Lidt sludder i festen

[Falda af Kongsborg]

Tamira af Rosenmark

Velkomstbanketten i Tameran virkede lige så overdådig som den de havde været til i Harise. Og ligesom dengang, tænkte Falda, at hun misundte de len der var på rundrejsen. Hun ville ønske, at alle fik lov til at se Kongsborg, og opleve de mange ruiner, som hendes mand elskede så højt.

Hun var dog deltagende i festen sammen med de andre adelige kvinder, og hun havde ventet længe på at få en chance for at snakke med sin svigerinde. Ikke fordi hun havde noget alvorligt at snakke med hende om, blot fordi hun trængte til det. Hun havde ikke haft tid før nu, til at få en lille småsnak. Derfor gik hun nu igennem den store festsal på lensborgen, inden hun stoppede op ved siden af Tamira. "Godaften, min kære," sagde hun med et venligt smil.

[Tamira af Rosenmark]

Der ville formentlig være mange banketter endnu og Tamira var kommet sig efter optrinnet til den første. Hun havde hørt sladderen efterfølgende, men behandlet den ved ikke at give yderligere brænde til bålet og holde sig i skindet, mens de langsomt døde ud. Det var anstrengende, men hun var villig til at gøre det og havde nok at distrahere sine tanker med.

Det var blandt andet at tale med adskillige lensoverhoveder, genopfriske gamle bånd og lytte til hvad der skete helt i den anden ende af landet. Tamira havde netop afsluttet en samtale med en baron i et nærliggende len, da Falda kom op til hende. Et venskabeligt, men stadig høfligt smil trak hendes læber op. "Falda," hilste hun på sin svigerinde og løftede sit glas en anelse. "Jeg håber, at du nyder aftenen?"

[Falda af Kongsborg]

Falda var nok en af de få lensfruer, der ikke gik rundt med et glas der indeholdte vin. Hun lod sin mand om at drikke, og det gjorde han som regel også utrolig godt. Hun havde godt lagt mærke til den smule sladder der gik omkring hendes svigerinde, men hun tog sig ikke af den. Hendes egen mand havde endda spurgt, om gøgleren og Tamira havde en fortid sammen. Til det havde Falda givet ham et meget kort, men utrolig hårdt svar: Nej.

Hun stod nu ved siden af Tamira[ og løftede sit eget vandglas op til læberne. "Bestemt, selvom det er svært at vænne sig til alle de mennesker på engang," svarede hun med et venligt smil. "Jeg håber ikke, at du blev for syg efter banketten i Harise. Jeg blev så bekymret, da jeg slet ikke har set dig siden," hun sendte svigerinden et oprigtigt bekymret blik. Det var en af de gode ting ved Falda. Hun var sjældent udspekuleret, og bekymrede sig oprigtigt om sine medmennesker, uanset hvilken rang de havde. Men familien var dem hun bekymrede sig mest om, også hvis de blot var familie af giftermål.

[Tamira af Rosenmark]

Tamira smilede forstående og tog en lille tår fra vinglasset. Hun slog kortvarigt blikket ned over spørgsmålet, men hendes ansigtsudtryk afslørede intet, som det ikke skulle. "Det er pænt af dig, at bekymre dig," svarede hun og smilede varmt. "Jeg er bange for, at det var vinen og den rige mad, der blev for meget. Normalt spiser vi ikke så tungt, ser du."

Der var varmt i Rosenmark og det var ikke løgn, at retterne var lettere end dem man mødte i de nordligere lener. Tamiras ildebefindende havde dog intet haft at gøre med maden. Hun smilede forsikrende og oprigtigt. "Men jeg kan forsikre dig, at jeg har det meget bedre nu."

[Falda af Kongsborg]

Falda åndede lettet op, da Tamira beroligede hende med, at det nok havde været alt maden og vinen, som havde gjort hende syg. Hun nikkede dog forstående til det. I hendes barndomshjem havde de haft det på samme måde, det lå heller ikke særlig langt fra Rosenmark. Dog var hun blevet gift med en mand, der elskede både vin og mad. Så det var der altid i rigelige mængder, når de havde holdt selskaber.

Falda lagde en hånd på den andens arm, og gav denne et klem. "Jeg er lettet over, at det ikke var noget alvorligt," sagde hun smilende og kiggede efterfølgende udover mængden. "Men nyder du aftenen? Jeg må indrømme, at jeg er træt efter de sidste dage på vejen," hun var ikke en af de kvinder der blev kørt i vognene. Hun havde bevidst valgt, at hun selv red når de var på vejen.

[Tamira af Rosenmark]

Tamira smilede varmt og bøjede nakken taknemmeligt. Tanken om banketten og hvad der var sket efter den, fik hendes hjerte til at hamre, men hun skjulte det godt. Livet med Ari var en fjern verden fra det, de adelige førte på rundrejsen. "Bestemt, men man mærker pludselig, at man ikke er ung længere," svarede hun godmodigt, men med et sigende blik.

"Havde rejsen været for ti år siden, ville det ikke være så hårdt," musede hun og smilede muntert. Hun accepterede sin alder og at hun ikke kunne gøre de samme ting, som da hun var sytten eller syvogtyve. "Jeg ville dog ikke være foruden. Det er sandsynligvis den sidste chance for en rundrejse for vores vedkommende. Et godt, sidste eventyr, synes du ikke?"

[Falda af Kongsborg]

Falda nikkede bekræftende. Hun kunne godt mærke, at alderen var begyndt at trykke. Men heldigvis ikke alt for hårdt endnu. Hun kunne dog godt se, at hun ikke kunne gøre det, som mange af de unge og ugifte adelige foretog sig på rejsen. Det var en af privilegierne ved at være lensherre og mor på samme tid. "Det gør man, og i et kort øjeblik ønsker man, at man var ung igen," sagde hun med et bredt smil og tog en tår af sit vandglas.

Hun kluklo lidt af det næste svigerinden sagde, og nikkede igen. "For ti år siden ville jeg nok have brugt mere tid i vognene end på hesteryg," for ti år siden havde hun været gravid med sit andet barn, og rideture havde været stort set umulige, til stor irritation for baronessen. "Jeg nyder eventyret til fulde, og glæder mig til de ting, som vi skal opleve. Det er så sjældent, man kommer udenfor sit eget len nu om dage," sagde Falda og kunne ikke lade være med at sukke, hun kunne godt savne tiden ved hoffet engang imellem.

[Tamira af Rosenmark]

Tamira smilede forstående og nikkede. Udover det ene barn hun havde mistet for mange år siden, så havde hendes graviditeter ikke været hårde. "Det er sandt," erklærede hun sig enig og tog en overvejende tår fra vinglasset.

"Jeg har intet ønske om at bo i Corus, men det er nu rart med luftforandringen. Omend den nordlige luft er noget af en omvæltning. Jeg tør dårligt tænke på, hvordan det bliver når vi når til Anaks Rede." Hun smilede overbærende.

[Falda af Kongsborg]

Falda tænkte kort over forløbet af sine graviditeter, der alle tre havde forløbet uden komplikationer. Hun havde dog lidt af kvalme under hele graviditeten hver gang, og det havde gjort rejser meget ubehagelige.

Hun nikkede bekræftende og kunne sagtens følge Tamira. "Nej, Corus er heller ikke noget for mig. Byen er ganske spændende i korte perioder," sagde hun og sukkede let ved tanken om den luftforandring de ville møde, når de kom længere nord på. "Jeg er spændt på at se naturen deroppe. Jeg mindes ikke, at jeg har været så højt oppe i nord," hun smilede ganske let og sippede svagt af sit vandglas.

[Tamira af Rosenmark]

Tamira så overvejende ud i et kort øjeblik. Hun var ikke sart af sig, men hun var også udmærket klar over at der var stor forskel på de sydlige regioner og de nordlige. "Nej," musede hun og nippede lidt til vinen. "Heller ikke jeg."

Hun havde været i næsten alle af de sydlige lener, men ikke meget nord for Corus. "Jeg kan forstå, at det er hårdt at rejse i bjergene. Det bliver uden tvivl i en oplevelse."

[Falda af Kongsborg]

Falda stod lidt og trippede på stedet, mens hun snakkede med Tamira. Der var bestemt ikke noget i vejen med hendes svigerindes selskab. Hun kunne blot godt trænge til at gå lidt rundt, og bevæge benene en anelse, inden hun blev alt for stiv i kroppen af at stå stille.

Falda nikkede til det Tamira fortalte. Hun havde også hørt lidt omkring det i krogene. "Der skulle være mange bjerge. Og det er dem vi skal op igennem. Jeg har hørt, at nogle af bjergstierne er så smalle, at der kun kan gå én hest ad gangen," sagde hun med en forundret stemme og fik et tænksomt blik i øjnene.

[Tamira af Rosenmark]

Tamira smilede roligt og nikkede let til Faldas ord. Hun var ikke nervøs af sig selv og bestemt ikke bange. “Det skal blive en spændende oplevelse,” konstaterede hun og smilede roligt. Det var usandsynligt, at rundrejsen ville passere et sted hvor vognene ikke kunne rejse gennem og der var potentiale for overfald fra røverbander.

“Jeg formoder dog, at vi må rejse over de bredere veje, hm? Det er, trods alt, et stort følge.” Hun slog lidt med fingrene på glasset, før hun tog en tår.

[Falda af Kongsborg]

Falda nikkede bekræftende til Tamira. Hun var selv overbevist om, at det ville blive spændende. Hun havde ikke oplevet så mange spændende ting i flere år efterhånden.

"Det tror jeg også, heldigvis," sagde hun med et smil, inden hun blev afbrudt i sin samtale med Tamira. En ældre herre, der kendte hendes far, ville snakke med hende. Hun smilede undskyldende til Tamira, inden hun gik et par skridt væk fra sin svigerinde.

Tråd afsluttet