirket, som hun havde været tidligere på dagen. Da han var færdig gik han hen til hende og fandt nogle mønter frem undervejs. Han overbetalte hende med vilje og lukkede derefter en hånd om hendes bryst. ”Vi ses igen.” Han så hende ind i øjnene, så hun vidste, at han mente, hvad han sagde og gik derefter ud af døren med et tilfreds smil.
Det havde føltes som en evighed før de var færdige, og nu ville hun bare have at han forlod værelset, så hun kunne komme i bad, inden hun tog den næste kunde op. Følelsen af at han rørte hende så intimt, gav hende kvalme og hun havde håbet på at det kun var en engangsting. Men han ville komme tilbage.
